- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2812,2813,2814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lufttryk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lukullisk

Lundbye

lu’kul’lisk (af Lu’cullus), overdådig (om
måltid).

Lule trask [’lii:1a] ei. Stora ’Luievatten,

sv. sø, Lappland; 165 km2.
Lule älv [’lü:b-], 450 km 1. sv. flod,
Lappland, udspringer N f. Sulitälma
under navn af Stora L, danner Stora
Sjöfallet, løber gnm. Lule träsk, danner
faldene Porjus og Harsprånget, modtager
Lilla L, der udspringer 0 f. Sulitälma,
danner Porsiforsen m. fl.; udmunder i
Bottniska viken. Kraftstation,
tømmer-flådning.

Luleå [’lü:bå:], sv. købstad, hovedstad i
Norrbottens län ved Lule älvs munding;
19 000 indb. (1949). Domkyrkan (1893);
Länsmuseet (1936) med friluftsmuseum.
Garnison, flyveplads. Radiostation.
Jernværk, træsliberi. Eksport af jernmalm,
jern- og trævarer. Udgangspunkt for
banen L-Gällivare-Kiruna-Narvik.
Anlagt 1621.

Luleå stift, sv. stift, omfatter
Väster-bottens og Norrbottens län; 424 000 indb.
(1946).

’lul’liske kunst, en af R. Lullus opfundet
metode til mekanisk at udlede
videnskabernes fundamentale sætninger.
Lullus, Raimundus (1232-1316), sp.
mystiker og muhamedanermissionær.
Foretog 3 missionsrejser til N-Afr., blev
martyr. Søgte i sin Ars magna at
reformere logikken v. hj. af en metode til at
udlede de fundamentale sandheder ved
mek. kombination af visse
grundbegreber.

Lully [ly’li], Jean Baptiste (1632-87), fr.
operakomponist. 1653 hof kapelmester.
Komp. 15 operaer, herimellem Alceste,
Amadis, Roland, Thésée og Cadmus et
Hermione, endv. lejlighedsstykker,
skuespilmusik m. v.
Lulofs [4y:bfs], Madeion (f. 1899), holl.
forfatterinde. Officersdatter, f. på Java.
Vandt internat, ry på koloniromaner som
Rubber (1931, da. Gummi 1935) og Koelie
(1932, da. Kuli 1938).
lumachello [-’kæl-] (lat. lumen lys) kaldes
marmor med talr. musling-forsteninger,
lum’bago (lat. lumbus lænd), hold, smerte

over lænden,
lum’ba’l (lat.), hvad der hører lænden

(lumbus) til.
lumbalanæstesi, anæstesi, hvor
bedøvelsesmidlet injiceres ved lumbalpunktur.
lumbalpunktur (lat.), indstik med en
tynd nål i hjernehindesækken neden for
rygmarven. Herved kan man udtømme
noget af cerebrospinalvædsken og
undersøge, om der i denne findes materie,
bakterier, øget æggehvidemængde,
forhøjet tryk, ei. om den giver
Wassermann-reaktion. 1 er en af de vigtigste metoder
til diagnosticering af betændelser,
svulster ei. a. sygdomme i hjerne og rygmarv.
Kyndigt udført er 1 næsten altid
smertefri og ufarlig. Ved meningitis anv. 1
tillige som behandlingsmetode, ligesom den
danner indledning til lumbalanæstesi.
’Lumbeck-metoden, en i 1935 af den
ty. bogbinder Emil L. opfundet metode
til samling af bøger der består af enkelte
blade. Der anvendes to slags
kunsthar-pikslim. Enkeltbladene samles, og ryggen
bestryges først med det ene (bløde), og
når dette er tørt, med det andet (hårde)
klæbemiddel. Når ryggen derefter glittes
med en varm kolbe, smelter de to
klæbestoffer sammen til en elastisk og stærk
sammenhængende masse,
lumberjacket [’låmbardjäkit] (eng.
lum-ber skovarbejde 4- jacket trøje), kort,
canadisk skovarbejdertrøje af skind ei.
tykt tøj. Bruges også i Eur. med fast
bælte og lynlås.
Lumbye [-by’], Carl (1841-1910), da.
komponist; søn af H. C. L. Kapelmester ved
forsk. kbh.ske etablissementer. Komp.
danse, marcher m. v.
Lumbye, Georg (1843-1922), da.
komponist; søn af H. C. L. Dirigent ved forsk,
kbh.ske etablissementer, bl. a. fra 1891
nogle år i Tivolis koncertsal. Komp.
strygekvartetter, sange, dansemusik,
marcher m. v.
Lumbye, Hans Christian (1810-74), da.
komponist; opr. militærmusiker. Beg.
1839 med stor succes at komp. danse-

2812

H. C. Lumbye. Magda Lupescu.

musik i Strauss-Lanner stilen. Fra
Tivolis åbning 1843 denne haves fornemste
attraktion. Kendtest bl. hans danse er
polkaerne Britta, God Nat og Amager,
valsene Amelie, Sophie og Kroll’s
Ball-klänge og galopperne Salut for
Bournonville, Bouquet royal og
Champagnegalop. Endv. Drømmebilleder (1846) og
finalerne af Livjcegerne på Amager og
Napoli. Har ialt skrevet 600-700 værker.
(Portræt).

’lumen (lat: lys), enhed for lysstrøm,
bestemt ved at en lysgiver med lysstyrken
1 normallys udstråler 4rr lumen til alle
sider.

’lumen ’gratiæ (lat.), nådens lys, d. v. s.

åbenbaringen,
’lumen natu’rale (lat.), det naturlige
lys, d. v. s. den menneskelige fornuft.
Mods. lumen gratiæ.
Lumiére [ly’mjæ:r], Auguste (1862-1948),
fr. fotokemiker; grl. s. m. sin broder
Louis L (1864-1942) en fabrik for fot.
plader. Opfinder af den første
anvendelige kinematograf og af en metode til
farvefotografering,
lumi’na’l, d. s. s. phenemal, beroligelses-

og sovemiddel,
luminescens [-’sæn’s] (lat. lumen lys),
betegnelse for enhver lysfrembringelse,
der ikke skyldes temp., herunder
elektro-1, som frembringes ved elektr. strøm
gnm. fortyndede luftarter, samt
fluorescens og fosforescens, der frembringes
ved belysning. 1 kaldes undertiden koldt
lys.

luminescensanalyse, d. s. s.
fluorescens-analyse.

lumi’nø’s (lat. lumen lys), lysende,
lumpsum [’bmpsom] (eng. lump klump
+ sum sum), samlet beløb, der beregnes
under eet, især fragten v. befragtn. af
et skib som helhed.
’Luna, oldtidsby v. ital. Riviera, ca.
25 km SØ f. Spezia. Romersk koloni 117
f. Kr. Berømt for sin marmor fra
bruddene v. nuv. Carrara.
’Luna (lat: Månen), i rom. rel. månen
personificeret som gudinde,
lu’na’risk (lat. luna Månen), måne-,
lu’na’rium (lat. luna Månen), instrument
til at anskueliggøre Månens vekslende
stillinger i forh. til Jorden og Solen,
lu’na’tisk (lat. luna Månen), månesyg.
Lunatjarskij [-’tjor-], Anatolij
(1875-1933), sovjetruss. politiker og forf.,
folke-oplysningskommissær 1917-29, skrev
kunstteoretiske afh. og skuespil,
lunch [länl] (eng.), frokost.
Lund [lünd], sv. købstad, Skåne, 17 km
NØ f. M almö; 3 3 000 indb. (1949). Nordens
ældste gymnasium (grl. 1085);
Svart-brödraklostret; Domkyrkan (jfr. Lunds
domkirke); univ. (jfr. Lunds univ.);
Historiska museet; Kulturhistoriska
museet (grl. 1882); Botaniska trådgården;
vidensk. laboratorier; univ.-bibl.;
Bi-skopshuset; sindssygehosp. Industri:
tekstil, bogtryk m. m. Handel med
landbrugsprodukter. Jernbaneknudepunkt.
-1048 bispe- og 1104 (-1536)
ærkebispesæde; havde i unionstiden foruden
domkirken 23 sognekirker og 7 klostre. 4. 12.
1676 sejrede Karl 11. over danskerne ved
L; 1679 sluttedes Skånske Krig v. fred
i L uden afståelser.
Lund, Carl (1855-1940), da. teatermaler;

dekorationer til fl. kbh.ske teatre og Tivoli.
Lund, Engel (f. 1900), da. sangerinde, f.
i Reykjavik. Har som sit speciale at
synge folkeviser fra alle lande på
originalsprogene.

Lund, Fin (f. 1884), da. diplomat. Dir. i
2813

National City Bank of New York 1916
-21; 1932-39 da. gesandt i Mexico, derpå
i Argentina-Uruguay-Chile. Sluttede sig
1941 til Kauffmann, afskediget, atter
anerkendt fra Kbh. 1945.

Lund, Frederik Christian (f. 1896), da.
arkitekt. Akad.s guldmedaille 1929. 1943
stadsarkitekt i Kbh.

Lund [lun:], Fredrik Macody (1864-1943),
no. historiker og arkitekturhistoriker.
Hovedværk: Norges økon. system og
verdi-forhold i middelalderen (1909). Udg. 1919
Ad quadratum indeholdende et geom.
system som skulle have ligget til grund
bl. a. for Trondheim domkirkes
arkitektur. L-s forslag til kirkens
restaurering forkastedes 1922.

Lund, Hakon (f. 1898), da. kemiker, prof.
i kemi v. Århus Univ. 1933. Arb. over
org. kem. emner.

Lund, Hans (f. 1890), da. højskolemand,
historiker. Fra 1926 forstander f.
Rødding Højskole; foredragsholder; deltager
i sønderjysk arbejde. Udg. Høgsbros
breve og dagbøger; skildret perioden
1864-1920 i »Sønderjyllands Historie«.

Lund, Harald Hartvig (f. 1902), da.
journalist og forfatter. Fra 1936 radioanmelder
ved »Berl. Tid.«. Som lyriker især
natur-idylliker med sans for blomster og dyr;
bl. a. Enebær (1924) og Mødet med Foråret
(1931). Har også skrevet børnebøger,
bl. a. Onkel Færdselssignal (1939). Bl.
hans kbh. folkelivsbilleder i prosa nævnes
Muntre Minutter (1944).

Lund [lün:], Henrik (1879-1935), no. maler;
påvirket af Edv. Munch. Portrætmaler af
internat, format; portrætter af hustruen,
Olaf Bull, Hans Jæger, Gunnar Heiberg,
Knut Hamsun m. fl.

Lund, Jens (1873-1946), da. billedhugger;
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1914;
figurer til Kbh.s Hovedbanegård (1910),
Teknolog. Inst. (1916-17) og anlægget v.
Søpavillonen (1929-31); skelstenen v.
Hellerup (1926).

Lund, Johan Ludvig (1777-1867), da.
maler; bl. a. dekorationer t. Chr.borg og
fortæppe til Det Kgl. Teater.

Lund, Peter Wilh. (1801-80), da.
naturforsker. Levede største delen af sit liv i
Brasilien (Lagöa Santa), hvor han foretog
omfattende undersøgelser af knoglehuler,
hvori indsamledes et stort
knoglemateriale fra uddøde og nulevende dyr, bl. a.
fra kæmpemæssige gumlere. Materialet
skænkede L til Zool. Mus. i Kbh., en del
beskrev han selv i en rk. afhandlinger;
iøvr. behandledes materialet i E Museo
Lundii (1888-1915) navnlig af H. Winge.

Lund, Robert (f. 1887), da. ørelæge. 1931
overlæge v. Sundby Hosp.s øreafd. 1939
prof. v. den klin. praktikantundervisning
v. Kbh.s Univ.; har særlig arbejdet med
labyrintens sygdomme.

Lund, Svend Aage (f. 1900), da. journalist,
cand. polyt. 1925; ansat i industrirådet
og arbejdsgiverforen., ved »Berl. Tid.«
1929, ansvarsh. red. 1935-46, chefred.
1946, admin. chefred. 1948.

Lund, Torben (f. 1902), da. retslærd. 1938
kontorchef v. Nationalmuseet, 1947 prof.
i person-, familie- og arveret v. Århus
Univ. Hovedværk: Billedkunsten i Retlig
Belysning (1944).

Lund, Troels-, se Troels-L.

Lundberg [’lündbærj], Gustaf (\695-1786),
sv. maler; arb. m. pastel og var i 40 år
Sv.s mest søgte portrætmaler.

Lundberg [’lündbærj], Karl Robert
(1861-1903), sv. portræt- og genremaler.

Lundberg, Knud (f. 1920), da. læge og
sportsmand. Første landskamp i fodbold
mod Sv. 1943. På olympiadeholdet 1948.

Lundberg [’lündbærj], Theodor
(1852-1926), sv. billedhugger. Hovedværker:
Vågen och stranden (1897), statuer af
Olaus Petri (1898, Sthlm.) og Gunnar
Wennerberg (1911, Uppsala).

Lundby, 1) da. stationsby
(Næstved-Vordingborg); 549 indb. (1945); 2) da.
landsby SØ f. Ålborg, kendt fra træfning
3. 7. 1864.

Lundbye, Carl (1812-73), da. officer.
Krigsmin. 1856-59, aug. 1863-maj 1864.
Forsøgte at gribe ind i overkommandoens
dispositioner. Krævede de Mezas afsked
efter rømningen af Dannevirke, forlangte

2814

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free