Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madura ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magendie
Madura
Karl Madsen.
Thorvald Madsen.
Victor Madsen.
W. H. O. Madsen. Th. Madsen-Mygdal. J. N. Madvig.
Madura, 1) (eng. [’mädjursj), handelsby
i Sydindien i prov. Madras, Hindustan;
239 000 indb. (1941). Stort çivatempel
med en hal, hvis loft bæres af 997 piller
(17. årh.); 2) ikke-holl. stavemåde for
Madoera i Holl. Indien.
Madura. çivatemplet.
madu’re’sisk, tales på øen Madoera ved
Java.
Madvig, /ohan Nicolai (1804-86), da.
videnskabsmand og politiker. Prof. i
klass. filologi v. Kbh.s Univ. 1829-79
Danm.s betydeligste klass. filolog;
banebrydende som tekstkritiker;
grundlæggende arbejder over og udg. af Cicero
og Livius. Reformerede undervisningen
som undervisningsinspektør f. de lærde
skoler 1846^18 og 1851-74; forf. til
adskillige lærebøger. Latinsk Sproglære
(1841), Gr. Ordføjningslære (1847). Medl.
af rigsdagen 1848-74; kultusminister
1848-dec. 51. Trådte tilbage som
minister p. gr. af regeringens helstatspolitik,
da en deling af Sønderjyll. efter hans
opfattelse var den bedste løsning af det
nat. problem. I hans person forenedes
geniale evner med sagnagtig
fordringsløshed. Udg. Erindr. (1887). (Portræt).
Maerlant [’ma:rlant], Jacob van (ca. 1235
-ca. 1300), flamsk forfatter.
Grundlæggeren af den borgerlige digtning i holl.
litt. Skrev typiske middelalderlige
vers-kompendier, Der Natueren Bioerne
(na-turhist.-symbolik) samt digte mod
adelen, Wapene Martijn.
Maes [ma:s], Nicolaes (1632-93), holl.
maler. Ca. 1648 elev af Rembrandt i
Amsterdam, senere virksom i Dordrecht.
Har malet huslige scener, ofte med en
gl. kone ved rokken. Fra 1673 en af
Amsterdams mest søgte portrætmalere;
repr. på kunstmus., Kbh.
maé’stoso (ital.), mus., majestætisk.
ma’éstro (ital.), mester; anv. i tiltale til
berømte musikere, især komponister og
dirigenter.
Maeterlinck [’ma:tarlir)k] (fr. [-[mætær-’læ:k]),-] {+[mætær-
’læ:k]),+} Maurice (1862-1949), Belgiens
berømteste digter; nobelpris 1916. Kendt
for sine symbolistiske dramer La
Prin-cesse Maleine (1890, da. 1892), Pelléas et
Mélisande (1892, da. 1925), der er
gennemtrængt af tåge- og uhyggestemning. Har
behandlet filos. problemer i bøger som
La vie des abeilles (1901, da. Biernes Liv
1916), Devant Dieu (1937).
Mafeking [’mäfikirj], hovedstad i
protektoratet Bechuanaland, men
beliggende i Kap-Provinsen; ca. 5000 indb.
Belejredes af boerne 1899-1900; den.
eng. styrke under Baden-Powell forøgede
sine svage styrker ved oprettelse af et
drengekorps, der bl. a. virkede som
2869
spejdere, og som har dannet forbilledet
for spejderbevægelsen.
Maffei [-’f:æi], Scipione (1635-75), ital.
lærd og digter, hvis tragedie Merope
(1713) gjorde umådelig lykke og blev
efterlignet af Voltaire.
M. af I., indregistreret betegn., som kun
må benyttes af medlemmer af
/ngeniør-sammenslutningen (ingeniører med
uddannelse fra teknikum).
Mafia [mä’fi:a], 434 km2 stor brit. 0 ved
Østafr. kyst 200 km S f. Zanzibar; tidl.
centrum for slavehandel.
’Mafia (ital.), hemmeligt selskab på
Sicilien, øvede terror især efter 1815 (vendt
mod bourbonerne), strengt organiseret,
snigmyrdede modstandere, tog i nogen
grad almuens parti mod de velstående.
Kuet i 1920erne af fascismen.
ma foi [ma’fwa] (fr.), min tro!
Mafra [’mafräj, portug. by (5000 indb.),
30 km NV f. Lisboa, med berømt
franciskanerkloster med Escorial som model
(1717-32).
’mägadhl, ind. sprog af präkrit-gruppen,
har været talt i landet Magadha, nært
beslægtet med päli og ardha-mägadhi.
Magalhäes [mägs’ljæij], Fernäo de (sp.
Fernando de Magallanes) (ca. 1480-1521),
portug. søfarer, foretog (under sp. flag)
den første verdensomsejling, fra Span.
1519 gnm. det efter M opkaldte
Magal-lanes-stræde (1520) over Stillehavet til
Filipinerne (1521), hvor han faldt i kamp
med de indfødte; Sebastian del Cano
fuldførte rejsen til Span. (1522).
Magallanes [-ga’janæsj, 1928-40 off. navn
på Punta Arenas i S-Chile.
Magallanes [-ga’lja-], sp. stavemåde for
Magalhäes.
Magallanes-strædet [-ga’jonæs], et 600
km langt, 5-30 km bredt stræde i
Sydchile ml. Sydamer.s fastland og
Ildlandet. M blev før Panamakanalens
åbning tidligere en del benyttet af
dampskibe for at undgå sejladsen rundt om
det stormfulde Kap Hoorn. Opdaget og
gennemsejlet af Fernäo de Magalhäes
okt.-nov. 1520.
magal’la’nisk skov (efter
Magallanes-strædet), ejendommeligt skovsamfund i
det vestl. lidland. Jordbund og klima
ligner det v-eur. med stærk mordannelse
og kort, kølig sommer, men træerne er
stedsegrønne med små blade. Alm. er en
bøg (Nothofagus) og en cypres, bregner
og mos.
mag. art. [ma’y a’rt], fork. f. lat.
magister artium (artes (liberales) de frie
kunster), magister med eksamen fra det
filos. fakultet.
maga’si’n (fr., af arab. makhäzin
varehuse), lagerbygning; lille rum ei.
beholder i forsk, apparater ei. indretninger;
samling; tidsskrift, magasi’ne’re,
anbringe i m.
Magasin du Nord [maga’sa^; dy ’nD:r]
(fr: Nordens varehus), største da.
stormagasin. Grl. 1868 som
manufakturforretning, i Århus af Th. Wessel
(1842-1905) og E. Vett (1843-1911). 1870
oprettedes afd. i Kbh., som siden 1871 har
haft til huse på Kgs. Nytorv. Omdannet
t. aktieselskab 1900 (aktiekapital 8 mill.
kr.). 1939 udskiltes tekstilfabrikker og
engrosafd. som et særligt a/s (aktiekap.
6 mill. kr.), og s. å. generhvervedes
M i Århus. Hele koncernen beskæftiger
op imod 3000 mennesker.
Maga’si’net, da. ill. ugeblad, grl. 1921,
følger som søndagstillæg til Politiken.
Let underholdningsstof.
magasingeværer, gevær med særlig an-
2870
ordning (magasin) til optagelse af et vist
antal patroner, der udskydes efter
hinanden, idet der dog må foretages
ladegreb for hvert skud.
magasinovn, kakkelovn med et stort
rum (magasin), hvori en større mængde
brændsel kan rummes. Idet gasfrit
brændsel (koks) benyttes, kan
forbrændingsprocessen begrænses til den
nederste del af magasinet v. hj. a. begrænset
lufttilførsel.
Magdahl Nielsen, Johannes (1862-1941),
da. arkitekt, udd. som møllebygger, 1912
-37 kgl. bygningsinspektør, elev af og
konduktør for H. 1. Holm ved
restaureringen af Vor Frelsers Kirke og opførelsen
af Det Kgl. Bibliotek. Har opført bl. a.
Zionskirken i Esbjcerg (1912-14),
Simeons-kirken i Sjællandsgade (1912-14),
kirken i Vanløse (1907-09), fl. skoler og
postbygn. landsbibl. i Reykjavik,
Folkehjem i Åbenrå, foderhuse i Dyrehaven
og restaureret fl. kirker og 1918-36
Kronborg Slot.
’Magdala, by i Palæstina beliggende ved
den vestl. bred af Genezareth Sø; nuv.
el-Madjdal. Maria Magdalenes hjemsted.
’magdalarødt, naftalinrosa
HC1), et ikke lysægte naftalinderivat af
safranin. Anv. tidl. meget til tøjfarvning.
Magda’lena, Rio, Sydamerikas
fjerdestørste flod (1350 km); fra sydl.
Colombia mod N ml. Central- og Østcordilleren.
Den nedre M-dal er en sumpet slette,
udmundingen et delta, hvis arme spærres
af sandbarrer. Af strømsnævringer ved
Honda på 5° n. br. deles floden i 2
sejlbare strækninger. Dens største biflod er
Rio Cauca. I mundingen havnebyen
Baranquiila.
Magda’lene (gr: fra byen Magdala),
kvindenavn. Har spaltet sig i navnene
Magda, Malene og Lene.
Magdalene, den bodfærdige, den
unavngivne synderinde Luk. 7, 36-50,
som man fejlagtigt har identificeret med
Maria Magdalene.
Magdalenehjem (efter den bodfærdige
Magdalene), stiftelser for forvildede og
faldne kvinder, der søges ført tilbage til
samfundet.
Magdalénien [magdale’njæ], palæolitisk
kulturgruppe samtidig med istidens slutn.
i V-Eur.; opkaldt efter de første fund i
La Madeleine-hulen, dept. Dordogne,
Frankr.
Magdeburg [’makdaburk], ty. by i
Sach-sen-Anhalt; 337 000 indb. (1939). M var
centrum for den ty. sukkerindustri; jern-,
stål- og maskinindustri. Ca. 70% ødelagt
under 2. Verdenskrig. Ærkebispesæde,
blomstrende hansestad i
senmiddelalderen; protestant, fra 1524. Plyndret af
Tillys tropper 1631 og brændt. 1680 til
Brandenburg.
magdeburgske halvkugler, apparat til
demonstration af atmosfærens tryk,
opfundet af O. vonGuericke, der var
borgmester i Magdeburg.
Magellan, hyppig anv. navneform for
Magalhäes.
magel’la’nske skyer (efter Magalhäes),
to galakser, d. s. s. kapskyer.
Magellan Strædet, da. [-’gæljan], alm.
da. naVn på Magallanes Strædet.
Magelone og Ridder Peder med
Sølvnøglen, sammentrængt titel på en
da. folkebog, overs, fra ty. 1583, men egl.
af fr. opr.
Magendie [ma3æ’di], François
(1783-1855), fr. fysiolog. Prof. i patologi ved
Collége de France. En af grundlæggerne
af den mod. fysiol.; hævdede med stor
2871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
