Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - luv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyceum
Lykke
ly’ceum [-æ:-] (lat. af gr. Lykeion), i fl.
lande navn for en højere skole.
Lycksele [’lykssla], sv. købstad (1946),
SØ-Lappland; 3300 indb. (1949).
lyd, 1) fys., en bølgebevægelse i luften,
frembragt af en svingende lydgiver, der
sætter luftdelene i små svingninger frem
og tilbage
(longitudinalsvingninger),hvorved der skiftevis opstår fortætninger og
fortyndinger, som breder sig ud fra
lydgiveren. Udfører 1-giveren regelmæssige
svingninger, kaldes 1 en tone, hvis højde
er bestemt ved antallet af svingninger
pr. sek. (frekvensen), medens dens styrke
afhænger af udsvingets størrelse
(amplituden). 1-s hastighed gnm. luften er ved
0° C 331,6 m/sec og vokser for hver grad
0,’6 m/sec, men er uafhængig af trykket
og ens for alle toner. Den vej, 1 går,
medens 1-giveren udfører 1 svingning,
kaldes bølgelængden b, og der gælder da
v — n • b, hvor v er hastigheden og n
frekvensen; en tone med svingningstallet
332 har altså bølgelængden 1 m. 1-bølger
kan tilbagekastes fra faste flader (ekko),
hvilket spiller en rolle for rumakustik. 1
kan også udbrede sig gnm. vand
(hastighed 1435 m/sec) ei. faste stoffer
(hastighed i jern ca. 5 km/sec).
2) sprogv., i sproglig forstand er alle de
i taleorganerne frembragte 1, der indgår
som bestanddele af sprogets ord. De
mulige 1-s antal er fonet. set uendelig stort,
men det antal 1 (fonemer), der faktisk
holdes adskilt i den talendes bevidsthed
og altså ikke kan forveksles med
hinanden uden fare for misforståelser og brud
på sprogsystemet, ligger for de enkelte
sprog i reglen ml. 25 og 50. Hvert fonem
kan fonet. variere en del, blot ikke så
meget at det kan forveksles med et andet.
1 inddeles i vokaler og konsonanter, som
atter kan inddeles efter artikulationssted
osv.
lydabsorberende stoffer, stoffer, der er
i stand til at omsætte lyd til andre
energiformer, så den hverken ledes videre ei.
tilbagekastes. 1 bruges som
lydisolerings-stoffer. Som eks. kan nævnes vægtæpper,
porøse byggeplader, perforerede plader
og porøs puds, hvori lydenergi omsættes
til varme.
lydbiskop (gl.da. lyde folk), biskop, der
har tilsyn med en landmenighed,
lydbløde og lydhårde betegnes
lydiso-leringsstoffer, for hvilke produktet af
ela-sticitetstal og rumvægt er henh. lille ei.
stort. Et lydblødt lag hemmer lydens
forplantning fra tilgrænsende lydhårdt
stof og omvendt,
lydbåndsoptagelse, tekn. betegn, f. stål-
båndsoptagelse.
lyddite [’iidait] (efter den eng. by Lydd i
Kent), et sprængstof (ren pikrinsyre), der
i Engl. (fra 1888) brugtes som
sprængladning i granater,
lyddåse, ved grammofoner en flad,
cylindrisk metaldåse, hvis ene side består, af
en membran, der omdanner
grammofonnålens mekaniske svingninger til
lydsvingninger. Elektrisk 1, d. s. s. pich-up.
Lüdemann [’ly:da-], Hermann (f. 1880),
ty. politiker. Ingeniør; 1919-28 preuss,
landdagsmedl. (Soc.dem.), preuss,
finans-min. 1920-21, 1928-33 overpræsident i
Breslau. I koncentrationslejre 1933-34,
1944—45. Efter 1945 leder for SPD i
Mecklenburg-Vorpommern, mod
sammensmeltning m. kommunisterne.
1946-47 indenrigsmin. i Schleswig-Holstein, fra
apr. 1947 Landespräsident s. st.
Lüdenscheid [’ly:danjait], ty. by i
Nord-rhein-Westfalen; 42 000 indb. (1939).
Jern- og metalindustri.
Lüderitz [4y:da-], lille havneby (1936:
2500 indb.) ved L-bugten i det sydl.
Brit. SV-Afr. Bane til indlandet. Opkaldt
efter ty. Bremen-købmand Adolf L (1834
-86), der 1883 beg. ty. kolonisation i
SV-Afr.
lydforandringer, sprogv. Når et sprogs
lydsystem ved ændring af en af systemets
lyd er kommet ud af balance, trækker
dette oftest andre lydændringer efter sig,
og således videre. Det synes som om en
forskydning af en bestemt sproglyd
begynder i nogle enkelte ord og derfra ved
analogi breder sig til alle andre ord, hvor
denne lyd optræder under lign. betingel-
2827
ser. Slutresultatet kan da sammenfattes
i en lydlov. At denne dog ikke er
mekanisk virkende, ses bl. a. deraf, at gramm.
hensyn kan påvirke forløbet. Således er
oldn. />- i alm. blevet til da. t-, men i
pronominer og pronominaladverbier til d-,
sml. ting, du.
lydforskydning (ty. Lautverschiebung),
parallel forskydning af fl. sproglyd. Især
skelner man inden for germ. ml. to
sådanne 1:
I. Den germanske (ei. ældre) 1, der
adskiller germ. fra indoeur., menes at
have fundet sted ved midten af det
første årtus. f. Kr., påvist af R. Rask og
J. Grimm. Herved blev 1) indoeur. bh
(gr. <t>, lat. /), dh (gr. V, lat./) og gh (gr.
X, lat. h) til germ. b, d og g (sanskrit
öAratar, lat. /rater: da. broder; gr. ,’tvoa
lat./ores: da. dør; gr. xrjv: ty. Gans, da.
gås); 2) indoeur. p, t og k til germ. /, />
og h (lat. pater: da. /ader; lat. fres: isl.
/»rir (da. rre); lat. cutis: da. Aud). De
ustemte spiranter /, p, h og 5 blev til
stemte spiranter ß, ö, y og z, dersom ikke
den indoeur. accent gik umiddelbart
forud (lat. pa/er: isl. faöir, da. fat/er; denne
lov opdaget af Karl Verner); 3) indoeur.
b, d og g til germ. p, t og k (lat. cannaöis:
da. hamp; lat. rfomare: da. ræmme; lat.
genu: da. knæ); sp, st og sk forskydes ikke
(lat. pisris: da. fis/c).
II. Den højtyske (ei. yngre) 1, der
er det vigtigste skel ml. højtysk (hty.)
og nedertysk (nty.). Herved blev p, t og k
til (/)/, (s)s og ch efter vokal (eng. sleep,
nty. slapen: hty. schla/en; eng., nty.
wafer: hty. Wasser; eng. ma/ce, nty.
maÄen: hty. mac/ten), til pf, ts (skrevet
(t)z) og (især alemannisk) kch (oftest
skrevet ch) i forlyd og efter kons. (nty. panne:
hty. P/anne; nty. /an: hty. Zahn; nty.,
hty. ATind).
Lydgate [’lidgit], John {ca. 1370-ca. 1451),
eng. digter, Chaucer-elev. Gendigtede
tidens legendestof, f. eks. i Falls of Princes
(1494).
lydhuller, de åbninger i dækket på
strengeinstrumenter, der bidrager til at gøre
dækket mere modtageligt for strengenes
svingninger.
’Ly’dien, kongerige i V-Lilleasien fra ca.
1200 til 546 f. Kr., da perserne erobrede
landet. Møntprægning blev opfundet i L.
’ly’disk toneart, i kirketonearterne
tonearten på F.
lydisolering af bygninger er
forholdsregler mod forplantning af såvel indirekte
luftlyd som berøringslyd, f. eks: stor
vægtog stivhed af konstruktionerne samt
luftrum og bløde stoffer på de rette
steder. Når et hårdt, tungt materiale og et
let, blødt er anbragt ved siden af ei. oven
på hinanden, vil de bølgelængder
(tonehøjder), der kan forplante sig gnm. det
ene stof, ikke kunne passere det andet.
1 mod berøringslyd er svømmende gulve,
lyddæmpende maskinfundamenter,
oplægning af rørledninger i nicher i tunge
mure og med undgåelse af direkte
lydgennemgang m. m. 1 forøges ved dobbelte
døre og vinduer, med karmene opsat i
lydisolerende, bløde stoffer og adskillelse
af bygningen fra nabobygninger, fortove
o. 1. ved fuger,
lydisoleringsstoffer kan være
lydabsorberende ei. lydstandsende.
Lydabsorberende stoffer kan anv. både til at regulere
lydforholdene i det rum, hvori de
befinder sig og til at hemme lyds udbredelse;
lydstandsende stoffer anv. kun til
sidstnævnte formål. De førstnævnte stoffer er
oftest porøse, de sidstnævnte lydbløde ei.
lydhårde.
ly’dit ei. lydisk sten (fra Lydien), sort kulhol-
dig kiselskifer; probersten for guld.
Lüdke, F. (f. 1883), ty. general, juni
1940-okt. 1942 øverstbefalende f. de ty.
tropper i Danm. (efter v. Kaupisch). Søgte at
føre imødekommende politik, men var
for svag til at beherske de yderliggående
nazistelementer. Afløst af v. Hanneken
under da.-ty. telegramkrise,
lydkonge, underkonge,
lydkulisser ei. kontentum, ved
radioudsendelser af hørespil og lign. de
supplerende lyde (regn, torden, fuglesang o. 1.),
der skal give udsendelsen den rette
baggrund.
2828
lydkvaliteter, støj ei. toner,
lydlov, sprogv., formelagtigt udtryk for
lydændring,
lydlære, gramm., den del af gramm., der
skildrer et sprogs fonetik (lydbestand)
og fonologi (lydsystem),
lydmetoden, en metode til at lære børn
at læse: lydene (ikke bogstavnavnene)
læres først, enkeltvis og i simple
sammensætninger.
lydmåling, mil., måling af lyds
hastighed, bruges til at fastlægge skydende
batteriers stade ved hastighedsmålinger af
skytsets mundingsknald; (fys. se lyd),
lydpejling, mil., bruges især til (v. hj. af
lytteapparater) at fastslå retningen til
flyvemaskiner, der angriber i mørke og
tåge.
lydpotte, lyddæmper på en bil ei.
motorcykel, er en udvidelse på
udblæsnings-røret, der dæmper støjen ved afkøling af
udblæsningsgassen under dens passage
gnm. 1.
lydregistrering, lydoptagelse til senere
gengivelse, spec. af radioprogram
(stål-båndsoptagelse) og grammofonplader,
lydskrift, alfabet beregnet til gengivelse
af et talt sprog på fonet. grundlag. Hvert
af sprogets fonemer skal have sit særlige
bogstav, og intet bogstav må betegne
mere end eet fonem. Et alm. kendt eks.
på 1 er Otto Jespersens eng. 1, der anv.
dels til undervisningsbrug, dels ved
nøjagtig sproggengiv. til vidensk. brug. Den
i Den Nye Salmonsen anv. 1, hvis tegn
er forklaret foran i leksikonnet, bygger
dels på Otto Jespersens, dels på det
internat. mest anv. lydskriftalfabet, opstillet
af Association phonétique internationale.
Bestemmende for dens udformning og anv.
har været såvel hensynet til en for en
sprogkyndig dansker fuldt
tilfredsstillende nøjagtighed som ønsket om at gøre
den let læselig også for den mindre
sprogkyndige. Fuld konsekvens er derfor ikke
gennemført, og for mere fjerntstående
sprog som russisk, arabisk, indisk,
kinesisk o. 1. gør den ikke fordring på mere
end en tilnærmelsesvis rigtig gengivelse,
lydstyrke måles ved den lydenergi, der
passerer 1 cm2 pr. sek. og angives i watt/
cm2. Det normale øre kan opfatte så svag
lyd som 10~16 watt/cm2 (høregrænsen) og
tåle 1 indtil 10~3 watt/sec
(smertegrænsen). 1 angives også i enheden fon, der
er 0 ved høregrænsen og 130 ved
smertegrænsen.
lydtragt, mus., d. s. s. schallstykke.
Lye [lai], Len (f. 1901), eng. filmmand, f. på
New Zealand. Fra 1935 i Engl. Har skabt
dokumentarfilm (»Kiil or Be Killed«)
samt eksperimenteret med tegnede film,
der fremtræder som en rytmisk strøm af
farver og enkle symboler (»Rainbow
Dance«, »Tråde Tattoo«), endv.
Hitlerparodien »Lambeth Walk«.
Lyell [’laial], Charles (1797-1875), eng.
geolog. I Principles of Geology (1830-33)
hævdede han først af alle aktualismens
princip (mods. den gængse
katastrofeteori), hvilket blev af umådelig betydn.
for geol.s udvikling,
lygtedrager (Ful’gora later’naria),
syd-arner. cikade m. lygtelign. forlængelser
på hovedet,
lygtemænd, svage, bevægelige
lyspunkter, der om natten kan ses på fugtige
steder. If. folketroen gengangere, der vil
lokke folk til at gå vild.
lygtetændingstid for køretøjer
(herunder cykler) er fastsat fra 1/s time efter
solnedgang til 1/2 time før solopgang samt
(for motorkøretøjer) i tæt tåge.
Ly’keion, 1) opr. en lund v. Athen,
indviet til Apollon Lykeios; 2) derpå en
ved 1) liggende idrætsplads; 3) endelig
Aristoteles’ og peripatetikernes skole
ved 2).
’Lykien, oldtidslandskab i det sydl.
Lilleasien 0 f. Karien.
’lykisk, sproget i oldtidens Lykien,
overleveret i indskrifter fra 4. og 5. årh. f. Kr.
Beslægtet med hittitisk.
Lykke, Ivar (f. 1872), no. politiker,
forretningsmand. Stortingsmand fra 1916
(Høyre), stortingspræsident 1920-21, 1923
-26. 1926-28 stats- og udenrigsmin. i
borgerl. samlingsreg. Indtrådte 1940 i
stortingspræsidiet i st. f. Hambro, deltog
2829
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
