- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2824,2825,2826

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - luv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

luv

Lybye

præsident i Hannover 1933-41, efter
Röhms henrettelse 1934 stabschef for SA.
luv, filtlign. lag på retten af klæde,
bestående af fremstikkende hår.
luv [lu’] (holl.), søv., den side af et skib, der
vender mod vinden; luve op, dreje op
mod vinden. .
luvart [’luart] (holl.), søv., vindsiden; til

1, på vindsiden,
lux, enhed for belysningsstyrke. 1 1 er den
belysning, som fremkommer, når en flade
på 1 m2 træffes af en lysstrøm på 1 lumen.
’Luxdorph [-rf], Bolle Villum (1716-88),
da. embedsmand. Stor bogsamler, mange
af hans bøger nu i Det Kgl. Bibi. Førte
1757-88 en omhyggelig dagbog af stor
hist. værdi, udg. i uddrag 1915-30.
Luxembourg [lyksä’bu:r] ty.
Luxemburg [’luksamburk], 1) uafh.
storhertugdømme ml. Tyskl., Belg. og Frankr. 2586
km2, 285 000 indb. (1946). Den nordl.
del danner en fortsættelse af
Ardenner-plateauet i Belg.; den sydl. del ligger
lavere og er meget frugtbar. Sproget er
ty. og fr. 21 % af befolkningen er
beskæftiget med landbrug, 43% med
industri og håndværk. Hovedflod: Sauer
(biflod til Mosel) med bifloden Alzette.
L-s rigdom er jernmalmen (minette)
langs S-gFænsen. Stor jern- og
stålproduktion (1946: 1,4 mill. t jern).
Toldunion med Belg. og Holland (Benelux).
- Mønt: 1 L franc (fra 1944) = 1 belg.
franc. Mål og vægt: Metersystemet.
-Forfatning. Statsoverhovedet har udøv.
magt, deler lovgiv, med
deputeretkammer (51 medl., alm. valgret for
21-årige mænd og kvinder; forholdstalsvalg).
Ved siden af parlamentarisk ministerium
findes et 15-mands statsråd, rådgivende
ang. lovgivn. og admin. - Historie. L
hørte fra 11. årh. under greverne af L
(Lützelburg). Kom efter kejser
Sigismunds død til Burgund 1443, hørte siden
s. m. sydl. Nederlande. Ved holl.-belg.
opgør 1839 kom vestl. L under Belgien;
det østl., nuværende storhertugdømme,
stod til 1890 i personalunion m. Holl.,
derpå under egne fyrster. Besat af ty.
tropper 1914-18. 1922 i toldunion m.
Belg.; 1940 indlemmet i Tyskl. som »Gau
Moselland«, befriet sept. 1944, 1947-48
tilsluttet Benelux-samarbejdet, marts
1948 økon. og militær bistandspagt ml.
Engl., Frankr. og Benelux, hvorpå L
principielt opgav sin traditionelle
neutralitetspolitik. 1949 tilsluttet Den
Nord-atlant. Traktat.

2) hovedstad i 1), ved Alzette i sydl.
del af 1); 59 000 indb. (1945);
jernbaneknudepunkt, jernindustri. Got.
katedral. Storhertugindens palads.

3) (flamsk Luxemburg [’løksambarf]),
sydøstl. prov. i Belg.; 4418 km2; 213000

Lutroforos. Ca. 470 f. Kr. (Glyptoteket).
2824

indb. (1948). Belg.s tyndest befolkede
prov. (48 pr. km2). Hovedstad: Arlon.
Indtil 1839 del af storhertugdømmet L.
(Kort se Belgien).

Luxembourg [lyksä’bu:r], François Henri,
hertug af (1628-95), fr. marskal. Ludvig
14.s førende general efter Turennes død,
slog holl. ved Neerwinden 1693.

Luxembourg effekt, krydstale ml. to
radiostationer; 1. gang opdaget v.
udsendelser fra Luxembourg radiostation.

Luxembourg-palæet [lyksö’bu :r-] i
Paris, opf. 1615-27 af de Brosse for Maria
af Medici, men siden ombygget. Fra 1879
sæde for senatet, rummer desuden
Mu-sée dn Luxembourg, en saml. af
malerier, skulptur og kunstgenstande.

Luxemburg [’luksamburk], ty. navn på
Luxembourg.

Luxemburg, ty. kejserhus, grl. af
Henrik 7., reg. 1308-13 og 1346-1437.

Luxemburg, Rosa (1870-1919), ty.
socialist, af jød.-po. familie. Agiterede skarpt
mod militarisme og det moderate
soc.-dem., fængslet under 1. Verdenskrig;
krævede kommunisme 1918, tilsluttet
Karl Liebknecht, fanget under kampene
i Berlin jan. 1919 og skudt.

’Luxor (arab: slottene), by i
Øvre-Ægypten på højre Nil-bred med store ruiner

Amon-templet i Luxor. Forgård omgivet

af papyrussøjler.
af det prægtige Amon-tempel, opført af
Amenhotep 3. ca. 1400 f. Kr., og videre
udbygget af kongerne af 19. dyn.
Luzern [lu’tsærn], fr. Lucerne [ly’særn],
1) schw. kanton; 1492 km2; 207 000 indb.

Luzern. Kapel-broen.

(1941); 98% ty.talende; 86% kat.
Omfatter den nordl. del af Vierwaldstätter
Alperne, Vierwaldstättersee og en del af
det schw. bakkeland. Vigtigt
agerbrugs-og kvægavlsområde. Nogen
tekstilindustri m. v.; 2) hovedstad i 1); 56 000
indb. (1944). Ved Reuss’ udløb i
Vierwaldstättersee. Store turisthoteller ved
søen. Ved L findes Thorvaldsens
Schweizerløve. Vigtig industriby (tekstilog jern).
Stor turisttrafik, udgang for fl. tovbaner
til bjergene. - Opvokset omkr. et kloster,
St. Leodegar. Til Edsforbundet 1332. Fra
16. årh. kat. centrum i Schw.

Luzon (amer. [lu’zan], filip. [lu’son]),
største 0 bl. Filipinerne; 105 700 km2; 8,8
mill. indb. (1946). På det nordl. L findes
guld. Mod 0 dyrkes manilahamp.

Lvov [lvof], ukrainsk Lviv, po. Lwow, ty.
Lemberg, by i V-Ukraine; 318 000 indb.
(1939). Vigtigt handels- og
jernbanecentrum (til 1939 årl. po. østmesse). Alsidig
industri. Univ. (grl. 1656). 1773-1918
hovedstad i østr. Galicien; atter po.
1918-39; sovj. fra sept. 1939, besat af tyskerne
30. 6. 1941-27. 7. 1944. (111.)

Lvov [lvaf], Aleksej (1798-1870), russ.
komponist og generalmajor. Komp. bl. a.
1833 den gl. russ. kejserhymne Skcerm
du vor tsar, o Gud.

Lvov [lvof], Georgij J. (1861-1925), fyrste,

2825

russ. politiker. Deltog i arb. f. lokalt
selvstyre (zemstvoer), medl. af 1. duma
1906 (kadet). Efter tsarens fald
marts-juli 1917 i spidsen for borgerl. reg.,
afløst af Kerenskij. Flygtede til Frankr.
efter nov. 1917.

LXX (romertal: 70), ofte anv. tegn. for
bibeloversættelsen Septuaginta.

Lyautey [Ijo’tæ], Hubert (1854-1934), fr.
marskal. Tjente især i kolonierne, fra
1912 fr. generalresident i Marokko, hvor
L organiserede fr. herredømme. Skarpt
konservativ.

Lübeck [’ly:bæk], ty. by i
Schleswig-Hol-stein, ved den sejlbare Trave; 224 000
indb. (1946). Består af en ældre bydel
med gl. huse (for en stor del ødelagt i

Lübeck. Saltpakhusene ved Trave.

2. Verdenskrig) og en moderne del. Bl.
L-s mange berømte bygninger nævnes
Marienkirche (13. årh., gotisk), rådhuset
(13.-14. årh.), Helligåndshospitalet (13.
årh.), Hols tentor (byport, 1466-78).
Skibsværfter, jern- og hermetikindustri.
Handel og skibsfart. - Ca. 15% ødelagt
under 2. Verdenskrig. - Historie. Grl. af
grev Adolf 2. af Holsten 1143, udviklet
af Henrik Løve, bispesæde 1163, under
Danm. 1203-25, rigsstad 1226, ledende
hansestad med stor indflydelse i Norden
i 13.-15. årh. Bidrog 1522-23 til Chr. 2.s
fald, men kunne stadig ikke beherske da.
politik. Gik over til Reformationen 1529.
Søgte 1534-36 (Wullenwever) at beherske
de da. stræder og udelukke holl. ved
Grevens Fejde, men blev slået og mistede
efth. sine rettigheder i Danm. og Sv. Gik
tilbage i forh. til Holl. og Hamburg, men
bevarede en del omsætn. under varsom
neutralitetspolitik fra 1570. Plyndret af
fr. tropper 1806, indlemmet af Napoleon
1810-13. Indtrådte 1866 i Nordty. Forb.,
1868 i toldforeningen. Bombarderet
under 2. Verdenskrig (især 29. 3. 1942), bl. a.
Marienkirche ødelagt; besat af eng.
tropper 2. 5. 1945.

’Lybeck, Mikael (1864-1925), sv.-fi.
forfatter. Skrev en række romaner og
dramer, der indholdsmæssigt tilhører
80er-nes problemdigtning, men ved sin
fremragende, nuancerede stil danner epoke i
sv. prosakunst; især kendt Den starkare
(1900), Tomas lndal (1911).

’Lübke, Wilhelm (1826-93), ty.
kunsthistoriker. L-s Grundriss der Kunstgeschichte
(1860) er udg. på da. ved J. Lange og
Fr. Beckett (1897-1901).

Lybye [-by’], Knud (f. 1898), da.
militærflyver. Trafikchef i DDL 1927, dir. s. st.
1934. 1946-1. 6. 1949 tillige dir. i
Scan-dinavian Airlines System.

Lvov. Torvet med Adam Mickiewicz’
monument.

2826

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free