- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2872,2873,2874

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madura ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Magenta

magnetjernsten

styrke den eksperimentelle metodes
overlegenhed.

Magenta [-’d3æn-], nordital. by 20 km
V f. Milano, hvor franskmænd (under
Mac-Mahon) og sardiniere 4. 6. 1859 slog
den østr. hær.
magenta (rødt), d. s. s. fuksin.
’ma ger (gr. mdgos, af gl.-pers. magush),
1) pers. præst og vismand, der forstod
sig på drømmetydning og trolddom. 2) i
middelalderen udøver af hemmelig
videnskab, astrologi, alkymi.
Magersfontein [’ma:y3rsfontæin], by i
Oranjefristaten, S-Afr., ca. 150 km S f.
Kimberley. Kendt fra boersejr i
Boerkrigen 1899. Mindesmærke over
skandinaver, der faldt i slaget som frivillige på
boernes side.
Magerstadt [’ma:g3rltat], Andreas (17.
årh.), ty. maler. To miniatureportrætter
af Chr. 4. (Fr.borg), er sign. med M-s
fulde navn. Fl. billeder sign. A.M.
tilskrives M, bl. a. Den Udvalgte Prins på
Jagt ved Nykøbing Slot (kunstmus., Kbh.).
Magerøy [’ma:g3röi], No.s nordligste ø;
288 km2, 4000 indb. Indskårne kyster;
nordligste punkt den låve
Knivskjel-odden, 71° 11’ 8" n. br. noget østligere
ligger det 307 m højeNordkapp71° 10’20"n.
br. Fiskeværet Honningsvåg.
mageskifte, bytte af faste ejendomme.
’Maggi, navn på nogle af en schw.
fabrikant Julius Maggi (1846-1912) opf.
bouillonterninger og krydderiessenser
best. af kød- og urteekstrakter,
maggiolata [maao’lataj (ital., af maggio

maj), folkesange, der hylder foråret,
maggiore [ma’d:3ore] (ital.), større; mus.,
udtryk for durtonearten, mods. minore
(mindre), moltonearten.
’Mägha [-ga] (omkr. 650 e. Kr.), ind.
digter fra Gujarät, forf. af et berømt
kunstdigt, çiçupäla-vadha (C.s drab),
-ma’gi’ (gr. mdgos pers. præst og
troldmand), trolddomskunst,
ma’gi’ (gr.), lærdomme og gudstjeneste
udøvet af magerne, persernes vise og
præster, der forstod sig på
drømmetydning og trolddomskunster, gnm. oldtid
og middelalder udviklet til et helt system
af hemmelige videnskaber, lærdm, hvor
alle magiske virkninger tilskreves en
enkelt fælles kraft i verden, verdenssjælen
ei. kvintessensen. - I
religionsforsknin-gen er de såk. primitive ei. antikke
kulturers rel. blevet kaldt m og m defineret
som udøvelsen af en mystisk-mekanisk
kraft over for et menneske, en ånd ei.
guddom for at fremtvinge et bestemt
resultat, en definition, der nu er ude af brug.
Maginot-linien [maji’no-], 350 km 1. fr.
fæstningslinie mod Tyskl. fra Schweiz t.
Longwy, rejst 1929-34, opkaldt efter
krigsmin. André Maginot (1877-1932).
1933-39 forlænget m. den svagere
Dala-dierlinie langs den belg. grænse. M
mentes uigennembrydelig, men da tyskerne
uden om dens N-fløj var trængt frem t.
Aisne-Somme først i juni 1940, truedes
stillingen, der samtidig angrebes forfra,
m. omringning. Rømningsordre gaves,
men for sent; dens hovedkræfter måtte
give op 22. 6., enkelte værker 30. 6. M
sløjfedes under den ty. okkupation af
Frankr.

’ma’gisk, som hører til magi.
magisk kvadrat, kvadrat inddelt i
mindre kvadrater, hver indeholdende et
sådant tal, at de vandrette ei. lodrette
diagonale talrækker har samme sum.
magisk øje, afstemningsindikator ved

radiomodtagere,
ma’gister (lat: mester, lærer). 1) I
middelalderen akad. grad ved de filos. fakulteter
svarende til doktorgraden ved de andre
fakulteter; 2) i Danm. 1788-1854 filos.
grad under doktorgraden; 3) i Danm. fra
1901 betegn, for indehaver af en
magisterkonferens, en vidensk. eksamen,
der, bestået ved det filos. fakultet, giver
titlen mag. art., ved det
mat.-naturvi-densk., titlen mag. scient.
ma’gister bi’bendi (lat.), leder af et

drikkegilde,
ma’gister ’equitum [-kvi-] (lat:
rytter-chef), den rom. diktators
næstkommanderende (udnævnt af diktatoren).
Magisterforening, Dansk, sammen-

slutning af cand. mag.’er, mag. art.’er og
mag. scient.’er, stiftet under navnet Alm.
Da. Cand. Mag.-Organisation, fra 1946
kaldet M. Formål: at varetage standens
faglige og økon. interesser. Medl.stal 1949:
ca. 1700.

magi’sterium (lat: mesterstykke), i
al-kemien betegn, for »de vises sten«, der
skulle kunne forvandle alle uædle
metaller til guld.
magi’sterium bis’muti, basisk
vismutnitrat (bismutnitrat); anv. til emailler,
kosmetika og i med.
ma’gister ma’theseos (lat. magister
mester + gr. mathéseös kundskabens,
matematikkens), et navn, man har tillagt den
pythagoræiske læresætning,
ma’gister ’militum (lat. magister mester,
anfører + militum soldaternes),
overgeneral i senrom. kejsertid,
magi’stra’t (lat. magistratus øvrighed), en
forsamling i en købstad, bestående af
borgmesteren samt 2-4 rådmænd. Kbh.s
m, der fra 1939 alene har admin. magt,
vælges af borgerrepr. for 8 år v.
forholdstalsvalg.

magi’stratus (lat.), 1) øvrigheden; 2) den
enkelte embedsmand i Rom (især konsul,
censor, kvæstor, prætor, ædil; diktator,
magister equitum; tribun).
Magitot [ma3i’to], Émile (1833-97), fr.

læge, skaberen af stomatologien.
-magle, da. stednavneendelse i stednavne

0 f. Lille-Bælt. Er en sideform til møgle
= stor (oldn. mikill).

Maglebjærg, 91 m h. bakke i Rude Skov,
Nordsjæll.

Maglekilde-Petersen, Carl (1843-1908),
da. forfatter. Folkeligt humoristiske
fortællinger, delvis på sjællandsk, har trods
ringe litt. værdi vundet yndest.
Maglemose-kulturen, d. s. s.
Mullerupkulturen.

’magma (gr. magma æltet masse),
smeltede masser fra jordens indre, ved hvis
størkning eruptiverne opstår. Selve m
indeh. større mængder flygtige bestanddele
(især vanddamp),
magn- (lat. magnus stor), stor-,
’Magna ’Carta (lat: det store
(friheds)-brev), det aktstykke, som baronerne
under ærkebisp Stephen Langton 15. 6.
1215 tvang Johan uden Land til at
udstede på øen Runnymede i Themsen,
hvorved kongens magt begrænsedes og
defineredes, mens stændernes rettigheder
fastsloges.

’Magna ’Mater (lat: store moder), i rom.
rel. navn for gudinden Kybele, til
hvilken Attis-mysteriet var knyttet,
magnane’ri’er [manja-] (fr., af
provencalsk magnan silkeorm), navn på de særl.
anstalter, hvor silkesommerfuglenes
larver kunstigt udklækkes, jfr. silkeavl.
Magnasco [ma’njasko], Alessandro (ca.
1677-1749), ital. maler. Udd. og virksom

1 Milano. Har malet fantastiske
landskaber, bizarre folkelivsskildringer,
Pulchella- og Colombina-fremstillinger m. m.
3 bill. på kunstmus., Kbh.

mag’na’t (lat. magnus stor), højadeligt
slægtsoverhoved i Ungarn og Polen i tidl.
tid. Nu i alm: stormand.
Mag’ne’sia (gr. Magné’sia), to oldgr. byer
i V-Lilleasien. 1) I Lydien, nu Manisa;
2) ved floden Menderes i Karien, m.
berømt Artemis-tempel; 3) oldgr. landsdel
i Thessalien.
mag’ne’sia (efter Magnesia s)), brændt
magnesia, magniumoksyd. I farm.
fællesnavn f. magnesiumsalte, f. eks. kulsur m.
magnesiacement, bindemiddel
fremstillet af magnesit (magniumkarbonat) ved
svag brænding til magniumilte. Udrørt
med magniumkloridopløsn. hærdner det
til en meget stærk masse. Tilsat fyldstof
anv. sådan mørtel til gulv-, trappe- og
vægbeklædning (Linotol) samt (udstøbt
i blanke metalforme) til askebægre,
reklameartikler o. 1.
magnesiaglimmer, da. for biotit og
flogopit.

magnesiamælk, en opslemning af
mag-niumhydroksyd i vand, bruges som
syre-mættende middel mod for megen
mave-syre.

magnesian limestone [mäg’ni:j9n [-’laim-stoun]-] {+’laim-
stoun]+} (eng: magnesia-kalksten), kalkaf-

lejring fra Engl.s perm, svarende til
Tyskl.s Zechstein.
magne’sit (af magnesium), MgCO,, hvidt
mineral, krystalliserer og spalter isomorft
med kalkspat. Forekommer s. m.
serpentin. Anv. til fremstilling af ren kulsyre
og til magnium-cement,
mag’nesium (efter Magnesia ’)), d. s. s.
magnium.

mag’ne’t (gr. lithos Magnétis sten
fraMag-nesia (1)), se magnetisme og elektro-m.
magnetfelt, et rum, hvori der virker
magnetiske kræfter, m kan afbildes ved
magnetiske kraftlinier, hvis retning overalt
angiver kraftens retning, og hvis tæthed
angiver m-s styrke. Enheden for
magnetisk feltstyrke er en ørsted,
magnetiske nordpol, Jordens, det sted
på Jorden, hvor den horisontale
magnetiske kraft forsvinder og den magn.
kraft er rettet lodret nedad. Beliggenhed
1948: 73° n. br., 100° v. 1.
magnetiske sydpol, Jordens, det sted
på Jorden, hvor den horisontale
magnetiske kraft forsvinder, og den magn. kraft
er rettet lodret opad. Beliggenhed 1948:
73° s. br., 156° ø. 1.
magnetisk meridian for et sted er en
lodret plan gnm. stedet, sammenfaldende
med den magn. krafts horisontale retn.
magnetisk moment kaldes produktet af
en magnetpols styrke og magnetens
længde, som er bestemmende for feltet i
ethvert punkt omkr. en magnet,
magnetisk observatorium, sted, hvor
variationer i den jordmagnetiske krafts
størrelse og retning registreres, og hvor
man gnm. såk. absolutte målinger, som
giver den virkelige værdi af de forsk,
magnetiske størrelser, gør det muligt til
ethvert tidspunkt at angive nævnte krafts
størrelse og retning,
magnetisk storm, betegn, for meget
pludselige og store variationer af
jordmagnetismen,
magne’tisme er den naturkraft, som bl. a.
viser sig ved, at visse legemer, magneter,
tiltrækker jern, og som først er iagttaget
for jernmineraler fundet i Magnesia i
Lydien. V. hj. af en elektr. strøm kan
jern og stål gøres magnetiske med stor
styrke. En stangformet magnet, ophængt
drejelig i vandret plan, stiller sig (p. gr.
af jordmagnetisme) i retning N-S; den
ende, der peger mod N, kaldes N-polen,
den anden S-polen. Magneters indbyrdes
påvirkning består i, at ensartede poler
frastøder hinanden, medens modsatte
poler tiltrækker hinanden; kraften er
proportional med magnetpolernes styrke og
omv. proportional med afstandens
kvadrat (Coulombs lov). Brækkes en magnet
i mindre stykker, vil hvert af disse være
en fuldstændig magnet med både N- og
S-pol, ligegyldigt hvor små stykkerne er,
hvorfor m antages at være knyttet til
jernmolekylerne. Magnetisering består da
i en ensretning af molekularmagneterne,
som i et umagnetisk stykke jern ligger
tilfældigt fordelt; er alle molekylerne
ensrettet, kan magnetiseringen ikke blive
stærkere; jernet er mættet med m. Ved
opvarmning til 785° C (Curie-punktet)
taber jernet sin m p. gr. af
molekylbevæ-gelsen. Da m kan frembringes ved en
elektr. strøm, kan al m opfattes som en
virkning af elektr., og molekylernes m
som en virkning af de kredsende
elektroner i atomerne samt af de enkelte
elektroners egenrotation (spin). Alle stoffer
viser magnetiske egenskaber, men de fl.
kun i ringe grad (para- og dia-m). Kun
jern, nikkel og kobolt viser så stærk m,
ferro-m, at den kan anv. i teknikken, og
kun disse viser hysterese. Ferro-m beror
på, at disse stoffer er opbygget af
krystal-litter, inden for hvilke
molekularmagneterne er ensrettet, men ferro-m er endnu
ikke teoretisk fuldt opklaret,
magneti’sø’r (fr., af magnetiser gøre
magnetisk), hypnotisør,
magne’tit, mineral, betegn, for
magnetjernsten.

magnetjernsten, FiesOj, sort, regulært
mineral med metalglans, stærkt
magnetisk. Forekommer underordnet i de fl.
bjergarter og som malmlejer af eruptiv
oprindelse (Kiruna, Ural) ei. som lag i

2872

2873

2874

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free