- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2878,2879,2880

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madura ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

magus

Mainz

’magus (lat: mager), navn på 1)
illumina-tionsordenens næsthøjeste grad og 2)
rosenkors-ordenens højeste grad.
magyarer [-’dja’-], 1) finsk-ugrisk stamme,
der 889-96 erobrede Ungarn; 2) den nuv.
befolkn. i Ungarn, der har overtaget sit
sprog fra 1), men racemæssigt kun har
lidt tilfælles med dem.
magyarisk [ma’dja’risk], d. s. s. ungarsk.
Magyarorszåg [’mDdjororsa:g], det ma-

gyariske navn på Ungarn.
Mahäbhärata [-’ba:-] (sanskrit: det store
digt om Bhärataerne), ind. folkeskabt’
helteepos på 18 bøger, efter traditionen
tilskrevet en forfatter, Vyäsa,
omfattende ca. 100 000 dobbel tvers rummende
alt, hvad der fra forhist. tid har været
i omløb af ind. sagnstof, foruden etiske,
rel. og filos. traktater og belærende
for-tællingsstof. Den sagnhist. kerne er
fortællingen om kampen ml. de beslægtede
dynastier Pänduer og Kuruer om tronen
i Hästinapura. Af de rel. partier er det
berømteste Bhagavadgitä. M, der
gælder for at være en hellig bog, er blevet
foredraget i templer og af omvandrende
rapsoder.

Mahalla el-’Kubra [mä’hällä], ægypt.

by i Nilens delta; 116 000 indb. (1947).
Mahan [ma’hän], Alfred Thayer
(1840-1914), amer. søofficer og historiker. Skrev
The Influence of Sea Power upon History,
1660-1783 (1890), The Influence of Sea
Power upon The French Revolution and
Empire 1793-1812 (1892) og The Life of
Nelson (1897).
Mahänadi [maha:’nädi] (sanskrit: den
store flod), 836 km 1. flod i Forindien,
danner s. m. floden Täpti Deccans
N-grænse; munder i Det Bengalske Hav.
maharaja [-’radja] (sanskrit mahat stor

+ räjan konge), ind. fyrstetitel,
mahäräshtri [-’ra:Jtri:], det vigtigste af de
ind. präkrit-sprog, idet det af disse er
nærmest beslægtet med sanskrit; har været
talt i landet Vidarbha, nuv. Berär. Af m
er det moderne talesprog maräthi afledt.
Ma’hatj-Ka’la [-’tat!-], til 1922 Petrovsk,
hovedstad i Dagestan, Sovj., ved
Kaspi-havet (banen Rostov-Baku); 87000 indb.
(1939). Eksport af olie fraGroznyj; havn.
ma’hätma (sanskrit mahat store + åtman
sjæl), ind. ærbødighedsudtryk for
åndeligt højtudviklede mennesker, f. eks.
Gandhi.

Mahaut [ma’o], Léon (f. 1875), fr.
fægte-lærer. Siden 1899 leder af Kbh.s førende
fægteskole.
mahävamsa [-’vätjsa] (päli: den store
krønike), buddhistisk hist. værk affattet
på Ceylon omkr. år 500 e. Kr.
Mahä’vira (sanskrit: den store helt)
tilnavn for Vardhamäna af Näya-slægten,
stifter af den ind. rel. jainismen.
mahäyäna [-’ja:-] (sanskrit: det store
fartøj), betegn, for den nordl. gren af
buddhismen fremherskende i Tibet, Kina
og Japan, m, der udskilte sig år 100 e.
Kr., går tilbage til Nägärjuna, der optog
hinduistisk religiøsitet, spec. den rel.
stemning fra bhakti-rel. Hovedskikkelsen
er den aktivt medfølende Bodhisattva
Avalokiteçvara. m har desuden optaget
meget fra den lokale kultus i de enkelte
lande, foruden magisk rel. fra
çiva-dyrkelsen (täntra).
Mahdi [’mafdi] (arab:en vejledt),i den
mu-hamed. teologi den mand, der ved
tidernes ende under Guds vejledning skal
bekæmpe Antikrist (ed dadjdjål) og indføre
en ideal tid. Hypp. anvendt i betydn.
profet. SomM betegnes især den sudanske
slavehandler Muhamed Ahmed (ca.
1840-85), der i 1880erne rejste Sudan til kamp
mod det ægypt. styre, 1883 slog de
eng.-ægypt. tropper og 1884 tog Khartoum,
hvor Gordon faldt. Havde ved sin død
skabt uafh. Sudan.
Mahé [ma’e], lille fr. koloni på den sydl.
del af Forindiens SV-kyst; 59 km*;
15 000 indb. (1946).
’Maher Pasha [pa’Ja], Ahmed
(-1888-1945), ægyptisk politiker. Jurist,
tilsluttet Zaghlül Pasha, bidrog til
eng.-ægypt. trak tak 1936. Forlod 1937
Wafd-partiet, leder for Saad-gruppen.
Første-min. okt. 1944-febr. 1945, rejste krav
om eng. rømning af Ægypten, erklærede

24. 2. 1945 Aksen krig, dræbt samme
dag ved nazistattentat.

’matt-jong [-’d^åi?], kin. spil med 144
brikker (ei. kort) inddelt i 6 serier. Hver
af de 2-4 spillere får 13 brikker, hvormed
man efter reglerne danner grupper.

mahl [ma’l] (holl. mai), skibsbyggerudtryk
for vinkler forsk, fra 90°.

Mahler [’ma:lar], Gustav (1860-1911),
østrigsk komponist og dirigent. 1897—
1907 operaleder i Wien. Som symfoniker
havde han sit udgangspunkt fra
Bruck-ner, hvis form han ganske sprængte med
sine kolossale, vidt udspundne værker.
Foruden 9 symfonier har han bl. a.
skrevet det symfoniske værk Lied von der
Erde og 42 sange.

Mahmüdiya-kanalen [mähmu: ’di:jä]
fører fra Nilens vestl. hovedarm til
Alexandria.

Mahmut 2. [maf’mut] (1785-1839),
tyrk. sultan 1808-39. Søgte at styrke
Tyrkiet v. eur. reformer af hæren; lod
janitsharerne nedskyde, brugte Mehemet
Ali af Ægypten til bekæmpelse af gr.
opstand, men måtte efter 1827 bøje sig
for stormagterne. Efter nederlag mod
Ægypten 1831-33 søgte M venskab m.
Rusl. 1833, lod Helmuth v. Moltke
reorganisere hæren, men led 1839 nyt
nederlag mod Mehemed Ali.

mahogni [-’ho’ni], fællesbetegn. for veddet
af ca. 70 trop. træer; ægte m fås af
Swietenia mahagoni (nær i slægt med
citron og appelsin), hjemmehørende i
Vestindien og Centralamer., bliver ca.
25-30 m højt, kaldes i handelenCuba-m,
San Domingo-m ei. spansk m; meget
holdbart. Af mindre værdi er
Hondu-ras-m,

mahognibregne (Cyr’tomium),
bregneslægt m. fjersnitdelte, læderagtige blade
med netformet forbundne strenge. C.
falcatum er en alm. stueplante.

Mahén [ma’on], største by og havneby
på den sp. øMenorca. 18 000 indb. (1940).

Ma’honia (efter den amer. botaniker B.
Mc Mahon (d. 1816)), slægt af
berberis-fam., stedsegrønne buske med
tornet-tandede, uligefinnede blade, gule
blomster og sorteblå bær. Fl. arter er
prydbuske i Danm.

mahratter [mä’rät-] (hindust. Marhatä),
landbrugerfolk i Centralindien. Dannede
i 17. årh. egen ståt, senere delt i flere,
der bidrog til at svække stormogulernes
magt og siden kæmpede mod Engl. En
del af m-s område indlemmedes i brit.
besiddelser 1818 og 1853, resten bevarede
egne fyrster.

Mai’andros (gr. [’mai-]), oldtidsnavn for
floden Büyük Menderes; heraf betegn,
mæander.

Mai’danek, nazistisk koncentrationslejr
anlagt i Polen N for Lublin. Her
myrdedes i gaskamre 1,38 mill. mennesker,
hvorefter ligene brændtes.

Maidenhead [’mæidnhæd], by ved
Themsen, 45 km V f. London; 27 000 indb.
(1948).

Maidstone [’mæidstsn], hovedby i Kent,
SØ-Engl. 53 000 indb. (1948). Kalk- og
cementindustri.

’Maier-stævn, moderne buet form for
skibsstævn, opr. den gl. da. jagtstævn.
(Navn efter d. østr. ing. Maier,
konstrueret 1919).

maieu’tik [-jöu-] (gr. maia jordemor),
jordemorkunst. Sokrates kaldte sin
pædagogiske udspørgen m.

mai’kong, d. s. s. krabbehund.

’Mailand [-t], ty. navn på Milano.

Maillol [ma’jol], Aristide (1861-1944), fr.
billedhugger. M har især interesseret sig
for formproblemet. Marmortorso
(Luxem-bourg-museet), kalkstensrelieffet Mand
og Kvinde (glyptoteket). Repr. i Rumps
Samling og i Kunstindustrimuseet med
to billedtæpper fra sine yngre år. (111).

’Maimon [-o:n], Salomon (1753-1800),
ty.-jød. filosof. Fremsatte i Versuch einer
neuen Logik oder Theorie des Denkens
(1794) en kantiansk filosofi uden »Ding
an sich«.

Mai’monides (Rabbi Mose ben Maimön)
(1135-1204), jødedommens største
videnskabsmand i middelalderen, f. i
Cordoba, d. i Cairo som læge ved sultan

Saladins hof. M drev studier inden for
Talmud og religionsfilosofien. Hans
hovedværker er 1) en Mishnakommentar,
2) en samling af alle jød. love,
troslær-domme og rituelle forskrifter, 3) det
reli-gionsfilos. værk Mo’ré Nebu’chim (»de
vildfarnes lærer«), M-s filosofi er et
forsøg på at forene Aristoteles’ ideer med
G. T.s lære.

main [mæ] (fr.), hånd; mus., m d. (droite)
[mæ ’drwat], højre, m g. (gauche)
[mæ ’go:J], venstre hånd.

Main [main], Rhinens største biflod,
udspringer med 2 kildefloder, Roter M
fra Frankiske Højslette, og WeisserM
fra Fichtelgebirge. 524 km 1., deraf 393
km sejlbar. Forbundet med Donau gnm.
Ludwigskanal.

mai’nader ei. mæ’nader (gr. mainddes, af
mainesthai rase), kvindelige deltagere i
Dionysos-kult.

Maine [mæn], 1) navn på Mayenne frå
sammenløbet med Sarthe til Loire (8 km);
2) fr. landskab omkr. 1).

Maine [mæ:n] (fork. Me), nordøstligste
ståt i USA; 86 024 km2; 847 000 indb.
(1940; 1947: 885 000), 9,8 pr. km2; 40,5
% boede i byerne. (Kort se New England).
Hovedstad: Augusta; største by:
Portland. M er et bølgende plateau, en del
af Appalacherne; højeste punkt: Mt.
Katahdin (1605 m). M var nediset i
istiden og har afrundede bakketoppe
med tyndt morænedække, talrige søer,
stride elve med mange vandfald, i
floddalene noget dybere og bedre jord.
Kystlandet er dækket af løvskov og indlandet
af nåleskov. - Erhverv. Kun en smal
kyst-stribe og enkelte floddale er opdyrket,
her avles hø, havre og store mængder
kartofler (1945 1,44 mill. t = 12,4% af
USAs kartoffelhøst). 1945 produceredes
996 000 t træmasse = 10,8% af USAs
prod. Stort fiskeri. - Historie. Første
varige kolonisation ca. 1623; fra 1691 del
af Massachusetts, særskilt ståt fra 1820.

Maine [mæin], Sir Henry Sumner
(1822-88), eng. retslærd. I sit hovedværk Ancient
Law (1861) har han fremstillet de ældste
retstanker og deres forhold til moderne
ret. Har haft afgørende bet. for den
senere eng. videnskabs indstilling over
for disse spørgsmål, men er i sit anlæg
i højere grad retsfilos. end strengt hist.

Maine-et-Loire [mæne’lwa:r], vestfr.
dept. omkr. floderneM. og L.; 7218 km2;
496 000 indb. (1946). Et af Fr.s vigtigste
agerbrugsområder (vindyrkning:
Sau-murvine). Bet. industri og livlig handel.
Hovedstad: Angers.

Mainland [’mæinland] (eng: hovedlandet),

1) største ø bl. Shetlands Øerne (938 km2);

2) største ø bl. Orkney Øerne (=
Po-mona) (536 km2).

Maintenon [mæt’nä], Françoise
d’Au-bigné, Marquise de (1635-1719), Ludvig
14.s hustru. Protestantisk opdraget, blev
katolik 1650, 1652-60 g. m. digteren
Scarron, derpå betroet opdragelsen af
Mme de Montespans børn med Ludvig
14. Efter dronningens død ægtede
Ludvig 14. 1684 M, der gav hans liv et
roligere præg end hidtil. (111. se Mignard).

Mainz [maints], ty. by, hovedstad i
Rheinland-Pfalz, ved Rhinen over for
Mains munding; 159 000 indb. (1939).

A. Maillol: Mand og kvinde.

2878

2879

2880

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free