- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2854,2855,2856

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - løve ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

løve

låd(uld)

løve (’Felis Heo), stor katteart, kan veje
nær 300 kg. Hannen oftest m. manke.

Hanløve.

som regel mørkfarvet, iøvr. gulbrun.
Natdyr; lever af større drøvtyggere. Afr.
og V-Asien, tidl. også i SØ-Eur.

Loewe [’lø:va], Karl (1796-1869), ty.
komponist og sanger. Berømtest bl. hans
ballader er Die Uhr, Erlkönig, Archibald
Douglas, Edward.

løvefod (Alche’milla),
slægt af rosenfam.
urter med lappede ei.
fingrede blade og små
grønlige blomster, der
mangler krone. Mindst
60 arter. Samlearten
almindelig 1 (A.
vul-gare) består i Danm.
af 9 småarter. Alm. på
marker og
grøftekanter. A. alpina dyrkes
i stenhøje.

løvemund (Anthir’rhinum), slægt af
ma-skeblomstfam. med røde, gule
ei. hvide maskeformede
kroner, enkeltvis ei. i klase. En
art m. røde kroner
vildtvoksende i Danm. på tørre marker.
A. majus (ill.) er prydplante.

Løven (Leo),stjernebilledeomkr.
himlens ækvator. Den lille
Løve (Leo minor),
stjernebillede på den nordl.
stjernehimmel; 5. tegn i dyrekredsen.

’Löwen, ty. navn på Leuven (belg. by).

Løvenborg, hovedgård SV f. Holbæk;
hed opr. Ellinge og tilh. Roskilde
bispestol; efter Reformationen i privat eje

under navnet Birkholm; tilh. 1738-1938
slægten Løvenskiold (baroni 1773-1921),
1766 omdøbt til L. Hovedbygn. fra
1630-erne, trefløjet, fredet i kl. A.

Løvendal, £mil y4dolf (1839-1901), da.
kobberstikker og entomolog. Stukket
kobbertavlerne til en mængde zool.
værker, bl. a. Schiødtes. Udg. monografi over
da. barkbiller.

’Löwenhjelm, Harriet (1887-1918), sv.
forfatterinde og malerinde; tilhørte
velhavende sv. adelsslægt. Døde af
tuberkulose efter fl. års sygdom. Posthumt udg.
Dikter med egne ill. (1919), omkr. 80 digte,
ofte med rel. motiver, hvori kølig
nonchalance brydes m. angst og fortvivlelse.

Løven’hol’m, hovedgård 0 f. Randers,
tidl. Gjesingholm, i middelalderen under

Essenbæk Kloster, senere bl. a. ejet af
slægterne Banner og Rantzau.
Hovedbygn. m. fløje fra 1576 og 1642; fredet i
kl. A. 1947 af ejeren, Valdemar Uttental,
testamenteret til fremtidig oprettelse af
kostskole.

Løvens Kemiske Fabrik, da. fabrik for
kemikalier og medicinalvarer, grl. 1908
af apoteker Kongsted (1870-1939), beg.
1923 fabr. af insulin Leo. Nuv.
eneindehaver: Knud Abildgaard-Elling (f. 1901).
Ca. 500 ansatte. Specialiteter:
hormon-og vitaminpræparater, antibiotica,
synte-tisk-kem. lægemidler.
’Løvenskiold [-Jål], Severin (1777-1856),
no. embedsmand. Jernværksejer;
amtmand til 1813. Støttede Wedel-Jarlsberg
på Eidsvoll-forsaml. 1814; 1828^11 no.
statsmin. i Sthlm., 1836 i konflikt m.
Stortinget, fordi han ikke havde modsat sig
stortingsopløsning, idømt stor bøde ved
rigsretten. 1841-56 statholder i No.
(sidste i embedet).
’Løvenskjol’d, Herman Severin (1815-70),
da. komponist, f. i No. Deb. 1836 med
balletten Sylfiden (Bournonville) på Det
Kgl. Teater. 1841 kammermusikus og
1851 hoforganist ved Christiansborg

’Løventha’l, Eduard (1841-1917), da.
missionær i Indien, støttet af
grundtvigske kredse; ville ikke individuelle
omvendelser, men grundlæggelse af nat. kirker
med indfødte ledere. Hans arbejde
fortsættes af Porto Novo Missionen.
Løvenørn, Poul Vendelbo (1686-1740), da.
officer. Købmandssøn fra Horsens, i russ.
tjeneste 1707-12, da. adelsmand 1711
under navnet L; da. general og diplomat
under St. Nord. Krig. Gesandt i Berlin
1722-26, stiftamtmand 1727-30, efter
kort sendelse til Preussen ledende i da.
centraladmin. m. h. t. hær 1730-40, flåde
1730-35. Gennemførte landmilitsen 1733
uanset det medfølgende stavnsbånd for
bønderne. Storgodsejer (Bregentved),
løve-orden, navn på orden i fl. lande.
Endnu uddeles 1) nederl. 1,
civilorden, stiftet 1818. 3
klasser; 2) belg. 1, stiftet
1891, for fortjenester i Belg.
Congo. 8 klasser,
løveridder, ridder, der
befriede en løve fra en slange
og siden fik den til trofast
ledsager; forekommer i
Chre-stien de Troyes’ »Yvain«
(ca. 1170).
løvetand, d. s. s. mælkebøtte.
Navnet hentyder til de fligede blades
lighed med savtandrækken hos rovdyr,
løvfald, træagtige planters periodiske,
totale af kastning af bladene; i Danm. sker
dette før vinterens indtræden. Der
dannes før 1 et løsningslag i bladfoden. De
fl. da. løvtræer er løvfældende, mens
f. eks. nåletræer (undt. lærk) og
kristtorn er stedsegrønne, d. v. s. bladene
fældes først efter fl. års forløb,
løvfrøer (’Hylidae), fam. af springpadder
m. hefteskiver på tæerne, lever i træer.
I Danm. den alm. 1 (Hyla arborea), den
mindste af vore frøer, oftest lysegrøn på
ryggen, holder til i buske o. 1., i den sydl.
og østl. del af landet,
løvgræshopper (Lo’custidae),
græshopper m. lange, tynde følehorn, hunnerne

m. læggebrod. Høreorganer på
forskinnebenene, hannerne frembringer lyd ved at
gnide forvingerne mod hinanden.
Planteædere.

løvhyttefest, d. s. s. løvsalsfest.

løvhyttefugle, fællesbetegn. for en del
austr. paradisfugle, hvis hanner bygger
»lysthuse« af kviste, pyntede m.
sneglehuse, knogler o. 1., der anv. til
parringslege.

Loewi [’lø: vi:], Otto (f. 1873), østr.-jød.
farmakolog. S. m. H. Dale nobelpris 1936

for unders, over acetylkolins bet. for
nerveimpulsers overførelse.
Løvland [’lø:vlan] Jørgen (1848-1922),no.
politiker. Lærer; stortingsmand fl. gange
efter 1886; venstremand.Min. 1898-1903.
Marts 1905 i min. Michelsen som no.
statsmin. i Sthlm.; førte de afgørende
forhandl, m. Oscar 2., rejste efter
kongens definitive sanktionsnægtelse til No.
Udenrigsmin. 1905-08, gennemførte
Karl-stadskonventionerne; statsmin. 1907-08.
Stortingspræs. 1913-15; 1915-20
kirke-og undervisningsmin. under Gunnar
Knudsen. Forkæmper for målsagen,
løvrive, et harveformet hesteredskab, hvis
bageste del er formet som en rive; 1
benyttes til sammenrivning af det visne løv
før selvforyngelse af en bøgebevoksning,
løvsalsfest ei. løvhyttefest, israelitisk-jød.
fest for frugthøsten fra 15.-21. tischri
(nærmest = okt.). Deltagerne skulle if. 3.
Mos. 23 bo i løvhytter til minde om
ørkenvandringen; senere indskrænkede man
sig til processioner med grene i hænderne,
løvsangere (Phyl’loscopus), små sangere,
grønlige farver,
lige afskåret hale.
Den
almindelige 1 (P. trochilus)
alm. i krat,
underskove.1. Trækfugl.

løvsav, sav m.
tynd, smal klinge
til skæring efter
krumme linier i træ ei. bløde metaller,
løvskovbæltet findes i de områder af de
temp. egne, hvor sommernedbøren er
tilstrækkelig for skovvækst, og hvor
sommeren ikke er for kort. Det strækker sig
i Eur. fra Engl., Danm., S-Skandinavien
og Midt-Rusl. til Middelhavsområdets
makibælte. N f. 1 findes nåleskov. De
vigtigste træer i 1 er eg, bøg, lind, ask. Store
dele af 1 er ryddet og omdannet til
agerland. (Se d. plantegeogr. kort under Eur.).
løvskovsnonne (Ly’mantria ’dispar),
nat-sommerfugl af spindernes fam. Har
navnlig vist sig uhyre skadelig efter at
være ført til N-Amer., hvor dens
naturlige fjender mangler,
løvsnudebiller (Phyl’lobius), små, grønne

biller, gnaver huller i løvtræers blade,
løvsporeplanter (Thallo’phyta), afd. af
sporeplanterne, mangler i modsætning til
karsporeplanterne rødder, har ingen ei.
kun simpelt udformede bladagtige
dannelser og ledningsstrenge. Hertil hører
bakterier, alger, svampe og laver,
løvspring hos træerne er hvileknoppernes
udfoldning til løvskud. 1 indtræder i
Danm., når vinteren er forbi, men
varierer bl. a. efter arten, vejret og
voksestedet. Som middeltal for Kbh.s omegn
anføres flg. tal: fuldt udsprunget

træart: gnstl.

alm. røn (Sorbus aucuparia) 5. maj

hyld (Sambucus nigra)..... 7. maj

hestekastanie (Æsculus hip-

pocastanum)............ 9. maj

bøg (Fagus silvatica)....... 11. maj

hassel (Corylus avellana) ... 19. maj
alm. eg (Querqus robur) .... 28. maj
ask (Fraxinus excelsior) .... 4. juni
løvstikke (mlat. levisticum, af lat.
ligu-sticum (plante) fra
Li-gurien) (Le’visticurn
offici’nale), art af
skærfnblomstfam.; gl.
lægeplante med
bleggule blomster.
Bladene smager kraftigt
aromatisk. Forvildet
i Danm. Er ved at
vinde indpas igen som
køkkenurt.
løvtræer, betegn, for
træer med meget
forsk, systematisk
placering, men med
visse fælles
karaktertræk, især de
pladeformede, oftest
stilkede blade, mods. nåletræer.
låd(uld), fårenes vinteruld, afklippes om
foråret (maj). 1 er længere og mere
glansfuld end sommeruld, der klippes i sept.

2854 2855 2856

Alm. løvefod.

Nederlandsk
løve-orden.

Løvsanger.

Løvstikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free