- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2902,2903,2904

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - manchuer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mandjævning

mangrove

og Liberia. Agerbrugere,
muhamedanere.

mandjævning, egl.’ sammenligning ml.
mænd; oldn. kappestrid, hvorunder to
mænd søger at overgå hinanden med
pralerier.

mandligt rim, rim, hvori
rimkomponenten er en hovedtry-ksstavelse f. eks.:
lam-dam; mods. kvindeligt r:
lamme-damme,
mando’li’n (italiensk fra
græsk pandurä), et
strengeinstrument af luthgruppen.
Den neapolitanske m har |
4 dobbeltstrenge, den
milanesiske har 5. m spilles
med et plekter.
’mandorla (ital: mandel),
oval strålekrans om hellige
personer i billedlig
fremstilling, især anv. i
middelalderen.
Man’dragora, bot., d. s. s.
alrunerod.

man’dril’ (Man’drillus sphinx), stor,
kort-halet, vestafr.
bavian, det nøgne
snudeparti stærkt
farvet,
man’dri’n (fr.), en
metaltråd, der
indføres i bløde
katetre for at stive dem
af, ei. som indføres
i store kanyler for
at udfylde
hulrummet under
indstikningen,
man’drit (gr.
mån-dra et indelukke,
kloster), gr.-kat.
munk ei.
kloster-forstander.

mandsopdækning, forsvarssystem i
håndbold ei. basketball: hver forsvarsspiller
dækker sin bestemte modstander. Svarer
til trebackssystemet i fodbold,
mandstro (man antog tidligere, at roden
styrkede mandens seksuelle
kraft) (E’ryngium), slægt af
skærmblomstfam.,hvis
bladafsnit ender med torne.
Skærmen kurvformet. 200
arter; strand-m (E.
rnari-timum), blådugget med
lyseblå blomster, ved
strandbredder i Danm.; den anden
da. art bjerg-m (E. campestre) er
fredet. Et par arter dyrkes i haver,
mandtalslister, offentlige fortegnelser
over folkemængden inden for hver
kommune.

man’dæ’isk, aramæisk dialekt, som står
syrisk og sproget i den østbabyl. talmud
nær. Den m litt. stammer i sin nuv.
form hovedsagelig fra 7.-8. årh. e. Kr.
mandæ’ismen (mandæisk mandayyä
havende erkendelse), en rel., der op til
nutiden har haft menigheder i den nære
Orient. Dens opr. udgangspunkt har
været en hellenistisk, gnostisk sekt, der
har eksisteret før vor tidsregnings beg.
Iøvr. findes elementer fra babylonsk,
persisk og jødisk rel., fra manikæisme,
islam og kristendom.
Mandø [manø’], da. ø i Vesterhavet, N f.
Rømø, ml. Knudedyb og Juvredyb; 6
km2; 172 indb. (1945).
manege
’næijaj (fr., af ital. maneggio
ridebane), ridekunst; rideskole; den [-cirkelformede plads i cirkus,
ma’né’r (fr. maniére måde),
fremgangsmåde; opførsel; stivnet udtryksmåde (f.
eks. hos en kunstner); ma’ne’rlig,
høflig, sømmelig.
’Manes ei. ’Di ’Manes (lat.), i rom. rel.
fællesbetegn. for de afdødes sjæle og
underverdenens guder, til hvilke viss-,
dage i febr. og maj var viet.
ma’nessiske håndskrift, efter
opbevaringsstedet kaldet det store
Heidelberghåndskrift. Det smukt ill. m rummer en
rig saml. ty. minnedigte. (Navnet m
efter samlingens grundlægger rådsherre
Rüdiger Manesse fra Zurich (1252-1304)).
Manet [ma’næ], Édouard (1832-83), fr.
maler. Elev af Couture. Hans første
værker Absinthdrikkeren, Frokost i Det

Gmnne og Olympia vakte en storm af
forargelse. I 1866 indføres M af Monet i
impressionisternes kreds. Han slår nu
ind på et decideret friluftsmaleri, skildrer
parisisk folkeliv og sejlsport-scener. Har
også malet portrætter og nature-morte,
bl. a. Studie til Kejser Maximilians
Henrettelse (1867, glyptoteket). (111.).
Ma’néthö (ca. 300 f. Kr.), ægypt. præst i
Heliopolis, skrev på græsk Ægypt.s hist.
fra sagntiden til persernes erobring af
landet; værket er tabt bortset fra citater
og udtog.

’Manfred, ital. Man’fredi (1231-66),
uægte søn af Frederik 2., fyrste af
Taranto og vicekonge i S-Ital. 1250,
konge af Sicilien 1258, hævdede
hohen-staufernes sag, til han faldt ved
Bene-vento mod Karl 1. af Napoli.
Mangalore (eng. [märjga’lå:]), ind.
Man-galüru, by i prov. Madras, Hindustan,
på Forindiens V-kyst; ca. 80 000 indb.
Havn med kaffeeksport,
man’ga’n (efter byen Mag nes ia i
Lilleasien), grundstof, kem. tegn Mn, atomnr.
25, atom vægt 54,9, vf. 7,2, smp. 1250°,
kp. 1900°, valens 2 (manganoforb.), 3
(manganiforb.), 4 (i mangandioksyd), 6
(i manganater) ei. 7 (i permanganater).
m er et meget hårdt, men skørt, hvidt
metal. Kem. ikke særlig bestandigt i ren
tilstand. Danner et stort antal kem.
forb., der alle er (ofte stærkt) farvede,
m forekommer sjældent frit, hyppigt
som kem. forb., især oksyder (pyrolusit
ei. brunsten Mn02, hausmannit Mn3Ot)
analogt med og ofte sammen med jern.
m fremst, aluminotermisk af et oksyd.
Frit m anv. især til legeringer med jern
(specialstål til værktøj m. m.) og med
tin (manganbronze), m-s kem. forb. har
talr. anv. til oksydationsmidler
(mangandioksyd og kaliumpermanganat) og forsk,
glas- og malerfarver.

Verdensproduktionen i 1938 var 2,65
mill. t. De største producenter var:
Sovj. 1 050 000 t (Nikopol i
Ukraine og Tjiatura i
Georgien)

Indien 492 000 t (Central Provinces
og v. Madras)

Sydafr. 239 000 t
Tyskl. 209 000 t (1937)
Guldkysten 172 000 t
Brasilien 137 000 t (Minas Gerais)

m er et nødv. grundstof for planter,
der optager 20-200 g pr. ha. På
neutralbasisk jord er m vanskeligt tilgængelig
for planter; der opstår nedsat
stofproduktion p. gr. af m-mangel. Havrens
lyspletsyge skyldes m-mangel.
Gødskning med 50 kg m-sulfat pr. ha afbøder
ondet.

manga’na’t, salt af mangansyre.
manganbronze, kobber-mangan
legering, anv. f. eks. til dampkedelarmatur,
manganbrunt, manganbister,
mangan-oksydhydrat, fremst, kunstigt og anv. til
malerfarve ei. fremst, direkte på
tavestoffer (tøjtryk, farvning). Ved glødning
fås en mørk nuance (mangansort), der
anv. som cementfarve, m må ikke
forveksles med u m b r a (mangan-fløjlsbrunt),
der er en meget anv. mangan- og
jernilte-holdig jordfarve,
man’ga’ndioksyd, brunsten,
mangan-peroksyd ei. manganover ilte, MnO2, findes
i naturen med vekslende vandindhold
(f. eks. pyrolusit). Sort til brunt pulver.

Anv. til klorudvikling, i tørelementer
(som depolarisator), til glasfabrikation og
til fremst, af andre manganforb.
mangangrønt, Bøttgers grønt ei. Rosen-

stiehls grønt, bariummanganat.
mangan(hårdt)stål, stål indeholdende
12% mangan; m er meget hårdt og
slidfast og anv. f. eks. til kæbeknusere og
møller.

man’gani-, salt af trivalent mangan,
manga’ni’n, kobberlegering med ca. 12%
mangan og 4% nikkel, der anv. som
mod-standstråd i elektr. instrumenter,
manga’nit, MnOOH, rhombisk, sort
mineral med metalagtig glans. Vigtig
manganmalm.

manganjern ei. ferromangan, et i
elektro-ovn fremstillet råjern med meget højt
(30-85%) manganindhold,
man’gano-, salt af divalent mangan,
man’ganosulfa’t, MnSO,, mangansulfat.
Lyserødt, krystallinsk stof med vekslende
mængde krystalvand. m fås v.
ophedning af mangandioksyd med svovlsyre.
Anv. i med., farveriet og
porcelænsmale-riet samt som supplement til
gødningsstoffer (jfr. mangelsygdomme),
man’ga’noversyre, HMnOt, er
ubestandig i fri tilstand. Saltene kaldes
permanganater og er intensivt rødviolette i
opløsning.

manganspat, MnC03 rosenrødt mineral
med glasglans, krystalliserer og spalter
isomorft med kalkspat.
mangansyre, //2A/n04, er ubestandig i fri
tilstand. Saltene, manganater, er grønne;
bariumsaltet anv. til malerfarve
(mangangrønt); kaliummanganat anv. til
fremst, af kaliumpermanganat.
mangantal, mål for jordens indhold af

mangan, led i jordbundsanalyser,
manganviolet ei. Nürnberg-violet, basisk

manganifosfat.
mangbetu [març’bætu], negerfolk med
sudansprog i N-Congo, indvandret
nordfra, blandet med hamiter. Agerbrugere,
menneskeædere, dygtige håndværkere,
mangehører, mikrofonanlæg med
forstærker og et antal øre telefoner, m
benyttes bl. a. ved døvstummeundervisning og
af FN, når en tale straks skal oversættes
til fl. sprog, idet hvert sprog da har sit
m-anlæg.
mangekant, d. s. s. polygon,
mangelsygdomme hos planter skyldes
mangel på næringstof, f. eks. kalium,
mangan ei. bor. Ved m hos mennesker
forstås særlige vitaminmangelsygdomme
(a vitaminoser),
mangeløv (Dry’opteris), slægt af
engelsød-fam., mest store bregner med fjersnitdelte
blade, sporehushobene sædv. dækket af et
nyreformet slør. 250 arter; i Danm. 7,
der især vokser i skove,
’manglebræt (ty.) ei. mangletrx brugtes

Édouard Manet: Frokost i Det Grønne.
(Louvre).

til at glatte det vaskede linnedtøj med.
m er ofte malet og udskåret med
ornamenter, navnetræk og årstal.
Mangold bladbede, en gl. kulturform af
strandbede. Bladene er fortrinlige anv.
som salat ei. spinat og er fremme på
årstider, hvor spinaten er mindre god.
’Mangor [-gå’r], Anna Marie, kaldet
Madam M (1781-1865), da.
kogebogsforfat-terinde. Hendes hovedværk Kogebog for
Små Husholdninger (1837) blev trykt i
40. oplag 1910 med i alt 220 000 ekspl.
mango’sta’ntræ (malajisk mangustan)
(Garcinia mangostand), tropisk frugttræ,
6-10 m højt, aflange, tykke blade.
Frugten et kugleformet, rødt bær m. 5-7 frø.
Malacca og Sundaøerne. Nærstående
arter af slægten Garcinia findes i trop
Afrika og trop. Asien,
’mangotræ (malajisk) (Man’gifera), i
slægt med citron og appelsin;
stedsegrønne træer, med lancetformede,
læderagtige blade. Stenfrugt, som af
almindelig m (M. indica) spises i troperne
(mango).

man’grove (sp. mangle tropisk træsort +
eng. grove lund), en art sumpe, der er alm.
udbredt langs trop. haves kyster, hvor

2902

2903

2904

Mandolin.

Mandril med unge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free