- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2833,2834,2835

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - luv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lyngby Forsøgsstation

Lysander

Lyngby Forsøgsstation under Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur er
oprettet 1890. Hovedopgave:
stammefor-søg med rodfrugter samt forsøg med
dyrkning af hør m. v.

Lyngby’går’d, 1) hovedgård ØSØ f.
Korsør, oprettet 1701 af præsten D. L.
Grubbe, 1760-1877 i slægten Quistgaards,
derefter Fabricius’ eje; 2) hovedgård V f.
Århus. Hovedbygn. fra 1755 og 1775;
fredet i kl. B.

Lyngby-kulturen, jæger-kulturen fra
Danm.s ældste stenalder, hvis ledetyper,
slagvåben af rentak og flintpilespids,
først er fundet ved Nørre-Lyngby,
Vendsyssel. L kendes fra store bopladsfund i
Holsten og fra et beslægtet fund ved
Bromme.

Lyngby Landboskole, der er oprettet
1867 af kaptajn J. C. la Cour, er den
ældste da. landbrugsskole. I de første år
blev skolen drevet med en højskoleafd.
og en landbrugsfaglig afd., men fra 1889
har skolen været rent landbrugsfaglig,
idet den dog fra 1890-1930 ejedes af
»Grundtvigs Højskole«. I 1935 blev den
en selvejende institution. Tæt ved skolen
ligger Landbrugsmuseet, grl. af la Cour
i 1888, og Frilandsmuseet »De Gamle
Gårde«, opr. i 1899.

Lyngby radio, grl. af Valdemar Poulsen
1904; fra 1922 foretoges
radiofoniudsendelser fra L; fra 1931 post- og
telegrafvæsenets modtagestation.

Lyngby-Tårbæk, forstadskommune til
Kbh., N f. Gentofte; 39 km2; 34 531 indb.
(1945), heraf i Lyngby 9509, Lundtofte
4376, Christians sogn 11 060, Virum 7061
og Tårbæk 2525. (Registerfolketal 1948
for L: 39 694).

Lynge, Flemming (f. 1896), da. forfatter af
fl. lystspil; også dram. overs, og
bearbejder samt filmsmand.

’Lynged, Peder (i. 1886), da. violinist. Deb.
1904. Ansat i Det Kgl. Kapel 1914,
koncertmester s. st. 1922^

Lynge & Søn, Herman H. J., da.
antikvarboghandel, oprettet 1853 som det
første vidensk. antikvariat i Danm. 1932
sammensluttet med C. A. Reitzels
boghandel til et aktieselskab.

lyngfamilien (Eri’caceae), tokimbladede,
helkronede planter, mest stedsegrønne
buske oftest med små, nåleformede blade.
Ca. 1500 arter; i Danm. 4, af hvilke
hede-og klokkelyng er bedst kendt. Mange
arter af 1 er prydplanter i haver.

Lyngsfjord [’lyTjsfjo :r] ei. Lyngenfjord,
ca. 85 km 1. no. fjord, Troms.

’Lyngsie [-si], Afichael Christian
(1864-1931), da. fagforeningsmand. F. på
Christianshavn, arbejdsmand; skabte i løbet
af 1890erne Dansk Arbejdsmandsforb.
Kooperationsforkæmper (mejeriet
Enigheden). Skarp i agitation; udmeldte 1925
-29 Arbejdsmandsforb. af De Samv.
Fag-forb. efter konflikt m. Stauning og D.S.F.s
ledelse. Folketingsmand 1898-1906,
tingvalgt landstingsmand 1925-31; medl. af
Kbh.s borgerrepr. 1900-14.

’Lynkeus [-ous] (gr. Lyn’keüs), i gr.
sagn-hist. en søn af Aigyptos, g. m.
Hyper-mestra, den eneste af Danaiderne, der
ikke dræbte sin mand.

lynkrig, lynsnart ført krig; betegn, særlig
anv. under 2. Verdenskrig.

lynlys, magniumsats, der afbrændes under
.voldsom lysudvikling. Anv. tidl. t. fot.
optagelser. Nu bruges Vacublitz.

lynlås, lukke for klæder, tasker o. 1.,
består åf 2
låse-bånd m. låseled,
der kan gribe ind
i hinanden. Lå- i
sen åbnes og luk- I
kes ved hjælp af
en skyder.

lynlå’splante
(’Crassula
lyco-podio’ides), art af
tykbladfam. med oprette firkantede
stængler, hvis små, tætsiddende,
skæl-lignende blade har givet planten navn.
Ret alm. som stueplante.

Lynn [lin], havneby i Massachusetts,
USA; 105 000 indb. (1940). Stor
skotøjs-industri.

lynsamtaler, samtaler i rigstelefonen,

60 2833

To led af lynlås.
Ved lukningen griber
a ind i b.

4-vogns lyntog.

der ekspederes forud for alle andre
samtaler.

lyntog (eng. high-speed train, fr. train
éclair), særlig hurtigkørende,
strømlinie-formede, dieselelektr. motortog,
bestående af 2-4 vogne, sammenbygget til en
i reglen uadskillelig enhed. - Ved DSB
indførtes 1-drift 15. 5. 1935 med 4
3-vognstog, 1937 indsattes yderl. 4
4-vogns-1. De to yderste vogne er
motorvogne. 1 har en samlet maskinkraft på
1000/1100 HK, fordelt på 4 motorer.
Maksimalhastigheden er 120 km/t, ved
prøvekørsel er der dog kørt 140 km/t.

1949 kørte flg. 1:
Ålborg-Kbh.-Ål-borg: Nordjyden. -
Struer-Århus-Kbh.-Struer-Holstebro: Nordvestjyden (før 15.
5. 1949 Midtjyden). -
Sønderjyll.-Kbh.-Sønderjyll: Sønderjyden. -
Struer-Her-ning-Kbh.-Struer: Uldjyden. -
Kbh.-Frederikshavn-Kbh: Vendsyssel (før 15.
5. 1949 Kronjyden). - Kbh.-Århus-Struer
-Kbh: Limfjorden (før 15. 5. 1949
Østjyden). - Kbh.-Esbjærg-Struer-Kbh:
Ve-sterhavet.-Kbh.-Fredericia-Esbjærg- Kbh:
Englænderen. Som følge af mangel på egl.
1-materiel fremføres 1: Sønderjyden,
Uldjyden og Englænderen af motorvogne m.
mellemkoblede, alm. personvogne. (111.).

lyntræ, et af lynet beskadiget træ. Til de
for lynnedslag mest modtagelige træarter
hører poppel, pil, eg og nåletræer, til de
mindst modtagelige bl. a. bøg og birk.

Lynæs, havn på SV-spidsen af Halsnæs.
Badested.

Lyon [ljä], fr. by i dept. Rhöne, ved Saönes
munding; Frankr.s 3.-største by; 571 000
indb. (1946). Vigtigt trafikknudepunkt,
stor silkeindustri, maskin-,
levnedsmiddel-, læder- og kemisk industri. Univ.
(grl. 1808). Ærkebispesæde.
Blomstringstid under romerne (Lugdunum),
1032-1312 ty. len. 1245 og 1274 afholdtes det
13. og 14. koncil i L. 1515 indførtes
silkeavlen, og byen blomstrede op. Frankr.s
vigtigste bankcentrum i 16. årh. 1793
hårdt medtaget efter modstand mod
Konventet. Erobret af ty. 21. 6. 1940,
befriet af 7. amer. armé 3. 9. 1944.

Lyonnais [ljo’næ], fr. landskab omkr.
Lyon (dept. Rhöne og Loire). Vigtige
kullejer, stor industri.

Lyons [’laianz], Joseph, Sir (1879-1939),
austr. politiker. Tilh. opr.
Arbejderpartiet, finansmin. 1929-31; brød m.
partiet og dannede United Australia Party
af det konservativt-liberale
Nationalistparti og L-s fløj af Arb.partiet. Efter
valgsejr dec. 1931 førstemin.
(koalitions-reg. m. landbrugerne.) jan. 1932-39;
gennemførte finansreform; nøje samarb.
m. Engl.

Lyons & Co. Ltd. [’iaisnz an
’käm-pani ’limitid], eng. firma, grl. 1894 i
London af Joseph Lyons (1848-1917),
driver en række virksomheder i
hotelog restaurationsbranchen; særlig kendt
er Lyons-spiserestauranterne i London,
der er baseret på billige priser og hurtig
servering.

lyra (gr.), lyreformet
militærmusikinstrument forsynet med afstemte klokker ei.
stålstænger, der anslås med en hammer.

lyre, gl. gr. musikinstrument med et
karakteristisk formet resonanslegeme, over
hvilket der var udspændt fra fire til ti
strenge, der ansloges med et plekter.

lyre, røghul i taget på ældre tiders
skor-stensløse huse.

lyredannet, bot., kaldes et fjerdelt blad,

2834

hvis endeafsnit er meget større end de
øvrige afsnit. Eks: agersennep,
lyrehaler (Me’nura), store, fasanlign.
austr. spurvefugle. Hannens halefjer
stærkt forlængede, lyreformede. Stor rede
på jorden.

Lyren (lat. ’Lyra), stjernebillede på den

nordl. stjernehimmel,
ly ’riderne (efter Lyra),
stjerneskuds-sværm, der iagttages hvert år omkr. 22.
april, udstrålende fra et punkt i Lyren,
ly’rik (gr. lyra lyre), digtning (sædv. på
vers), der udtrykker følelser, stemninger
ei. tanker umiddelbart (til forskel fra
epos og drama). Lyrisk sang (med dans
og musik) var vistnok den ældste poesi.
Lyrskov Hede, formentlig ved Isted,
N f. Slesvig; her slog Magnus den Gode
venderne 1043.
lys, \)fys., den natur virksomhed, der
fremkalder synsindtryk i øjet såvel af legemer,
der selv udsender 1 (1-kilder), som af
belyste genstande, der tilbagekaster 1. 1
er elektromagnetiske bølger med korte
bølgelængder, der udbreder sig med
hastigheden 300 000 km/sec. Øjet er kun
følsomt for bølgelængder ml. 7600 Å og
4000 Å, hvilket svarer til svingningstal
på henh. 0,4 • 1015 og 0,75 • 10’5 hertz.
Til 1 må også henregnes bølgelængder
større end 7600 Å (infrarødt 1) og mindre
end 4000 Å (ultraviolet 1), selv om disse
ikke kan opfattes af øjet. 1-s bølgenatur
er påvist ved interferens, hvorved
bølgelængderne kan måles; 1-s polarisation
viser, at 1 er tværsvingninger. 1 udbreder
sig efter rette linier, lysstråler, men hvis
1 passerer små åbninger, optræder
bøjning. Ud fra 1-s bølgenatur forstås 1-s
tilbagekastning (refleksion), brydning
(refraktion), interferens, polarisation,
bøjning og spredning, medens forholdene
ved 1-s udsendelse fra ei. absorption af
stof kun kan forstås ved 1-s
kvantemæs-sige natur (se kvanteteori).

2) belysningskilde bestående af stearin,
paraffin, bivoks, forsk, plante- og
jordvokser, talg o. 1. omkr. en væge af
tekstiltaver, oftest bomuld. 1 fremstilles enten
ved dypning af vægen i den smeltede
masse (f. eks. voks-, talg-(tælle-)l) ei.
ved støbning i passende tinformer (f.
eks. stearin-, paraffin-1). Når lyset er
tændt, opsuger vægen noget af den
smeltede lysmasse,der brænder på samme måde
som petroleum fra en lampe.
Lysstrømmen fra et alterlys med ca. 60 mm
diameter er ca. 21 lumen, fra et alm.
krone-lys med ca. 25 mm diameter ca. 15 og fra
et julelys ca. 10 lumen. De senere år har
af æstetiske grunde bragt en renæssance
for det levende lys.

3) fork. Is, enhed for lysstyrke, tidl.
fastlagt ved Hefner-Iampen, nu ved ’/«o af
lysstyrken fra 1 cm2 af et absolut sort
legeme ved 1773°C (platins smeltepunkt).

4) lysets bet. for planter, se fotosyntese.
Lys [Iis], fr. navn på Leie (belg. flod).
Lysa Géra [lisa ’gura], indtil 611 m h.

brudbjerg i Polen S f. Warszawa. Svære
kampe aug.-nov. 1914.
Lysaker [’ly :sa:kar], vestl. forstad til

Oslo; 3500 indb. (1930).
lysalfer, alfer, der if. Snorres Edda bor
i luften.

Ly’san’der (gr. ’Lysandros) (d. 395 f. Kr.),
spartansk feltherre, slog Athens flåde
v. Notion 408 og ved Aigospotamoi, i
Dardanellerne 405, indsatte de 30
tyranner i Athen efter sejren 404, gennem-

2835

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free