- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2848,2849,2850

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lyssa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

læspen

løgnedetektor

og udrøre brændt kalk i vand, hvortil (i
kontinuerlig drift) anv. 1-tromler.
læspen, udtale af s med tungespidsen ml.

tænderne i st. f. bag fortænderne,
læsseprofil, den for læsset på en
jernbanevogn fastsatte begrænsningslinie.
læssespor, jernbanespor, hvor direkte
omlæsning ml. jernbanevogn og alm.
færd-selsvogn’ kan finde sted.
■Læssøe [-0’], Frederik (1811-50), da.
officer. Knyttet til De Nat.lib.; marts 1848
stabschef, viste fremragende dygtighed,
især ved Slesvig 23. 4. 1848; fjernet april
1849 efter Eckernförde-katastrofen.
Bidrog i Istedslaget 25. 7. 1850 væsentl. t.
sejren ved angreb på Gryde Skov, faldt
her. (Portræt).
’Læssøe [-0’], Thorvald (1816-78), da.
landskabsmaler; tilh. Lundbyes kreds,
læst (opr: fodspor), træform, hvorover
fodtøj sys ei. som anbringes i færdigt fodtøj
for at dette skal bevare sin facon,
læst (oldn. lest byrde, ladning), gl. da.
rummål, for korn = 22 korntønder = 30,6 hl,
for kul = 18 kultønder = 33,39 hl.
1 skibsl (kommercel) var indtil 1867
150 kubikfod, den dertil svarende
normalvægt 2600 kg; efter 1867: 2registertons.
L æstadius [- ’sta :diüs], Lars Levi (1800-61),
sv. vækkelsesprædikant, der i Finmarken
rejste en vækkelse, bygget på mundtlig
forkyndelseog skriftemål, som forårsagede
ekstatiske folkebevægelser (også i No. og
Fini.).

læst og påskrevet, i ældre lovsprog:
tinglæst og forsynet med påtegning herom.
Læsø, da. 0, 22 km ØSØ for Sæby; 112,7
km2; 3396 indb. (1945). Mod N klit og
hede, i midten agerland, mod S låve
holme. Ejendommelige
bindingsværks-gårde med tangtage. Dampskibsforb. m.
Frederikshavn.
Læsø Rende, farvandet ml. Læsø og
Jylland; mange grunde, i midten 13-43 m
vand og stærk strøm; fyrskib.
Læsø Trindel, farlig stengrund NØ f.

Læsø; 2 m vand. Fyrskib.
Læså, vandløb på sydl. Bornholm,
læ’tare (lat: glæd dig), opr. kat. betegn,
for 4. søndag i fasten. Navnet stammer
fra dagens intrpitus (Jes. 66, 10). Paven
indvier den gyldne rose den dag.
’Lætus, Erasmus (latiniseret form f.
Rasmus Glad) (1526-82), da. humanist og
latindigter. Magistergrad i Kbh. 1546;
opnåede i kraft af begavelse, ærgerrighed
og kongelig gunst strålende univ.karriere
i 1550erne og 60erne; adlet 1569. Udg.
på Eur.rejse i 1570erne en række
versificerede hist. digte, bl. a. De re nautica
(om sø væsenet), Colloquia moral ia
(moralske samtaler) og Res Danicæ (Danm.s
historie) (alle 1573).
lævirkning, nedsættelse af
vindhastigheden bag en skærm. En tæt skærm giver
kun god 1 ganske tæt ved skærmen, idet
der i kort afstand dannes hvirvler,
medens en utæt skærm (læplantning)
nedsætter hvirveldannelsen og giver 1 i
afstande indtil 10-20 gange skærmens
højde.

lævu’li’nsyre (lat. lævus venstre),
acetyl-propionsyre, en ketonsyre, som kan
fremst, af kulhydrater. Anv. bl. a. i
farveriet.

lævu’lose (lat. lævus venstre), d. s. s.
fruktose.

løb, 1) sport, gren af atletikken. Ved de
olympiske lege konkurreres der på
distancerne 100 m, 200 m, 400 m, 800 m,
1500 m, 5 km, 10 km og marathonl.
Desuden forhindringsl, hække- og stafet-1. I
1 på indtil 400 m har hver deltager sin
afmærkede bane. 1 foregår på cindersbane
m. slaggebund. - 2) søv., a) sejlrende ml.
et farvands grunde; b) et fartøjs form
under vandet. - 3) mil., ved skydevåben
den del af det hule rum, der strækker sig
fra projektillejet ud til mundingen.
-4) i jagt s pr., a) lemmerne hos hjorte
vildtet, b) mellemfoden hos fugle. - 5) arkit.,
enkelt, uafbrudt række af trappetrin ei.
afsatser.

løbe, 1) d. s. s. osteløbe; 2) hos
drøvtyggerne mavens bageste afsnit,
løbebane, spec. bygget bane til
konkurrence i løb, i reglen cindersdækket over
et slaggeunderlag.

løbebiller (Ca’rabidae), fam. af ofte store
biller m. veludviklede ben, larverne
slanke, hurtige, ligesom de voksne
rovdyr. Hertil læderløber, haveløber,
aksløber, pupperøver, bombarderbille m. fl.
løbebro, smal bro til fodfolk i rodekolonne

og rytteri i enkeltkolonne,
løbedage, de efter en betalingstermin flg.
dage, på hvilke betaling kan ske med
samme virkning som på selve
termins-dagen. Ved gældsbreve er der 7 1, når
11. juni ei. 11. dec. er fastsat som
betalingstermin.
løbefod, hos fuglene en fod m. korte tæer
og kløer, oftest uden bagtå, velegnet til
gang og løb. Findes hos mange forsk,
grupper (hønsefugle, trapper, strudse o.fl.),
løbefugle, fællesbetegn. for fugle m.
løbefod.

løbegrave, fællesnavn for de gravede
gange, ad hvilke angriberen nærmede sig
fæstningsværker; nu også for skytte- og
færdselsgrave i åben mark.
løbehjul, hjul på et lokomotiv, som kun
tjener til at bære en del af lokomotivets
vægt og til at forbedre dets
løbeegenskaber, men som ikke deltager i overførelsen
af trækkraften,
løbehøns (Tur’nices), små, vagtellign.
fugle. Gl. verdens trop. del. Planteædere.
1 småflokke på marker og savanner.
Hunnerne prægtigere farvet end hannerne;
lever i polyandri, hannerne ruger,
løbekrager (Po’doces), langbenede,
sandfarvede ravnefugle. Centralasiens stepper,
løbelampe, søv., elektr. håndlampe med
ledning.

løbemus (Gerbil’linae), underfam. af mus.
Ørken- og steppeformer. SØ-Eur., Asien,
Afr. Kan springe,
løbende gods, den bevægelige del af et
skibs takkelage, mods. det stående gods,
den faste rigning,
løbende hund, antikt ornament
bestående af fortløbende S-svungne linier,
mindende om en række brydende bølger,
løbende regning, mellemværende ml. to
forretningsforbindelser, der ikke
afregner hver forretning for sig.
løbepas, mil., afskedspas til uværdige
hvervede, i hvilket de ved »ærlig afsked« brugte
ord om tro og ærlig udført tjeneste
udelodes.

løber, 1) arkit., mursten, som ligger på
langs i muren; 2) den øverste møllesten
i en stenkværn; 3) skakbrik (officer), som
trækker diagonalt; 4) søv., tovværksende
skåret gnm. en enkelt blok ei. en talje
(taljeløber).
løbeseddel, et blad med kortfattet,
foreløbig meddelelse om den nyeste
sensation, omdeles af dagbladene,
løbesod, brunsort stinkende vædske, der
afsættes i skorstene, når
forbrændings-temp. er for lav og skorstenen er stærkt
varmeledende. 1 dannes ved fortætning
af de i røgen indeholdte vand- og
tjære-dampe og kan gennemtrænge og angribe
murværket og forvolde stor skade.
Årsagen, den låve forbrændingstemp.,
forefindes især ved indeni, brændsel som tørv
og brunkul med ringe brændvasrdi og
stort vandindhold. 1 kan forebygges ved
varmeisolering af skorstenen og ved anv.
af kvalitetsbrændsel.
Løchen [’lok-], Arne (1850-1930), no.
filosof og psykolog. Har bl. a. skrevet
om J. S. Mills logik samt Fantasien (1917).
lød, farve, især ansigtsfarve; hos husdyr:
hårlagets farve på de forsk, dele af
legemets overflade,
lødeko, ældre betegn, for kælveko.
lødighed, betegn, for mønters ei. guld-og

sølvvarers finholdighed.
’Lödöse, sv. landsby v. Göta älv, 35 km
N f. Göteborg. På L-s plads lå fra omkr.
1100 byen Gamla L, længe Sv.s eneste
havn på vestkysten. 1473 grl. Nya
L (nu Gamlestaden i Göteborg).
Loeffler [’hefter], Charles Martin
(1861-1935), fr.-amer. komponist til
orkester-og korværker, kammermusik, sange m. v.
’Løffler, Ernst (1835-1911), da. geograf;
grl. da. geogr. forskning; første da.
docent i geografi 1883; prof. 1888-1910.
’Løffler, Julius Bentley (1843-1904), da.
kunstarkæolog, en af banebryderne f. da.
hist. arkæol. Rig forf.virksomhed. Ho-

Frederik Læssøe. Elias Lönnrot.

vedv.: Udsigt over Da. Kirkebygninger
fra den Tidl. Middelalder (1883).
Löfstedt [’lö:vstæt], Haemon Einar
Harald (f. 1880), sv. filolog. Prof. i latin v.
Lunds univ. 1913-45. En af vor tids
betydeligste latinister, har udg. talr.
arbejder om senlatinen,
løftebro, en bro, der kan give større
gen-nemsejlingshøjde for skibsfarten, idet
bropartiet over sejlrenden mekanisk kan
løftes i vejret, når skibe skal passere,
løfteed ei. promissorisk ed, ed, som
aflægges forud for den forklaring, som eden
angår, f. eks. i eng. ret.
løg (’Allium), slægt af liljefam.,
indeholdende flygtige og skarpe olier, løgene
enlige ei. fl. sammen. Grundblade smalle,
flade ei. trinde og hule. Blomsterne i en
skærmlign. stand med hindeagtige
svøbblade. Ofte løgknopper i
blomsterstanden. 270 arter; i Danm. 6 vildtvoksende,
f. eks. er sko v-1 (A. scorodoprasum) med
rødviolette blomster temmelig alm. i
kratskove, og ramsl (A. ursinum) med
hvide blomster træffes i kystskove i stor
mængde, hvor den forekommer. Mange 1
er vigtige kulturplanter, f. eks. rødl
(kepaløg), hvidl, skalottel, pibel, perlel,
purl og porre,
løg, en underjordisk stængel med en meget
kort akse, 1-kagen, fra
hvis underside
rødderne udgår, og på hvis
overside der sidder
tykke, skælformede,
nærings- og vandfyldte
blade, af hvilke de
yderste er døde og
hindeagtige. Planter
med 1 findes især i
regnfattige egne.
løgflue (Hy’lemyia
an-’tiqua), lille, gråbrun
blomsterflue, larven i
løg. Skadelig,
løgfrø (Pelo’bates
’fus-cus), lille springpadde,
grålig ei. brunlig, korte
kraftige bagben.
Udskiller et løglugtende
stof. Natdyr, om dagen
nedgravet. Larverne me
get store. Ml.- og Ø-Eur., spredt i Danm.
’Løgismose, hovedgård SØ f. Assens, har
bl. a. tilhørt Mogens Gjøe, P. Oxe,
Anders Bille og 1695-1800 slægten Trampe.
1944 købt af Niels Bukh, som 1944-46
drev gymnastikhøjskole på L.
Hovedbygn. fra 1575, 1631 og 1644; fredet i
kl. A.

løgkarse (Alli’aria), slægt af
korsblomst-fam.; en art, A.
officinalis med hvide
blomster er alm. i Danm.
i krat og skov. Bladene
lugter som løg, når de
gnides,
løgknopper, d. s. s. yng-

leknopper.
løgmarmor, da. navn

for cipolin.
løgnedetektor (lat.
de-tegere afdække), af John
A. Larson o. a. konstr.
apparat til måling af
blodtryk og åndedræt,
hvis afvigelser fra
normalen kan være tegn på
forsøg på at lyve. 1 blev
i 1921 anv. af J. A. L. ved
politiundersøgelser i Californien; domstolene har
dog været utilbøjelige til at acceptere de
herved opnåede resultater som beviser.

2848

2849

2850

Gennemskåret løg
af krokus.

Løgkarse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free