- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2899,2900,2901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - manchuer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

manchuer

mandingo

stivede ei. smukt prydede ærmelinning
på en skjorte.

manchuer [-’tju’ar], opr. østtungusisk
folk i Manchuriet, hvis fyrstehus
1644-1912 var kejsere i Kina; m-sproget er
uddøende.

Manchukuo [’man’d30u’gw3] (kin. kuo
land), det af Japan 1931-32 oprettede
lydrige, omfattende Manchuriet og Jehol,
der 1934 blev kejserrige under P’u-yi.
Bestod til Japans sammenbrud aug.
1945.

Manchuriet [manju’ri’aö], kines.
Man-chow [man d30u] ei. Tung-san-sheng [dur;
san Jär;], område i NØ-Kina; 1,3 mill.
km2; 43,2 mill. indb. (1940), som næsten
udelukkende er kinesere (den opr.
befolkning taler manchurisk). (Kort se
Sovjetunionen og Kina). Byer: Mukden,
Chang-chun (hovedstad), Harbin og
Dairen (hovedhavn). Midt-M er fra
Liao-tung bugten i SV til Amur-landet
i NØ et lavland, omgivet af bjergkæder
(mod V og N henh. Store og Lille
Khin-gan). M har temp. fastlandsklima med
strenge vintre og mest regn om sommeren.
Ca. 35 mill. ha er opdyrket. Særdeles
frugtbar jord. I 1940 høstedes 3,8 mill. t
soyabønner, 4,4 mill. t kæmpehirse,
3,9 mill. t hirse, 3,1 mill. t majs og 0,8
mill. t hvede. Minedriften har haft stor
bet. f. Japan. I 1941 produceredes 20
mill. t kul og 1 mill. tolie v. Fu-shun 0 f.
Mukden. Stålværker findes ved An-shan
S f. Mukden (1941: 1,75 mill. t råjern
og 1 mill. t stål), Pen-ch’i-hu og
Tungpien-tao mod SØ. Minedriftens
produktion er efter 1945 faldet voldsomt.
Eksport af soyabønner, tømmer og
minedriftens produkter. - Historie. 1 tidl.
middelalder erobredes M af tungusiske
stammer, der 1217 blev undertvunget af
mongoler. 1368 blev mongolerne
fordrevet af kineserne, men de tungusiske
manchu-fyrster gjorde sig uafhængige og
benyttede 1644 Kinas opløsningstilstand
til at gøre sig til kejsere i Kina. Fra
1858, da Rusl. erobrede landet N f.
Amur, lagde Rusl. øget pres på M,
hvor Rusl. i 1890erne førte den
transsibiriske jernbane igennem m. stikbane
til Port-Arthur, som Rusl. tog i
forpagtning 1898. M var i Rusl.s magt til 1904
-05, hvor det var skueplads for russ-.jap.
krig; derpå kom M til Kina. Japan
hævdede dog indflydelse over banerne; de
kin. generaler i M i 1920erne (Chang
Tso-lin) opretholdt forståelse m. Japan.
1931 angreb og erobrede Jap. M, som
det omdannede til vasalstaten
Manchukuo, fra 1932 erklæret uafh. af Kina;
1934 kejserdømme under tidl. kin. kejser
P’u-yi. Ved Japans sammenbrud 1945
rykkede sövj. tropper ind i Manchuriet,
men rømmede det atter 1946; en stor
del af M beherskedes af Mao Tse-tungs
kommuniststyrker, andre egne af Chiang
Kai-sheks nationalregering; gnm. 1946
-47 stod der heftige kampe. I 1948
havde Mao magten over det meste af
M. Erobringen afMukden (1. 11. 1948),
betød et vendepunkt i den kinesiske
borgerkrig. Traktat af 14. 8. 1945 gav
Sovj. indflydelse over banerne og ret til
at holde tropper i Port-Arthur.

manci’patio (lat. mancipare overdragesom
retmæssig ejendom), gl. rom.
overdra-gelsesmåde, der krævede at overdrager,
erhverver og 5 vidner samt en libripens
(vægtholder) var til stede ved
ejendomsoverdragelsen. Desuden skulle der anv.
ganske bestemte formler.

mandag, overs, fra lat. dies luner, månens
dag.

’Mandal [-da:l], Norges sydligste købstad
(fra 1921), Vest-Agder, ved
Mandals-elvas munding; 4000 indb. (1946).
Hummer- og laksefiskeri, eksport af tømmer.

Mandalay (eng. [mands’læi]), burmes.
Mandale, handelsby i det indre af Burma
ved Irrawaddy; ca. 150 000 indb.
Jernbaneknudepunkt, flodhavn. Tidl.
kongeslot. NærM mange berømte buddhistiske
templer og pagoder. Grl. 1856-57.
Burmas hovedstad til 1885. Erobret af jap.
maj 1942 efter store ødelæggelser,
generobr. af brit.-ind. tropper marts 1945.

■Mandalselva, no. elv, Vest-Agder, gen-

nemstrømmer Mandalen og udmunder i
Skagerrak ved Mandal.
’mandan, indianerstamme i N-Amer., med
siouxsprog; typisk præriefolk, kendt for
sine grusomme manddomsprøver,
man’dan’t (lat. mandare betro), den, der
giver et hverv (mandat);’ manda’ta’r,
den, der påtager sig et hverv,
manda’ri’n (malaj, mantri rådgiver, af
sanskrit mantrin spåmand), eur. betegn,
f. embedsmand i gl. kin. kejserrige. Fra
T’ang-dynastiets tid (7.-10. årh. e. Kr.)
var m-erne, både civile og militære, delt
i klasser efter fornemhed, kendetegnet
v. forskelligt farvede knapper,
mandarinand (Aix galericu’lata),
farveprægtig, østasiat. and. Holdes ofte i
parker.

mandarinsprog (kin. kuan-hua
embedsmandssprog), vigtigste kin. dialekt, tales
N f. Yang-tse-kiang.
mandarintræ (’Citrus ’nobilis), i fam.
med citron og appelsin, giver spisefrugten
mandarin. Hjemstavn er Kina
ogCochin-Kina. Dyrkes nu i Middelhavslandene og
Amer. Frugterne små og affladede,
velsmagende; p. gr. af ringe holdbarhed
egner de sig ikke til forsendelse og
kommer derfor kun i små mængder på
verdensmarkedet,
man’da’t (lat. mandare betro), hverv,
fuldmagt. I folkestyrede lande var m
opr. den fuldmagt, et medlem af
folkerepræsentationen modtog af sine vælgere,
nu betegn, for rigsdagsmandens stilling.
Ved folketingsvalg i Danm. sondres ml.
kreds-m og tillægs-m.
mandatområder, betegn, f. tidl. ty.
kolonier og tidl. tyrk. områder, der efter
1. Verdenskrig overdroges til de sejrende
magter som mandater under
Folkeforbundet, der indførte særlig kommission
til kontrol med m-s admin. m blev:
Iraq (til 1932), Palæstina,
Transjorda-nien (selvst. kongerige 1946), alle under
Engl., Syrien under Frankr. (erkl.
uafhængig 1941, mandatstyre formelt ophørt
v. udg. af 1943, rømmet 1946); tidl. ty.
Stillehavsøer, som Japan delvis fik, og
Tyskl.s afr. kolonier, der deltes ml. Engl.,
Frankr., Belg., Sydafr. Union. Fra 1946
er overgang af m til
formynderskabs-system under FN indledet,
mandatsvig, ved straffeloven af 1930
indført forbrydelsesbegreb; foreligger
hvor en person i berigelseshensigt
misbruger en legitimation til at optræde på
en andens vegne. Straffen kan stige til
fængsel i 8 år.
manddrab, straffes efter straffeloven af
1930 med fængsel fra 5 år indtil på
livstid. Uagtsomt m straffes med bøde,
hæfte ei. fængsel indtil 4 år.
mandebod, i ældre da. ret den bod, som
manddraberen og hans slægt skulle
erlægge til den dræbtes slægt i anl. af
drabet. Opr. medførte manddrab ikke
nogen offentl. straf, men alene pligt til
at erlægge m. Efter Danske Lov anv.
m kun undtagelsesvis, men først ved
straffeloven af 1866 ophævedes den.
mandehul, renseåbning i dampkedler og
beholdere. Dækslet sidder indvendig og
presses af kedeltrykket og spændebolte
mod tætningsfladen.
mandel 1) bot., frø af m-træet. Kun på
krak-m er den tynde, skøre frugtskal
bevaret. Både bitre og søde m indeholder
m-olie, der udvindes ved presning. Ved
knusning, f. eks. tygning, af bitre m,
frigøres, ved en enzymatisk proces,
cyanbrinte (blåsyre). 2) med. (tonsilla), hvert
af de to m-formede legemer, der sidder
ml. ganebuerne, m er bygget af lymfoidt
væv og har en noget uregelm., kløftet
overflade, m er ofte sæde for betændelse,
navnlig hos børn.
Mandel [md’dæl], Georges (1885-1944), fr.
politiker. Nøje knyttet til Clemenceau i
1. Verdenskrig, øvede som kons.
løsgænger i Deputeretkamret stor
indflydelse. Min. f. post og radio 1934—36,
kolonimin. 1938-40; maj-juni 1940
in-denrigsmin. under Reynaud, der stolede
på M som en håndfast mand. Anklaget i
Riom-processen. Meddelt dræbt under
ty. fangetransport.
Mandelberg, Johan (1730-86), da.-sv.

maler; især dekorative rumudsmykn. i
da. slotte.

mandelolie, fed, ikke tørrende olie, der
udvindes v. presning af søde ei. bitre
mandler; søde mandler giver gnmst. 45 %,
bitre 38 % olie. m er klar, gullig, med
behagelig smag. Presseresterne af søde
mandler anv. til sæbe og kosmetik, af
bitre mandler til fremst, af benzaldehyd
og bittermandelvand.

mandelsten, lavabjergart, hvis hulrum
og blærer er blevet udfyldt af mineraler
og danner mandellign. legemer.

mandelsyre, fenylglykolsyre. Fremst,
syntetisk udfra benzaldehyd og cyanbrinte.
Anv. i med.

mandelsæbe, sæbe 1) tilsat mandelolie;
2) parfumeret med bittermandelolie ei.
nitrobenzol; 3) fremstillet ved
forsæbning af mandelolie.

mandeltræ (A’mygdalus), slægt af
man-delfam.; små træer ei. buske med
lancetformede blade, blomster rosafarvede,
håret stenfrugt med læderagtigt kød;
alm. m (A. communis), sikkert
hjemmehørende i Lilleasien, dyrkes nu i Spanien,
Italien og S-Frankrig, nogle sorter giver
krakmandler; dværg-m (A. nana), 1 m
høj, er prydbusk i Danm.

Mandens Blad, da. ill. månedsblad,
udkommer siden 1935. Forretningsstof,
reklame; ofte i humoristisk form. Oplag
1948: ca. 25 000 ekspl.

’Mander, Karel van, d. ældre (1548-1606),
holl. maler og kunstnerbiograf. Bosat i
Haarlem, hvor han var Frans Hals’ lærer.
Forf. til Het Schilderboeck (1604), et
vigtigt kunsthist. kildeskrift.

Mander, Karel van, d. yngre (1579-1623),
holl. maler og tapetvæver, søn af K. v. M
(d. 1606). Arbejdede med tegn. til
gobeliner og startede g-fabrik. 1616 til Danm.,
hvor han for Christian 4. udf. en serie
gobeliner til Fr.borg med motiver fra
sejrene i den Skånske Krig. Gik tabt
ved slottets brand 1859, men
genfremstilledes efter tegn. af Christen
Overgaard.

Mander, Karel van, d. yngste (ca. 1609-70),
holl. maler, søn af K. v. M (d. 1623).
Efter faderens død i Kbh.; af Chr. 4.
sendt til Holl. for at videreuddannes.
1634 i Kbh. Rejse til Ital., hvor han
påvirkedes af Caravaggio. Senere hofmaler.
Var højtskattet af Fr. 3. og knyttedes til
kunstkammeret. Værker: epitafium over
Hans Numsens familie (Holmens kirke),
portrætter bl. a. af Hannibal Sehested og
Anders Bording (begge på Fr.borg), Prins
Svends Lig Bliver Fundet (kunstmus.,
udi. til Kronborg), det van Manderske
familiebillede (kunstmus. og Fr.borg).
Miniaturer.

’Manderström [-strø:m], Ludvig
(1806-73), sv. diplomat. Udenrigsmin. 1858-68,
optrådte efter Karl 15.s ønske
imødekommende over for Danmark, men var
betænkelig ved De Nationalliberales
politik; sluttede sig til de Geers og
Gripen-stedts neutralitetspolitik 1863, men gav
under brydningerne ml. konge og
ministerium ikke Hall noget klart billede af,
hvorledes Sv. måtte stille sig.

Mandeville [’mändavil], Bernard de (1670
-1733), eng. moralfilosof og satiriker.
Fremhæver i The Fable of the Bees or
Private Vices Public Benefits (1714)
egoismen som drivkraft i
samfundsudviklingen.

Mandeville [mö’dvil], Jehan de,
pseudonym for forfatter til yndet
rejsebeskrivelse, vistnok skrevet af en fr. læge
Jean de Bourgogne 1372, overs, til mange
sprog, også da. (1882).

mandhelg, i ældre da. ret den sikkerhed
mod pers. angreb, en mand havde krav
på. Mandhelgsfortabelse:
samfundets prisgivelse af en person, f. s. v.
angår mindre farlige angreb (mods.
fredløshed, der medførte fuldstændig
prisgivelse).

man’dibler (lat. mandere tygge), 1. par
mundlemmer, kindbakkerne, hos
leddyrene.

man’dibula (lat. mandere tygge),
underkæbe.

mandingo [-’dirçgo] ei. ma’linke,
hamitisk-blandet sudanfolk i Fr. V-Afr„ Gambia

2899

29OO

2QOI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free