- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2821,2822,2823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lufttryk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Luplau Janssen

Lutze

Luplau Janssen, Carl (f. 1889), da.
astronom, bibliotekar, ejer af Urania
Observatoriet, hvor der med støtte fra ståt
og kommune udføres populær-vidensk.
oplysningsarbejde,
lupu’lin (lat. lupus humleplanten),
humlemel’, et brunligt, aromatisk, bittert
smagende pulver, fremstillet af kirtelhårene
fra tørrede humleblomster; indeholder
50% harpiks, en æterisk olie og
garve-stoffer og giver øllet den bitre
humlesmag. 1 indeholder det med. virksomme
stof humulon, der anv. som
beroligelses-middel .

’lupus erythema’tosus (lat.), lidelse i

hud og organer, ikke tuberkuløs,
’lupus vul’garis (lat.), kronisk
hudtuberkulose, karakteriseret ved langsomt
voksende brunrøde pletter i ansigtet, ofte
med sår. I reglen godartet. Finsens
lysbehandling er stadig den vigtigste
behandlingsmetode, store doser D-vitamin
har givet lovende resultater,
lur, 1) ll/»-2V» m 1. blæseinstrument fra
bronzealderen af særlig nord. type, der
i Danm. kendes fra 17 fund fra moser.
Fundet parvis ei. fl. par sammen (Brude-

vælte). Deres fremragende støbeteknik,
form og ornamenter viser
bronzealderfolkets overlegne kunnen; 2) et i
sagaerne nævnt blæseinstrument, muligvis
det samme som det folkelige instrument,
der bruges i No. til sæters. - Betegn. 1
for de ovennævnte instrumenter fra
bronzealderen er misvisende og stammer
fra den nat. oldforsknings barndom, da
man var tilbøjelig til i alle jordfundne
sager at se levn fra sagatiden.

Luristån [lore’sto:n ei. -’stu:n], provins
i Iran ved grænsen til Iraq SV f. Tehrån;
ca. 40 000 km2. Indbyggerne, lurerne
(ca. ’/s mill.), er i slægt med kurderne.

lurmærke, nationalitets- og kvalitets-

Lurmærke for smør.

mærke, 1) indført 1901 for da. smør som
garanti for, at fremstillingen er sket af
pasteuriseret fløde, at vandindholdet ikke

Lurmærke for bacon.

overstiger 16%, at der ikke er tilsat
andre konserveringsmidler end kogsalt,
samt at der ved smørrets farvning kun

Lus.

Stempel til lurmærkning af dansk
schweizerost.

2821

er anv. plantefarvestoffer opløst i
planteolier; 2) indført 1929 for da. bacon
til eksport som tegn på, at det er
godkendt af dyrlægekontrollen; 3) indført
1947 for da. ost som garanti for, at
produktet er fremstillet i godkendte
virksomheder, og at kvaliteten opfylder de
krav, der stilles til eksportvarer, l-s
benyttelse er fastlagt ved særlig lovgivning,
lus (Ano’plura), insektorden, beslægtet m.
fjer- og boglus,
vinge-løse m. store, krumme
kløer. Lever ml. hår på
forsk, pattedyr, æggene
fæstes til hårene.
Blodsugere. Som regel har
hver pattedyrart sin
spec. art af 1,
mennesket har 3: flad-,
kropog hovedl.
lusefrø, d. s. s.
Saba-dilla.

lusfluer (Pupi’para),
flade, ofte vingeløse småfluer, på huden af
pattedyr og fugle. Larverne udvikler sig
i moderens kønsveje og forpupper sig
umiddelbart efter fødslen. Hertil bl. a.
fårelus.

Lusignan [lyzi’njd], fr. adelsslægt fra
Poitou; herskede som konger på Kypern
1192-1473; bar (efter Guido af L) titlen
konger af Jerusalem,
lusin’gando (ital.), mus., indsmigrende.
Lusi’ta’nia, oldtidens navn på S-Portu-

gal; rom. provins fra Augustus.
Lusitania t-’tæinja], eng.
passagerdamper (Cunard), der trods USA-forbud og
ty. advarsel medførte stor
ammunitions-last til Engl. og 7. 5. 1915 torpederedes
uden varsel af ty. U-båd. 1200
mennesker omkom; L-affæren bidrog til
ty.-fjendtlig stemning i USA.
Lusterfjorden [’lüstarfjoirsn],
nordøstligste arm af Sognefjorden, 40 km 1.,
omgivet af mægtige fjelde, bl. a. Horungane
og Sognefjell. Stort turistbesøg,
lustre [’lystrå] (fr., af lat. lustrare gøre
strålende), iriserende dekoration med
metalglans på keramiske genstande.
1-farver fremstilles som harpikssure
metalsalte, der er opløselige i terpentin ei. i
æter. olier. Man anv. især vismut,
kobber, jern, kobolt, mangan, bly, krom,
også ædelmetaller, f. eks. guldl (rosafarve).
Den færdigbrændte genstand bestryges
med lustrefarven og opvarmes til svag
glødhede (600-800° C) i yderst tynde lag.
lustrine [ly’strin] (fr.), skinnende
silke-el. bomuldstøj i lærredsvævning, ofte
stærkt appreteret (bl. a. til foer),
’lustrum (lat. luere vaske), 1) censorernes
renselsesoffer i Rom ved deres
embeds-tids udløb; 2) et tidsrum af 5 år (den
sædv. tid ml. to censurer),
lut, gammelt strengeinstrument af orient,
opr. Meget brugt af
troubadurerne. 1
havde en
pæreformet lydkasse og var
forsynet med et
variabelt antal (ofte
dobbelte) strenge
på gribebrættet
samt nogle løse
basstrenge. Spilledes
med fingrene. Den
mod. 1 er et
guitarinstrument,
lu’tecium [-s-] (lat. Lutetia romernes navn
på Paris), ty. Cassiopeium, grundstof,
kem. tegn Lu, atomnr. 71, atomvægt
175,0, vf. ukendt, valens 3 ei. 4. 1 hører
til de sjældne jordarters metaller og
forekommer i meget små mængder,
lute’i’n (efter corpus luteum), 1)
karo-tinoid, farvestof i forsk dyriske organer,
nær beslægtet med vitamin A; 2) d. s. s.
progesteron.
luteinceller opstår i æggestokkens
follikler (blærer), når ægcellen er udstødt.
Producerer et hormon (lutein), der har
bet. for udviklingen af livmoderens
slimhinde under graviditeten.
Lu’tetia Parisi’orum, det lat. navn på
Paris.

lutfisk [’lü:t-], saltet lange, torsk ei. sej,
der udludes og krydres; yndet sv. ret.
’Lutgard (d. 1152), da. dronning; datter

2822

af markgrev Rudolf af Nordmark, g. m.
Erik Lam.

’Luther, Albert (f. 1888), da. skuespiller.
Ved Det Kgl. Teater 1909-16, 1930-33
og fra 1941. 1916-25 v. Folketeatret,
1925-30 v. Dagmarteatret.

Luther, Hans (f. 1879), ty. politiker.
Ledede markstabiliseringén som
finans-min. 1923-25; rigskansler 1925-26,
støttet af mellempartierne og m. usikker
forståelse med tysk-nationale.
Rigsbank-præs. 1930-33, ty. gesandt i USA 1933-37.

Luther, Martin (1483-1546), ty.
reformator. Født i
Eisleben, gik i skole i
Magdeburg og
Eisenach, studerede
jura i Erfurt; 1505
augustinermunk;
præsteviet 1507;
blev en lærd
teolog, ikke mindst
ekseget. 1508 prof.
i Wittenberg, dr.
theol. 1512. Omkr.
1513 kom han til
den overbevisning, at mennesket
retfærdiggøres ved tro. 1517 kaldte
afladshandelen ham frem til protest (95 teser), og
i de flg. år fremsatte han i epokegørende
skrifter (bl. a .An den christlichen Adel
deutscher Nation og Von der Freiheit eines
Christenmenschen, 1520) tanken om
skriften som kirkens eneste grundlag, om
det alm. præstedømme, angreb den kat.
sakraments- og kirkeforståelse og brændte
endelig en pavelig bulle. Dette førte til
bandlysning, og 1521 blev han på
rigsdagen i Worms gjort fredløs; på
Wart-burg, hvor han holdt sig skjult i et år,
fuldførte han bl. a. en bibeloversættelse.
Fra 1522 reformerede han i Wittenberg,
indførte evang. gudstj. og opdragelse.
1525 giftede han sig med nonnen
Katharina von Bora, samtidig fjernede
bondekrigen den hidtil begejstrede sociale
underklasse fra ham; des mere tog fyrsterne,
der i den reformatoriske vækkelse øjnede
mulighed for øget magt og indtægt, sig
af hans sag. Hans sidste år var optaget
af kampe med sværmere, zwinglianere og
gendøbere, af mange praktiske gøremål
og af et stort pastoralteol. og eksegetisk
forfatterskab. 1536 præciserede han i de
schmalkaldiske artikler skarpt sit teol.
standpunkt. - Medens L-forskningen
tidl. lod L og d. ortodokse lutherdom
dække hinanden, hæfter den sig nu mere
ved L-s dramatiske, usystematiske
kristendomsforståelse.

luthe’ra’ner, 1) Luthers første tilhængere;
2) tilhængere af den augsburgske
bekendelse. l-s særpræg ligger i deres
konfession, medens derirrod kirkeforfatning og
liturgi er højst variabel. 1 findes især i
N- og Ml.-Tyskl., Skandinavien, Letland,
Estland og N-Amer., men iøvrigt spredt i
de fl. lande.

Luthersk Missionsforening, off. navn
på den kirk. retning Bornholmerne.

Luthersk Verdenskonvent,
sammenslutning af de fleste luth. kirker, stiftet i
Eisenach 1923; møder i Kbh. 1929, Paris
1935 og Lund 1947.

Luton [lu :tn], eng. by 45 km NV f.
London; 108 000 indb. (1948). Industri: biler,
kuglelejer, støvsugere, stråhatte.

Lutoslawski [-’staf-], tVincenty (f. 1863),
po. filosof. Forkæmper for »den po.
messianisme«.

lu’troforos (gr. lutrön bad + foros
bærende), langhalset vase til badevand (spec.
t. bryllupsbadet). Tillige alm. som
gravmonument over ugifte. (111. sp. 2824).

Lutsk, po. Luck, Volhyniens hovedby,
Ukraine; 36 000 indb. (1931). Po.
1920-39; besat af tyskerne 1. 7. 1941-5. 3. 1944.

Lutter am ’Barenberg [-bærk], lille by
i Braunschweig, hvor Tilly 17. 8. 1626
slog Chr. 4.

’lutterstal’ (ty. lauter klar + stallen lade
vandet), sygelig tilstand hos hest og kvæg,
hvorved der finder en stærkt forøget
urin-udskillelse sted. Urinen er normal, men
tynd. Årsagerne kan være forsk., hos
hesten f. eks. fodring med muggen havre.

’Lutze, Viktor (1890-1943), ty.
nationalsocialist. Fremtrædende SA-leder, over-

2823

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free