- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2836,2837,2838

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - luv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lysbade

lyspletsyge

førte Agesilaos’ valg til spartansk konge,
faldt mod Theben.
lysbade ei. lysbehandling, behandling af
syge ved hj. af lysstråler, særlig
ultraviolette, fra kulbuelampe ei.
kviksølv-kvartslampe.
lysbillede, fot. positiv på glas ei.
celluloid beregnet til gengivelse i
lysbilledapparat, der frembringer stærkt
forstørrede billeder på en passende skærm.
Apparatet består af en kondensor, lyskilde og
et groft fot. objektiv, der danner billedet,
lysbomber ei. faldskærmsblus, et om
natten såvel i krig som fred meget nyttigt
hjælpemiddel for flyvere, idet bombens
lyslegeme med sin store lysstyrke, 1 mill.
normallys, er i stand til at oplyse et
betydeligt areal. Lyssatsen, som er ophængt
i en faldskærm, løsgøres under faldet fra
hylsteret, hvori tændmiddel,
drivladning, lyslegeme og faldskærm er anbragt,
og daler langsomt mod jorden.
Lyslegemet består væsentligt af magniumpulver,
lysbue, se elektrisk 1.
Lyschander [-’skan’-], Claus
Christoffersen (1558-1623/24), da. digter og kgl.
historiograf (1616-18). Som Danm.s
sidste betydelige digter i gl.
rimkrønikestil bl. a. erindret for Den Grønlandske
Chronica (1608).
lyscikader (Ful’goridae), trop. cikader
m. forlængelser på hovedet, som tidl.
fejlagtigt opfattedes som lysorganer,
-’lyse (gr. lysis løsnen, opløsning),
opløsning, adskillelse.
’Lysebu [-bü], ejendom på Voksenkollen
nær Oslo, 11.9.1947 skænket Danm. af det
no. folk som tak for danskehjælpen under
2. Verdenskrig. Fortrinsret til at bo på
L, der kan rumme op til 40 gæster, har
danske, der har opnået legater af »Fondet
f. Da.-No. Samarb.« (L-s bestyrelse) til
at studere ei. arbejde i Norge.
’Lysefjorden [-fjo:rsn], ca. 35 km 1.,
meget smal no. fjord, arm af Høgsfjord
(en arm af Boknfjord). På N-siden
Pre-kestolen (ca. 600 m h.).
Lysegrund, grund i Kattegat, 12 km NNØ

f. Hesselø, 3 m vand. Fyrskib.
Lysegrunde, tre grunde i Store-Bælt, S

f. Asnæs, 5 m vand.
lyse i kuld og køn, foretage
kuldlysning.

’Lysekil [-xi:l] ei. [-’xi:l], sv. købstad (fra
1903), Bohuslän, ved Gullmarsfjorden;
5600 indb. (1948). Industri:
fiskekonserves, bådmotorer, stenhuggerier,
skibsbyggeri. Fiskeri. Badested.
’Lysekloster, opr. no. cistercienserkloster,
anlagt 1146 ved Lysefjord i Hordaland.
Krongods efter Reformationen; efter
1660 gik det store godskompleks over i
privateje. Klostrets grundmure endnu
bevaret.

lyseklyne (holt. kluin tørv),
harpikshol-dig tørv, der brænder med lysende
flamme; tidl. anv. til belysning. Af de særl.
bitumenholdige 1 har der ved
ekstraktion med benzol-alkohol været udvundet
montanvoks.
lysende planter. Visse bakterier og
enkelte svampe er i stand til at fremkalde
et svagt lys. Lysfænomenet menes at
skyldes en iltningsproces under
medvirken af et enzym.
Ly’senko [li’sjænka], Trofim (f. 1898),
russisk plan te fysiolog. Som
planteforædler har L opnået væsentlige resultater.
Hans navn er især knyttet til den
kunstige vinterbehandling (vernalisering) af
vintersæd, hvorved det bliver muligt at
dyrke hvede og rug i langt nordligere
strøg end hidtil. L har fremsat en
arve-lighedsteori, der er ofl". anerkendt i Sovj.
Denne teori benægter den Mendel’ske
arvelighedslære og hævder, at
arveligheden bør studeres gnm. individet selv,
ikke gnm. dets afkom. Milieuet spiller
en overvældende rolle i L-s teorier; ved
at ændre milieuet kan arveligheden
ændres, ja retningsiedes. Dette fører videre
til de erhvervede egenskabers nedarvning.
L-s forsøg, på hvilke hans teori hviler,
synes ikke at kunne stå for en nøjere
kritisk analyse. (Portræt),
lyse nætter, nætter, hvor Solen ikke
kommer så langt under horisonten (18°),
at det astron. tusmørke ophører. På

2836

Trofim Lysenko. Hulda Lutken.

Kbh.s bredde fra omkr. 5. 5. til omkr.
8. 8.

lysesaks, gl. redskab til at »pudse«
tællelys med.

lysestage, lysholder, ofte på høj fod og
med dryppeskål. Enarmede 1 af metal
anv. fra romansk tid på altre.
Renæssancen skabte figurprydede 1 i marmor
og bronze. Flerarmede 1 i sølv brugtes
fra rokokotiden,
lysets spredning opstår, når lys rammer
mange mikroskopiske partikler, f. eks.
tobaksrøg, som derved bliver synlige.
Hvis partiklerne er små i sammenligning
med lysets bølgelængde, er styrken af
det spredte lys omv. proportional med
fjerde potens af bølgelængden, så at blåt
og violet lys spredes langt stærkere end
gult og rødt. Ved sollysets spredning ved
luftmolekylerne i atmosfæren forklares
himlens blå farve samt at det
gennem-faldende lys er rødligt (morgen- og
aftenrøde). Fordelen ved
distance-fotografering ved infrarødt lys beror på disse
strålers mindre spredning,
lysfilter, d. s. s. farvefilter,
lysfølsomhed, egenskab hos visse kem.
forb., at de ændrer deres kem.
sammensætning v. belysning,
lysgas, ufortyndet gas, der indeholder ved
forbrænding lysende kulbrinter (benzol).
Fortyndet og/el. udvasket gas kan kun
frembringe lys ved anv. af glødenet,
lys glimmer, kaliglimmer,
lysgård, bygningstekn., lille gård, som kun
har til formål at skaffe lys til de rum,
som omgiver den.
Lysgård, Leo (f. 1899), da. meteorolog.
1942 chef for Meteor. Instituts
vejrtjene-steafd. Har bl. a. skrevet: Lufthav, Vejr
og Klima (1943).
lyshastighed er først bestemt af Ole
Rømer 1676 ved iagttagelse af
formør-kelsesperioden for en af Jupiters måner
og senere målt ved jordiske lyskilder v.
hj. af hurtigt roterende blendere ei. spejle
af Fizeau 1849 og Foucault 1850. Den
nøjagtigste måling (Michelson 1928) giver
for lufttomt rum 1 299 766 km/sec. 1 i
gennemsigtige stoffer som vand og glas
er så mange gange mindre som stoffets
brydningsforhold angiver,
’lysholmer, kendt norsk brændevin; navn
efter J. B. Lysholm (1796-1843),
brænderiets grundlægger.
’Lysias (gr. Ly’sias) (beg. af 4. årh.),
athensk taler (demokrat); 35 taler bevaret.
Ly’sikrates-monumentet (gr.
Lysi-’krdtés), lille søjlesmykket bygning i
Athen, nær Dionysosteatret. Opført 335
f. Kr. til minde om Lysikrates’ sejr (over
tyrrhenske sørøvere).
Ly’simachos [-kos] (d. 281 f. Kr.),
makedonsk statholder i Thrakien 323, konge
306, bekæmpede rigsforstanderne
Per-dikkas, Polyperchon og Antigonos, som
han s. m. Seleukos slog v. lpsos 301.
Faldt v. Korupedion mod Seleukos.
ly’si’n (gr. lysis (op)løsning), kem., en
aminosyre, som dannes ved hydrolyse af
visse proteinstoffer,
ly’si’ner, fysiol., stoffer, som dannes dels
af bakterier, dels som antistoffer af den
dyriske organisme, og som opløser
bakterier (bakteriolyse), blodlegemer
(hæmo-lyse) o. a. celler (cytolyse).
Ly’sippos (gr. ’Lysippos) fra Sikyon (2.
halvdel af 4. årh. f. Kr.), gr. billedhugger;
Alexander d. St.s hofkunstner. L-s
atletfig. Apoxyomenos (ill. s. d.), der er
bevaret i rom. kopi, betegner m. sit lille
hoved og sine lange, slanke former et
brud m. den f. klassisk gr. skulptur hidtil

2837

gældende proportionslære og indvarsler
ved sit bevægelige stillingsmotiv en
udvikling bort fra klassikkens statiske
ligevægt.

’lysis (gr: opløsning), med., gradvis
temperaturfald, d. v. s. temperaturfald i
løbet af dage.
lyskasse, lille, foroven åben udbygning
fra kælder, som skaffer lys til et vindue
under terræn; af færdselsmæssige grunde
dækkes 1 med riste, men kan også lukkes
helt med betonglas i jernrammer,
lyskaster, elektrisk, apparat, der ved
spejle og linser er i stand til at sende
lysstrålerne fra en kraftig elektr. lysgiver
i en bestemt retning. (Se også projektør),
lysken (ingven), furen ml. øverste del af

låret og underlivet,
’lysklave’r ei. lysorgel, instrument, der er
beregnet på at kunne frembringe forsk,
farvet lys i forb. med udførelse af musik,
lyskrebs (Euphausia’cea), fritsvømmende,
rejelign. storkrebs. Kropfødderne
togrenede svømmefødder, på bugen
lysorganer. Alm. i oceanerne. Vigtig føde for
hvaler.

lyskugler, kugler aflysende sats af forsk,
farve, der oftest anv. som forsætning
(fyldning) i raketter (ei. lyspatroner),
navnlig for derved at give forsk, signaler,
lyskurv, betegn, for færdselsregulerende
lyssignal i
gadekryds,
lyskvantum, den
mindste del af
lysenergi, som ifølge
kvanteteorien kan
udsendes ei.
indsuges af stof. l-s
størrelse er h • v, hvor
h er Plancks
konstant og v lysets
frekvens,
lysmåling ei.
fotometri, måling af
lysgivers lysstyrke
og den belysning,
de fremkalder,
lysnetmodtager,
radiomodtager, hvis
strømforsyning tages fra
stærkstrømsnettet gnm. passende filtre,
lysning, offentlig bekendtgørelse, navnlig
om et påtænkt ægteskab. Kirkelig 1:
1 til ægteskab fra prædikestolen. Vielse
må først finde sted 14 dage efter 1.
lysning, arkit., det areal i dør, vindue ei. 1.,
som lader lyset passere; 1-profil : den
profil af karm ei. ramme, som vender mod
lysningen; 1-panel: træbeklædn., som
dækker den del af en muråbnings sider,
der ikke optages af karmen,
lyso’for’m, formalin-sæbeopløsning til

desinfektion,
ly’so’l, klar rødbrun vædske fremst, af
kresol og sæbe, anv. som
desinfektionsmiddel.

lysorganer findes adsk. steder i dyreriget,
navnlig hos havdyr (ribbegopler,
lys-krebs, blæksprutter, fisk m. fl.), men også
hos en del landdyr (sankt hansorm,
tusindben o. a.). Lyset fremkaldes ofte af
bakterier, der overføres med ægget til
næste generation. 1 kan i øvrigt være
kompliceret byggede m. lysbrydende legemer
m. m. Tjener til at hidlokke bytte ei. det
andet køn.
lys over landet - det er det, vi vil,

et af J. P. Jacobsens småvers (1885).
lyspatroner, ammunition til lys- ei.
signalpistoler,
lyspistol, pistol, beregnet til udskydning

af lyskiigler.
lysplanter, planter der kun trives i fuldt
dagslys, f. eks. landbrugsplanter. 1 har
større fotosyntese og tykkere blade end
skyggeplanter; lystræer kaldes i
skovbruget de træarter, som kun giver lidt
skygge, og som kræver meget lys til deres
udvikling, f. eks. eg, ei, birk, skovfyr,
bævreasp, lærk; under en bevoksning af
lystræer vil der på bedre bund sædv.
indfinde sig en vegetation af andre træarter,
buske og urter,
lyspletsyge ei. manganmangel, sygdom,
der især optræder på havre, hvis blade
får store gulhvide til lysebrune pletter.
1 optræder især på hede- og mosejorder,

2838

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free