- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2917,2918,2919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maracaibo-golfen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mare

Margård

Marehalm.

Babylon var Esagila; her hyldedes han i
den store rituelle digtning Enuma elish.
mare, i folketro et kvindeligt væsen, der
fødes af en kvinde, som for at undgå
fødselsveer er krøbet gnm. en aftrukket
hestehud.
Mare, Walter de la, se De la Mare.
’mare ’clausum (lat. mare hav, clausum
lukket), indhav omgivet af en enkelt
stats territorium og derfor ikke omfattet
af grundsætningen om havets frihed.
Marées [ma’re:], Hans von (1837-87), ty.
maler. Har fortrinsvis malet billeder med
mytol. figurer i mørkladne
fantasilandskaber. Dekorative fresker i Napolis zool.
institut. Desuden portrætter,
marehalm (1. led beslægtet m. lat. mare
hav) (’Elymus), slægt af græsfam. med
stive stængler og blade. 30 arter; sand m
(E. arenarius) med blå-1
grønne blade, alm. i
Danmark langs klitter ogj
sandstrand; plantes, hvor
sandflugten er dæmpet,
for at forebygge
vindbrud.

marekatte
(Cercopi’the-cus), slanke langhalede
afr. aber, lever i træer.
(111. sp. 2916).
’Mare ’liberum (lat. mare
hav, liberum frit), titel
på et afGrotius 1609
udgivet skrift, i hvilket
grundsætningenom havets
frihed gjordes gældende.
Maremme [-’rem:e] (ental:
Maremma, af lat.
ma’riti-mai), ital. betegn, for sumpstrækninger
langs Det Tyrrhenske Hav.
Maren, da. kvindenavn, af
helgenindenavnet Marina.
Ma’rengo, nordital. landsby, kendt for
slaget 14. 6. 1800, hvor Bonapartes
tropper først veg for østrigerne, men sejrede
da Desaix’ tilkaldte styrker nåede frem.
ma’rengo, ital. kødret, spec. kylling ei.
ung høne; men også andre kødsorter
tilberedes efter samme princip: det
itu-skårne kød oliesvitses med en anelse
hvidløg og paprika og efterdampes med sky,
hvidvin og tomat. Som garniture
anvendes champignon, trøffel og oliven,
ma’rengo, tykt, mørkegråt, meleret
uldstof til herreklæder,
ma’rengs (fr. meringue), søde
æggehvidekager med forsk, smagstilsætning.
mareo’gra’f (lat. mare hav + -graf),
instrument, der registrerer vandstanden i
have, søer o. 1.
mareridt, natlige angstfornemmelser, der
if. folketroen skyldes en mare, som sætter
sig på den sovendes bryst.
Mareth-linien [ma’ræt-] (efter oasebyen
Mareth), fr. forsvarslinie i sydl. Tunis S
f. Gabes, anlagt i 1930erne mod angreb fra
ital. Libyen. Efter ty.-ital. besættelse af
Tunis nov. 1942 besat af Rommel jan.
1943, gennembrudt af Montgomery i
slytn. af marts s. å.
Marfa’ni’l, NHlCH1CiHiSOtNHl,
sulfonamid med særlig stærk virkning mod
anaérobe bakterier.
Mar’forio, antik statue af flodgud, der
middelalderen igennem stod v. indgangen
t. Cæsars og Augustus’ forum i Rom
(også kaldet Mars’ forum, hvoraf
formentlig navnet). Flyttedes ca. 1570 til
Piazza Navona, hvor der ml. M og
nabogruppen Pasquino udveksledes spydige
epigrammer på påhæftede sedler.
Margaret Rose[’ma :g(a)rit ’rouz] (f. 1930),
eng. prinsesse. Yngste datter af Georg 6.
af England.
Marga’retha (f. 1899), prinsesse, datter af
prins Carl af Sv. og Ingeborg af Danm.,
ægtede 1919 prins Axel af Danm.
marga’rine (gr.mdrgaron perle), spisefedt,
smørlign. produkt af raffinerede
vegetabilske og/el. animalske fedtstoffer. Til
fremst, anv. hyppigst kokosfedt, endv.
jordnødolie, bomuldsfrøolie, sojaolie,
sesamolie og enkelte andre. Af animalske
fedtstoffer bruges okse- og svinefedt samt
hvalolie. Olierne hærdes, hvorved smp.
stiger til 30-50° C, og den særprægede
lugt og smag forsvinder. De
sammensmeltede fedtstoffer emulgeres i skummet-

mælk, og der tilsættes salt, vitaminer,
lecitin, farve- og smagsstoffer, hvorefter
emulsionen afkøles (i større fabr. på
roterende køletromler), æltes og emballeres.
Fabrikationen af m er underkastet særl.
lovbestemmelser, sål. kræves i Danm.
vitaminisering efter bestemte forskrifter
samt et vist indhold af sesamolie som
»røbestof«, der let kan påvises.
Emballagen skal mærkes »Margarine«.

Den første da. m-fabrik (OttoMønsted)
anlagdes i 1883.

Verdensproduktionen i 1938 var
1 270 000 t. De vigtigste producenter var
Tyskl. 408 000 t, Engl. 212 000 t, USA
1 750 000 t, Danm. 81 000 t (1947:
26 400 t, 1948: 54 600 t), Holl. 71 000 t,
Sv. 59 000 t og No. 55 000 t.
Margarine-Compagniet M. C., A/S,
Kbh., oprettet 1947, fælles salgs- og
for-delingsselskab f. Otto Mønsted A/S, Kbh.,
Margarinefabriken Alfa A/S, Vejen,
Solo-fabriken A/S, Sønderborg, Korsør
Margarinefabrik A/S, Korsør.
Fordelingskonto-rer i Kbh., Vejen og Århus. Salget
androg ved starten ca. 50 % af det
samlede da. margarineforbrug. Efter M-s
start omdannedes fabrikken i Korsør til
emballagefabrik og Otto Mønsteds
fabrik i Århus afvikledes (1949).
margarineost, erhvert ostefabrikat, hvori
indgår fedtstof, der ikke er fremst, af
mælk (lovfæstet),
marga’rit (gr. margarités perle),

H^CaAltSi^O^, perlemorsglinsende gråt
mineral hørende til sprødglimmerne.
marga’ritter (gr. margarités perle), perle-

snorformet anordnede globulitter.
Margate [’ma:git], badested og fiskeriby
på NØ-spidsen af Kent, SØ-Engl. 42 000
indb. (1948).
Margesson [’ma:d3isn], David R., (1942)
1. Viscount of Rugby (f. 1890), brit.
politiker. Underhusmedl. (unionist) 1922
-23, 1924-42; krigsmin. (eft. Eden)
1940-febr. 1942.

’mar’gin ei. margen (lat. margo rand), 1)
den hvide rand uden om trykte ei. skrevne
sider i en bog ei. lign.; 2) spillerum,
forskel; ofte forskellen ml. to summer,
noteringer, priser, sål. ml. indkøbs- og
salgspris (d. s. s. brutto-avance).
margi’na’ler, randbemærkninger,
margin-notater,
margin-forretning, i børssproget en
terminsforretning, hvor kontrahenterne
hos trediemand deponerer et vist beløb
t. sikkerhed f. opfyldelse af deres
forpligtelser over for modparten. Den
kontrahent, kursudviklingen går imod, er
forpligtet t. at supplere sit indskud,
medens den anden evt. kan få udbetalt
en del af sit indskud. ^
Mar’gre’t(h)e (gr. margarités perle),
kvindenavn, af helgenindenavnet
Margaretha. Blev i Danm. til Merete og
Mette. Formen Grete er kommet fra
middelnedertysk.
Margrethe Sam’biria (d. 1282),da.
dronning, datter af fyrst Sambor af Pommern,
1248 g. m. Christoffer 1., moder til Erik
Glipping, under hvis mindreårighed hun
regerede 1259-64.
Margrethe (1353-1412), da. dronning.
Datter af
Valdemar Atterdag.l
1363 g. m. Håkon
6. af No., styrede|
fra 1376 Danm.
og fra 1380 No.
for sin umyndige
søn Oluf, efter
hvis død hun
fortsatte regerin-1
gen, selv om
hendes søsterdatter-I
søn Erik af Pom-1
mern fra 1389
var konge i No..
og 1396 i Danm.
M fik 1385
hanseaterne til at
udlevere de skånske
slotte, 1386
sluttede hun forlig
m. Holsten, 1389
erobrede hun m.
sv. støtte Sverige

fra Albrekt af Mecklenburg, 1396
anerkendte også Sv. Erik som konge, og
1397 sluttedes Kalmarunionen ml. de tre
nord. riger. Indadtil forøgede hun
krongodset og kongemagten.

Margrethe (f. 1895), da. prinsesse, datter
af prins Valdemar af Danm. Ægtede 1921
prins René af Bourbon-Parma (f. 1894).

Margrethe Alexandrine porhildur Ingrid
(f. 16. 4.1940),da. prinsesse, ældste datter
af Frederik 9. (Portræt, fot. Lindquist).

Margrethe Fredkulla (fredspige) (d.
1117), datter af d. sv. konge Inge den
ældre, 1101 g. m. Magnus Barfod som
besegling af freden ml. Sv. og No., 1104
g. m kong Niels.

Margrethe (d. 1340), datter af Christoffer
2., 1324 g. m. kejser Ludvig 4.s søn
markgrev Ludvig af Brandenburg.

Margrethe af Anjou (1429-82), eng.
dronning; 1445 g. m. Henrik 6. af Engl.,
på hvis regering hun og hendes yndlinge
jarlen af Suffolk (til 1450) og dernæst
hertugen af Somerset havde
hovedindflydelsen 1447-55; fordrevet s. m. kongen
1461. Efter det mislykkede
restaurations-forsøg 1470-71 sad hun fængslet i Tower
til 1475.

Margrethe af Navarra (fr. Marguerite
de Navarre [-ga’rit da na’va:r]
(1492-1549), søster til Frans 1., titulær dronning
af Navarra. Havde en tid indflydelse og
beskyttede de fr. protestanter. Kendt for
novellesamlingen Heptaméron (1556; da.
udvalg 1944).

Margrethe af Valois (i Fr. kendt som
Reine Margot [ræn margo]) (1553-1615),
fr. dronning. Datter af Henrik 2. og
Katarina af Medici. 1572 g. m. Henrik 4.
(brylluppet gav anledn. til
Bartholomæus-natten); skilt 1599. Kendt for sin skønhed
og lærdom.

Margrethe af Parma (1522-86),
statholder i Nederl. 1559-67, uægte datter af
Karl 5. Ivrigt katolsk; afhængig
afGran-vella; kunne ikke holde oppositionen nede.

Margrethe af Østrig (1480-1530), datter
afMaximilian 1. af Habsburg, statholder
i Nederl. for sin nevø Karl 5. 1507-15
og fl. gange siden. Brevveksl, m. faderen
viser M som højt kultiveret personlighed,
ivrig f. dynastiet Habsburg; bidrog til
»damefreden« i Cambrai 1529 ml. Karl
5. og Frans 1.

Margrethe (1283-90), datter af Erik
Præstehader og Alexander 3. af Skotlands
datter M; en plan om ægteskab ml. M,
der 1286 blev Skotlands arving, og
Edvard 2. af England strandede ved M-s
tidlige død. Kaldet »The Maid of
Norway« (pigen fra No.).

Margrethe, eng. Margaret (1456-87),
skotsk dronning, datter af Christian 1.,
1469 g. m. Jakob 3. af Skotland.

Margrethe, sv. Margareta, (d. 1341), sv.
dronning, datter af Erik Glipping, 1298
g. m. kong Birger.

Marguerite [marg(3)’rit],fr. navn svarende
til Margret(h)e.

marguerite [marga’rit] (fr., af gr.
margarités perle), betegn, for
krysantemumarter, især hvid okseøje, bruges også om
gåseurt og kamille.

Margueritte [mar’grit], 1) Paul
(1860-1918), fr. forfatter, har s. m. broderen
Victor skrevet romaner og fortællinger
:om Le désastre (1898) og Poum (1897).
Brød med naturalismen; 2)Victor
(1867-1942), fr. forfatter, broder til 1), skrev
alene bl. a. La garçonne (1919).

Margård, hovedgård NV f. Odense, nævnt
fra 1314. Har bl. a. tilhørt slægterne
Grüner og siden 1763 Schøller. Hoved-

Prinsesse Margrethe. Prinsesse Marie.

2917

Dronning Margrethes
sarkofag i Roskilde.

2918

2919

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free