- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2851,2852,2853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lyssa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

løgolie

løv

løgolie, æterisk olie, der udvindes ved
dampdestillation af hvidløg. Den
indeholder hovedparten af løgenes
karakteristiske lugt- og smagsstof, som for det
meste består af allyldisulfid. Anv. som
krydderi.

Løgstrup [’lø’y-], tfnud Eiler (f. 1905), da.
teolog, prof. i systemat. teol. i Århus
1943. Hans teol. standpunkt, der er stærkt
påvirket af den dialektiske teologi,
kommer særlig frem i disputatsen Den
Erkendelsesteoretiske Konflikt mellem den
Transcendentalfilosofiske Idealisme og Teologien
(1942).

Løgstrup [’lø’y-], Theodor (1853-1933),
da. præst, hvis arb. i Det Da.
Missions-selskab (fra 1889) blev af afgørende bet.
Udarbejdede en bibelordbog til N. T.

Løg’stø’r, da. købstad ved L Bredning
(Limfjorden); 3 230 indb.
(1948). Industri, handel og
fiskeri, god havn. Endepunkt
for Viborg-L banen. Købstad
fra 1900.
Løgstør Bredning, farvand
i Limfjorden ml. Hanherrederne og Livø,
Himmerland og Mors. Dybden er de fleste
steder 7-9 m.
Løgstør Kanal, d. s. s. Frederik den 7.s
Kanal.

Løgum1 kloster, da. flække, NNØ f.
Tønder; 1798 indb. (1948). Grl. 1173 som
cistercienserkloster; kirken fra ca.
1190-1340 bevaret som Sønderjyllands
værdifuldeste arkitekturmonument,
restaureret 1913-26; bygget op mod kirken en
bevaret del af klostrets Ø-fløj, samt
»slottet«, opført 1614 af hertug Johan
Adolf til Gottorp, nu retsbygn. og
dommerbolig; fredet i kl. A. Omkr. klostret
og »slottet« opvoksede L flække,
løj’ (holl.), søv., svag; løje af, aftage (om
vind).

’løjbom, tværskibs jernbøjle i mindre
sejlskibe, hvortil skødet fastgøres,
løje (Al’burnus al’burnus), sildelign.,
storskællet karpefisk. Lever frit i søernes
vandmasse. Ikke sjælden i da. søer.
■løj’ert (holl. luier svøb), bærekjole til at
binde på ryggen. Brugtes tidl. til
spædbørn.

’løj’ert, søv., 1) tovværksøje indsplejset i
et sejls lig; 2) jernringe i et stagsejls lig
for at det kan glide langs staget,
løjpe (no.), afmærket bane for skiløbere,

så vidt muligt lagt i kuperet terræn.
Løjt, halvø og sogn ml. Åbenrå Fjord og
Genner Bugt; 56 km!; 2709 indb. (1945).
løjtnant (fr. lieutenant, af lieu sted +
tenant holdende, d. v. s. stedfortræder),
opr. næstkommanderende hos fyrster og
højere førere, nu, som yngre officersgrad,
hos kaptajner og ritmestre,
løjtnantshjerte (Di’centra spec’tab il is),
art af jordrøgfam.; har store,
sammentrykte, røde blomster med spore på to
kronblade. Dyrkes i haver,
hjemmehørende i Ø-Asien,
løkke (beslægtet m. lukke), lille indhegnet

marklod. Betegn, anv. alm. i sønderjysk,
fynsk og bornholmsk.
Løkken, da. stationsby, badested og
ladeplads SV f. Hjørring; 1765 indb. (1945).
Løkken, Thomas Olesen, se Olesen Løkken.
’Løkkens verk [-värk], no. fabriksby m.
No.s største svovlkisgrube, 50 km SV f.
Trondheim. 1800 indb. (1930). Elektr.
bane til Thamshamn v. Trondheimsfjord.
løn (’ Acer), slægt af 1-fam.; træer med
mods., håndnervede blade, reglm.
5-tal-lige blomster, dog med 8 støvbærere.
Insektbestøvning. Spaltefrugt med to
vingede, nødagtige delfrugter. 130 arter i
Asien, Amer. og Eur.; i Danm. findes
ahorn (A. pseudoplatanus) med
bladundersiden lys, blågrøn ei. rødlig, og
spids 1 (A. platanoides) med begge
bladsider ens grønne, samt navr (A.
cam-pestre), et lille træ ei. en busk med
dun-hårede bladundersider. Alle tre
plantet og nogle steder også vildtvoksende.
Veddet anv. f. eks. til køkkenredskaber,
løn, økon., se arbejdsløn, lønning.
Lønborg’går’d, hovedgård SV f. Skern,
tilhørte før Reformationen Ribe
bispestol; 1757-1813 stamhus, oprettet af
kancelliråd Christian Hansen. Hovedbygn.
fra 1838.

Lønborg- Jensen, Harald(l871-1948), da.
arkitekt, bl. a. for Ribe (fra 1916) og
Roskilde domkirker (fra 1927); har
ombygget ei. restaureret et stort antal
ældre bygværker, bl. a. St. Catharina kirke
og kloster, Løgum kirke og kloster 1926,
Jens Bangs Stenhus i Ålborg,
herregården Egeskov på Fyn, forestået
udvidelsen af univ.s festsal i Kbh. og opført fl.
institutions- og privatbygn.
Lønborg Å, andet navn på Skern Å.
løngang, hemmelig, skjult gang;
forbindelsesgang i en bygn. ei. (især) ml. to
bygn.

lønhaler (navnet, fordi halefjerene i alm.

er skjult af dækfjerene), d. s. s. tinamuer.
’Lönnberg [-bærj], Einar (1865-1942), sv.
zoolog. Prof. v. Riksmuseet i Sthlm.
1904-33. Arbejder over hvirveldyrenes
systematik og udbredelse. Grl. tidsskr.
»Fauna og Flora«,
lønning (holl. leuning, egl: gelænder), søv.,
stykket af skibssiden over øverste dæk.
lønning, det vederlag, der oppebæres i
tjenesteforh. af mere varig art. 1 i
stats-tjeneste er i alm. fastlagt i
tjenestemandsloven (senest af 1946), for folkeskolens og
folkekirkens personel i særl. love; i
kommuner og større priv. institutioner findes
lønregulativer efter tilsv. principper.
Statstjenestemændene er opdelt i
lønklasser med hver sin grundløn +
ancien-nitetstillæg, hvortil kommer et »alm.
pensionsgivende tillæg«, stedtillæg og
reguleringstillæg,
lønningsklasse, gruppe af tjenestemænd
med samme grundløn.
Tjenestemandsloven opregner for hver enkelt
styrelses-gren i statsadmin. et antal 1, begyndende
med de højeste stillinger (1. 1) og endende
med de lavest lønnede. På lign. måde er
hovedstadskommunernes tjenestemænd
ved lønregulativ inddelt i 1.
lønningsrådet, oprettet 1919, består af
kgl. udnævnt formand og næstform. samt
2 medl. udpeget af finansmin., 4 af
rigsdagen; 1 udtaler sig om spørgsmål vedr.
statens lønninger.
Lönnrot [’lönro.t], Elias (1802-84), fi.
sprog- og litt.forsker. Dr. med. 1832.
Prof. i fi. 1853-62. Optegnede i årene
1828-42 de mundtligt overleverede
folkesange bl. Ø-Finl.s og Karelens almue;
udg. dem i saml. Kanteler (1829-31),
Kale-vala (1835), Kanteletar (1840). Arbejdet
forøgede L-s sprogl. interesse og
kundskab; hans afh. fra de flg. år og
Finskt-svenskt lexikon (1874-80) bidrog
afgørende til dannelse og fæstnelse af nuv. fl.
skriftsprog. (Portræt sp. 2850).
Lönnroth [’lönro:t], Erik (f. 1910), sv.
historiker; prof. i Uppsala 1942.
Kritiskradikal: Sverige och Kalmarunionen
(1934), Statsmakt och statsfinans i det
medeltida Sverige (1940).
lønregulering, lønændring inden for en
arbejdsoverenskomsts periode, oftest
efter pristal. 1 for offentl. tjenestemænd
sker gnm. reguleringstillæg.

Löns [lø:ns], Hermann (1866-1914), ty.
forfatter. Den lüneburgske hedes digter.
Skrev foruden romanen Der Werwolf
(1910) en matrossang med omk vædet Denn
wir fahren gegen Engeland, som under 2.
Verdenskrig optoges af nazisterne,
lønskrift ei. kryptografi, ældre betegn f.
en skrift, der kun kan læses v. hj. af en
såk. kode.

Lønstrup, jysk fiskerleje og badested ved
Skagerrak, 11 km V f. Hjørring; 491 indb.
(1945). Station på
Åbybro-Løkken-Hjørringbanen,
lørdag (oldn. laugardagr), egl. badedag.
’Lørenskog [-sko:g], forstad til Oslo;

6800 indb. (1946).
løsbladbog, i bogholderi et bind, hvori er
fastgjort løse bogføringsblade, forsynet
med huller. Ved en spec. form for 1 er
bladene mindre høje end bindet og sidder
forskudt i forhold til hverandre, så
nederste kant er synlig (jfr. plankartotek). 1
er til maskinbogføring m. m. bedre
anvendelig end indbundne bøger,
løsbladspublikationer, udgivelser, hvis
tekst fremkommer på løse blade ei. ark,
beregnet til i kronologisk ei. systematisk
orden at indsættes i samlebind; anv. især
til værker, der kræver stadig ajourføring,
f. eks. de såk. historiske arkiver over
verdensbegivenheder,
løsdrift kaldes det, når husdyrene i
græs-ningstiden går frit omkring på et
indhegnet areal (mods. tøjring),
-løse, endelse i stednavne. Den nøjagtige
bet. er ikke fundet. Navne med denne
endelse findes ofte på de da. øer og i
Skåne, men næsten ikke i Jylland,
løsen, kendingstegn, signal, feltråb, som

bruges for at skelne ven fra fjende,
løsgængeri, selvforskyldt, vanemæssig
lediggang, hvorved den pågældende
falder det offentlige til byrde, forsømmer
sin forsørgerpligt ei. lign., kan, efter
forgæves advarsel fra politiet, straffes med
fængsel indtil 1 år; som 1 betragtes det
også, at en person ernærer sig ved utugt
ei. spil, og følger vedk. ikke et pålæg fra
politiet om at søge lovligt erhverv, er
straffen som ovenfor,
løshage, søv., kædestrop med hager til

løftning af tønder o. 1.
løsholt, 1) vandret tømmer ml. 2 stolper
i bindingsværk ei. stakit; 2) vandret
træ-stk. i dør- ei. vindueskarme, som adskiller
de øvre og nedre rammer,
løsladelse på prøve, løsladelse fra
fængsel før straffetidens udløb på betingelse af,
at påg. overholder visse nærmere vilkår.
Hvis disse overtrædes, indsættes han til
afsoning af reststraffen. If. da.
straffelov sker 1, når */« af straffetiden, dog
mindst 9 måneder, er udstået, medmindre
fangens forhold gør det utilrådeligt.
Løsning [’lø:-], da. stationsby (Vejle-

Horsens); 802 indb. (1945).
løsningsret, ret til at erhverve en ting

mod erlæggelse af et vist vederlag,
løss (ty.), aflejring af fint støv; forekommer
udbredt i N-Kina i fl. hundrede m
mægtighed og i Ml.-Eur., hvor det forekommer
med ca. 10 m mægtighed og stammer fra
istiden. Danner en frugtbar jordbund,
løsøre, mods. fast ejendom, rørlig ting. I
jur. forstand indbefattes skibe under 1,
om end de i visse henseender er
undergivet retsregler svarende til de for fast
ejendom gældende.
Lötschberg-banen [’lötlbærk-J, schw.
elektr. jernbane, fører fra Spiez v.
Thu-nersee gnm. Berner Oberland til Brieg,
hvorfra Simplon-banen udgår. L er 73,8
km 1. og overvinder en højdeforskel på
613 m. På L, som blev bygget 1907-13,
findes den 14 536 m 1. L-tunnel.
Lötschen-passet f’lötjan-], schw.
alpepas i Berner Alper, 2695 m. Gnm.
Lötschberg-tunnelen (14,5 km) løber
banen fra Bern til Brieg.
løv anv. undertiden, i Danm. sjældent, som
foder ei. strøelse. Alm. bruges vissent 1
til kompostgødning. I skovbruget har
bevarelsen af det visne løvlag på
skovbunden stor bet., fordi det ved
mikroorganismers og regnormenes virksomhed
omsættes til muld, og fordi dets indhold
af uorgan. stoffer ved forrådnelsen føres
tilbage til jorden.

Løgumkloster kirke.

Løgstør. Frederik 7.s Kanal.

2851

2852

2853

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free