- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2815,2816,2817

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lufttryk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lundbye

efter Monrads ønske Dybbøl holdt trods
overkommandoens protest.

Lundbye, Joh. Thomas (f. 1874), da.
civilingeniør, prof. i teknisk hygiejne ved
Polyt. Læreanst. 1919^‡4. Leder af
lære-anst.s labor. f. tekn. hyg. 1944-49.

Lundbye, /ohan 77iomas (1818^18), da.
maler; udvikledes v. kammeratskab m.
Chr. Købke o. a. samtidige malere;

J. Th. Lundbye: Et Boelssted (Lodskov

ved Vognserup). 1847. (Kunstmus.).
sluttede sig til Høyens program og
begejstredes for de nat. minder; på grundlag
af skitser udarbejdede L i atelieret sine
monumentale og klassiske skildringer af
sjæll. natur, m. kæmpehøje, klinter og
vide udsigter: Landskab v. Arresø (1838),
Sjæll. Landsk. m. Dragsholm (1840),
Vinterlandskab (1841), Åben Egn i det Nortü.
Sjæll. (1842), En Da. Kyst (1842-43),
Møllebakken v. Kalundb. (1847); dyrkede
navnlig i de senere år tillige dyremaleriet
bl. a. En Kostald (1843), Malkeplads v.
Vognserup (1847). Foretog 1845 en
ita-liensrejse m. hjemrejse over Holl., hvor
han stud. dyremalernes værker.
Raderinger og en rigdom af tegninger. Meldte
sig 1848 som frivillig og dræbtes af et
vådeskud i Bedsted i Nordslesvig.

Lundby’går’d, hovedgård V f. Præstø;
tilhørte 1661-72 Gøngehøvdingen Svend
Poulsen, fra 1827 slægten Collet.
Hoved-bygn. fra 1806, fredet i kl. B.

Lundbæk, tidl. hovedgård SV f. Nibe,
opr. Kosris, tilhørte indtil 1540 Vitskøl
Kloster; 1602-1917 • i slægten Juul
(-Rysensteen)’s eje. 1938 købt af staten
til udstykning. Nuv. hovedbygn. fra
1804; fredet i kl. B.

lunde (Fra’tercula ’arctica), lille alkefugl
m. højt, stærkt
sammentrykt næb, dækket af
ejendommelige
hornplader, der fældes. Yngler
øverst på fuglefjeldene,
reden i huller i
grønsvæ-ret. Fåtallig vintergæst i
da. farvande.

Lunde, Gulbrand (1901 -42),
no. politiker. Kemiker,
industrimand; knyttet til
Quisling, kommissarisk statsråd fra
sept. 1940. Propagandaleder, opnåede
1940-41 nogen tilslutn. til Nasjonal
Samling. Febr. 1942 min. f. kultur og
folke-oplysn. Dræbt v. motorulykke okt. 1942.

Lunde [’lün:3], Peter Frederik (1803-93),
da. industrimand. Jernstøber i Kbh.,
teknisk foregangsmand; fallit 1857. Tilsluttet
demokr. hippodrombevægelse 1848, rejste
arbejderspørgsmålet ud -fra humant
småmestersynspunkt s. å.

Lundeberg [’lündabærj], Christian (1842
-1911), sv. industrimand, landbruger, fra
1885 medl. af Førstekammeret (Højre),
ivrig protektionist. Modstander af Norges
krav om eget konsulatvæsen. Ledede
aug.-nov. 1905 sv. samlingsregering, der
førte de endelige forhandl, om
unions-opløsningen.

Lundeborg Bælt, farvand ml. Fyn og
nordl. Langeland.

Lundegård, hovedgårdØ f. Assens
v.Odense Å, har bl. a. tilhørt Ellen Marsvin,
Kirsten Munk og Christiane, g. m. Hannibal
Sehested. 1754 oprettet til »L stiftelse
for trængende fynboer«. Hovedbygn. fra
17. årh. og Ellen Marsvins lade (1636);
fredet i kl. B.

Lundegård [’lündagå(r)d], Axel
(1861-1930), sv. forfatter. Udg. fl. underholdende
hist. romaner og en værdifuld biogr. over
Victoria Benedictsson (1890).

Lunde.

Lundegårdh [’lünd3gå(r)d], Henrik (f.
1888), sv. plantefysiolog, 1935 prof. i
Ultuna. Vigtige afh. om fotosyntese og
rodens aktive stofoptagelse.

Lundehuskroen, traktørsted, tidl.
privilegeret kro ved Lyngbyvej, N f. Kbh.,
over for Emdrup Sø (Lundehussøen).

Lundell [-’dæl], Johan August (1851-1940),
sv. sprogforsker. Har beskæftiget sig
med slav., men har haft størst bet. for
studiet af de sv. dialekter. Han
konstruerede til dette formål en meget
fintmærkende lydskrift.

Lunderskov, da. stationsby (østjyske
længde- og sydjyske tværbane); 1069
indb. (1945).

Lundgren [’lündgre:n], Egron (1815-75),
sv. maler; tilbragte en stor del af sit liv
på rejser; bl.a. fra 1851 oph. i London,hvor
han vandt berømmelse for sine portrætter
og farverige folkelivsskildringer i akvarel.

Lunding [-nd-], Christian (1795-1871),
da. officer. Fredericias kommandant
under krigene 1849 og 64.

’Lunding [-nd-], Erik (i. 1910), da. litt.
historiker. Udg. 1938 Tysk Barok og
Barokforskning; 1940 dr. phil. på afhandl. Das
Schlesische Kunstdrama. 1943 lektor v.
Århus Univ.

Lunding [-nd-], Ib (f. 1895), da. arkitekt;
stærkt personligt præg; beboelsesbygn. og
villaer i Kbh. og prov., bl. a.
Sortedams-dosseringen 101 (1938), ejendommen på
hj. af Grønningen og Hammerensgade
(1936), og i Rønne en bygn. for
forsikringsselskabet Hafnia (1934-37). Tegn. til
sporvogne og omnibiler i Kbh. (1929-30).

Lundkvist flUnd-], Artur (f. 1906), sv.
forfatter. Leder f. primitivisterne i sv.
litt. Har udg. digtsaml. Glöd (1928),
Naketliv (1929), Svart stad (1930),
Siren-sång (1939), Korsväg (1942), en roman,
rejseskildr. og kronikker. Ånv. frie
rytmiske former og oftest driftsmotiv; fra
omkr. 1935 surrealistisk påvirket.

Lundmark f’lünd-], Knut (f. 1889), sv.
astronom. Har ydet betydningsfulde
bidrag inden for stellarastron., særlig
vedr. galakserne.

Lundqvist [lündkv-], John (f. 1882), sv.
billedhugger; bl. a. en
Opstandelses-gruppe (opstillet 1941, Skogskyrkogården,
Sthlm.).

’Lundqvist [-kv-], Martellius (f. 1904),
da. kapelmester. Operarepetitør ved
Det Kgl. Teater 1929-37, kordirigent
ved Statsradiofonien 1937-45, afskediget
for unat. holdning under besættelsen.
1949 dirigent for Odense byorkester.

Lunds domkirke, grl. kort efter 1103,
da Lund blev ærkebispesæde.
Forbilledet var domen i Speyer, men arb. lededes
af en kun af navn kendt ital. arkitekt
Donatus, hvilket de rige detailler og
ornamentikken vidner om. Skønt kort
i forh. til de øvr. dimensioner måler L,
en treskibet basilika med bredt,
fremspringende tværskib ml. langhuset og
det apsissmykkede kor, dog 85 m fra

Ø-siden af korrundingen til V-fronten.
Kryptens hovedalter indviedes 1123,
højkor og sidealtrene i tværskibet 1145-46;
den vestl. del af det basilikale skib var
næppe fuldendt, før henimod 1200. En
hovedrestaurering i slutn. af 19. årh.,
ved hvilken bl. a. tårnene
rekonstrueredes, har berøvet kirken megen charme.
-I korrundingens halvkuppel et
mosaikbillede (den tronende Kristus, færdig
1927) af J. Skovgaard.

Lundsgård, hovedgård SØ f. Kerteminde;
hovedbygn. fra 1765, baroklignende,
fredet i kl. B.

Lundsgaard, Christen (1883-1930). 1923
prof. i intern medicin v. Kbh.s Univ. og
overlæge ved Rigshosp.

Lundsgaard, Einar (f. 1899), da. fysiolog,
prof. i fysiol. ved Kbh.s Univ. 1934.
Skelsættende arbejder over musklernes kem.
omsætninger. Lærebog i Fysiol. (1928;
5. udg. 1948).

Lundsgaard, .Konrad Åristian Ä"arl
(1867-1931), da. øjenlæge, prof. ved
Kbh.s Univ. 1925-31.

lundsnegl (’Helix nemo’ralis), landsnegl,
skallen gullig, rødlig ei. hvidlig, ofte m.
et ei. fl. brune bånd. Skalmundingen
brunl. Alm. i Danm.

Lunds stift, sv. stift, omfatter Skåne og
Blekinge; 952 000 indb. (1946).

Lundstedt f’lündstæt], Vilhelm (f. 1882),
sv. retslærd. 1914-47 prof. i Uppsala.
Soc.-dem. medl. af 2. Kammer fra 1929.
Ob-ligationsbegreppet 1-2 (1929-30);
Grundlinier i Skadeståndsrätten 1-2 (1935-44).

Lundstrøm, Vilhelm (f. 1893), da. maler;
1944 prof. v. Akad.; medl. af »De 4« og
»Grønningen« (1933-40); 1923-32 bosat
i Cagnes, SØ-Fr. Udstillede 1918 sine

Vilhelm Lundstrøm: Opstilling.

kubistiske »pakkassebilleder«; er påvirket
af Cézanne og Picasso og har fulgt en
stadig stærkere koloristisk betonet linie i
figurbill. og opstillinger; arb. i stenmosaik
til Fr.berg svømmehal (1935-38). (111. se
endv. tavlen Dansk Kunst III).
Lunds universitet (også kaldet
Karo-linskaakademi(e)n), grl. 1668 for at knytte
de nyerhvervede skånske provinser
nærmere til Sv. - 1949: 292 lærere, deraf
68 prof.; 2827 stud., deraf 737 kvdl.
Lundtofte, villaby V f. Dyrehaven i
Nordsjæll.; 4376 indb. (1945). Flyveplads.
Lunel [ly’næl], lille fr. by i dept. Hérault;

fin muskatvin.
Lunéville [lyne’vil], nordfr. industriby;
20 000 indb. (1946). Slot (1703-06) med
storslået park. Prod. af motorer, biler og
fajance. I L sluttede Østr. fred m.
Bonaparte 1801, efter Marengo-nederlaget.
Lunge, Vince ns (d. 1536), da. adelsmand.
Efter udlandsstudier jur. prof. i Kbh.
1521; lensmand i No. 1522, sluttede sig
til Frederik 1., lutheraner, ægtede datter
af fru Inger på Østråt; arbejdede for
større no. selvstændighed,
kompromitteredes 1527 ved samarbejde m.
Daljunkeren, støttede Fred. 1. mod Chr. 2.
1531. Arbejdede 1534 forChr. 3. i Bergen,
i konflikt med ærkebisp Olav
Engel-brektsen, hvis tilhængere myrdede L.
’lungeabsces [-ab’sæs], byld i lungen; kan
være følge af lungebetændelse,
blodprop med bakterier ei. indbringelse af
fremmede legemer i lungen,
’lungeatelektase (gr. atelés
ufuldstændig + gr. ektasis udspænden),
lufttomhed af lungevævet,
lungebetændelse (pneumonid), 1) den
kr upøse-lobære 1 optræder i alm. som
selvstændig sygdom, men kan også
indfinde sig som komplikation i forløbet af
en anden lidelse. Sygdommens årsag er
pneumokokken, diplococcus pneumoniæ,
hvoraf der findes forsk, typer, der kan
adskilles serologisk. Sygdommens beg. er
meget pludselig, i reglen med en stærk
kulderystelse, hurtigt stigende feber,
hoste, kortåndethed, sting i brystet og
alm. ildebefindende som ved enhver akut
febril sygdom. Der kommer ofte et
rødbrunt opspyt. Sygdommen behandles
med sulfonamider og penicillin; 2)
bron-kopneumoni, lobulær pneumoni. Ved

2815

2816

2817

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free