Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - majsolie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
majsolie
maksimalpris
tiets centralkomité, fra 1943
vice-uden-rigskommissaer. Deltog i konferencerne i
Jalta og Potsdam 1945.
majsolie, en fed olie, der fås ved presning
ei. ekstraktion af majskim, der er skilt
fra majskornene; anv. i sæbe- og
marga-rinefabr., til fremst, af smørfarve, til
brændselsolie m. m.
majsstivelse, eng. corn storch, den
dominerende stivelsessort i USA, udvindes v.
iblødlægning af majs i varmt vand m.
0,2% svovlsyrling (konserverer, løsner
skallen, blødgør proteinstoffet gluten);
skallen knuses let, den olieholdige kim
fjernes i separatorer; derefter foretages
formaling og frasigtning, hvorpå
stivelse-mælken afsættes i lange render (borde),
mens glutenet (zein) skylles bort og
oparbejdes ved filtrering og presning, m
(maizena, mondamin) anv. til appretur,
til buddingpulver og til fremst, af
glukose.
majtræ ei. majstang, pyntet træ,
midtpunkt i landsbyungdommens majfest.
Majuba [m3’d3u:b3], højdepunkt i
Dra-kensberg, Natal; ca. 2000 m h. Kendt
fra boernes sejr over engl. 1881.
Majunga [masä’ga, -3Ö-], Havneby på
NV-Madagascar med hovedvej til
hovedstaden Tananarive; 25 000 indb. (1946).
ma’juskler, d. s. s. versaler; alfabetets
store bogstaver; mods. minuskier.
ma’ka’ber (fr.), dødningeagtig; uhyggelig,
usund.
ma’kaker (Ma’cacus), slægt af aber af
marekattegruppen. Hertil gibraltarabe,
javaneserabe.
Makalla, urigtig stavemåde for byen Mu-
kalla i Arabien,
ma’kame (arab: forsamling, selskab),
kunstart i arab. litt. i form af novelle i
rimprosa, m benyttes af Hamadhäni og
Hariri.
Ma’karenko, A. S. (1888-1939), russ.
pædagog. Leder af hjem for forældreløse,
forsømte børn; udgav herom den
dokumentariske roman Et Pædagogisk Poem
(1933-34). Ville udvikle den enkeltes
personlighed gnm. kollektivet:
Forelæsninger for Forældre (sv. udg. 1945).
Ma’karios den Store (d. ca. 390), kristen
mystiker og asket, som personlig og gnm.
breve, prædikener og andre skriftlige
dokumenter øvede stor indfl. til fordel for
munkevæsenet. Levede selv 60 år i
ørkenen.
maka’rismer (gr. makar salig),
saligprisninger, Matth. 5, 3-12.
maka’roni (ital.) fremstilles af glutenrig
hvede med kogende vand og presses som
rør ei. nudler, der eftertørres stærkt og
koges før brugen,
maka’ro’nisk poesi (efter italieneren
Fo-lengo’s (1491-1544) værk Opus
macaroni-cum, et digt om makaroni), en art
burleske digte, skrevet i et sprog, der er
sammensat af lat. og ord fra mod. sprog med
lat. bøjningsendelser.
’Makart, Hans (1840-84), østr. maler. I
München elev af Piloty.
Hovedvirksomhed i Wien, hvor han malede omfangsrige
figurkompositioner, strålende scenerier,
der ofte udtrykker løssluppen livsglæde.
Makart-buketter, sammenstillinger af
tørrede, til del? broncerede planter og
plantedele, yndet som rumpynt i 80ernes
klunketid; fik navn efter den østr. maler
H. Makart, der udstyrede sit atelier
med m.
Ma’kassar, malaj. Mangkasar, havneby
på SV-Celebes, Holl. Indien; ca. 100 000
indb. Celebes’ hovedby,
makassarolie, olie, der fås ved
udpresning af frøene af det i Ostindien voksende
muskattræ, myristica fragrans. Olien anv.
i Ostind. som middel mod hudsygdomme
og som hårolie, hvortil den tidl. også
brugtes i Eur. (jfr. antimakassar).
Makassar Strædet, farvandet ml.
Celebes og Borneo; 140-250 km br.
Make’do’nien, landskab på
Balkan-halvøen omkr. floderne Struma og Vardar; ca.
100 000 km2; ca. 3 mill. indb. En mindre
del tilhører Bulgarien, resten er delt ml.
Grækenl. og Jugoslav. - Det gr. M
(Ma-kedo’nia) (34 700 km2; 1 686 000 indb.
(1938); hovedby: Saloniki) har stor
tobaks- og kornavl. - Det jugosl. M (’Ma-
cedonija) udgør en jugosl.
forbundsrepublik; 26 494 km2; 1,15 mill. indb. (1948).
Hovedstad: Skoplje. I det bjergrige
landskab, der gennemløbes af Vardars dal, er
landbrug hovederhverv. - Historie. M var
i oldtiden et halvgræsk kongerige N f.
Thessalien, som længe stod uden for gr.
kulturudvikl. Archelaos (413-399 f. Kr.)
beg. M-s modernisering, der fuldførtes af
Filip 2. (359-36), som vandt magten i
Grækenl. og annekterede Thrakien og
Thessalien. Hans søn, Alexander 3. d.
Store (336-23) erobrede Persien, men
hans rige splittedes 323-01. 277 indledede
Antigonos Gonatas et nyt dynasti, der
herskede til 168 og søgte at genvinde
herredømmet i Grækenl. uden at det
nogensinde lykkedes helt. 215-146 fire krige m.
Rom, hvorefter M blev rom. provins.
Hovedstad først Aigai, siden Archelaos
Pella. Fra Rom overgik M til Byzans og
derfra til Tyrkiet, indtil det 1913 deltes
mellem Grækenland, Bulgarien og
Jugoslavien.
Ma’kejevka [-jefka], til 1930 ’Dmitrijevsk,
by i Ukraine, Donbass. NØ f. Stalino;
240 000 indb. (1939). Kulfelt med
jernudsmeltning.
make up [’mæik ’äp] (eng.), sminkning,
kosmetisk forskønnelse.
ma’ki (ital. macchia buskskov), 1)
vegeta-tionsform, betinget af subtrop,
temp.forhold med overvejende vinterregn. Findes
Maki. California.
på fastlandenes V-sider, i Eur. især i
Middelhavsområdet. m er stedsegrønt,
halvhøjt krat med buske af bl. a. laurbær,
oliven, Cistus- og Erica-arter, der alle har
små, læderagtige blade. I de andre
områder (California, Chile, S-Afr., V- og
S-Austr.) dominerer andre arter. 2) fr.
partisaner under 2. Verdenskrig (opkaldt
efter de maki-klædte egne, hvor
partisanerne søgte tilflugt),
-ma’ki’ (gr. mdché kamp), kamp.
’makier, d. s. s. lemurer,
makimono, jap. vandret rullebillede, 6 m
ei. mere, med hist. ei. landskabelige
motiver, ofte i fortløbende komposition;
(sml. kakemone).
Makka’bæ’er, d. s. s. Hasmonæer;
opkaldt efter Judas med tilnavnet
Makka-bæer af Hasmonæernes slægt.
Makkabæerbøgerne, 4 senjød. skrifter,
hvoraf de to første er optaget i
apokryfferne. De handler om jødefolkets opstand
mod de syr. undertrykkere. 1. Mak. er
skrevet ml. 115 og 63 f. Kr., 2. Mak. lidt
senere. 3. og 4. Mak. findes bl.
pseudepi-graferne og har intet med makkabæerne
at gøre. 3. Mak. handler om en ægypt.
konge, der lammedes, da han ville
betræde Jerusalems tempel, 4. Mak. er et
filos. skrift,
makker (holl: kammerat), medspiller i
sport og i kortspil, især hvor der spilles
par mod par.
Makö [’mako:], ung. by nær rum. grænse;
36 000 indb. (1941). Mølleindustri,
handel med landbrugsprodukter.
Mako’sa’n, indreg. navn for rundvævede
(strikkede) trikotage varer af bedste
ma-cogarner fremst, v. hj. af en særl.
presse-anordning.
Makovskij
’kof-J, Vladimir (1846-1920),
russ. maler. Realistiske folkelivsbilleder.
Mak’pelas Hule, hule ved Hebron, hvor
Abraham og Sara blev begravet,
ma’krel’ (’Scomber ’scombrus), fisk af [-ma-krelfam., ryg- og gatfinnen bagtil opløst
i småfinner. Stimefisk, om sommeren i da.
farvande for at gyde. Lever i de frie
vandmasser af småfisk, krebsdyr o. 1.
Genstand for bet. fiskeri. Årsfangst
henved 300 mill. kg. Store mængder saltes,
røges ei. henkoges,
makrelfisk (’Scombridae), fam. af benfisk,
torpedoformede, sølvskinnende m. stor
halefinne. Holder til i det åbne hav.
Hertil makrel og tunfisk,
makrelgedder (Synen’tognathi), orden af
langstrakte benfisk, rygfinnen langt
tilbage, sidelinien ned mod bugen, nedre
svælgben sammenvokset. Hertil hornfisk,
flyvefisk og den alm. m (Scombresox
sau-rus) m. næb som hornfisk, den bageste del
af ryg- og gatfinne opløst i småfinner. Nu
og da i Danm.
makrelskyer, d. s. s. cirro-cumulus.
Ma’krizi, Ahmad (1364-1442), arab.
historiker, som særlig har skildret
Ægyptens historie,
’makro- (gr. makros stor), stor-,
makrobiotik (makro- + gr. bios liv),
kunsten at forlænge menneskers liv.
Makrocystis [-’sy-] (gr. makros lang +
kystis blære), slægt af brunalger med 2
arter fra sydl. have. Mpy’riferaer den
længste af alle alger, op mod 100 m 1.
skud.
makro’cyter (makro- + -cyt), opsvulmede,
røde blodlegemer,
makro’fa’ger (makro- + -fag), celler af
forsk, oprindelse; de optager henfaldent
væv og fjerner dette fra organerne (jfr.
fagocytose).
’makrogame’t (makro- + gamet), den
største af to samhørende, ulige store
for-plantningsceller, ægget,
makrokefa’li’ (makro- + -kefali), med
for stort hoved,
makro’kosmos (makro- + kosmos),
verdensaltet. Mods. mikrokosmos,
ma’kro’n (ital., egl. samme ord som
makaroni), lille mandelkage med æggehvide
og sukker som bindemiddel,
makro’poder (Macropodus), slægt af
sydasiat. ferskvandsfisk af de labyrintgælledes
fam. Hannen m. forlænget halefinne.
Hertil bl. a. paradisfisk. Yndede akvariefisk,
makrop’si’ (makro- + -opsi), opfattelse af
en set genstand som større end den
normalt synes at være på den givne afstand,
makro’sko’pisk (makro- + -skopisk), som
kan ses m. det blotte øje.
’makrostruktu’r, et materiales, f. eks.
en legerings, umiddelbart synlige
opbygning; mods. mikrostruktur,
maksi’ma’l (lat. maximus størst), størst
mulig.
maksimalafbryder, elektr. afbryder, der
bryder strømmen, når den bliver større
end en fastsat værdi,
maksimalavance, generelt fastsat
højeste (brutto-) avance, udtrykt i % af
indkøbsprisen ei. som et vist absolut beløb
pr. enhed uden hensyn t. indkøbsprisen,
m anv. i priskontrollen, når
maksimalpriser er vanskelige at fastsætte, f. eks.
fordi producent- ei. importprisen svinger
stærkt, fordi varen sælges i mange,
varierende kvaliteter,
maksimalpris, generel højestepris for en
vare ei. ydelse. I Danm. har
priskontrol-rådet siden beg. af 2. Verdenskrig haft
bemyndigelse til at fastsætte m for
bestemte varer ei. varegrupper, og m har
Vladimir Makovskij: Strid i Køkkenet.
1912.
2884
2885
28 86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
