- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2809,2810,2811

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lufttryk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lufttryk

Lukuga

indsats. Samtidig er selskaberne
generalagenter for hinanden. Næsten alle verdens
ruteselskaber er medl. af organisationen
IATA.

lufttryk skyldes luftmolekylernes stød
og vokser med antallet af molekyler pr.
rumfangsenhed og med
molekylhastig-heden (temp.). 1 måles ved barometre
og manometre og angives i g/cm2 ei. ved
længden af den kviksølvsøjle, der udøver
samme tryk.

lufttørt er et stof, når dets vandindhold
er i ligevægt med luftens. Er træ blevet
1 i (fugtig) skovluft, i et åbent lagerskur
ei. i stueluft kaldes det skovtørt,
lagertørt ei. stuetørt.

luftveje, fællesbetegn. for næsehule,
næ-sesvælgrum, strube, luftrør og
bronkierne med deres fine forgreninger i
lungevævet.

luftværn, forsvarsforanstaltn. mod
luftangreb, bestående af 1) aktivt 1, som
omfatter jagere, 1-skyts,
ballonspærringer og radiolokalisering; 2) passivt 1,
som omfatter camouflage, mørklægning,
brand-, rednings-, sanitets-, politi-,
rydnings- o. a. tjeneste, herunder især
civilforsvaret (tidl. CB- og
CBU-tjene-sten), bedriftværn, karréværn, samt
tilvejebringelse af dækninger (tilflugtsrum)
og evt. evakuering; 3)
efterretningstjeneste (luftmeldetjeneste) og
sirenevarsling, til hjælp for 1) og 2).

Luftværn, Statens Civile, oprettet v.
lov af 29. 4. 1938 for at forestå
gennemførelsen af luftbeskyttelseslovgivn.,
ophævet v. lov af 1. 4. 1949 om
civilforsvaret, hvorefter landet er inddelt i
civilforsvarsområder, ledet af hver sin
civil-forsvarskommission, som regel m.
politimesteren som civilforsvarschef. Enhver
offentl. ei. privat virksomhed, der
beskæftiger mindst 75 personer på eet sted,
skal oprette et bedriftværn, i tæt
bebyggede områder oprettes desuden
karréværn.

Luftværnsforening, Dansk,
landsforening med kredsforeninger landet over.
L er stiftet 1934, og if. aftale med
indenrigsministeriet har den fået overdraget
en række opgaver vedr. beskyttelsen af
civilbefolkningen mod følgerne af
luftangreb, nemlig: 1) uddannelsesarbejde
(uddannelse, hel ei. delvis af frivillige
hjælpere på de områder, hvor
luftværns-ordningen forudsætter frivillig hjælp);
2) oplysningsarbejde (på grl. af
myndighedernes luftværnsplaner); 3)
konsulentarbejde. En særlig afd. er »Danske
Kvinders Beredskab«, grl. i marts 1940; den
tager sig af kvindernes særlige opgaver i
det civile luftværn. DKB’s opgaver
omfatter følgende 3 grupper: 1) hjælpere til
hospitaler, sorteringsstationer,
afvask-ningsstationer, opsyn i beskyttelsesrum,
telefonvagt o. 1.; 2) forplejningstjeneste,
hjemmesygepleje, spædbørnspleje,
beskæftigelse og pasning af børn fra 2-7 år,
indkvarteringsmedhjælp samt
undervisning og fritidsbeskæftigelse af børn over
7 år; 3) beredskabsreserve.

luftværnsskyts, specialskyts til
beskydning af hurtigtgående luftmål. En
moderne luftværnskanon har stor begyndelses-

hastighed og skudhastighed og hurtig
-ofte fuldautomatisk - højde- og
sideretning. Som projektiler anv. mest
brisant-granater med radiobrandrør, der bringer
projektilet til sprængning, når det
kommer målet nærmere end 10-20 m.
luftvåbenet, den del af krigsmagten,

som anv. i luftkrigsførelsen. De store
landes 1 omfatter i store træk flg: 1)
de egl. luftstyrker (det flyvende materiel),
som omfatter bombefly, jagere,
observations- ei. rekognosceringsfly, søfly og
herunder hangarskibe o. 1. -
transportfly, transportglideplaner,
patrouilleluft-skibe, visse ballontyper samt
skolema-skiner af forsk, art; 2) jordorganisationen,
som dels passer og vedligeholder flyene,
og dels betjener 1-s mange hjælpemidler
på jorden; 3) faldskærmstropper; 4)
luftmeddelelsestropper; 5)
luftværnsartil-leri; flyvepladspionerer og andre
special-formationer; 6) endv. råder 1 over skoler
til uddannelse af personel. 1-s styrker er
formeret i enheder, hvoraf den mindste
admin. enhed er eskadrillen; fl.
eskadriller danner en flyverafd., 3-5 flyverafd.
et flyverregiment, og fl. regimenter kan
atter samles i divisioner, korps ei.
luftflåder. (Hertil tavle).

Lu’gano, schw. by i kanton Ticino, på
N-kysten af L-søen; 18 000 indb. (1944).
Yndet turiststed p. gr. af det milde klima
og beliggenheden.

Lugano-søen, ital. Lago di L., Alpesø på
grænsen ml. Schw. og Ital.; 49 km2;
288 m dyb. Langs bredden talrige søgte
turiststeder.

Lu’gansk, til 1935 navn på
Vorosjilov-grad, Sovj.

Lug’dunum, nu Lyon, det rom. Galliens
hovedstad.

luge, søv., gennembrydning i et dæk ned
til et lastrum. Kan lukkes med 1-dæksler.

’lugger f’bgsr] (eng.), søv., mindre,
skarpt-bygget, hurtigsejlende fartøj med 1-3
master med firkantede luggersejl.

’Lugo, by i NV-Spanien ved floden Mino;
53 000 indb. (1947). Tekstil- og
garVe-industri.

lugs [logs], søv., små forbindelsesvinkler i
et skib.

lugt, den sansefornemmelse, der opstår
ved visse luftformige stoffers indvirkning
på lugteorganet i næsen. En klassificering
af 1 i f. eks. blomsteragtig, brændt, sur
og moskusagtig samt blandinger af disse
har været forsøgt, men et kem. ei. fysiol.
grundlag for inddelingen mangler.

lugtedåse, lille parfumebeholder udført i
ædelt metal ei. porcelæn, særl. benyttet i
18. årh. (også kaldet hovedvandsæg).

lugtenerven (nervus olfactorius), betegn,
for 1. par hjernenerver,- udspringer fra
hjernens underside, er kort derefter
forsynet med en opsvulmning, bulbus
olfactorius og ender med forgreninger i
lugteslimhinden i næsen.

lugteorgan, 1) i dyreriget sanseorgan, der
modtager påvirkning af luftarter. Hos
insekter er 1 knyttet til følehornene; hos
de primitive hvirveldyr er 1 en grube på
snudespidsen forsynet m. sanseepithel,
hos lungefiskene gennembrydes denne
grube, så den fører ind til mundhulen;
hos luftåndende hvirveldyr foregår
indåndingen delvis gnm. 1; 2) hos
mennesket et få cm2 stort parti øverst i
næsehulen, udstyret med særlige sanseceller.
Særlig når man »snuser«, bringes luften
i berøring med 1, og en lugtefornemmelse
kan opstå.

lugtesalt, kugler af ammoniumkarbonat
overhældt med ammoniakvand, i reglen
med vellugtende tilsætning. Blev tidl.
brugt som middel mod afmagt, idet den
skarpe ammoniaklugt virkede kraftigt
irriterende på næseslimhinden.

lugtstoffer, forsk, vellugtende naturligt
forekommende ei. syntetisk fremstillede
stoffer, der især anv. i parfumeindustrien.
Man skelner ml. 1) 1 af animalsk
oprindelse f. eks. ambra og moskus, 2) de
æteriske olier og 3) balsamer og
harpikser.

lu’gubre (ital.), mus., klagende, dystert.

Luigi Amedeo, hertug af Abruzzerne,
se Abruzzerne.

Luik [löyk], flamsk navn på Liége (belg. by).

Lu’ini, Bernardino (ca. 1480-1532), ital.
maler, stærkt påvirket af Leonardo da
Vinci. Har malet fresker, bl. a. i en kirke
i Lugano og altertavle til domkirken i
Como, Catarina af Alexandria
(kunstmus., Kbh.), Madonna med Barnet
(Nivågård).

Luis de Granada [lu’is öæ gra’naöa],
Fray, egl. L de Sarrid (1504-88), sp.
dominikanermunk og opbyggelig forf., som
endnu læses i Spanien,
luisine [lqi’zin] (fr. luire glinse),
glansfuldt lærredsvævet silketøj med tvunden
kæde. Anv. som kjole- og dekorations
-stof.

Luitpold [’lu:itpolt] (1821-1912), bayersk
prins, søn af Ludvig 1. Overtog 1886
regentskab for den sindssyge Ludvig 2. og
fortsatte under Otto 1. indtil sin død.
Styrede mådeholdent, bidrog til at
bevare samarbejdet m. Preussen,
lukaf [lok’a’] (omdannelse af sp. lugar
kahyt, som ukorrekt er sat i forb. m.
lukke af), søv., 1) mindre beboelsesrum
for skibsmandskab; 2) mandskabets
fælles opholdsrum i koffardiskibe.
’Lukas, hedningekristen læge, Paulus’
rejseledsager, if. oldkirkelig, vistnok
rigtig, tradition, forf. af Luk. Ev. og Ap. G.
Lukasevangeliet, 3. ev. i N. T., har
samme karakter som Matth. og Mark.
(synopse), men bringer en del særstof og er
mere end de andre præget af forf.s egne
synspunkter.
Lukas-gilde, lavsmæssig sammenslutning
af kunstnere, opkaldt efter evangelisten
Lukas, der i legenden formodes at have
været maler. I 17. årh. fandtes der L i de
fleste holl. byer samt i Ital., hvor bl.
a. Thorvaldsen har været præses for
Academia di San Luca i Rom.
Lukasiewicz [-’sjævitj], Jan (f. 1878),
po. filosof og logiker. Har ydet
fremragende bidrag til logikkens hist. og til
udvikling af den mat. logik. Leder af
»Warszawaskolen«.

Luki’an (gr. Lukia’nös) (ca. 130-ca. 200),
gr. retor. Bevaret er 82 vittige dialoger,
der spotter menneskelig overtro og
svaghed. Bl. a. Gudesamtaler (da. 1946).
lukkelyd, d. s. s. klusil,
lukkemuskel, 1) (sphincter), betegn, for
muskelbundter, der forløber ringformet
omkr. legemets naturlige åbninger, både
ydre og indre. Eks.: sphincter ani: 1
omkring endetarmsåbningen; 2) den muskel,
hvormed muslingerne holder skallen lukket,
lukker, mekanisme i fot. kameraer, der
bestemmer belysningstiden. 1 er enten
objektiv-1 ei. spalte-1, der bevæger sig
umiddelbart foran emulsionen. Meget anv.
er compur-1. Småbilledkameraer og
pres-sekameraer har s. regel spaltelukkere.
Den praktiske minimalgrænse for
lukketiden for mekaniske 1 er ca. 1/1000 sek.
lukketid. Af sociale og
konkurrencemæssige grunde gav lukkeloven af 20. 5. 1933
regler om 1 for butikker, lagre m. v. Der
skal holdes lukket på ugens 4 første dage
fra kl. 18, fredag fra kl. 19, og dagen før
en helligdag fra kl. 20 til næste hverdag
kl. 6. For kiosker, blomsterhandlere m. fl.
gælder særl. regler. Vare- og
personaleknapheden under 2. Verdenskrig førte
til individuel, tidl. aften-1 hos mange
for-retn. og hele brancher. En midlertidig
lov af 1. 6. 1946 fastsatte 1 for alm.
butikker til senest kl. 17,30 i de 4 første
ugedage, kl. 20 om fredagen og kl. 14 om
lørdagen. 1-reglerne for beværtninger
findes i beværterloven af 15. 3. 1939. Som
hovedregel skal beværtn. holdes lukket
kl. 24-5, dog kan politiet inden for visse
grænser fastsætte afvigende regler f.
enkelte beværtninger,
lukket stavelse, stavelse, der ender på

konsonant,
’lukrati’v (lat. lucrari profitere), økonom,
fordelagtig, indbringende; lu’kre’re,
nyde fordel, profitere.
Lu’kre’ts (lat. Lu’cretius ’Carus), Titus
(99-55 f. Kr.), rom. digterfilosof. I De
rerum natura (om tingenes natur)
fremstiller han sit af gr. filosofi (Epikur)
afhængige system,
luksation (lat. luxare forvride), ledskred,
’luksus (lat: overdådighed), indtægtsanv.
til andre ting end alm. livsfornødenheder;
flot, ødsel levevis; overdrevent kostbart,
luksuri’ø’s (= luksu’ø’s), præget af
ødselhed, overdådig, pragtfuld,
luksustog, jernbanetog sammensat af
sove-, spise- og salonvogne; 1 kan alm.
kun benyttes mod særl. pristillæg.
Lu’ kuga ,Tanganyika-søens afløb tilCongo.

2809

2810

2811

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free