- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2896,2897,2898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - majsolie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Malta-feber

manchet

hovedøen M samt øerne Gozo, Comino
og nogle ubeboede holme; 316 km2,
295 200 civile indb. (1947). Overfladen
er et indtil 257 m h., jævnt
kalkstens-plateau. Kysterne er stejle undtagen
mod 0, hvor hovedstaden, den stærkt
befæstede krigs- og handelshavn Valletta,
ligger. Klimaet er subtropisk med
vinterregn, 55 cm årlig. På den udyrkede jord
vokser maki. Ca. 20 000 indb. taler
italiensk, ca. 10 000 er englændere, resten
er maltesere, der taler en arab. dialekt
med mange ital. ord. Beboerne dyrker
hvede, byg, kartofler, grønsager,
sydfrugter, bomuld og vin og hölder får og
geder. Desuden drives fiskeri. Havnen
og de militære anlæg beskæftiger en ikke
ringe del af befolkningen. - Historie.
Opr. fønikisk koloni, siden gr., karthagisk.
romersk, fra 870 arab.; 1090-1530 til
Sicilien, derefter overgivet til
johan-nitterordenen. 1798 erobret af Bonaparte;
befolkn. støttede engl., som siden 1800
(formelt 1814) behersker øen. Under 2.
Verdenskrig udsattesM forover 1000
luftangreb. Sept. 1947 ny forfatn. m. selvstyre.
’Malta-feber, langvarig febersygdom med
svingende temp. Lidelsen findes i
Middelhavslandene og skyldes Brucella
meli-tensis; nær beslægtet med
kalvekast-ningsfeber.
mal’tase (af malt), enzym, som findes i
gær og muliggør hydrolysen af maltose
(maltsukker) til glukose, m er af
afgørende bet. for gæringsprocessen,
maltbyg, storkornede, finskallede,
kvælstoffattige og stærkt enzymdannende
bygsorter. I Danm. dyrkes de 2-radede
sorter Archer, Binder, Kenia og Maja.
m skal have høj spireevne (95%) og
være fri for beskadigede korn.
maltekstrakt, letfordøjelig og svagt
afførende sirup, fremst, ved
vakuuminddampning af et kone. maltudtræk. Til
bageriformål og som afsletningsmiddel
anv. m med et større ei. mindre indhold
af det stivelsenedbrydende enzym
diastase (diastaseekstrakt). (Jfr. sletning),
mal’te’serknipling, en genuesisk
silkeknipling, ofte med malteserkorset i
mønstret.

mal’te’serkors, opr. ordenstegn for
jo-hanniter-(ma!teser-)ordenen. Senere brugt
som ordenstegn af mange andre ordener.
(III. se kors).
Malthus [’mätøos], Thomas Robert (1766
-1834), eng. præst og nationaløkonom.
Hovedværk: Essay on the Principle of
Population (1798, udvidet 1803), som
grl. befolkn.læren. Ud fra det aftagende
udbyttes lov hævdede M heri, at befolkn.
tenderer mod at vokse hastigere end
næringsmidlernes mængde, hvilket altid
vil presse arbejdslønnen ned til
eksistensminimum,
malthusia’nisme (efter Malthus),
soc.-polit. anskuelse, der tilstræbte at hemme
underklassernes befolkn.-tilvækst,
maltkaffe, kaffeerstatning af ristet malt.
maltkølle (lat. culina køkken), 1) lille,
afsidesliggende hus, der i fællesskab var
ejet af landsbyens folk, som efter tur
tilberedte maltet til ølbrygningen, m
blev mødeplads for landsbyungdommen,
og disse sammenkomster har bevaret
mange folketraditioner, sagn, viser og
eventyr; 2) tørrerum i malterier. I
rummet findes to gulve af perforeret
jernplade ei. net, hvorpå grønmalten
anbringes. Fortørringen finder sted på det
øverste gulv og færdigtørringen på det
nederste. Tørringen sker v. hj. af
opvarmet luft.

maltning, spiring af korn for fremstilling
af malt.

mal’tose, maltsukker, et disakkarid, som
dannes af stivelse under indvirkning af
maltets enzymblanding diastase, m
hydrolyseres af maltase til glukose og er
således et mellemled ved omdannelsen af
stivelse til glukose under
gæringsprocessen.

maltrak’te’re (mai- + lat. tractare
behandle), handle ilde med.
maltspirer, affald fra maltfremstillingen;
m har en tiltalende lugt og smag, bruges
mest som appetitfoder til højtydende
køer og fjerkræ.

maltsukker, d. s. s. maltose,
’malum (lat.), onde, sygdom, bruges i
med. i sammensætninger som f. eks.
m coxæ senile (form for hoftebetændelse),
malurt (gl. da. mølurt, brugtes som middel
mod møl) (Arte’misia ab’sinthium), en
bynke-art (kurvblomstfam.), grålig
sølvglinsende af tiltrykte hår, med
halvkugleformede, nikkende, gule kurve. Har
stærk lugt og bitter smag, findes hist og
her i Danm. omkr. landsbyer. Bruges
som tilsætning til brændevin og ved
fremstilling af vermouth og absinth.
Mälwä-plateauet [’ma:lwa:-] frugtbart
landskab i Vindhya-bjergenes nordl. del,
S-Indien.

malvasier [-si’r] ei. malvoisie [malvwa’zi]
(fr.), en speciel drueart, opkaldt efter
eksporthavnen Malvasia (gr.
Monem-vasia) på Peloponnes; bruges til
fremstilling af meget søde hedvine,
ma’lø’r (fr. malheur ond time), uheld,

ulykkelig hændelse,
mame’lukker, lange, løse, blondeprydede
benklæder brugt af småpiger i 1. halvdel
af 19. årh. Opkaldt efter de ægyptiske
mamlukkers benklæder.
Mamer’ti’nske Fængsel (oskisk Mamers
krigsguden Mars), det rom. statsfængsel
v. Capitoliums fod, hvor bl. a. Jugurtha,
Catilinas fæller og apostlene Peter og
Paulus sad fængslede. Den ældste del er
fra 3. årh. f. Kr. Overbygget i 1. årh.
f. Kr., hvorved M bevaredes som
kælderfængsel. Siden 15. årh. del af kirken
San Pietro in Carcere.
mam ’lukkerne (arab. mamlük købt slave),
den ægypt. livvagt; styrtede 1250
Ejjub-iderne, ledende i Ægyptens admin. også
efter tyrk. erobring 1517; slået af
Bonaparte 1798, udryddet af Mehmed Ali 1811.
mam’ma’lia (nylat., af lat. mamma bryst,

yver), pattedyr.
’Mammen-stil, stilart fra vikingetidens
slutning, opkaldt efter gravfund ved
M., Midtjyll., hvor en økse prydet med
en dyrefigur blev fundet,
mammi’laria (lat. mammilla lille
kvinde-bryst; hentydning til formen),
kaktusslægt, har kugle- ei. søjleform. Fra
México. Mange dyrkes.
’Mammon (aramæisk mämön(a) rigdom),
jordisk rigdom, personificeret som afgud;
Matth. 6,24.
Mammoth Cave [’mäms/) (kæ:v] (eng:
mammuthulen), grotte 140 km SV f.
Louisville, Kentucky, USA. Gange i fl.
etager, 150-200 km af dens grotter,
skakter og floder er udforsket. I dens
søer lever en særegen fauna,
’mammut (’Elephas primi’genius), uddød
elefantart med meget store stødtænder
og tæt, lang, rødbrun behåring.
Karakter-dyr i yngre istid på nordl. halvkugle.
Velbevarede lig med kød og behåring
fundet i Sibiriens frosne jordbund, løse
tænder på sekundært leje bl. a. i Danm.s
istidsaflejringer.
mammutfyr (Se’quoia gi’gantea),
kendteste art af kæmpefyr.
Mammuthulen, da. for Mammoth Cave.
’mammæ (lat.), bryster.
Mamoré, Rio [’rio mamo’ræ],
Amazonas-bifloden Rio Madeiras løb i Bolivias
lavland.

Mamoulian [mämu’ljän], Rouben (f. 1898),
amer. filminstruktør. 1929 til
Hollywood, til hvis fineste og mest kultiverede
instruktører han stadig hører. F. eks.
»Dr. Jekyll og Mr. Hyde« (1932),
»Dronning Christina« (1934), farvefilmen
»Becky Sharp« (1935), »Golden Boy«
(1939).

Mamre Lund, Abrahams bosted ved
Hebron.

mam’sel’ (ty. af fr. mademoiselle), ugift

kvinde; husjomfru; guvernante.
al-Ma’’mün, kalif 809-33, søn af
Härün-al-Rashid, søgte at genrejse
rigsautori-teten og beskyttede videnskaben,
-’ma’n (gr. mania raseri, lidenskab),
vanvittig, gal.

ma’n, de lange hår på den øverste rand
af hestens hals. Benævnes undertiden
manke.

Alan (Isle of Al) [ail av ’män], eng. ø i

Irske Hav, 572 km2, 51 000 indb. (1939).
Landbrug og fiskeri. Hovedstad: Douglas.

- M erobredes af no. vikinger i 9. årh.,
af den no. kong Magnus Barfod ca. 1100,
kom til Skotl. 1266, til Engl. 1286, men
med selvstyre.

Man, Hendrik de [da ’man] (f. 1885),
belg. arbejderpolitiker, sociolog. Tog efter
1. Verdenskrig afstand fra marxismen
(Zur Psyehologie des Sozialismus 1926),
fra 1933 prof. i Bruxelles, arb.min. 1935
-36, finansmin. 1936-38. Partileder 1939;
1946 dømt t. 20 års strafarb. for samarb.
m. Tyskl.

’mana (melanesisk), kraft; inden for de
antikke kulturer anses alt i naturen for
besjælet af kraft, m.

manager [’månid33] (eng.), bestyrer,
leder, impresario, sportslig leder af et
professionelt fodboldhold.

Ma’nagua [-gwa], hovedstad i Nicaragua,
på sydsiden af Managua-søen (47 m o.
h., 1134 km2, 80 m dyb); 137 000 indb.
(1946). Genopbygget efter jordskælv
1931 og ildebrand 1936. Centrum for
Nicaraguas kaffeavl.

Mana’hikiØerne, d. s. s.ManihikiØerne.

mana’ki’ner (’Pipridae), fam. af
træboende spurvefugle, farveprægtige,
mellem-og ydertåen sammenvoksede. S- og
Ml.-Amer.

Manåma, Al [ål mä’nä:mä], hovedstad og
havn på Bahrein-øerne; 65 000 indb.
Olieeksport.

Manasa’rowar, ca. 500 km2 stor sø i
SV-Tibet; hellig for buddhisterne.

Ma’nasse, 1) israelitisk stamme, som
boede både 0 og V f. Jordan; regnes
for en søn af Josef ligesom Efraim; 2)
judæisk konge (ca. 696-42 f. Kr.), hvis
ugudelighed G. T. fordømmer.

ma’na’ter (sp. fra caraibisk) (Ma’natidae),
fam. af søkøer, spatelformet halefinne,
indtil 3 m lange. Trop. Atlanterhav og
dertil strømmende floder.

Manaus [mcc’nauj], hovedstad i staten
Amazonas, Brasilien; 109 000 indb.
(1940). M ligger ved Rio Negros udløb i
Amazonas, tidl. centrum for handelen
med vild kautsjuk, nu for paranødder.

Manche [mö:J], fr. dept. i V-Normandiet;
6412 km2; 435 000 indb. (1946). Agerbrug
og fiskeri. - Hovedstad: Saint-Lö.

Manchester [’män(t)Jist3], by i
Lancashire, NV-Engl. 693 000 indb. (1948).
Det kommercielle og admin. centrum
for Engl.s bomuldsindustri, idet selve
fabrikationen er af mindre betydning
end i Lancashires mange andre byer.
Desuden metal-, gummi-, hatte-,
kunst-silke-, konfektions- og kemisk industri.
M forbindes med Irske Hav VedM S hip
Canal [-’Jipka’nål], som tillader
oceanskibe at gå ind til byen, som derved
bliver en af Engl.s vigtigste havnebyer
Vigtigt jernbane-, vej- og
kanalknudepunkt. Univ. (grl. 1850), domkirke (15.
årh.). - Historie. Tekstilind.-centrum i
middelald., fra 18. årh. særl. bomuld,
midtpunkt f. frihandelsvennerne
(M-skolen). Dens bet. voksede ved åbningen
af M-Liverpool jernbanen 1830, men
først fra 1832 blev byen repræs. i
parlamentet. 1940-41 bombarderet af
tyskerne.

Manchester [’mäntjæstar],
bomuldsindu-striby ved Merrimack River i sydl. del
af New Hampshire, USA; 78 000 indb.
(1940).

manchesterbrunt [’manjæstar] (efter
Manchester, USA) ei. vesuvin,
triaminoazo-benzol, dannes af m-fenylendiamin og
salpetersyrling. Anv. til farvning af
læder og bomuld. Farvereaktiönen kan
anv. til påvisning af salpetersyrling i
drikkevand.

manchesterfløjl (efter byen Manchester
i Engl.), d. s. s. corduroy.

Manchester Guardian [’ga:djsn] (eng:
Manchesters vægter), eng. dagblad
(liberalt), grl. 1821 som ugeblad, 1859
dagblad; førende organ for eng. liberalisme
uden for London. Oplag 1949: ca.
150.000.

Manchester-skolen, yderliggående
liberalistisk lære i Engl. i midten af 19.
årh., hvis betydeligste talsmænd, Cobden
og Bright, var tekstilfabrikanter i M.

manchet [maVJæt] (fr. manchette, egl:
lille ærme), den synlige og derfor ofte

2896

2897

2898

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free