- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2893,2894,2895

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - majsolie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Malling

Malta

ledes at det kan have indtil 10 drevne
aksler og dermed en betydelig større
trækkraft end normale lokomotiver, som
kun kan have indtil 6 drevne aksler.

Malling, jda. stationsby (Århus-Odder);
718 indb. (1945).

Malling, Jørgen H. (1836-1905), da.
komponist. Operaerne Frithiof og Lisinka
samt koncertdramaet Kyvala.

Malling, Mathilda (1864-1942), sv.-da.
forfatterinde. Hendes hist. romaner, bl. a.
En Roman om Førstekonsulen (1894) og
Manden, Hustruen og Lord Byron (1912),
og hendes skånske herregårdsromaner
har haft mange læsere.

Malling, Otto (1848-1915), da. komponist.
Domorganist i Kbh. 1900-15, 1900
kon-servatoriedirektør. Skrev bl. a. en
symfoni, en klaverkoncert, balletten Askepot
(1911), kammermusik, sange samt
orgelmusik.

Malling, Ove (1747-1829), da. forfatter.
Knyttet til Høegh-Guldberg, udg. 1777
Store og Gode Handlinger af Danske,
Norske og Holstenere med praktiske eks-,
empler på borgerdyd. Knyttet til
toldvæsenets ledelse 1777-1809, bidrog til
toldlov 1797, Kbh.s fattiglov 1799.
Medvirkede som rigsbankdir. til
pengepolitikken efter 1813; statsrådsmedl. fra
1824. (Portræt).

Malling, Peder (1781-1865), da. arkitekt,
elev af C. F. Hansen, 1809
stadsbyg-mester i Kbh. Byggede Sorø Akademi
(1822-27); hovedværket er den
forbavsende selvstændige universitetsbygning
(indviet 1836). Desuden Borchs
Kollegium (1823-24) o. ä.

Malling, Vilhelm (1846-1912), da.
forfatter og præst. Af hans skuespil
fremhæves Børnene (1908). Red. den
litt.-hist. biografi-saml. Fra Holberg til Chr.
Richardt (1900-1901).

Malling Landbrugsskole, grl. 1889 af
en kreds af egnens mænd, siden 1. 3.
1946 selvejende institution. Til skolen
hører et landbrugsmuseum. Hushold
ningsafd. om sommeren.

Mallorca [ma’ljorkaj (sp., egl: den større),
hovedøen i den sp. gruppe Balearerne;
3625 km2, ca. 327 000 indb. (1940). M
er opfyldt af bjerge, der når 1445 m i
PuigMayor. Klimaet er subtropisk,
vegetationen maki, i større højde ege- og
nåleskov. Hvede, vin, oranger m. m.
Fiskeri. Hovedby: Palma de Mallorca.

malm, 1) mineral, hvoraf metaller
udvindes. De fleste og vigtigste er ilt- og
svovlforbindelser; 2) d. s. s. hvid (øvre)
jura.

Malmaison, La [la malmæ’zä], slot V f.
Paris, opført af Napoleon 1., siden 1901
museum for minder om denne.

’Malmbanan, Riksgränsbanan, sv.
jernbane Luleå-Kiruna-Riksgrånsen (449
km)-Narvik. m er elektrificeret (indviet
1903); malmeksport fra jernmalmlejerne
ved Kiruna og Gällivare.

’Malmberg [-bærj], Bertil (f. 1889), sv.
fçrfatter. Har i saml. af formskøn
re-fleksionslyrik Atlantis (1916), Dikter vid
gränsen (1935) bevæget sig fra platonisk
idealisme t. knugende kulturpessimisme.
Udg. 1942 sit første drama Excellensen
(opf. i Kbh. 1945).

’Malmberget [-bärjat], sv. mineby,
Norrbotten, ved Gällivare; 3900 indb.
(1948).

Malmédy [malme’di], lille belg. by i
området Eupen-M, prov. Liége; 5800 indb.
(1948).

’Malmfred, no. og da. dronning, datter
af den russ. fyrst Mstislav, 1120 g. m.
Sigurd Jorsalfar, 1132 g. m. Erik Emune.

malmgang, eruptiv- ei. infiltrationsgang
rig på malm.

’Malmros, Richard (f. 1905), da. læge;
overlæge v. den neurokirurgiske afd. v.
Århus Kommunehosp. 1941.

malmseparation, adskillelse af malme
fra urenheder og de enkelte malme fra

hinanden sker dels ad magnetisk vej,

dels ad vandmekanisk vej (kombineret
sigtning og stemning, udstrømning over
vibrerende, svagt skrånende flader
(rysteborde)) og ved flotation.

malmsey [’ma:mzi] (eng., efter
eksporthavnen Malvasia (gr. Monemvasia) på

2893

Ove Malling. André Malraux.

SØ-Peloponnes), sød, fyldig Madeira-vin
af malvasierdruer.

malmskib, skib med stor styrke indrettet
til malmtransport.

’Malmström [-strø:m], August
(1829-1901), sv. maler; har bl.a. behandlet
romantiske og nord. sagnhist. motiver,
Brå-vallaslaget (1860-62, Sthlm.s rådhus),
Elver da ns (1866, nat.mus., Sthlm.);
genre-og børnebill.; ill. til »Fritiofs saga«,
»Fandrik Ståls sägner« m. m.

’Malmstrøm’, Axel (f. 1888), da. biskop,
præst i Kbh., biskop i Viborg 1936,
står Indre Miss. nær. Formand for Dansk
Missionsråd.

’Malmström [-strø:m], Bernhard Elis
(1816-65), sv. litteraturhistoriker og
forfatter. Påvirket af Hegels filosofi vendte
han sig kritisk mod nyromantikken, hvis
ånd dog præger hans vemodige, lyriske
produktion.

’Malmö, sv. købstad, Skåne, hovedstad i
Malmöhus län, v. Lommabukten; 186 000
indb. (1949). Sv.s 3. største by. Centrum

Malmö. Stortorget.

er Gamla staden, omgivet af kanaler.
St. Petrikyrka (gotisk, grl.
1319);Malmö-hus slot med museum; rådhuset (1546);
länsresidenset (1730); stadsteater (1944).
Forlystelsesetabl. »Folkets park« og
uden for M travbanen »Jägersro«.
Industri: maskiner, skibe, tekstil,
beklædningsvarer, cement, levnedsmidler,
kunstgødning. Meget bet. handel og søfart.
Frihavn. Jernbaneknudepunkt, lufthavn
(Bulltofta). Radiostation. Nævnes fra
ca. 1200. Købstad 1353. Blomstring i
beg. af 16. årh. (borgmester Jørgen
Kock), støttepunkt for Reformationen i
Danm. Sv. fra 1658. Blev efter 1850
S-Sv.s økon. centrum.

Malmöhus [-’hü:s], slot, Malmö. Grl. 1434
af Erik af Pommern, genopbygget 1536—
42 af Chr. 3. efter ødelæggelse under
Grevens Fejde, 1822-1914 statsfængsel;
brandhærget 1870. 1926 overdraget til
Malmö museum som efter omfattende
restaurering (1926-32) og nybygning
(1935-36) flyttede ind henh. 1932 og -37.

’Malmöhus ’län, sv. län, omfatter
SV-Skåne; 4847 km2, 568 000 indb. (1948).
Industri, landbrug (71 % agerland).
Handel og samfærdsel.

Malmö stadsteater [’sta(d)ste#:t3r],
teater og koncertbygning (Malmö), opført
1940-44 efter tegninger af arkit. Erik
Lallerstedt (f. 1864), Sigurd Lewerentz
(f. 1885) og David Helldén (f. 1905).
M har 1717 tilskuerpladser, men kan ved
inddragelse af foyer’en yderligere give
plads for 1000 ståpladser. Ved et system
af løse vægge kan tilskuerrummet
afgrænses i forsk, størrelser, henh. 419,
604, 1098 og 1616 pladser. Som et anneks
til den store scene er der et forsøgsteater,
Studioscenen, med 204 pladser.

Maloja [ma’lo:ja:], ital. Maloggia, 1817 m
h. bjergpas i Albula Alperne, Graubünden,
Schweiz.

2894

Malone [ma’loun], Edmond (1741-1812),
eng. litteraturforsker. Grundlæggende
arb. om tidsfølgen i Shakespeares
produktion (1778), fremragende udgiver af
Shakespeare (1785-92) og Dryden (1800).
Det litt. Malone Society, grl. 1907, er
opkaldt efter M.

ma’lo’nsyre (lat. malum æble), CH%
(COOH)„ tobasisk syre, som kan fremst,
udfra kloreddikesyre. I estere af m kan
CHi-gruppens brintatomer let erstattes
med natrium og derefter med
alkyl-grupper, hvorfor m har bet. for synteser.

’Malope (lat.), slægt af katostfam. M
’trifida, med lappede blade og røde ei.
hvide blomster, eenårig sommerblomst i
haver.

Malory [’mälsri], Sir Thomas (15. årh.),
eng. forfatter. Samlede og bearbejdede i
prosaværket Morte d’Arthur (1484) de
vigtigste digtninge om kong Arthur.

Malpighi [-’pigi], Marcello (1628-94), ital.
anatom, histologiens grundlægger.
Opdagede 1661 hårkarnettet, beskrev de
røde blodlegemer og forsk, organers
struktur. Tillige fremragende
planteanatom.

malpighiske rør (ei. kar) (efter M.
Malpighi), insekternes
ekskretionsorga-ner, 4-6 ofte farvede, tynde rør, der
udmunder i endetarmens forreste del.

malplaceret [-a’se’-] (fr. malplacé), ilde
anbragt.

Malplaquet I-’kæ], fr. landsby nær belg.
grænse; berømt for Mariboroughs og
Eugens sejr over fr. hær under Villars,
11. 9. 1709.

’malpro’per (fr.), snavset, sjusket.

Malraux [mal’ro], André (f. 1895), fr.
romanforfatter, har både i romaner som
Les Conquérants (1928, da. Erobrerne
1945), L’Espoir (håbet, 1937) og i
handling bekæmpet fascismen; deltog i
den sp. borgerkrig og den fr.
modstandsbevægelse under tyskernes besættelse.
De Gaulles propagandaleder siden 1947.
(Portræt).

malstrøm (holl. maalstroom
hvirvelstrøm), vandhvirvel i stærk strøm over
ujævn flod- ei. havbund.

malt, spiret korn, især maltbyg, der anv.
ved fremst, af sprit og øl. Kornet
udblødes (støbsættes) i 2-3 døgn i beholdere
med vand, der udskiftes nogle gange.
Endv. tilledes trykluft gnm. nogle i
bunden anbragte rør. Spiringen, der
varer 7-11 dage, kan ske 1) ved
gulvmaltning, hvor kornet lægges ud i et
20 cm tykt lag; ved omskovling holdes
en passende fugtighed og temp.
(12-20° C); 2) ved kassemaltning, hvor
kornet anbringes i ca. 1 m tykke lag i
kasser med perforeret bund,
hvorigennem suges konditioneret luft; 3) ved
tromlemaltning, hvor maltningen
sker i tromler, gnm. hvilke der suges
luft, kastningen foregår ved, at
tromlerne med passende mellemrum sættes i
rotation; 4) ved kulsyrerastmalteri,
hvor spiringen i 3-4 dage foregår som
ved kassemaltning, derefter standses
lufttilførslen. Luften i kassen bliver rig på
kuldioksyd og der dannes nogle stoffer,
som gør m særlig anvendelig til mørkt
øl. Ved spiringen dannes enzymer, bl. a.
amylase(-diastase), der omdanner stivelse
til sukker, og protease, der nedbryder
æggehvidestoffer, m (»grønmalt«) er
færdig, når bladspiren er %U~’U af
kornets længde, til spritfabrikation dog
først, når spiren er ligeså lang som
kornet, idet der her lægges mest vægt på
enzymindh. Til ølfremst. underkastes m
en tørring ved 50-110° C på maltkøllen,
hvorved der dannes aromatiske stoffer.
Af malttyper skal nævnes pilsener m,
der tørres ved lav temp. og giver lyst
øl, münchener m, tørres ved 110° C og
giver mørkt øl, lager m, der er en
mellemting, hvidm, der er mørkere og mere
aromatisk end münchener m, røgm
ligner hvidm, men tørres med
forbrændingsluft og har røget aroma, farvem tørres
ved ca. 200° C og anv. bl. a. til porter,
hvedem anv. i fintbrødsbageriet til
understøtning af gæringen.

’Malta (eng. [’må:lt3]), brit. øgruppe i
Middelhavet 80 km S f. Sicilien, omfatter

2895

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free