- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2920,2921,2922

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marheineke ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marheineke

Marie af Medici

Margård.

bygn. fra 1745 af J. G. Rosenberg,

Mair’heineke, Philipp (1780-1846), ty.
evang. teolog og kirkehistoriker.
Hegeli-aner, ville vise kirkelærens
overensstemmelse med fornuften. Mange forbindelser
i Danm., bl. a. Martensen.

’mari, tjeremissernes betegn, for sig selv;
jfr. Mari-republikken.

Ma’ri’a, Jesu moder; if. Ev. en fattig, ung
pige fra Nazareth, som ved overnaturlig
undfangelse blev moder til Jesus;
trolovet med Josef, med hvem hun senere
fik 4 sønner. - I kunsten har M-s liv
siden oldtiden, navnlig i ital. kunst, været

Danmarks ældste Mariabillede (ca. 1100),
fundet i Randers Fjord.

et dominerende motiv (ældste bevarede
billede fra Roms katakomber, beg. af
2. årh.); hendes liv skildres fra fødsel til
død og himmelkroning, fortrinsvis de
afgørende situationer i hendes liv som
moder: bebudelsen, jomfruen med barnet
(Madonna-billeder), ofte omgivet af den
heil. familie, og M sørgende over Jesu lig
(pietå).

Maria, søster til Martha, lyttede til Jesus,
mens Martha gjorde sig »bekymring og
uro med mange ting«, Luk 10,38-42.

Maria 2. da 1Gloria (1819-63), dronning
af Portugal 1826-53. Kom til magten
1834 med eng.-fr. hjælp efter borgerkrig
mod sin farbroderMiguel; evnede ikke sin
opgave og forlod Portugal.

Mariadage, kat.festdage for JomfruMaria.

Mariadyrkelse, kultus af Jomfru Maria,
findes både i den rom. og gr. kat. kirke.
Der skelnes formelt ml. tilbedelse
(adoratio), der alene tilkommer Gud, og
påkaldelse (invocatio), der tilkommer
helgenerne, i første linie Maria som
»Guds moder«.

Ma’ria ’Fjodorovna, den da. prinsesse
Dagmars navn som russ. kejserinde.

Mariaforbundet, kristeligt kvindeligt
forbund, stiftet 1905, driver kursus til
uddannelse af unge piger (»Mariehøns«),

mariage [mari’a:f3](fr.), giftermål, bryllup.

’Maria’ger, da. købstad på sydsiden af M
Fjord; 1415 indb. (1948). Bir–~—^
gittinerklosterkirke (15 årh.),\ :V—; /
dommerboligen (15-16 årh.). TI

Industri, havn. Endepunkt \ /\J
for M-Fårup-Viborg banen; vvj
opvokset omkr. klosteret. V.

Mariager, Peter (1827-94), da. forfatter.
En række litt. svage, men ret
underholdende fortællinger med antikke (sædv.
gr.) emner skaffede ham en tid ry, endog
i udlandet.

Mariager Fjord, 38 km 1. indskæring fra
Kattegat (Ålborg Bugt) med
købstæderne M. og Hobro samt ladepladsen
Hadsund.

Mariager Kloster, tidl. hovedgård ved
Mariager by, grl. i 1. halvdel af 15. årh.
som birgittinerkloster. Nu udstykket.
Foruden kirken er kun bevaret en enkelt
fløj (fra 1450-1500) af det vidtstrakte
klosterkompleks; 1891 købt af staten og
restaureret; fredet i kl. A. Nu retsbygn.
og dommerbolig.

Maria-kanalen, 313 km 1. kanal i Sovj.
ml. Moskva og Leningrad, via
Moskva-Volga-kanalen, øvre Volga, Sjeksna,
Beloje Ozero, Onéga, Svir, Ladoga og
Neva. Kun for småskibe. Færdig 1852.

Maria Magdalene, en kvinde, for hvem
Jesus åbenbarede sig påskemorgen, Joh.
20,1.

Mari’amme (egl. Mariqmne), af
Hasmo-næerslægten, var g. m. Herodes d. Store,
som i skinsyge lod hende dræbe (29 f. Kr.).

Mariana [-’rjana], Juan de (ca.
1536-1624), sp. jesuit, forfatter. Udg. sp.
historie, hovedværk for sin tid; skr. om
kongemagt, hvorM 1599 går ind for
modstand mod tyranstyre og retten til at
dræbe uretfærdige konger.

Mari’ane (Caroline Charlotte M) af
Mecklenburg (1821-76), da. kronprinsesse.
1841-46 g. m. senere Frederik 7., et
sidste forsøg på fortsættelse af
oldenborgske mandslinie, der strandede på
prinsens karakter.

Mari’a’ner Graven, gravsænkning i
SV-Stillehavet, indtil 9636 m dyb.

Mari’a’nerne ei. Ladronerne, amer.
Marianas [mæri’änaz], øgruppe (15 øer) i
Stillehavet S f. Japan ml. 10° og 20° n.
br.; 639 km2; 45 600 indb. (1936, ekskl.
Guam). Hovedø: Saipan. M var sp. fra
1565; 1898 blev Guam solgt til USA og
1899 resten til Tyskl.; denne del var jap.
mandat fra 1920, rh. vigtige militærbaser.
Amer. besættelse fra 1944-45
(hovedstøttepunkt Saipan erobret efter hårde
kampe juli 1944). Amer.
formynderskabs-område fra 1947.

Marianne [ma’rjan], kvindefigur,
symboliserer fr. republik. Betegn, stammer fra
et hemmeligt republikansk selskab (M)
under det 2. kejserdømme.

Mariånské Låzné [’marja:nske:
’la:znjæ], ty. Marienbad, kursted i
NV-Cechy. 8000 indb.

Maria-ridderne, d.s.s. den tyske orden.

Marias besøgelse, kirk. festdag (2.7.)
til minde om Marias besøg hos Elisabeth
(Luk. 1.39). I Danm. til 1771.

Marias fødselsdag, kat. festdag, 8.9.

Marias himmelfartsdag, kat. festdag,
15.8.

Marias indvielsesfest ei. Marias ofring,
kat. festdag til minde om Marias
fremstilling i templet, 21.11.

Marias renselsesdag, kat. festdag,
d. s. s. kyndelmisse (2.2.).

Marias ubesmittede undfangelse,
kat. festdag, 8.12.

Maria The’resia (1717-80), kejserinde,
hersker over de østr. lande 1740-80.
Datter af Karl 6., fastholdt de
habs-burgske områder under østr.
arvefølgekrig 1740-48, men måtte 1742 (1745)
afstå Schlesien til Preussen. Søgte
forgæves revanche under preuss, syvårskrig
1756-63; tog 1772 Galicien fra Polen.
Lod hverken sin ægtefælle, kejser Frans
1. af Lorraine, ei. sønnen Josef 2. få afg.
indflydelse. Gennemførte bet. indre
reformer i Østr., fik stærk hær og solide
finanser.

Maria Theresia-daler, efter 1753
præget østrigsk sølvdaler med kejserinde
Maria Theresias billede; blev snart ved
siden af pjasteren den vigtigste
handels-mønt for Levanten og Østafrika, hvor
den under forsk, navne har vundet megen
udbredelse i Abessinien og egnene ved
Det Røde Hav og i Sudan; den anv. her
både som vare, penge, vægt og smykke.
Efter kejserindens død videreprægedes

M i Østr. til 1936 med årstallet 1780
(hendes dødsår). M var til 1945 off.
møntenhed i Abessinien.

Ma’ria-Theresiopel [-te:r3zi’o:psl], ty.
navn på byen Subotica i Jugoslavien.

Maria-viser, senmiddelalderlig lyrik, ofte
versificerede bønner til Jomfru Maria,
undertiden med elementer af
troubadourstil og grænsende til elskovslyrik. På da.
især repr. af en for øvrigt ukendt Peder
Ræff Lille.

Maribo, da. købstad midt på Lolland,
ved M Sø (Søndersø og
Nørresø); 4671 indb. (1948). (1945 m.
forstæder 5183). Domkirke
(se Maribo kloster) fra 15.
årh. Stiftsmuseum. Industri,
svineslagteri. M-s ladeplads
er Bandholm. Station på
Nykøbing-Nakskov, M-Rødby og
M-Bandholm banerne. Opvokset om
birgittinerklosteret. Købstad fra 1416.

Maribo amt, da. amt, omfatter Lolland,
Falster, Fejø, Femø, Askø og
nærliggende øer; 1795 km2; 134 771 indb.
(1948), heraf i købstæderne Maribo,
Nakskov, Nykøbing, Nysted, Rødby,
Sakskøbing og Stubbekøbing 48 984.

Maribo kloster, grl. som birgittinerkl.
1416 med rige godsbesiddelser;
1556-1623 adeligt frøkenkl. Af klosterbygn. er,

bortset fra fremdragne og restaurerede
partier, kun den anselige, 3-skibede
kirke bevaret; V-delen stammer fra
årene efter grundlæggelsen, skibets 4 østfag
fra ca. 1440-70. Det indre er karakterist.
v. de af murede arkader bårne gallerier
langs sideskibsvæggene og v. sit bløde
lys, det ydre v. det vældige, knugende
tag. Siden 1923 domkirke f.
Lolland-Falsters stift.

’Maribor, ty. Marburg, by i det
nordligste Jugoslavien, ved Drava, 66 000 indb.
(1948). Vigtigt jernbanecentrum med
handel og nogen industri.

’Maridalen, no. dal tæt N f. Oslo, omkr.
Maridalsvatnet (4 km2; Oslos
vigtigste vandreservoir) og Akerselva.

Marie Sophie Frederikke (1767-1852), da.
dronning. Datter af landgrev Karl af
Hessen, 1790 g. m. Fred. (6.) af Danm.
Ægteskabet var harmonisk trods F-s
forbindelse med fru Dannemand. Regent
i 1814. Godgørende, meget afholdt.

Marie (1865-1909), da. prinsesse. Datter af
Robert af Chartres (sønnesøn af Ludvig
Filip af Frankr.), 1885 g. m. prins
Valdemar af Danm. Bidrog til systemskiftet
1901; forbindelse med ØK. Deltog i
velgørende arb., kunstinteresseret,
meget populær. (Portræt sp. 2919).

Marie af Burgund (1457-82), Karl den
Dristiges datter og arving; ægtede 1477
den senere kejser Maximilian som
modvægt mod Ludvig 11. af Frankr.s krav på
hendes lande.

Marie, eng. Mary [’mæari], eng.
dronninger. Marie 1. den Blodige (1516-58),
regent 1533-58, datter af Henrik 8. og
Katharina af Aragonien. Erklæredes for
uægte efter forældrenes skilsmisse, men
opnåede tronen efter Edvard 6.s død.
1554 g. m. Filip 2. af Spanien og
indblandet i krigen mod Frankr. (tabet af
Calais 1558). M-s forsøg på at genindføre
katolicismen i Engl. og forfølgelser af
protestanterne gav hende tilnavnet den
Blodige. - Marie 2. (1662-94), datter af

Jakob 2. og hans 1. hustru; protestant.

Anerkendtes 1689 s. m. sin gemal,
Vilhelm 3. af Oranien, som suveræn.

Marie af Medici (fr. Marie de Medicis

Maribo domkirke.

2920

2921

2922

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free