- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2881,2882,2883

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Madura ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maire

Maj ski j

Benedetto da Majano:
Prædikestolen i Santa Croce.

Alsidig industri- og handelsby; stor
flodhavn. Opr. rom. fæstn.
(Mogontia-cum) i ærkebispedømme fra 747. Fra
1866 preuss.; fr. besætt. 1918-30. Ca.
75% ødelagt under 2. Verdenskrig.

maire [mæ:r] (fr.), borgmester.

Maire, Le [la ’mæ:r], A. Louis
(1836-1913), da. officer, fra 1882 chef for
generalstabens topografiske afd. Ledede store
opmålingsarbejder i Danm.

Mairet [mæ’ræ], Jean (1604-86), fr. dram.
forfatter. Hans tragedie Sophonisbe (1634)
var den første, der overholdt de tre
enheder.

maison [mæ’zä] (fr.), hus; firma, m de
ville, rådhus.

Maison du livre francais [mæ’zä dy
’li:vra frä’sæ] (fr.), den franske bogs
hus; oprettet 1920 som de fr.
boghandleres kommissionsanstalt.

Maisons-Alfort [mæz5 al’f.vr], sydøstl.
forstad til Paris; 36 000 indb. (1946).

Maisons-Laffitte [mæzä-la’fit], fr. by V
f. Paris; 13 000 indb. (1936). Slot, opført
af Mansart (1642-51).

Maistre [mæstr], Joseph de (1753-1821),
fr. forfatter, bekæmpede Den Fr.
Revolutions ideer og forfægtede
autoritetsprincippet, virkeliggjort ved kirken og
kongedømmet; bekendteste værker: Du Pape
(1819) og Soirées de Saint-Pétersbourg
(1821).

Maistre [mæstr], Xavier de (1763-1852),
fr. forfatter; broder til J. deM. Åndfuld
fortæller i værker som Voyage autour de
ma chambre (1794; da. Rejse i mit
Kammer 1943).

Maitland [’mæitland], Frederic William
(1850-1906), eng. retslærd og historiker.
Værdifulde bidrag til oplysn. af
middel-alderl. eng. ret.

maitre [mæ:tr] (fr.), herre; lærer; titel
for advokater og notarer; magister;
maitre és arts [mæ:træ’za:r], mag.
art; maitre de plaisir [mæ:tradplæ’zi:r]
leder af selskabelige fornøjelser, maitre
d’hötel [mæ:trado’tæl], hovmester.

Maitreya [-’tre:ja] (sanskrit) (päli
Met-’teyya), den kommende buddha, der nu
som Bodhisattva opholder sig i
tushita-himlen, en forestilling, der navnlig spiller
en rolle i den nordl. buddhisme, spec.
lamaismen.

’mai yang [’ja*)], siamesisk løvtræ
(Dip-terocarpus alatuso% D. turbinatus), Siams
almindeligste bygningstræ.

Maizena [-’se:-] (dannet af eng. maize),
handelsnavn (beskyttet varemærke) for
majsstivelse.

maj (efter d. rom. gudinde Maja), 31 dage,
i vor kalender årets 5. måned. Da. navn
majmåned. Meteor, den 3. forårsmåned.
Middeltemp. ml. 9° og ll’/a", de højeste
målte temp. ml. 25°-32°, de laveste fra
0°—r5°. Frostdagenes antal er gnstl.
1-3. Middelnedbøren er 30-50 mm, men
varierer fra ganske få til lidt over 100
mm. Antallet af nedbørsdage er gnstl.
10-13.

’Maja, i rom. rel. gudinde for naturens
frugtbarhed.

Majakovskij [-’kof-], Vladimir
(1893-1930), sovjetruss. lyriker. Fører for den
russ. futurisme, frigjorde det russ. vers

Majblomst.

fra traditionens regler og skabte en
mo-numental-realistisk stil.
Ma’jano, Benedetto da (1442-97), ital.
billedhugger. Har i Firenze udført
prædikestolen i Santa Croce, Filippo Strozzi
d. ældres gravmæle i Santa Maria
No-vellaog marmor-ciborium i San Domenico
i Siena. M repr. i Firenze ungrenæssancen
og er især kendt for sine portrætbuster.
(111-).

majblomst ei. majkonval
(Ma ’janthemumbi’folium),
art af konvalfam., har to
hjerteformede blade og
2-tallige, hvide blomster i
klase; røde bær. Alm. i
da. skove med morbund.
majdemonstration,
arbejderbevægelsens internat,
demonstration l.maj,
indstiftet 1888-89, opr. som
demonstration f.
8-timers-arbejdsdag.
majdrik, kold drik
fremstillet af et udtræk af
appelsin- og/el. citronskal, tilsat
citronsaft ei. -syre og sødet med sukker.
’Majerovå [-va:], Marie (f. 1882), Cech.
romanforfatterinde, som med heftig
lidenskab fortrinsvis behandlede
kvindeproblemer,
maje’stæ’t (lat. ma’jestas værdighed,
højhed), titel for den rom. kejser, siden
middelalderen for den ty. kejser og efter
udgangen af middelalderen også for
kongerne. Nu anv. både overfor konger
og dronninger,
maje’stæ’tisk, som vedrører en majestæt;

kongelig, ophøjet, værdig,
majestætsbrev, dokument, hvori d. ty.
kejser tilstår undersåtter rettigheder, m
af 1609 gav de evang. i Böhmen fri
religionsøvelse. Dets krænkelse 1618
foranledigede Trediveårskrigen,
majestætsforbrydelse, en række
forskelligartede forbrydelser, rettet mod
kongen ei. visse medl. af kongehuset.
Den gæld. da. straffelov har ikke optaget
begrebet m. Derimod straffes en række
forbrydelser strengere, når de begås ovf.
kongen (dronningen, enkedronningen,
tronfølgeren) end ovf. andre, og den,
der antaster kongens sikkerhed ei. frihed,
kan ifalde straf af fængsel indtil på
livstid.

majestætsrettigheder (lat. jura
maje-statis), majestætens ansvarsfrihed og
personlige ukrænkelighed.
Maj’kop, hovedstad i adygernes autonome
område i RSFSR, Sovj., ved Kaukasus’
nordfod; 67 000 indb. (1939). Stort
oliefelt. Besat af tyskerne 9. 8. 1942-30.1.
1943.

majlovene 1873, gennemført af Bismarcks
reg. i Preussen, rettet mod kat. kirke
som led i Kulturkampen. M gav staten
indflydelse over præsters uddannelse og
ansættelse, begrænsede bispernes
myndighed. Skærpedes 1874-75, opgaves
delvis i 1880erne.
majmånedskat ei. majkat (man mente,
at katte, der var født i maj måned,
havde dårlige øjne), person, der lader
sig narre 1. maj.
ma’jo’lika (af Majorca, egl. gl. navn på
øen Mallorca, hvor der i middelalderen

61

2881

Majolika, ornamentalt dekoreret i blåt.
Firenze, ca. 1450. (Kunstindustrimuseet).

2882

fandtes en berømt fajancefabrik), fajance
med metallisk lustreglasur. Fra Spanien
kom m til Ital. Bl. de mange
m-værksteder er de i Urbino og Faenza
berømtest. I 17. årh. ophørte tilvirkn.
’major (lat.), 1) større; ældre; 2) [’mæid33],

eng. betegn, f. dur.
ma’jo’r (lat. major, ældre, sp. mayor),
opr. navn f. ældste kaptajn, senere f.
yngste stabsofficersgrad, oftest knyttet
til bataillons- og afdelingschef. Findes i
de fleste hære, men kaldes i nogle lande
kommandant. Graden afskaffet i Danm.
1867.

majo’ra’t (lat. major ældre), formue, der
falder i arv til den ældste af fl. lige nære
arvinger; stamhus,
major’domus (lat: hushovmester); hos
de frankiske merovingerkonger den
embedsmand, der styrede krongodset og
efterhånden tog al magten fra kongen,
indtil Pipin den Lille 751 selv tog
kongenavn.

Majori’an(us), vestrom. kejser 457-61,
slog vestgoterne, men dræbtes af Ricimer.
majori’te’t (lat. major større), flertal,
majoritetsprincippet. Medens det i de
nat. retssystemer er et alm. princip, at
kollektive organers afgørelser træffes ved
stemmeflerhed, er det i folkeretten
hovedreglen, at enstemmighed er nødv. til
bindende vedtagelser af konferencer o. 1.
Fravigelser er dog sket ved fl. af FNs
organer, så at simpel ei. kvalificeret
stemmeflerhed er tilstrækkelig, idet der dog i
visse tilf. kræves alle stormagters
stemmer for en afgørelse,
majroe, hvidroe ei. majnæpe, en fladrund
turnips med grønt hoved, m giver et
lille masseudbytte med et meget højt
tørstofindhold, og er modstandsdygtig
mod kålbroksvamp. Den anv. både i
landbrug og havebrug,
majs (’Zea mays), eenårig græsart, 3-4 m
h., kraftig med brede
blade. Sambo. Hanblomster
i top i spidsen af strået,
hunblomster med lange,
trådformede støvfang
sidder i række på en tyk,
valseformet kolbe, omgivet
af bladskeder. Mod
modningen bliver frøene
(kornene) så store, at de
trykker hinanden og bliver
kantede, m stammer fra trop. egne i
Amer. Hvede, ris og m er de vigtigste
kornarter i verden. Det gnstl. udbytte
pr. ha er ca. 13 hkg. - m er et fortrinligt
fedefoder til svin og fjerkræ (ensidig
m-fodring kan dog give gulligt, blødt flæsk).
Den gulkærnede m er mest karotinholdig
og bør derfor foretrækkes til avlsdyr og
unge voksende dyr. m har lidt større
foderværdi end de da. kornarter (0,95 kg
= 1 F.E.). - Verdensproduktionen af m
androg 1947 ca. 118 mill. t. De vigtigste
producenter var 1947:
mill. t

USA........> 61 (især Iowa,
Illinois og
Indiana. 40° anv.
t. svineavl).
Kina......... 7,3 (N-Kina
(Manchuriet)).

Argentina.... 7,2 (Buenos Aires,

Santa Fé).
Brasilien..... 5,4 (de sydøstl.
stater).

Rumænien.... 5,3

Sovj.......... 4,6 (1934-38).

Det østeur. m-bælte strækker sig fra
Po-sletten gnm. Jugoslavien, Ungarn og
Rumænien og fortsættes i det sydvestl. Sovj.
Henved V10 af produktionen kommer i
internat, handel. De vigtigste eksportører
er Argentina og USA. Er især rettet mod
V-Eur.

majsild (A’losa a’losa), ca. 70 cm 1. stam-

sild. Nu og da i da. farvande.
’Majskij, Ivan (f. 1884), sovj. diplomat,
revolutionær. Flygtet til Engl. 1916, tilbage
efter revolutionen. Journalist; chef f.
udenrigskommissariatets presseafd. 1929
-32 gesandt i Fini. 1932-43 ambassadør
i London, arb. for at udglatte brit.-sovj.
modsætn. 1939-41; fra 1942 medl. af par-

2883

Til trvk aueust 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free