- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2845,2846,2847

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lyssa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lægter

læske

træstykke, med længderetning i
fiber-retn. og sjældent mere end 5-7 cm
tværsnit.

lægter (holl. lichten hæve, lette (nemlig
varer fra et skib)), søv., fladbundet fartøj
uden rejsning, anv. ved varetransport,
læk (holl.), søv., utæthed, hul; springe 1,
få en 1; 1-måtte, svær måtte til tætning
af en 1.

Læk, ty. Leck, stationsby i Sydslesvig, 19
km SSØ f. Tønder. 4357 indb. (1946).
lækage [læ’kaija] (læk med fr. endelse),

1) læk; 2) svind af flydende varer,
lækat, d. s. s. hermelin.
’Lælia (efter det rom. slægtsnavn Ltrlius),
slægt af orkideer med store, smukke
blomster. Trop. Amer. Fl. arter er
prydplanter.

’Lælius, 1) L d. ældre, rom. konsul
190 f. Kr., den ældre Scipio Africanus’
ven; 2) L d. yngre, søn af 1), konsul
141 f. Kr., den yngre Scipio Africanus’ ven.
læmme, d. s. s. føde lam.
län [læ:n], fi. lääni [’lä:nij (da. len), admin.

område i Sv.og Fini., svarende til da. amt.
lænd (regio lumbalis), den del af ryggen,
som ligger neden for brystkassen og over
bækkenet.

ländler [’læntlar], en fra Landl (øgenavn
for Oberösterreich) stammende dans i
tredelt takt. Forløber for vals.
længde, 1) geogr., vinklen ml. en vis
ud-gangs-meridianplan i alm. gnm.
Greenwich og stedets meridianplan regnet mod

0 ei. V i grader ei. timer, idet 1 time
svarer til 15°. 1 og bredde udgør et steds
geogr. koordinater. 2) aslron. Et
himmellegemes 1 i forh. til ekliptika er vinklen
ml. en på ekliptika vinkelret plan gnm.
himmellegemet og retningen til
forårs-punktet, regnet positiv fra S mod 0.

længde-breddeindeks, et kraniums
bredde i % af længden. Er 1 over 80, taler
man om kortskallethed (brachykefali),
ml. 80 og 75 om middelskallethed
(mesokefali) og under 75 om
langskallet-hed (dolichokefali).
længdeenhed, aslron., i planetsystemet
jordbanens halve storakse, ca. 150
millioner km, for større afstande lysår og
parsec.

længdegrad, en grad af ækvator, ca.
111 km.

længde-højdeindeks, et kraniums højde

1 % af længden. Er 1 under 70, taler man
om fladskallethed (chamækefali), ml. 70
-75 om retskallethed (ortokefali) og over
75 om højskallethed (hypsikefali).

længdekreds, d. s. s. meridian,
længdeprofil, det lodrette længdesnit af

en vej ei.
jernbane-længdespring, atletikøvelse. Efter frit
tilløb sættes af fra en afmærket planke.
Nedspring i sandkasse. Springet måles fra
planken til det nærmeste mærke,
springeren sætter i sandet. Verdensrekord:
8,13 m (Jesse Owens, USA, 1935).
længdestabilitet, en flyvemaskines evne
til at søge tilbage til sin langskibs
lige-vægtsstilling, hvis den under flyvning
kommer i langskibs bevægelse om
tværaksen. 1 opnås bl. a. ved at afpasse
størrelse, form og placering af haleplanet,
længe, det enkelte hus i en gård på landet.
En firlænget gård er en gård med 4 huse.
(III. se tavlen Bondegårde),
længste dag, på den nordl. halvkugle
den dag i året, da Solen står længst N
for ækvator, omkr. 21. 6.
lænkeaksler, jernbaneaksler, som ved
kørsel gnm. kurver kan indstille sig
radielt.

lænse (holl.), søv., 1) tømme, især for
vand; 2) sejle med vind ret agten ind.
lænsehul, afløbshul i bunden af en båd,

lukkes med en lænseprop.
læplantning, d. s. s. læbælte,
lærdom gør dig rasende, Den megen,

siges til Paulus, Ap. G. 26,24.
lære (ty. Lehre), 1) 1 ei. skabelon,
måle-værktøj til kontrol af faconer, enten
fladt som plade-1 (ge vinds tåls-1) ei.
som rumskabelon (gevindprøveværktøjer,
konus-1 o. I.); 2) 1 ei. kalibermål,
måleværktøj til kontrol af indvendige ei.
udvendige mål. Normal-1 har et enkelt
mål. Tolerance-1 skal m. godsiden
kunne føres ned over ei. ind i emnet

uden tvang, mens udskudssiden ikke må
kunne gå ned over ei. ind i emnet.
Ved et mål m. toleranceangivelse
svarer godsiden til den største tilladelige
diameter på en aksel og den mindste på
et hul, mens udskudssiden svarer til den
mindste tilladelige diameter på en aksel
og den største på et hul. Betegn, svarer
til, at man ved passage af godsidens mål
endnu får brugbare emner, sålænge man
ikke også overskrider udskudssiden,
hvad der medfører kassation,
lærebrev, bevis, der udstedes til lærlinge
efter udstået læretid, når de ikke aflægger
svendeprøve ved læretidens ophør,
lærebue, bygn.-tekn., d. s. s. buestilling,
læredigt ei. didaktisk poesi, oplysende ei.
moraliserende digtning på vers (ofte af
episk karakter). Det tidligste gr. 1 er
Hesiodos’ »Arbejder og Dage« (8. årh.
f. Kr.), bl. a. omhandlende agerbrug
ligesom 700 år senere Vergils »Georgica«. Et
æstet. 1 af Horats, »Ars poetica«
(digtekunsten) fik efterfølgere på fr. og eng. i
17. og 18. årh. (af Boileau og Pope m. fl.).
I Norden som andetsteds uddøde
1-gen-ren i 19. årh.; dog kan tankelyrik nærme
sig 1.

lærefrihed, frihed til under ansvar for
gældende love i sin forkyndelse ei.
undervisning at fremsætte en hvilkensomhelst
opfattelse. 1 findes ikke indenfor rel.
samfund; i den da. folkekirke er præsterne
bundet af præsteløftet.
Lærerforening, Danmarks,
organisation af kommunalt ansatte da. lærere og
lærerinder, stiftet 1874. Udg. ugeskriftet
»Folkeskolen«. Ca. 15 000 medl.
Lærerhøjskole, Danmarks (til 1939
Statens L.), skole til videre udd. af
folkeskolelærere. Forstandere (fra 1939
rektorer): 1895-1924 Hans Olrik, 1924-39
Vilh. Rasmussen, derefter G. J. Arvin.
Udd., der er eetårig (for sprog 2- ei.
3-årig) og kan omfatte fl. fag, gives også
som feriekursus ei. fjernstudium,
lærerkollegium, lærerpersonalet ved en
skole.

lærk (’Larix), slægt af granfam.,
løvfældende træer. Nålene smalle,
flade, bløde. Sambo. 10
arter, kun alm. 1 (L. europæa)
hjemmehørende i Eur.; i
Danm. er den indført. Den
har rank stamme. Nålene
1-3 cm 1., hunblomsten
stærkt rødlig; blomstrer i
april, koglen modnes i okt.
1 er udpræget lystræ.
Veddet er af fortrinlig kvalitet
og anv. til skibsmaster,
havne- og brobygning,
hegnspæle m. m. Japansk
1 (L. leptolepis) har i mods.
til alm. 1 hurtig vækst og
modstandsdygtighed over
for lærkekræft,
lærkefalk (’ Falco sub’buteo),
lille falkeart, gullig underside
med mørke længdestriber.
Tager småfugle i flugten.
Trækfugl; sjælden i Danm.
lærkekræft, store, koncentrisk ringede
og sortfarvede kræftsår på stammer af
alm. lærk, fremkaldt af svampen
Dasys-cypha willkommii. Yngre træer går tit
ud, ældre klarer sig sædv. Frostsvækkede
træer angribes særlig let. Europ. lærk er
særlig modtagelig,
lærker (A’laudidae), fam. af små
spurvefugle, lang bagtå, lever på jorden, oftest
brunl. ei. gullige farver. Hertil bl. a.
hedel, topl, bjergl og den alm. sang-1
(formentlig Danm.s almindeligste fugl).
Trækfugle. Fortrinsvis insektædere. (III.
se toplærke og sanglærke),
lærkespore (Co’rydalis), slægt af
jordrøg-fam., oftest med knold og blomster i
klase ei. aks. 280 arter; i Danm. er 4
vildtvoksende i skove; i haver dyrkes
gul 1 (C. lutea).
lærkesvamp (Po’lyporus offici’nalis),
snyltende poresvamp, ødelægger lærkens ved
ved at frembringe »rødmuldethed«.
Frugtlegemerne anv. tidl. i medicinen,
lærkesækmøl (Cole’ophora larici’nella),

lille møl, larven i lærkenåle.
lærlingeforhold, retsforh., hvor en ar-

bejdsgiver ved kontrakt påtager sig at
beskæftige og oplære en ung mand ei.
kvinde i et vist fag i et forud fastsat
tidsrum, i hvilket lærlingen er forpligtet
til at arbejde i hans tjeneste. - I det gl.
håndværks tid var ordning af 1 gnm.
lavene et væsentl. led i
produktionssystemet. Med overgangen til den
kapitalistiske industri m. dens stærkt mekaniserede
og udspecialiserede arbejde tabte
lærlingeinstitutionen meget i bet., men spiller
dog stadig en væsentl. rolle i f. eks.
bygge- og metalfagene. Misbrug søges
hindret og forsvarlig uddannelse sikret
ved lærl.love, i Danm. 1. gang 1889,
senest 1937. Herefter skal der bl. a. altid
oprettes s.jiftlig lærlingekontrakt,
såfremt lærlingen er under 18 år, og
kontrakten skal påtegnes af Arbejdsdirek
toratet (uden for Kbh. og Frberg: den
stedl. politiøvrighed). Loven udelukker
visse arbejdsgivere fra at antage lærlinge,
f. eks. arbejdsgivere, som i løbet af de
sidste 5 år er idømt ei. har udstået
alvorligere straffe. Læretiden må ikke
overstige 4 år, og kontrakten bortfalder ved
læremesterens død, ei. når hans
virksomhed - bortset fra lockout, strejke ei.
tvingende naturforhold - standses for
længere tid end 2 måneder. I visse
nærmere opregnede tilf. kan læremester ei.
lærling ensidigt ophæve kontrakten.
Tvistigheder ml. parterne skal i vidt
omfang afgøres ved voldgift.
Voldgiftskendelserne, der efter omstændighederne kan
tillægge den ene af parterne erstatning,
kan eksekveres som alm. domme (jfr.
lærlingeuddannelse i landbruget),
lærlingegraden, laveste grad i frimureri,
lærlingeplejehjem giver elever under
børneforsorg ophold under andetsteds
meddelt oplæring. 1948 var der 14 1 for
drenge og 1 for piger m. henh. 457 og
13 pladser.

lærlingeuddannelse i landbruget.

Egentl. 1 er kun gennemført under
Landhusholdningsselskabet. Uddannelsen er
3-årig, hvorefter eleverne tildeles et
lærebrev. Til vejledning for dem, der søger
læresteder, har landboforeningerne i de
senere år udarbejdet en fortegnelse over
gode læresteder,
lærred, lærredsvævet stof, opr. af hør ei.
hamp, nu også af bomuld, hvorfor
benyttes betegn, hørlærred om hellinnede varer
og halvlærred om varer med
bomulds-kæde og hørskud. Anv. til lagenvarer,
tørklæder, kjoler og (påtrykt) som
deko-rationsstof. (111. se binding),
læsejl, sejl, som i stille vejr kan sættes
uden for råsejlene for at øge sejlarealet,
læseklasser, særklasser indenfor
folkeskolen for læseretarderede børn. Lille
klassekvotient, særligt udtagne lærere.
Børn til 1 udtages af skolepsykologer. I
Danm. ca. 1400 elever i 83 1 (1948). Kun
ved de største skolevæsener,
læsemetoder. Ældste 1 er bogstavmetoden,
hvorefter børnene gøres fortrolige med
bogstaverne ved at lære deres navne og
først efterhånden lærer at abstrahere
derfra til deres lydværdi. I da. skoler anv.
i alm. enten lydmetoden, stavemetoden ei.
ordb illedmetode n.
læsere, i No. og navnlig Sv. vakte kredse,
som læser bibel og andagtsbøger. De gl.
1 var overvejende pietistiske, de nye 1
er overvejende herrnhutisk bestemt,
læseretardering, forsinket læseudvikl.

især p. gr. af ordblindhed,
læsesal, det lokale i et bibl., hvor
håndbøger, opslagsværker, tidsskrifter og ofte
aviser er anbragt til publikums
afbenyttelse på stedet. 1-s bogbestand udlånes i
alm. ikke. I et vidensk. bibl. er publikum
ofte henvist til at benytte dele af
bogbestanden udelukkende på læsesalen. I
folkebiblioteker, hvor der lægges vægt pä
at kunne give de besøgende vejledning,
regnes 1 for et vigtigt led i det stedlige
oplysningsarbejde,
læsion (lat. larsio stød, slag), beskadigelse.
Benyttes særlig om lidelser opstået ved
ydre vold, men svulster og betændelser
kan i med. terminologi også fremkalde 1
af omgivende væv.
læske (mnty. leschen (ty. löschen slukke)),
behandle et stof med vand, spec. opløse

2845

2846

2847

Lærk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free