- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2914,2915,2916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maracaibo-golfen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maracaibo-golfen

Marduk

Jean Paul Marat. G. Marconi.

borer i kystsletten (og har raffinaderier
på Curaçao), Gulf Oil Co. har koncession
på at bore i det låve vand (indtil 5 m) i
et område langs med Shell-feltet
(raffinaderier på Paraguanå-halvøen) og
Standard Oil har sikret sig ret til at bore i
den øvrige del af Maracaibo-søen
(raffinaderier på Aruba).

Maracaibo-golfen, bugt af Caraibiske
Hav ml. Guajira-halvøen i Colombia og
Paraguanå-halvøen i Venezuela.
Fortsættes mod S i Maracaibo-søen.

Marais [ma’ræ] (fr:sump), 1) populær
betegn. for moderat mellemparti i
Nationalkonventet 1792-95; 2) arrondissement i
Paris.

Marajö, Ilha de [iljadimara’33], lav ø i
Amazonas’ munding; 42 000 km1; ca.
80 000 indb.

Maramure; [-’murej], landskab i
NV-Rumænien.

’Märana’thä (aramæisk), Herren
kommer, ei. Herre, kom!, 1. Kor. 16,22,
sikkert ofte anv. udråb i oldkirken.

Maranhäo [marce’njæu], ståt i
NØ-Brasilien; 459 600 km!; 1381 000 indb.
(1946). Hovedstad Säo Luiz. Produkter:
kvæg, gedeskind, bomuld, carnaubavoks.

Maraiiön [-’njan], Amazonas kildeflod (i
Peru).

Ma’ranta (efter ital. læge B. Maranta
(d. 1554)), slægt nær Canna-fam. Et par
arter med brunplettede blade er alm.
som stueplanter.

maranta stivelse (arrow-root), en af
Maranta arundinacea (der dyrkes i Vestind.)
udvundet stivelse.

maraschino [-’ski:no], en sød, hvid,
stærkt aromatisk likør; fremstilledes
først i Zara i Dalmatien af sure kirsebær
(maraska-kirsebær).

ma’rasmus (gr.-lat.), svækkelse,
afkræftelse. m se’nilis, alderdomssvækkelse.

Marat [-’ra], Jean Paul (1744-93), fr.
politiker. Opr. læge, grl. 1789 bladet
L’ami du peuple (Folkevennen). Populær
i Paris, ansås (med urette) for folkets
ubestikkelige forkæmper; havde uden at
høre til lederkredsen ansvar for
rædsels-perioden, idet han ustandselig krævede
henrettelser. Myrdet 13. 7. 1793 i sit
badekar af Charlotte Corday; fejret som
demokratiets martyr til
stemningsom-svinget efter 1794. (Portræt).

Ma’rätht, nyind.. arisk sprog afledt af
mahäräshtri, tales af de såk. mahratter,
befolkningen ved kysten af Det Arabiske
Hav omtr. fra Damäo til forbi Göa, og
den nordl. del af Deccan; ca. 19 mill.
mennesker.

’Marathon (gr. Mara’thön), oldgr. by i
Attika, hvor athenerne under Miltiades
490 f. Kr. slog perserne under Datis og
Artafernes.

marathonløb, løb på landevej, 42,195
km. Indstiftet 1896 til minde om den
gr. soldat Feidippides, der efter den gr.
sejr over perserne skal have løbet denne
distance - fra Marathon til Athen - i
fuld rustning, hvorefter han faldt død om.
m er det længste løb på det olympiske
program. Olymp, rekord 2 t. 29 min.
19,2 sek. (K. Son, Jap., 1936).

Ma’ratti, Carlo (1625-1713), ital. maler.
Virksom i Rom. Har malet monumentale
rel. billeder og portrætter.

’Marburg
rkj, 1) ty. by i Hessen, ved
Lahn; 29 000 indb. (1939). Univ. (grl.
1527). Talrige velbevarede gl. bygninger;
2) ty. navn på den jugosl. by Maribor.

Marburg-artiklerne, overenskomst fra
1529 ml. Luther og Zwingli om en række
dogmatiske punkter; kun i nadverlæren

var der uenighed, selvom begge tog
afstand fra Rom. M er et vigtigt led i
den protestant, bekendelsesdannelse.

Marburgerskolen, filos. ny-kantiansk
retning, grl. af H. Cohen i Marburg.
Betoner det aprioriske i al [-åndsvirk-somhed.

Marc [mark], Franz(1880-1916), ty.maler.
Medarb. ved »Der blaue Reiter« og
påvirket af Kandinskij. Ekspressionistiske
dyrebilleder.

Marcabru(n) [-’bry(n)], (12. årh.),
proven-çalsk satirisk digter.

Marcantonio, Raimondis fornavn, ofte
anv. som hans kunstnernavn.

mar’cato (ital.), mus., markeret, stærkt
fremhævet.

’Marc Au’re’l, (da.) navneform for d.
rom. kejser Marcus Aurelius.

Marcel [-’sæl], Étienne (dræbt 1358),
oldermand for Paris’ købmandslav, søgte
1356-58 at hævde borgernes indflydelse
gnm. stænderforsamlingen, efter at
adelen var kompromitteret ved nederlaget
ved Poitiers.

marceline [marsa’li’n] (fr.), tyndt,
lærredsvævet, glansfuldt silketøj (til foer i
damehatte, dekoration osv.).

Mar’cellus, rom. slægt: 1) Marcus M
(d. 208 f. Kr.), kaldet Roms Sværd, slog
222 f. Kr. de galliske insubrer, kæmpede
heldigt m. Hannibal 215, erobrede
Syrakus 214-212. - 2) Marcus M, konsul
51 f. Kr., Cæsars modstander. - 3)
Marcus M (d. 23 f. Kr.), svigersøn og
søstersøn af Augustus, som i hans navn
byggede M-s teater i Rom år 11 f. Kr.

Mar’cellus (d. 374), biskop i Ankyra,
kirkefader; regnes ikke ubetinget for
ortodoks; hans treenighedsforståelse var
»økonomisk«, d. v. s. dogmet udfolder sig
først gnm. frelseshistorien, ikke på
forhånd som en metafysisk kendsgerning.

march [-1] (fr. marche gang, march), 1)
vandring; troppers tilbagelæggelse af en
strækning til fods, til hest, til vogns;
tilbagelagt strækning. Parade-m og
fane-m, kunstgang brugt ved
honnør-afgivelse; 2) musikstykke, der angiver
tempoet for en marcherende skare; opr.
kun anv. i militærvæsenet, nu også
kunstform i musikken. Alt efter karakteren
talér man om fest-m, triumf-m,
sørge-m o. 1.

March [marx], ty. navn på floden Morava,
Cechoslov.

March [mark], Auzias (ca. 1397-1458),
katalansk digter, berømt for sine
kærlighedsdigte, kaldet »katalanernes Petrarca«.

March [martj], Fredric (f. 1897), arner,
filmskuespiller. Ved Theatre Guild i N♂w
York, 1928 til filmen, hovedsagelig i
lystspil, karakter- og folkekomedie, bl. a.
»Dr. Jekyll og Mr. Hyde« (1932), »At
Elske« (1933), »Sørøveren« (1937).
Fremragende præstationer i »Du skal Elske din
Næste« (1940) og »De Bedste År« (1947).

Marchand [mar’Jö], Jean Baptiste
(1863-1934), fr. officer, opdagelsesrejsende.
Trængte 1897-98 fra Congo og Oubangui
frem til Nilen ved Fashoda, hvor det
fr. flag måtte stryges igen efter konflikt
m. Engl. sept. 1898, og videre over
Abes-sinien til Djibouti.

Marche [’marke] (ital: markerne),
mel-lemital. landsdel ved Adriaterhavet S f.
Posletten; 9695 km2; 1 352 000 indb.
(1947).

marche funébre [’marl fy’næ:br] (fr.),
sørgemarch.

marchen mod Rom,
massedemonstration af fascister okt. 1922, planlagt for at
tage magten, gennemført uden kamp, da
Viktor Emanuel forinden havde søgt
forståelse m. Mussolini.

Marchesi [-’ke:zi], Mathilde de Castrone
(1826-1913), ty. sangerinde
(mezzosopran) og sangpædagog. Bosat 1854 i
Wien, 1881 i Paris.

Marchfeld [’marxfælt], lavslette ml.
Donau og March.

March ofTime [’mart! av ’taim], betegn,
for en dokumentarisk anlagt
filmproduktion, påbegyndt 1937 af det arner,
tids-skr. »Time«. Behandler i kortfilm emner
(f. eks. Folkeforbundet ei. Balkan) ud
fra polit., sociologiske ei.
landbrugsmæssige synspunkter.

marchorden, orden hvori mil. styrker går
(rider, kører) ei. en flåde sejler.

marciale [mar’tjale] (ital.), mus.,
marchagtig.

Marci’anus, gr. Markianås (396-457),
byzantinsk kejser 450-57; stammede
fra Thrakien (se tavlen Antik
Billedhuggerkunst).

marci’pa’n [-si-] (ital. marzapane en vis
vægt, vist egl. arab.), fremstilles af
skoldede og (ml. gummivalser) »smuttede«
med porcelænsvalser meget fint revne og
derefter i åbne dampopvarmede
kobberkedler (m. røreværk) ristede søde
mandler; den fremkomne råmasse æltes med
sukker. Et lign. produkt, bittermasse,
fremst, enten af bitre mandler ei. af
abrikos- og ferskenkerner.

Mar’coni, Guglielmo (1874-1937), ital.
radiotekniker. Udførte de første forsøg med
telegrafi ved Hertz-bølger i Bologna 1895,
og anses for radiotelegrafens opfinder.
Opnåede trådløs forbindelse over
Atlanterhavet 1901. Nobelpris 1909. (Portræt).

mar’conirig, d. s. s. bermudarig.

Marco Polo, se Polo, Marco.

Marcus,Aage (f. 1888), da. kunsthistoriker;
1928 bibliotekar v. kunstakad.s bibl. Har
bl. a. udg. Leonardo da Vinci (1940), Den
Blå Drage (1941), Billedkunsten (1942).
Udsendte som forlægger 1919-24 en række
kunst- og kulturhist. værker.

’Marcus Au’relius (121-180), rom.
kejser 161-180,
adopteret af Antoninus
Pius; skønt
filosofisk skolet
freds-tilhænger (stoiker)
måtte han føre
(sejrrige) krige m.
par-therne og
germanerne (markoman-nerkrigen). - Skrev
det filos. skrift:
Tanker til sig selv
(da. 1929). - Gift
med Faustina den yngre.

Marcussen, Poul Kedel (f. 1907), da.
dermatolog; 1944 overlæge ved Kbh.s
Kommunehospital.

Marcussen & Søn, da. orgelbyggerfirma,
Åbenrå, grl. 1806 af Jørgen M.
(1781-1860). Har bl. a. fremstillet orgler til
domkirken i Lurfd og Statsradiofoniens
koncertsal.

Marcus-søjlen, en til minde om Marcus
Aurelius (d. 180) og hans hustru Faustina
ml. 180 og 193 rejst 30 m h. æressøjle på
Piazza Colonna i Rom; M er udvendig
smykket med et spiralbånd af
relieffrem.-stilling af kejserens krige. Den blev 1589
restaureret af pave Sixtus 5., der foroven
lod opstille en statue af apostelen Paulus.

Marc-Wogau [-’vo:gau], Konrad (f. 1902),
sv. filosof. Har bl. a. skr. Inhalt und
Um-fang des Begriffs (1936), Vier Studien zu
Kants Kritik der Urteilskraft (1938), Die
Theorie der Sinnesdaten (1945).

Mar del ’Plata, havneby og badested i
Argentina, 400 km S f. Buenos Aires;
85 000 indb. (1945). Om sommeren 400 000
turister.

Mar’donios, Dareios l.s svigersøn, ledede
492 f. Kr. et flådetogt mod Grækenland;
led skibbrud ved Athos. Faldt i slaget v.
Platææ 479 f. Kr.

’Marduk, babyionernes hovedguddom,
opr. Babylons lokalgud. Hans tempel i

Marekat.

2914

2915

2916

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free