- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2908,2909,2910

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - manchuer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mann

mantel

Heinrich Mann. Thomas Mann.

Forinden fl. kampskrifter udg. M
Goetheromanen Lotte in Weimar (1939) og den
fiktive kunstnerbiogr. Doktor Faustus
(1947). Nobelpris 1929. (Portræt).

Mann [män], Tom (1856-1941), eng.
socialist (fra 1885). En af lederne ved
dokstrejken i London 1889, siden agitator og
fagforeningsleder. 1901-09 i Australien,
ledede 1932 hungermarch af arbejdsløse
mod London.

Mann, Tor (f. 1894), sv. kapelmester, opr.
violoncellist. 1922-24 dirigent ved
Mal-mös symfoniork. 1924 leder af Gøteborgs
symfoniorkester, 1939 ansat ved
Radio-tjänsts musikafd. i Sthlm. 1945 prof. ved
musikhögskolan i Sthlm.

’manna (hebræisk), betegn, for søde
stoffer, der fås af forsk, planter. Den alm.
anv. m fås af m-ask (Fraxinus ornus); i
S-Eur. anv. den som afførende middel.
Hvad bibelens m var, vides ikke med
bestemthed, måske m-lav (Lecanora
esculenta), måske størknet saft af
Tama-rix. Det, der i Danm. kaldes m, er
frugterne af elm.

manna-græs (Gly’ceria ’ßuitans), et
topgræs af slægten sødgræs, alm. på fugtige
steder i Danm. Frugterne har været
brugt som gryn (manna-gryn). -
Handelsvaren manna-gryn fremstilles nu
af hvede.

mannaskjoldlus (Gossy’paria
man’nife-ra) lever på tamarinder; østl.
Middelhavslande. Træets saft trænger ved m-s
stik ud og stivner til lange tråde (manna).

Manneken Pis [’manaka] (flamsk
manneken lille mand), springvandsfigur i
Bruxelles, udført 1619 af Jéröme Duquesnoy.
Skal være rejst af forældrene til en lille
dreng, der var blevet borte, men fandtes
forrettende sit ærinde der, hvor fig. står.
Kopi i Bogense.

mannequin [mana’kæi;] (fr., af holl. =
manneken lille mand), 1) en trædukke
med bevægelige lemmer; 2) ung kvinde,
der i modehuse fremviser de nyeste
modeller.

’Mannerheim, Carl Gustaf (f. 1867), fi.
politiker, marskal. Friherre; russ.
general under 1. Verdenskrig; slog m. ty.
hjælp den »røde« arbejderrejsning i
Fini. ned 1918, fi. rigsforstander 1918-19,
fik allieret godkendelse af fi. ståt. 1931
form. f. forsvarsråd, der gennemførte
befæstningsanlæg v. sovj. grænse.
Øverst-komm. under krigene 1939—44, blev aug.
1944 v, særlig lov valgt til præsident af
rigsdagen efter Ryti, gennemførte sept.
s. å. våbenstilstand. Syg fra marts 1945,
angrebet for medansvar for tyskvenlig
politik efter 1940, 1946 afløst af
Paasi-kivi. (Portræt).

Mannerheim-linien, befæstet linie over
Det Karelske Næs, bygget af finnerne
1939, 20-25 km fra daværende grænse.
Kaldtes M af udenlandske journalister.

’Mannesmanns valsning, opf. af de ty.
brd.Max (1857-1915) og Reinhard
(1856-1922) Mannesmann i 1890, anv. til
valsning af sømløse rør af massive emner v.
hj. af et valseværk m. skråtstillede valser.
Anstrenger materialet stærkt, derfor
foretrækkes andre metoder ofte.

Mannheim [’manhaim], ty. by i
Württem-berg-Baden, ved Neckars udmunding i
Rhinen, over for Ludwigshafen; 212 000
indb. (1946). Vigtigt trafikknudepunkt;
stor flodhavn, handel, alsidig industri.
Anlagt i 18. årh.; indre by har snorlige
gader. Ca. 40 °/a ødelagt under 2.
Verdenskrig.

’Mannheim, Karl (1893-1947), ty.
sociolog; jøde. prof. i Heidelberg 1926-30, i

G. Mannerheim. H. E. Manning.

Frankfurt a. M. 1930-33, efter 1933 i
London; den vigtigste repræs. for den
såk. videnssociologi, der med
udgangspunkt i den materialistiske
historieopfattelse eftersporer videnskabens
afhængighed af dens stilling i samfundet og af
dettes beskaffenhed samt rejser det
spørgsmål, om man af denne
afhængighed kan drage slutn. m. h. t. de vidensk.
resultaters troværdighed. Hovedværker:
Jdeologie und Utopie (1929) og Mensch
und Gesellschaft im Zeitalter des Umbaus
(1935).

’Mannheimerskolen, en samling
komponister, der omkr. midten af det 18.
årh. var knyttet til Mannheim. Har
haft stor bet. for symfoniens udvikling.

Manniche [’man’ika], Amer Ludvig
Kalde-mar (f. 1867), da ornitolog. Deltager i
Danmarksekspeditionen til Grønl.
Arbejder om Ø-Grønlands fugle. Håndbøger
over Danm.s fugle og da. jagt.

’Manniche [’man’ika], Peter (f. 1889), da.
højskolemand, grundlægger og leder af
Den Internat. Højskole (1921) og Den
Internat. Ungdomsskole i Helsingør
(1942).

Mannin [’mänin], Ethel (f. 1900), eng.
forfatterinde med socialistiske og
psykoanalytiske synspunkter. Kendt er den
sensationelle selvbiogr. Confessions and
Im-pressions (1930; da. En Moderne Kvindes
Bekendelser, 1932).

Manning [’mänir?], Henry Edward
(1808-92), eng. kardinal. Førtes af
Anglokatoli-cismen over til Rom (1851),
nyorganise-rede den kat. kirke i England.
Ærkebiskop af Westminster (1865), forkæmper
for ufejlbarhedsdogmet; til løn derfor
kardinal (1875). (Portræt).

man’nit (af manna), CeHt(OH)t,
heksava-lent alkohol forekommende i mange
planter, f. eks. i manna-asken. Kan fremst, af
dennes indtørrede saft (manna), af
hvilken den udgør en stor del. Nær beslægtet
med visse kulhydrater (heksoser) og kan
oksyderes til fruktose og mannose. m
fremst, nu også ved eleklrolytisk ei.
direkte brintning af druesukker. Anv. i
tyggegummi, som flusmiddel ved
lodning, i skokræm, og dens estere bl. a. som
emulgeringsmidler for næringsmidler. Anv.
desuden til fremst, af nitromannit.

man’nose, C6Wu06, heksose, som kan
dannes af og omdannes til mannit.

Mannyöshü [-jo:Ju:] (jap:
titusind-blads-samlingen), betegn, for en antologi jap.
digte (ca. 4500 af forsk, digtere fra ca.
670-760) fra ca. 760 e. Kr.

’mano (ital.), hånd; m ’destrå, højre
hånd; m si’nistra, venstre hånd.

Manoel [mä’nwæl], portug. for Emanuel.

mano’me’ter (gr. manös tynd + -meter),
apparat til måling af trykket af
indespærret luft, bestående af U-formet glasrør
med kviksølv. Højdeforskellen ml.
kviksølvoverfladerne angiver da, hvor meget
trykket er over ei. under atmosfærens
tryk. I tekniske m anv. et bøjet metalrør
med elliptisk tværsnit (bourdonrør), som
retter sig lidt ud ved overtryk og bøjes
lidt mere ved undertryk, hvilket
overføres til en viser.

Manon Lescaut [ma’nä læ’sko], roman af
Prévost d’Exiles, udg. 1731. Ligger til
grund for Puccinis opera af samme navn
(1893) og Massenets operaManon (1884).

Man’resa, sp. by 50 km NV f. Barcelona;
36 000 indb. (1940). Jernudsmeltning,

tekstil- og kemikalieindustri.

Manrique [man’rikæ], Jorge (o. 1440-78),
sp. digter, berømt for Coplas de Jorge
Manrique (1476) ved faderens død, der

dybt poet. behandler menneskelivets
forgængelighed.

’Mansa, J. L. (f. 1901), da. ingeniør, prof.
i maskinlære ved Polyt. Læreanstalt
1940.

mansardetage, øverste etage i et hus
med mansardtag, d. v. s. et tag med
knækket fald, opkaldt efter den fr.
arkitekt François Mansart; den nedre
tagflade er næsten lodret, hvorved
skråvægge undgås i m.

Mansart [md’sa:r], François (1598-1666),
fr. arkitekt. Bl. hans arb., der viser
tilknytning til både fr. renæssance og ital.
klassicisme, er især kendt kirken Val-de-.
Grace i Paris (1645-65) og lystslottet i
Maisons-Laffitte (1642-51).

M an sar t JulesHardouin-[ar’dwæ mä’sa :r],
(1646-1708), fr. arkitekt; nevø af M.
Udnævntes af Ludvig 14. til generaldirektør
f. Frankr.s offentlige bygn. Hovedværker:
fuldendelsen af Versailles, den let
barokprægede Invalidekirke (1680-93) og
planlæggelsen af de parisiske pladser Place des
Victoires og Place Vendöme.

’Mansfeld [-fælt], lille ty. by i
Sachsen-Anhalt; brydning af kobbermalm. 3000
indb. (1939).

’Mansfeld, Ernst, greve af (1580-1626),
ty. lejetropfører i 30-årskrigen på protest,
side. Tapper; ondartet plyndrer; usikker
forbundsfælle for Christian 4.

Mansfield [’månsfkld], by i Midt-Engl.
SØ f. Sheffield, 51 000 indb. (1948).
Tekstil-, skotøjs- og maskinindustri.

Mansfield [’mänsfi:ld], Katherine
(1888-1923), eng. forfatterinde. M-s noveller,
samlingerne Bliss (1920), The Garden
Party (1922), The Dove’s Nest (1923) og
Something Childish (1924) er gengivelser
af stemninger ei. sjælelige tilstande.
Beundret og efterlignet af mange
samtidige eng. novelleforf.

Mansion-House [’mänjsnhaus] (eng.,
egl. herregård), embedsbolig for London
Citys borgmester, Lord Mayor, beligg. i
City over for Bank of Engl.

’Manstein [-Itain], Fritz von, egl. von
Lewinsky (f. 1887), ty. general. Erobrede
Sevastopol 1942, s. å. generalfeltmarskal
og chef f. sydl. armeer på Østfronten.
Søgte feb.-marts 1943 at standse sovj.
offensiv ved modangreb, generobrede
forbigående Harkov; ledede sydhæren til
apr. 1944, da den var drevet ud af sovj.
område. Fanget af De Allierede 1945.

Mansüra [män’su:rä], ægypt. by i Nilens
delta; 103 000 indb. (1947).

Mantegna [-’tenja], Andrea (1431-1506),
ital. maler. Påvirket af Donatello og af
J. Bellini. Knyttet til Gonzaga’ernes hof
i Mantova. Fresker til Eremitanikirken i
Padova og i C amer a degli S pos i i
Castello diCorto i Mantova. Cæsars Triumf,
9 limfarvebilleder, findes i Hampton
Court, Kristus som den Lidende Forsoner
(kunstmus., Kbh.). (111.).

’man’tel (ty., af lat. mantellum), kappe;
tekn. om ydre, omsluttende dele af forsk,
genstande, f. eks. dampkappe på
damp-cylinder.

Andrea Mantegna: Den Hellige Sebastian.
Detaille af freske i Ca’ d’ Or o, Venezia.

2908

2909

29IO

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free