- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2842,2843,2844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lyssa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lægte

læbepomade, tidl. meget anv. vokssalve
med rødt farvestof, middel mod sprukne
læber.

læbestift, kosmetisk salvestift til
beskyttelse og farvning af læben,
læbælte, 1) (læplantning), et bælte af
hårdføre træer ei. buske, der bryder
vinden og derved skaffer læ for bolig,
have, mark, skov ei. husdyr på græs. Af
træer benyttes f. eks. elm, gråpoppel,
seljerøn, hvidgran, sitkagran, østrigsk
fyr; af buske pil, tjørn, syren m. m. 2)
i Danm. den 1857 lovfæstede afstand
fra en købstad, inden for hvilken kun
enkelte former for næring måtte drives
forikke at påføre købstaden konkurrence.
Ophævet 1920, i Kbh. dog 1866.
’Läckö, sv. kgl. slot ved Vänern, opført

IMckö.

i 17. årh. med dele af ældre bygn.;
udstyret præget af M. G. de la Gardie.
læder, dyriske huder, der ved garvning
er gjort bløde og modstandsdygtige og
dermed egnede til beklædning o. a. prakt.
anv. Hudernes oprindelse,
garvemeto-derne og evt. efterbehandling, som
dolering, slibning, hamring, chagrinering
bestemmer l-s kvalitet. De vigtigste
1-sorter er: blankl, boxcalf, chagrin,
chevreau, fedtl, glacél, nappa m. m.

I Danm. fandtes 1947 49 garverier og
89 lædervarefabrikker med i alt 2904
arbejdere; produktionsværdien var 111,9
mill. kr. (heraf garverier: 81,4 mill. kr.).
Samme år importeredes for 8,5 og
eksporteredes for 10,4 mill. kr. huder, skind
og læder,
læderbille, d. s. s. læderløber,
læ’de’re (lat: slå, støde), beskadige;
forurette.

læderhud (corium), del af huden.
læderlærred, d. s. s. creas.
læderløber (Pro’crustes cori’aceus), stor,
sort løbebille, overfladen grubet. Alm. i
Danm.

læderornamentik, kunstindustr.
for-arb. af læder, bl. a. til bogbind, kendes
siden middelalderen; fra 11.-12. årh.

Læderbælte fra 17. årh. Tyskland.

haves fladsnit, hvor en konturtegning
skæres med kniv i læderets overflade; for
at fremhæve mønstret punslede man
senere bunden udenom. Fra den senere
middelalder fremhævedes mønstret i
relief. Lædermosaik, hvor mønstret
frembringes ved applikation ei. indlægning
af forsk, farvede stykker, kendes siden
16. årh. og er atter blevet moderne i
nutiden.

læderpapir, kalveskindsimitation af papir;
1 har enten glat ei. gaufreret overflade.

læders kildpadde (Dermato’chelys
cori-’acea), indtil 2 m lang, trop.
havskildpadde, skjoldet uden hornplader, dækket
af en læderlign. hud m. mange små
ben-plader.

lædersmørelse (fedtsværte), blanding af
forsk, fedtstoffer som talg, degras, tran,
ceresin o. 1. Flydende 1 er fortyndet med
olie. Ofte tilsættes et farvestof.

2842

læg [læ’y] (mnty., beslægtet m. lav), søv.,

flad, lav; lægt vand, ringe dybde,
læg [læ’g] (af lægge), et antal inden i

hinanden lagte blade,
læg [læ’g], den bageste, kødfulde del af

underbenet,
lægbenet (fibula), lang, tynd rørknogle,
der ligger på udsiden af underbenet.
Opadtil har det ledforb. med
skinnebenet, medens det nedadtil indgår i
fodleddet og danner det udv.
ankel-fremspring. (111. se skelet),
lægbrødre og lægsøstre (gr. lalkös
folke-), medl. af en kat. orden, som med
deres verdslige arbejde forener en vis
klosterlig regelbundethed og tugt; i nogle
ordener varetager de det praktiske
arbejde i klostret for at aflaste munke og
nonner og give dem tid til deres rel.
opgaver.

lægd (af lægge), område, omtr.
sammenfaldende m. sogn; danner grundlag for
ordn. af udskrivningsvæsenet.
lægdommere, lægmænd, der virker som
dommere, f. eks. som domsmænd. I visse
tilf. anv. 1 med særl. faglig indsigt, f. eks.
i sø- og handelssager,
lægdsforstander er i provinsen
politimesteren, i Kbh. udskrivningschefen.
lægdsmand fører under
lægdsforstande-rens tilsyn lægdsrullen og foretager
indkaldelser i det enkelte lægd; 1-hvervet er
borgerl. ombud, oftest pålagt
sognefogeden, i købstæder og i Kbh. er
lægds-forstanderen samtidig 1.
lægdsrulle, fortegn, over det
værnepligtige mandskab.
Lægeforening, Den Almindelige
Danske, grl. 1857. Omfatter 22 lokale
kredsforeninger samt Foren, for Yngre
Læger. Medlemsantal 4501 (1949).
Medlemsblad: Ugeskrift for Læger.
Lægeforeningens Boliger,
arbejderboliger på Østerbro i Kbh., opført efter
koleraepidemien i 1853 f. overskuddet fra
lægeforeningens indsamling under
epidemien. 715 bygninger samt stort børneasyl.
lægeigle (Hi’rudo medici’nalis), stor igle,

brunl.-grøn, kraftige kæber. Kan bide
hul på menneskets hud. Anvendtes tidl.
til udsugning af bylder o. 1.

lægeplanter kaldes planter, der anvendes
i medicinen. 1 omfatter planter fra mange
forskellige familier; dyrkedes opr. i
klosterhaver. Mange gl. 1 er udgået af
farmakopeen, men andre har stadig stor
betydning.

’læ’gerval’ (nty. leger lavere + wall
kyst), søv., kysten i læ af et skib.

Lægevagt, Kbh.s, organisation (grl.
1886) under Kbh.s Lægeforening for at
sikre lægehjælp i påtrængende tilfælde
om natten (kl. 20-8) og på søn- og
helligdage. Rekvireres telefonisk gnm.
reserve-telefonen. L opretholdes v. tilskud fra
Kbh.s og Fr.berg kommuner. De
Samvirkende Sygekasser, Røde Kors og Kbh.s
Lægeforening.

lægevidenskaben har udviklet sig af den
prakt. lægekunst, der i primitiv form
må antages at være så gammel som
menneskeheden. De ældste vidnesbyrd er
de jordfundne knogler, der bl. a. viser,
at man i stenalderen har trepaneret
kraniet. De ældste skr. overleveringer findes
på babyion. lertavler og ægypt. papyri
og går tilbage til 2-3000 f. Kr. Den eur.
1 begynder i Grækenland, hvorfra den
kommer til Rom; de berømteste læger
i klass. tid er Hippokrates og Galen.
Den gr. 1 videreføres fra 4. årh. af
by-zantinerne og fra 8. årh. af araberne.
Grundlaget er den humoralpatologiske
lære om de 4 kardinal vædsker: blod,
slim, sort og gul galde og disses
indbyrdes forhold. I middelalderen dyrkes 1
efter evne i klostrene, hvor man afskriver
og bevarer de klass. værker. I 9. årh.
grl. den berømte lægeskole i Salerno,
hvor 1 dyrkes i hippokratisk ånd. I 12.
årh. opstår universiteterne, men her
doceres 1 efter skolastisk mønster med
subtile fortolkninger af klassikerne, der

2843

betragtes som absolutte autoriteter, men
uden studium af naturen. L-s
renæssance indledes i 16. årh. af
Pa-racelsus, der søger at gøre 1 til en
erfaringsvidenskab ud fra kem.
synspunkter. Den fortsættes af Vesalius,
der 1543 giver den første, sande
fremstilling af menneskets anatomi.
Samtidig reformeres kirurgien af Paré.
I 17. årh. falder Harvey’s
epokegørende opdagelse af blodets kredsløb
(1628), Bartholins og Rudbecks opdagelse
af lymfekarrene og Steensens arbejder
over kirtler og muskler. Mikroskopet
tages i anatomiens tjeneste, og Malpighi
opdager hårkarnettet og blodlegemerne.
Under indflydelse af fremskridtene i
fysik og kemi deler lægerne sig i to
retninger: jatrofysikere og jatrokemikere.
I 18. årh. grundlægges
eksperimentalfysiologien af Haller og den patolog,
anatomi af Morgagni. Jenner indfører
ko-koppe-vaccinationen 1796. Den prakt.
1 beherskes af de store systematikere:
Boerhaave, Hoffmann o. a., senere af
neuropatologien og vitalismen. Vigtigere
end systemerne er dog opfindelsen af
perkussionen, studiet af
hjertesygdommene, beskr. af angina pectoris,
indførelsen af digitalis, grundlæggelsen af
pædiatrien, indførelsen af fødselstangen
m. fl. Kirurgernes stilling forbedres. Der
oprettes kir. læreanstalter, hospitaler og
fødselsstiftelser overalt i Europa. De
store fysiologer fører i 19. årh. med. ud
af naturfilosofiens spekulationer.
Wöh-lers urinstofsyntese (1828), cellelæren
og Darwins arbejder giver forskningen et
nyt grundlag. Samtidig føres den prakt.
1 ind i nye baner ved opfindelse af
stetoskopet (1819) og udviklingen af den
patol.-anat. skole. I årh.s sidste halvdel
skifter 1 karakter ved grundlæggelsen
af de store, nye discipliner:
bakteriologien (Pasteur, Koch),
immunitetsforsk-ningen (Metjnikov, Behring, Ehrlich),
endokrinologien(Brown-Séquard) og
vitaminlæren (Eijkman), der siden har været
hovedhjørnesten i den med. forskning.
Grundlæggende for kirurgiens udvikling
er narkosen (1846) og Lister’s antiseptik
(1867), der senere afløstes af aseptikken.
Grundvidenskabernes fremgang i forb. m.
de tekn. fremskridt har beriget 1 med en
række vigtige diagnostiske hjælpemidler
som: øjenspejlet (1850), cystoskopet
(1879), røntgenstrålerne (1895),
streng-galvanometret (1902), Widals tyfusreakt.
(1896), Wassermanns syfilisreakt. (1906),
tuberkulinreakt. (1907), sænkningsreakt.
(1918) osv. Samtidig er fremkommet en
række nye, værdifulde lægemidler som:
Finsenlys (1896), radium (1898), Veronal
(1903), Salvarsan (1910), insulin (1921),
leverpræparater (1926), sulfapræparater
(1935), penicillin (1940) osv. Den mod. 1
lægger stor vægt på
sygdomsforebyggelse ved hyg. foranstaltninger:
epidemikontrol, vaccinationer,
folkeundersøgelser, skolehygiejne, bekæmpelse af
kønssygdomme, erhvervshyg.
undersøgelser, svangreforsorg osv. Kravene til
lægens uddannelse er stadig stigende, og
det store stof har medført en vidtgående
specialisering,
lægevidenskabelig embedseksamen,
afgangseksamen fra univ.s med. fakultet.
Studietid: gennemsnitlig 8-8V2 år. Titel:
cand. med.
læggebrod ei. læggerør, de forlængelser i
bagenden hos visse insekter (græshopper,
snyltehvepse m. fl.), hvorigennem ægget
bores ned i jord, træ, værtdyr o. a.
lægmand (gr. lalkös folkelig), 1) ikke-

gejstlig person: 2) ufaglært person.
Lægmandsbevægelsen for Ydre
Mission (LYM), stiftet i Arner. 1906, i
Danm. 1912. Vil vække lægmænds
ansvarsbevidsthed over for ydre mission,
men virker også som en indre missions
bevægelse.

lægmandskalk, ikke-gejstlige
altergæsters nydelse af altervinen (der i den kat.
kirke er forbeholdt gejstligheden),
lægprædikant, den som prædiker uden
ordination og off. autorisation. Af Indre
Mission er 1-virksomhed sat i system,
lægte (ty. Latte liste), tildannet slankt

2844

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free