- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2923,2924,2925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marheineke ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marie Theresia

maritim

[medi’si(:s)]) (1573-1642), fr. dronning,
g. m. Henrik 4. Regent efter H.s død,
sp.venlig, uden politikerevner, styrtet
1617 i konflikt m. sønnen Ludvig 13.
En tid knyttet til Richelieu,
modarbejdede ham senere forgæves. (Portræt).

Marie The’resia (1638-83), fr. dronning,
datter af Filip 4. af Spanien, 1660 g. m.
Ludvig 14. af Frankr., som udnyttedeM-s
omstridte arvekrav, men tilsidesatte
hende for elskerinder.

Marie Leszczyriska [læl’tiinjska] (fr.
Lec-zinska [lækzæ’ska]) (1703-68), fr.
dronning. Datter af Stanislaw L. af Polen,
1725 g. m. Ludvig 15., som M dog ikke
evnede at fastholde. Folkeyndet.

Marie Antoinette [ätwa’næt]
(1755-93), fr. dronning, g. m. Ludvig 16., datter
af Frans 1. og Maria Theresia af Østrig.
Ødsel, uvidende om samfundsforholdene,
upopulær som østrigerinde; bidrog væs.
til, at Ludvig modarbejdede revolutionen,
fængslet 1792, guillotineret okt. 1793.
(Portræt).

Marie Louise (fr. [mari ’lwi:z])
(1791-1847), fr. kejserinde, datter af Frans 1.
af Østrig. Ægtede 1810 under fr. pres
Napoleon 1., der ønskede en tronarving
født i fyrsteligt ægteskab. Efter N.s fald
hertuginde af Parma, senere to gange gift.
(Portræt).

Marie af Guise [gyi:z] (eng. [g(w)i:z])
(1515-60), skotsk dronning, søster til Frans
af G., 1538 g. m. Jakob 5. af Skotl. Fødte
1542 Marie Stuart, under hvis
mindreårighed M førte fr. venlig kat. politik.

MarieStuart [’stju3t](eng.A/ary [’mæari])
(1542-87), skotsk dronning 1542-67.
Datter af Jakob 5. og Marie af Guise.
Opdroges i Frankr., ægtede 1558 Frans (2.),
fr. dronning 1559-60; efter Frans’ død
hjem til Skotl., hvor hendes skønhed
betog adelen, men hendes katolicisme vakte
modstand. I modsætn. t. Elisabeth af
Engl., da. eng. kat. anså M for nærmere
til eng. trone. 1565 g. m. sin fætter
Darn-ley (kat.). Hendes ital. sekretær Riccio
vandt stor indfl., men myrdedes 1566 af
Darnley og lorderne. M formåede at
splitte disse, men da hun efter Darnleys
død 1567 ægtede Bothwell, der ansås for
hans morder, udbrød oprør. M overgav
sig og overlod kronen til sin søn, Jakob.
1568 flygtede hun til Engl., hvor
Elisabeth efter en kommissionsundersøgelse
lod hende fængsle. Fra sit fængsel
forhandlede M m. eng. og eur. kat. om
sammensværgelse mod Elisabeth, der 1587
lod M henrette. (Portræt).

Marie [ma’ri], André (i. 1897), fr. politiker.
Jurist; socialradikalt medl. af
Deputeretkamret fra 1928, artilleriofficer fra 1939,
aktiv i modstandsbevægelsen, 1943—45
fange i Dachau og Buchenwald.
Justits-min. 1947-49, juli-aug. 1948 leder for
min. af socialister, radikale, MRP og
kons. (Reynaud finansmin.), faldt v.
socialistisk modstand mod Reynauds
defla-tionspolitik. Vicepremiermin. og
justits-min. fra sept. 1948. - Skuespilforfatter.

Marie [ma’rij, Pierre (1853-1940), fr.
neurolog, prof. i neurol. ved univ. i Paris.
Stor vidensk. produktion, bl. a.
grundlæggende arb. om akromegali, arveligt
muskelsvind o. m. a.

Marie de France [marida’frdis] (12.
årh.), fr. forfatterinde, berømt for sine
fortællende »lais« som I ° Chévrefeuille
om Tristan og Isolde.

Mariefred [mari3’fre:d], sv. købstad (fra
1590), N-Södermanland, ved Målaren;
1600 indb. (1949). Opr. karteuserkloster.
I nærheden Gripsholm.

Marie-Galante [mariga’lä:t], fr. ø i De
Små Antiller, S f. Guadeloupe; 149 km!;
29 000 indb. (1946).

marieglas, 1) klare spalteblade af gips,
der som symbol på renhed anbragtes på
mariabilleder; 2) plader af lys glimmer
(kakkelovnsruder).

Marie’hamn, fi.
Maarian-hamina, fi. by, Åland
(øernes hovedby); 3200
sv.-talende indb. (1947).
Søfart, badested og
lufthavn. Købstad 1861.

mariehøns (Cocci’ nellidae),

fam. af små, halvkugle- Mariehøne.

Marie af Medici. Marie Antoinette.

formede biller, oftest m. plettede
dækvinger. Lever som voksne og larver af
bladlus o. a. småinsekter.
Ma’rienbad [-ba:t], ty. navn på Mari-

ånské Låzné, Cechoslov.
Marienborg, hovedgård på Møn. Bygn.
fra 1853-93. Sjælden park, anlagt i slutn.
af 18. årh.

Ma’rienburg, ty. navn på byenMalbork
i den po. del,af tidl. Ø-Preussen. Borgen
M, hvorom byen M voksede op, blev grl.
1280 som komturslot, var 1309-1457 sæde
f. den ty. ordens stormester, 1457-1772
i po. eje. Anlægget er regulært, målene
store; det falder i 3 dele: forborgen (kun
kapellet bevaret), det 3-fløjede ml.-slot
(ombygget inden 1382), der er åbent mod
det 3-fløjede højslot, som mod 0 lukkes
af en forsvarsmur.
Marienlyst, lystslot N f. Helsingør, opr.
Lundehave, opført 1587 af Fred. 2., 1758
købt af A. G. Moltke, 1767 overdraget til

enkedronning Juliane Marie, efter hvem
navnet M. 1857 erhvervet af Helsingør
kommune. Siden 1930 hjemsted for
Helsingør bymuseum. Bygn. opført 1759-63
af N. H. Jardin; smukke interiører
bevaret; fredet i kl. A. I parken den såk.
»Hamlets grav«.
Maries sengehalm, folkeligt navn for
gul snerre.

Mariestad [maris ’sta(:d)J, sv. købstad
(fra 1583), N-Västergötland. Hovedstad
i Skaraborgs lån; 8000 indb. (1949).
Marieholms slott (1724). Papirfabrik,
marietidsel (’Silybum), slægt af
kurv-blomstfam.; tornede urter med
hvidplet-tede blade; alm. m (S. mari’anum)
dyrkes som prydplante i haver.
Mariette [ma’rjæt], Auguste (1821-81), fr.
ægyptolog; grundlæggeren af det ægypt.
museum i Cairo; banebryder for den
system. arkæol. undersøgelse af Ægypten.
Marignano [-ri’nja-], nu Melegnano, by
NØ f. Milano, hvor Frans 1. af Frankr.
13.-14.9.1515 slog schw.-milanesiske
tropper m. Venezias hjælp,
ma’rimba, slaginstrument, der menes at
stamme fra Guatemala. Består af en
række træplader med resonatorer under.
Anslås med små køller. Omfang 3-4
oktaver. Anv. i jazzen,
ma’ri’n (lat. mare hav), som hører til ei.

stammer fra havet.
Ma’rina (f. 1902), prinsesse, hertuginde af
Kent. Datter af prins Nikolaos af
Græ-kenl., 1934 g. m. prins Georg, hertug af
Kent (død 1942).
mari’nade (fr.), salatsauce af olie, eddike,

salt, sukker og krydderier.
Ma’rinbiologisk Laboratorium,
oprettet 1933, har til opgave bl. a. at
foretage fiskeriundersøgelser. Har til huse på
Charlottenlund Slot.
ma’rine (fr., egl: som hører til havet (lat.
mare)), søv., betegn, for et lands samlede
handels- og krigsflåde og hvad der
henhører hertil.

Marie Louise.

Marie Stuart.

marineattaché, en til en diplomatisk
repr. i en fremmed ståt knyttet
marinesagkyndig, hvis opgave er at holde sig
underrettet og indberette om vedk. stats
sømil, forhold.
Marinehospitalet, Kbh. Nedlagt 1935,
siden da benyttet som åndssvageanstalt
under navnet Hübertz Minde,
Østifternes Åndssvageanst. - Flåden benytter
s. m. hæren Kbh.s Militærhosp.
marinelim, kit, blanding af 1 del
kaut-sjuk, 2 dele shellak ei. asfalt i 12 dele
benzol. Bruges især til kalfatring,
udfyldning af revner i træ o. 1.
Marineministeriet, oprettet 1848,
omfatter søkrigsvæsenet samt bl. a. fyr- og
vagervæsenet, lodsvæsenet og
redningsvæsenet; siden 1905 ledet af forsvarsmin.
marinerede sild, fremst, af
saltsilde-fileter (spegesild) med en
salt-syre-suk-kermarinade gerne tilsat peberkorn og løg.
Marinestaben, institution under
Marineministeriet, som forbereder de opgaver,
der påhviler flåden, og hvorigennem
flådens ledelse foregår, når den er sat på
krigsfod.

Mari’netti, Filippo Tommaso
(1876-1944), ital. forfatter. Den litt. futurismes
teoretiker og mest kendte skikkelse,
marinevægter, fra beg. af besættelsen
1940 da. vagtmand i ty. tjeneste, opr.
civilvægter; unddraget da. jurisdiktion,
efth. bevæbnede; i ty. uniform, m var i
adsk. tilf. hjælpere f. Gestapo.
Ma’rini, Giambattista (1569-1625), ital.
digter. Skrev store digte i en svulstig og
yderst kunstfærdig stil med mange mytol.
billeder. Et afgjort talent, der var
beundret i hele det litt. Eur.
mari’nisme, betegn, for den svulstighed,
som prægede det 17. årh.s litt. stil
(barokstilen), og som fik navn efter den
kunstlede og billedrige G. Marini.
mario1 netter (fr. diminutiv af Marie),
opr. små figurer af Jomfru Maria, senere
dukker, som bringes til aktion ved tråde
ei. stukket på fingrene. I Sv. og Tyskl.
findes endnu »Kasper«, i Danm. »Mester
Jakel«. Figurer svarende til m kendtes
allerede i oldtidens kulturlande, hos
romerne, grækerne, kineserne og er også
fundet i ægypt. oldtidsgrave.
Mariotte [ma’rjot], Edme (1620-84), fr.
fysiker. Fandt sammenhængen ml. en
luftarts tryk og rumfang (M-s lov) og
redegjorde for, hvorledes atmosfærens
tryk aftager med højden over jorden.
Mariottes lov siger, at produktet af tryk
og rumfang for en indespærret
luftmængde er konstant ved samme temp. Fundet
1662 af R. Boyle og uafhængigt 1676 af
Mariotte.

’Mari-republikken, ASSR i RSFSR,
Sovj., 0 f. Gorkij; 23 000 km2; 580 000
indb. (1939>, deraf 50% mari
(tjeremis-ser). Hovedstad: Josjkar-Ola.
’Maris, Jacob (1837-99), holl. maler. Har
malet landskaber i tilknytning til
Barbi-zon-skolen. Hans brødre Matthijs M
(1839-1917) og Willem M (1844-1910),
var ligeledes malere, sidstnævnte især
skattet for sine marinebilleder og
landskaber med dyr.
Mari’sa’n (lat. mare hav + sanus sund),
da. søsygemiddel (kamfersure salte af
scopolamin og hyoscyamin).
’Maristova [-stå:va] ei. Maristua, no.
hotel i Filefjell (809 m o. h.); grl.
(fjeldstue) ca. 1300.
Maritain [-’tæ], Jacques (f. 1882), fr.
filosof. Forkæmper for thomistisk filosofi,
mari’ti’m (fr., af lat. mare hav), som
vedrører havet ei. søen.

2923

2924

2925

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free