- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2830,2831,2832

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - luv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lykke

Lyngby

i forhandl, juni-sept. om forståelse m.
Tyskl. og Håkon 7.s afsættelse.
Lykke, Kaj (ca. 1625-99), da. adelsmand,
storgodsejer. Styrtedes 1661, da L i et
brev havde beskyldt dronning Sofie
Amalie for utroskab mod kongen;
flygtede til udi., dømtes fra ære, liv og gods.
lykkeaks (Belope’rone gut’tata), art af fam.
Acanthaceæ (nær vejbredfam.), har
ægformede blade og ejendommelige,
aksformede, noget hængende blomsterstande
med hvide blomster, der er omgivet af
brunrøde højblade. 1 er nu en ret alm.
stueplante.
’Lykkehu’s, Karen (f. 1906), da.
skuespillerinde. Deb. 1923 på Dagmarteatret. Fik
1935 sit gennembrud i Kjeld Abells
»Melodien, Der Blev Væk« i Riddersalen som
hverdagens fru Larsen. Har på
privatscenerne ydet personligt og ofte poet. spil
i karakterroller. Også filmoptræden,
lykkemoral, d. s. s. eudaimonisme.
lykkens pam’fi’lius (lat. af gr. pämfilos
elsket af alle), en af held begunstiget
person. Udtrykket stammer fra Terents’
komedie »Andria«, hvor P. er den
lykkelige elskers navn.
Lykkes’hol’m, l)hovedgård SVf.Nyborg,
opr. Magelund, nævnt fra 1329, ejet bl. a.
af kansler Christen Thomsen Sehested.
Nu under Ravnholt. Hovedbygn. fra ca.
1600, 1640erneog 1780erne; fredet iki. B;
2) hovedgård SV f. Grenå. Hovedbygn.
fra 1804 og 1850; fredet i kl. B.
lyko- (gr. lykos ulv), ulve-.
Lyko’sura, oldgr. by i Arkadien m.
Demeter-helligdom. Rester af kolossal
statuegruppe (kultbilleder) af Damofon fra
Messene.

Lyksborg, slot ved Flensborg Fjord, som

regel benævnt Glücksborg.
Ly’ku’rg (gr. Lykürgos), 1) (7. årh. f. Kr.),
skaberen af Spartas forfatn.; 2) athensk
taler, leder af statsfinanserne 338-326
f. Kr.; tilhænger af Demosthenes; en tale
bevaret.

Lyly, J., anden stavemåde for Lilly, J.
LYM, fork. for Lægmandsbevægelsen for

ydre-A/ission.
lymfade’nitis (lymf(o)- + aden- + -itis),
betændelse af lymfekirtlerne; opstår som
regel ved overførelse af smitstof fra de
dele af legemet, fra hvilke lymfekarrene
bringer lymfe til de angrebne
lymfekirtler. Visse smitstoffer, der fører til kronisk
betændelse, tuberkulose, syfilis o. a.,
fremkalder hyppigt kronisk 1.
Tuberkulose er grundlaget for den velkendte 1,
som under navn af skrofulose hyppigt
forekommer hos kirtelsyge børn.
lymfade’no’m (lymf(o)- + -aden- + -om),

svulstagtig hævelse af lymfekirtel,
lymfangiekta’si’ (lymf(o)- + angi- +

ektasi), udvidning af lymfekar.
lymfangi’oma (lymf(o)- + angi- + -oma),
lymfekarsvulst, blød svulst af godartet
natur.

lymfan’gitis (lymf(o)- + ang- + -itis),

lymfekarbetændelse.
lym’fa’tisk diatese, et noget omtvistet
sygdomsbillede hos børn, karakteriseret
ved en kronisk forstørrelse af kirtelvævet,
lymfe (lat. lympha vand), klar, gullig
vædske, der udfylder mellemrummene ml.
cellerne. Den fornyes stadig ved
udsivning af vædske fra hårkarrene (samt af
oksydationsvandet) og samles i 1-kar, der
sluttelig udtømmes i venerne. 1 har bet.
som mellemled ml. blod og celler. 1 fra
tarmen transporterer fedt og kaldes
chylus.

lymfekar (vasa lymphatica), ganske fine
kanaler, der findes de fleste steder i
legemet. Vædsken (lymfe) i disse, der
stammer fra cellerne og blodbanen, bevæger
sig imod hjertet, idet den drives frem af
det tryk, der fremkaldes på 1 ved
musklernes sammentrækning. Strømretningen
bestemmes af små klapper i væggen, der
hindrer lymfen i at løbe bort fra hjertet.
Størstedelen af lymfen samles til sidst i
brystgangen, der tømmer indholdet ud
ved roden af halsen på venstre side i den
store venstre overarmsvene. Brystgangen
ligger i den bageste del af brysthulen tæt
op ad hvirvelsøjlen. Mange steder i
lymfesystemet findes lymfeknuder ei.
lymfekirtler.

2830

lymfekarbetændelse ei. lymfangitis. Ved
infektion i ydre ei. indre organer opstår
hyppigt betændelse af lymfekar, der fører
lymfen fra et inficeret sted. 1 viser sig
med feber, stribeformet rødme, smerte
og svulst i den angrebne del. Oftest tillige
betændelse i lymfekirtlerne i nærheden.
-I vet.-med. ses især hos heste voldsom
suppurativ 1 ved snive (springorm) og
ved epizootisk 1. 1 begynder akut;
behandles den ikke, kan fortykkelsen holde
sig, så der udvikles »elefantben«. Lidelsen
kaldes også rosen, men har intet med
rosen hos mennesket at gøre.
lymfeknuder, lymfekirtler, er
knudeformede udvidelser på lymfekarrene,
opbygget af et net- ei. svampeagtigt bindevæv,
i hvis masker talr. lymfocyter er
indlejret. Disse er fagocytter, og ved passagen
gnm. 1 renses derfor lymfen. Særlig store
1 i tarmen, i armhulen og i lysken. 1
svulmer ofte op ved betændelse i det område,
de modtager lymfe fra.
lymf(o)- (lat. lymfa vand), lymfe-,
lymfo’blast (lymfo- + blast), hvidt
blodlegeme. Forstadium til lymfocyt,
lymfocytter [-’syter] (lymfo- + gr. kytos
hulning) er en del af de hvide
blodlegemer. De dannes i lymfeknuderne, hvorfra
de med lymfen når ind i blodet. De udgør
ca. 25% af de hvide blodlegemer og er,
som alle disse, fagocytter,
lymfogranu’loma ingvi’nale (lymfo- +
lat. granulum lille korn + ingvinalis
underlivs-), smitsom kønssygdom fremkaldt
af et virus, angriber i reglen kun
lymfeknuderne i lysken, er sjælden i Danm.
lymfogranulomatose (lymfo- + lat.
granulum lille korn + -ose), betegn, for to
helt forsk, sygdomme, 1) benign 1 (Boecks
sarkoid, Schaumanns sygdom), antagelig
infektiøs, viser sig ved optræden af
granulationsvæv (der ligner tuberkler, men
næppe er det) i lunge, hud, lymfekirtler
og hjerne; 2) malign 1 (Hodgkins sygd.),
muligvis infektionssygd., viser sig ved
svulstagtig hævelse af lymfekirtlerne
rundt om i organismen, undertiden
angribes milt, lever, knogler osv.
lymfo’i’dt væv (lymfo- + -id) er
retiku-lært bindevæv, hvis maskerum er fyldt
med lymfocytter. Findes i lymfekirtler,
milt og spredt i mange organer,
lym’fo’m (lymf- + -om), svulst af
lymfekirtlerne, kan skyldes simpel kronisk
betændelse.

lymforra’gi’ (lymfo- + ragi), lymfeflåd;

opstår, når et større lymfekar læderes,
lymfosar’ko’m (lymfo- + sarkom),
ondartet svulst, som udgår fra lymfoidt væv.
lyn, elektr. udladning fra skyerne,
hidrørende fra elektr. spændingsforskel ml.
skyerne indbyrdes ei. ml. skyerne og
Jorden (tordenvejr). 1 synes at forekomme

i fl. former. Siksak-1 ligner en
kæmpemæssig elektr. gnist. Flade 1 ses som en
lysning i skyerne. Kugle- og perlesnor-

I viser sig som enkelte lysende kugler ei.
som en hel række sådanne. De elektr.
spændinger, der frembringer 1, er meget
store, millioner voit. Strømstyrken i et 1
anslås til størrelsesordenen 10 000 amp.
Det enkelte l-s varighed er omkr. V100-

II 1000 sek.

lynafleder, anordning, ved hvilken man
tilstræber at beskytte bygninger o. 1. mod
virkningerne af lynnedslag. I består ofte
af et meget åbent net af kobbertråd, der
er i forb. med grundvandet; den kan også
blot være en enkelt ei. fl. opstandere.

2831

lynchjustits (da. [lynj-], amer. [lintf-]),
straffuldbyrdelse uden retssag, foretaget
af personer uden lovlig myndighed.
Navnet skal hidrøre fra en farmer John Lynch
i North Carolina i 17. årh. Er stadig
hyppig i USAs sydstater over for negre, og
gerningsmændene frikendes oftest af
nævningedomstolene, der kun har hvide
medlemmer.

Lynd [lind], Robert S. (f. 1892), amer.
sociolog, skrev s.m. Helen Merrell Lynd
Midd-letown (Middelkøbing) (1929) og
Middle-town in Transition (M. i en
overgangstid) (1937), vidensk. underbyggede
skildringer af livet i en middelstor amer. by,
hvisforh. blev betragtet som typ. f.USA.

Lynderup’går’d, hovedgård N f. Viborg,
tilhørte i middelalderen Viborg bispestol,

afbrændt 1534. Hovedbygn. af
bindingsværk, opført 1556 ff.; fredet i kl. A.

Lüneburg [’ly:na-], ty. by i Niedersachsen
SØ f. Hamburg; 35 000 indb. (1939).
Forskelligartet industri, udvinding af salt,
gips og olie. Tidl. hovedstad i welfisk
fyrstendømme L. 1705 til Hannover.

Lüneburger Heide, ty.
morænebakke-landskab ml. Elben og Aller, delvis
lynghede. Agerbrugog fåreavl. Omkr.Wilseder
Berg (171 m) naturpark. L, der er Tyskl.s
største hedeareal, har været
inspirationskilde for tysk litt. og kunst.

Lünen [’ly:nan], ty. by i
Nordrhein-West-falen; 46 000 indb. (1939). Jern- og
maskinindustri.

ly’nette (fr. lunette halvmåne), 1) arkit.,
halvkreds- ei. halvmåneformet felt under
en hvælvings stikkappe ei. over en dør ei.
et vindue. 2) mil., åbent jord værk med
2 forsider, der danner en udadgående
vinkel, og to sidevolde. 3) Lynetten ved
Kbh. er et 1767 opført fæstningsværk,
der kort efter udvidedes med en havn til
stykpramme (fladbundede armerede
træ-fartøjer). L. overgik til søværnet som
kommandostation for kystdefensionen
1932.

lynfrysning ei. hurtigfrysning, se frysning.

lyng, fællesbetegn. for alm. hedelyng,
klokkelyng og melbærris.

Lyngby, off. Kongens L, stations-og
villaby, forstad til Kbh. 11 km NV f. Kbh.;

Lyngby, rådhuset (1941).

9509 indb. (1945). Slottet Sorgenfri,
gymnasium, Frilandsmuseet; bet. industri.
Station på Nord- og S-banen.

Lyngby, Äristen /ensen (1829-71), da.
sprogforsker; den egl. grundlægger af det
vidensk. dialektstudium i Danm: Bidrag
til en Sønderjysk Sproglære (1858), Jysk
Grammatik (udg. 1942 ved A. Bjerrum).

2832

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free