- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2818,2819,2820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lufttryk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lungebetændelsesserum

Luplau Janssen

denne form findes der i reglen fl. spredte,
mindre betændelsesfoci. Er ofte en
følgetilstand efter bronkitis. Ses især hos
spædbørn og ældre. Forårsages af
pneu-mokokker og andre bakterier.
Behandling som ved den krupøse 1.
lungebetændelsesserum, serum, der
fremstilles af dyr, der er immuniserede
mod lungebetændelsesbakterien; var det
første af de mod. stærkt virksomme
midler mod lungebetænd.; indført i USA i
beg. af 20erne, i Danm. 1936 af prof.
Gram; fremstilles nu af Statens
Seruminstitut. Bruges mindre efter indførelsen
af sulfonamider og penicillin,
lungeblære (alveolus pulmonis), alveole,
lungefisk (’Dipno0, fiskeklasse beslægtet
m. den iøvrigt så godt som uddøde klasse,
de kvast- ei. frynsefinnede
(Crossopte-’rygii), hvis lemmeskelet består af en
midterakse, fra hvilken finnestrålerne
udgår. Skelettet kun i ringe grad for-

Lungefisk. Den afr. Prolopterus.

benet. Hvirvler mangler, rygstrengen i
det væs. bevaret, over- og
mellemkæbeben mangler, svømmeblæren fungerer
som lunge. En i mange henseender
oprindelig og primitiv dyregruppe, hvis
fleste repræsentanter nu er uddøde, i
nutiden findes kun 3 arter af 1, den
stor-skællede austr. Neoceratodus forsteri
m. brede bryst- og bugfinner, den afr.
Protopterus og den sydamer.
Lepido-siren, begge småskællede m. trådformede
lemmer, nedgraver sig i tørtiden i en
slim-udforet hule.
’lungegangræ’n ei. lungekoldbrand
(gan-græna pulmonum), en lidelse af lungen,
hvorved en del af denne dør bort.
Afsondringen fra det syge parti spyttes op, og
dette opspyt er stærkt stinkende ligesom
udåndingsluften,
lungehinde (pleura), fin bindevævshinde,
der dels beklæder lungernes overflade og
dels den indv. side af brysthulen sv. til
lungernes beliggenhed. Ml. de to blade
findes pleurahulen, der ofte ved
betændelsestilstande fyldes med vædske,
lungehindebetændelse, betændelse af
lungehinden, som oftest skyldes, at en
lungelidelse, hyppigst lungetuberkulose
ei. lungebetændelse, griberover på
lungehinden. Der kommer fibrinøse
belægninger på lungehinden ei. vædskeansamling
i lungesækken. Denne vædske kan være
klar, blodig ei. materieholdig.
Symptomerne er sædvanlig sting, kortåndethed,
hoste og feber; 1 er ofte langvarig,
lungeinfarkt, blodtomt parti i lungen
forårsaget af blodprop. Sekundært kan
der komme henfald ei. infektion,
lungekirurgi, et i nyere tid udviklet
speciale inden for kir., der omfatter fjernelse
af bylder, svulster på lunger, evt. hel
fjernelse af en lunge,
lungekoldbrand, d. s. s. lungegangræn.
lungekræft, ondartet svulst i lungen.
Udvikles oftest fra de store luftrørsgrene.
Kan behandles operativt, når diagnose
stilles i tide. I mange tilf. forekommer
kræftknuder i lungen som metastaser fra
kræft i andre organer,
lungelav (Stlcla pulmonaria), stor lav
m. bladlignende, grønligt løv. 1 træffes
især på ældre træer, f. eks. i gl. bøgeskov,
lungeorm, rundorme, der er meget alm.

hos råvildt og kan findes hos harer,
lungepibning, vet., d. s. s. strubepibning.
lunger (pulmo), indre åndedrætsorganer,
der ved særlige luftveje har forbindelse
med omgivelserne. Hos lavere hvirveldyr
er 1 enkle, sækformede dannelser med
indposninger, hos højere dyr er l-s hulhed
stærkt opdelt (kamret), hvad der forøger
den respirerende flade væsentligt. - Hos
mennesket findes to 1, der ligger i
brysthulen omgivet af lungehinden (pleura),
der beklæder dem helt med undt. af det
sted (hiatus pulmonis), hvor
hovedbronkien, 1-pulsåren og de to 1-blodårer går
ind. Ml. højre og venstre 1 ligger hjertet,

2818

omgivet af hjerteposen. Hovedbronkien,
der går ind i 1 på den side, der vender
mod hjertet, deler sig hurtigt op i finere
og finere grene, indtil de ender i 1-blæ-

Bronkiernes forgrening i lungerne.

rerne (alveoli pulmonis), hvor
udvekslingen af ilt og kuldioksyd foregår. De
enkelte 1-blærer er ganske fine,
halvkugleformede dannelser. Skillevæggene ml.
1-blærerne består af et ganske fint trådet
bindevæv af elastisk type, hvori de fine
blodkar, 1-kapillærerne, ligger,
lungeslag, form for angiom; populær
betegn. for godartede karsvulster
(rødviolette) i huden,
lungesnegle (Pulmo’nata), snegleorden,
ånder v. hj. af en lunge, der er dannet
af kappehulen. Indgangen til lungen,
åndehullet, på højre side (hos venstresnoede
på venstre side). De fleste 1 er
skalbærende, men mangler låg, en del er
skal-løse ei. har kun skalrester skjult i
kappen. Tvekønnede, æglæggende. De fleste
lever på land (f. eks. havesnegl, lundsnegl,
vinbjergsnegl), andre som mosesnegl,
skivesnegl i ferskvand. Hos landformerne
sidder øjnene på lange stilke v. siden af
følerne, hos ferskvandsformerne sidder
øjnene v. grunden af følerne,
lungesyge, 1) en hos hesten optrædende
smitsom lungebetændelse, der hører til
de såk. »ondartede smitsomme
sygdomme«. Smitstoffet er ukendt;
inkubationstiden er 2-3 uger. Et af de første
symptomer er rustfarvet næseflod. I det
typiske forløb når sygdommen maksimum
i løbet af en uge og aftager derefter jævnt,
undertiden ses komplikationer.
Sygdommen behandles med salvarsanpræparater.
2) ondartet 1 hos kvæg er en smitsom
lunge- og lungehindebetændelse, der
fremkaldes af et filtrerbart virus. Tidl.
meget udbredt; i Danm. ikke efter 1885.
lungesæk, ældre betegn, for lungehinden,
lungetuberkulose, lungeftisis,
lungesvindsot ei. lungetæring, infektionssygdom
fremkaldt af mycobacterium
tuberculo-sis, som blev påvist 1882 af Robert Koch.
1 kan forløbe som en
lungehindebetændelse, lungebetændelse ei. et
primærkompleks, hvorved forstås en tuberkuløs,
afgrænset betændelse i lungevævet
(infil-trat) med samtidig betændelse af
lymfe-kar og -kirtler i lungen. Oftest heler
betændelsen efter kortere ei. længere tid
spontant fuldstændig op, evt. med
forkalkninger i lungevævet ei.
lymfekirtlerne, men af og til kommer der henfald af
lungevævet med huledannelse (cavernøs
1). De lette former for 1 kan forløbe
næsten symptomfrit ei. med vage og
ubestemte symptomer som træthed, let feber,
nattesved og knuderosen. I mere
fremskredne tilf. kan der komme hoste,
opspyt, høj feber, blodspytning og åndenød.
Specifik behandling har man hidtil
savnet, hvorfor 1-bekæmpelsen i første linie
er gået ud på at nedsætte
smittemulighederne ved gnm. tuberkulosestationerne,
ved undersøgelse af patienters pårørende
og gnm. masseundersøgelser at opspore
smittekilder og behandle og isolere disse,
samt at vaccinere personer, der er udsat
for smitte (Calmette-vaccination). Lette
tilf. af 1 har stor tendens til at helbredes
spontant, når patienten lever under gode
forhold, hvorfor man gnm.
sanatoriebe-handling søger at skaffe dette. Cavernøs
1 behandles med pneumothorax
(»pust-ning«, indblæsning af luft i lungesækken).

2819

Det ser ud til, at man i streptomycin ei.
lign. præparater i fremtiden vil få et
virksomt middel mod 1.
lungeudvidelse ei. lungeemfysem, se
em-fysem.

lungeurt (tidl. anv. som
middel mod lungesygdomme)
(Pulmo’naria), slægt af
ru-bladfam. med de
tragtformede blomster i ensidige
gaffelkvaste; almindelig 1
(P. officinalis) har først rød,
senere blåviolet krone. Alm.
i da. skove, på god
muldbund.

’lungeøde’m (ødema
pulmonum), udtrædning af serøs
vædske i selve lungevævet.
Kan opstå hos patienter, som
lider af lunge-, hjerte- og nyresygdomme
og i det hele hos svækkede individer. 1
frembringer stærk kortåndethed.
’Lunghol’m, hovedgård SØ f. Rødby; tilh.
fra 1784 slægten (Bertouch-)Lehn
(baroniet Sønderkarle 1819-1925). Hovedbygn.
fra 1856, sidefløje fra ca. 1635.
lunk(e) (nty. lunk fordybning),
svindhulhed i støbt metalblok; fordybning i en
behugget stens flade.
’Lunkebugt, indskæring ml. Vemmenæs

og selve Tåsinge.
’Luno, Bianco (1795-1852), da.
bogtrykker; grl. 1831 bogtrykkeri i Kbh. Det
nuv. B. L.-bogtrykkeri ejes af Carl Allers
Etablissement,
lunte, 1) en af blår spunden tændsnor, der
brændte med en fast, spids glød og
brugtes til fænghulkrudtets antændelse; 2) i
jagtsproget rævens hale.
luntebøsse, tidl. anv. håndskydevåben m.
fænghul, hvis ladning tændes v. hj. af en
lunte.

’Luossavaara [-va:ra], sv. jernmalmfelt,
der danner en fortsættelse af Kirunafeltet
N f. Kiirunavaara. Malmforråd mindst
25 mill. t. Malmen brydes i dagbrud.
lup, samlelinse med kort brænd vidde, der
anv. til betragtning af små genstande,
som anbringes i l-s brændplan.
Forstør-ringen bliver da 25/f, hvor f er
brænd-vidden i cm, idet 25 cm er den tydelige
synsvidde. Ved 1 bestående af
sammensatte linsesystemer opnås en forstørring
på 10-20 gange,
luper’calia (lat. lupus ulv + arcére holde
borte), i rom. rel. en af de ældste
kultfester, fejret d. 15. febr. ved 1-hulen på
Palatinerhøjen.
Lupescu [-’pesku], Magda (f. 1895), rum.
kvinde af jød. herkomst. Fra ca. 1924
knyttet til kronprins Carol, der 1925 for
L-s skyld fraskrev sig sin ret til tronen.
Fulgte Carol ved hans tilbagevenden til
Rum. 1930 og i landflygtighed efter 1940;
viet til ham 1947. (Portræt sp. 2813).
lu’pi’n (Lu’pinus), slægt af
ærteblomstfam., især
urter med hjuldannede
blade, og blomster i
endestillet klase. 100 arter, især
Amer.; blå 1 (L.
angusti-folius) og gul 1 (L.
lu-teus) dyrkes i landbruget,
henh. som grønfoder og
grøngødning. På lette
sandjorder nedpløjes gul 1
i eftersommeren og tilfører
jorden en stor, mængde
kvælstofholdige stoffer.
Nogle bitterfri former (sød 1 m. v.)
dyrkes en del på sandjord til opfodring og
ensilage. Mange arter (hvid, blå, gul og
mangebladet 1) og hybrider er
prydplanter i haver,
lupinflue (Chor’tophila trico’dactyla), lille
flue, hvis larve udhuler rod og stængler
hos forsk, planter, bl. a. lupin,
lupinforgiftning ei. lupinose, kan ses
hos husdyr som flg. af fodring med lupin,
der indeholder visse giftige alkaloider.
Sygdommen kan medføre døden på kort
tid, men kan også være langvarig, dyrene
afmagrer da stærkt. - Sødlupin giver
ikke forgiftning.
Luplau Janssen, Carl (1869-1927), da.
maler, medl. af »Den Frie Udst.« fra
1902; bl. a. portrætter; Chr. 9.s Ligtog
(Frederiksborg).

2820

Almindelig
l unge urt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free