- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2926,2927,2928

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marheineke ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maritsa

markør

Ma’ritsa, tyrk. Meriç, gr. Hévros, 500 km
1. flod på Balkanhalvøen, fra
Rodopi-bjergene i SV-BuIgarien til Det Gr.
Øhav. Grænse ml. Tyrkiet og Grækenl.
Mari’upol, by i Ukraine ved N-kysten af
Det Azovske Hav; 222 000 indb. (1939).
Jernudsmeltning (Kertj-malm,
Donets-kul); maskinindustri. Havneby for den
østl. del af Donbass. Besat af tyskerne ca.
18. 10. 1941-11. 9. 1943.
’Marius (155-86 f. Kr.), rom. demokr.
statsmand og feltherre, konsul 107,
104-100 og 86, slog Jugurtha 107, teutonerne
102 og cimbrerne 101, var folkepartiets
fører 108-100, da hans svigten af
Satur-ninus slog ham ud til 88, da det kom til
borgerkrig m. Sulla om kommandoen
mod Mithridates. M måtte først flygte,
men vendte sejrrig tilbage 87 og tog
blodig hævn over modstanderne.
Marivaux [mari’vo], Pierre de
(1688-1763), fr. dram. forfatter, har i talr.
lystspil som Le jeu de lfamour et du hasard
(1730) og Les fausses confidences (1737)
analyseret kærlighedens væsen med stor
finhed og stilkunst.
Mariæ bebudelsesdag, Kristi
undfan-gelsesdag, 25. 3. I Danm. henlagt til 5.
søndag i fasten.
Marjanovic [’marjanovitj], Milan (f.
1879), moderne kroat, kritiker,
roman-forf. og dramatiker, som med
udgangspunkt i Georg Brandes’ ideer kæmpede
for en udvidelse af sit folks synskreds og
blev en litt. hovedfigur i kroat, åndsliv,
mark, 1) dels den dyrkede agerjord og dels
de enkelte skifter af denne; 2) (ty.),
grænse, grænseland. De ty.
grænsegrevskaber var oftest større og stærkere end
andre, hvorfor markgreverne blev
mægtigere og finere end alm. grever.
Mark, tidl. lille ty. grevskab ved Ruhr,
hørte til de jülich-cleveske lande; kom
1609 til Brandenburg,
mark (grundbetydn: mærke, streg), 1)
fælles nord.-germ. møntvægt, først nævnt i
9. årh.; muligt kommet med vikingerne
fra Skand. til Engl. og derfra til Tyskl.
I Tyskl. afløste marken pundet i 11. årh.
og bredte sig derefter hurtigt i V-Eur.,
overalt = 8 unser, men af forsk. vægt.
Mest kendt blev den kølnske m på
233,856 g, der fra 15. årh. holdt sig som
grundvægt i de forsk, møntforordninger,
indtil den 1857 erstattedes af pundet. 1
Dartm. og No. gjaldt m til 1875. 2) navn
på forsk, sølvmønter: i det nordl. Tyskl.
prægedes de første m i 16. årh., delt i
schillinge. 1871 blev ved guldmøntfodens
indførelse den lybsk-hamborgske m ty.
møntenhed (Reichsmark; fra 1945: m).
-26. 6.-1. 10. 1948 indførtes i vestzonerne
Deutsche Mark (fork. DM), 24. 7. 1948
indførtes i østzonen Deutsche Mark der
Deutschen Notenbank. Off. kurs i
vestzonerne: 1 £ = 13,4 DM, 1 $ = 3,33 DM,
10 da. kr. = 6,90 DM. - Til Danm.,
hvor i middelalderen regningsenheden
var en m på ca. 216 g ä 8 øre å 3 ørtuge
å 10 ei. 12 penninge, hvoraf kun
penninge udmøntedes, bredte den
lybske m-regning sig i 14. årh., og m
inddeltes i 16 skilling å 3 hvide å 4
penninge. m-stykker udmøntedes
1516-1858. Ved kronemøntens indførelse 1875
omregnedes m til 33’/» øre. - I Sv. var m
altid 8 øre. - I Fini. præges siden 1864
en markka - ’/« rubel = 100 penniä.
’Markab (arab: saddel), stjernen a i
stjernebilledet Pegasus,
mar’kan’t (fr.), klar, tydelig,
iøjnefaldende.

Markarfljöt [’margarfljout], flod i S-Isl.;
fra Torfajökull, Myrdalsjökull m. fl.,
forgrener sig i det nedre løb.
marka’sit (arab.), FeSt, mineral, der i
alle forhold ligner svovlkis, men
krystalliserer rombisk,
markdue, race af tamduen, der står
klippeduen nær.
’Marke, Axel Waldbuhm (1883-1942), da.
fysiker. Prof. v. Landbohøjskolen
1927-42. Medredaktør af »Den Lille
Salmon-sen«.

marked (lat. mercatus handel), et sted ei.
område, hvor der er fl. købere, som
kappes om at erhverve, og/el. fl. sælgere,
som kappes om at afsætte en vare. Pris-

dannelsen på et givet m påvirkes af de
samme kræfter; er der faktorer i udbud
ei. efterspørgsel, som virker et sted men
ikke et andet, foreligger der to forsk,
markeder. I nutiden er prisdannelsen for
adsk. varer, f. eks. korn, bomuld, gummi,
tin osv., over hele verden underkastet de
samme kræfter, således at der er skabt et
verdensm.

markedsanalyse, systematisk
undersøgelse til klarlæggelse af afsætnings-
(sjældnere indkøbs-)vilkårene for en vare. Da
fabrikanterne ved moderne
storproduktion ikke ved personl. kontakt kan holde
sig underrettet om kundernes behov,
købekraft m. m., har period. m stor bet.
markedslovgivning. De gæld. regler om
markeder indeholdes i næringsloven af
28. 4. 1931. Herefter kræves til afholdelse
af markeder tilladelse af landbrugsmin.
•Til salg på markeder kræves ikke
nærings- ei. vandrebrev, når det drejer sig
om kvæg, fjerkræ, kaniner, da.
husflids-samt visse andre produkter,
markedspris, den pris en vare opnår i
det åbne marked, hvor udbud og
efterspørgsel frit indvirker på prisdannelsen,
markedsøkonomi, eng.-amer. ’marketing,
læren om de principper og den praksis,
erhvervslivet anv. i markedet for at
bringe mennesker og varer i forb. m.
hinanden.

mar’ke’re (fr.), mærke, notere, afmærke,
tilkendegive, antyde, mar’ke’re t, skarpt
tegnet, fremtrædende,
marketende’ri’ (ital. mercatante
handlende), udsalg f. mad, drikkevarer, tobak
m. m. på arbejdspladser, kaserner osv.
marke’ten’der, den, der leder et m.
markete’ri’ (fr. marqueterie), d. s. s. in-

tarsia og dekupørarbejde.
markforsøg, forsøg til vejledn. i en række
vigtige spørgsmål inden for planteavlen
som f. eks. valg af sorter, såtider, forsk,
anv. af kunstgødning, række- og
planteafstand, staldgødningens og ajlens anv.
m. v., der kun kan besvares gnm. forsøg.
Som eksempel på m-s udførelse skal
anføres, at ved sortsforsøg sås hver af de
prøvede sorter side om side på lige mange
lige store parceller (firkanter på
20-100 m!) i samme mark. Ved høst vejes
afgrøden for hver parcel, og udbyttet
beregnes for de enkelte sorter. Herved får
man et udtryk for forholdet ml. sorternes
ydeevne. - m udføres dels ved Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur og dels
af de landøkon. foreninger.

De m, der udføres af de landøkon.
foreninger, kaldes lokale m, idet disse mere
end forsøgene ved statens
forsøgsstationer har til formål at besvare lokale
plan-teavlsspørgsmål. m påbegyndtes omkr.
1900, og der udføres nu ca. 4000 lokale m
årligt, hvoraf */, er gødningsforsøg.
’markgreve (mark grænseland), egl. greve
i en grænseprovins. Efth. titel for andre
grever (fr. markis),
markgræshopper (Acri’diidae), fam. af
græshopper,
korte følehorn, uden
læggebrod.
Høreorganer på siden
af bagkroppen,
frembringer lyd
ved at gnide baglårene mod hinanden.
Adsk. arter i Danm. Hertil hedeskratte
og vandregræshoppe.
mark guld, opr. ty. møntvægt, inddelt i

24 karat å 16 g.
Markham [’maikam], Sir Albert Hastings
(1841-1918), eng. polarfarer. Nåede 1875
-76 som næstkommanderende i Nares’
eksped. til 83° 20’ 26", det hidtil nordl.
nåede punkt. 1879 eksped. til Novaja
Zemlja.

Markham [’ma:ksm], Sir Clements Robert
(1830-1916), eng. geograf. Rejser til Peru,
Ceylon og Abessinien. Bragte 1860-61 frø
af cinchona fra Peru til Indien,
’markhor (pers: snegleæder) (’Capra
fal-co’neri), vild ged, proptrækkersnoede
horn. Ves ti. Centralasien.
’Markion, gr. Mar’kiön (d. ca. 165),
kristen sektstifter; under gnostisk påvirkn.
søgte han at rense N. T. for jød.
elementer. Hans kanon anerkendte kun 10
Paulusbreve og Luk. Ev. Opholdt sig

139-44 i Rom, men blev udstødt af
menigheden; dannede et asketisk samfund,
som mærkedes i fl. årh., især østpå,
markis [mar’ki] (fr. marquis, af mlat.
marcha (opr. germ.) grænseland), fr.
adelstitel (egl. markgreve; eng. marquess).
Rang ml. hertug og greve, mar’kise (fr.
marquise, • eng. marchioness), hustru ei.
datter af m.
mar’kise (fr.), solsejl af stof, som
spændes ud over et vindue,
’markka, fi. mønt = 100 penniä (sept.

1948 = 0,0358 kr.); præget fra 1864.
markmus (Mi’crotus), korthalede,
kortørede smågnavere. Lever af planteføde.
Skadelig. 2 arter i Danm.
Marko fmorko:], Kåroly (1791-1860),
ung. maler. Har malet ital. landskaber,
ofte med bibelsk ei. mytol. staffage. Repr.
på Thorvaldsens Mus.
mark- og mosefund, fund af
værdisager, der i oldtiden er blevet hengemt (ofte
som offer) i mark ei. mose.
mark- og vejfred. Herom indeholdes
regler i lov af 25. 3. 1872, der bl. a.
foreskriver, at enhver er pligtig til på alle
årets tider at holde sine husdyr på sin
egen grund. For skade, de forvolder på
anden mands grund, er deres ejer
ansvarlig, og ejeren af den påg. grund er
berettiget til at optage og tilbageholde dem,
indtil han er fyldestgjort for sine krav.
Mar’kolfus, folkebog med en
skæmtedialog ml. den kyniske bonde M og den
vise Salomon. Ældste da. tryk 1699.
marko’man’ner, germanerstamme, der i
1. årh. e. Kr. indvandrede i Böhmen, hvor
de kæmpede m. de rom. kejsere Domitian
og Marcus Aurelius (166-180); gik i 5.
årh. op i bayrerne.
’Mårkos (egl. Markos Vafiädés [’markos
va’fjaöis]) (f. ca. 1906), gr. politiker.
Arbejdersøn fra Lilleasien, kommunistisk
fagforeningsagitator, fængslet af
Meta-xås’ reg. Deltog i gr. modstandsbevægelse
efter 1941 (leder for ELAS i
V-Makedo-nien); okt. 1946 ledende f. de militærafd.,
der fra 1945-46 ydede modstand mod
Athenreg. i N-Grækenl. Dannede
parti-sanreg. dec. 1947 (stats- og krigsmin.),
svækket 1948 ved Athenreg.s offensiv;
afsat i beg. af 1949.
markpiber (’Anthus cam’pestris), piber m.
lys uplettet underside. På sandede
marker, ret sjælden i Danm. Trækfugl,
markskel, under jordfællesskabet skellet

ml. fl. landsbyers jord.
markskole, særlig form for eksamensfri
mellemskole, hvor undervisn. så vidt
muligt samles om dyrkn. af et lille stykke
jord (skabt omkr. 1936 af kommunelærer
Kr. Vestergaard, Fr.berg).
markspringer (Cicin’dela cam’pestris),

art af sandspringere, grålig,
markspringmus (’Zapus), nordamer.,
østasiat. springmus. Bagbenenes
mellemfod forlænget, mellemfodsbenene frie,
5 tæer.

Mark Twain [mark ’twæ:n], pseud. for
Samuel Langhorne Clemens (1835-1910),
amer. forfatter, berømt for sine barokt
humoristiske skildringer fra det amer.
Vesten, i sit væsen et ægte udtryk for
amer. jævnhed og folkelighed; The
Jump-ing Frog and Other Sketches (1867), den
uimponerede rejsebog fra Eur. Innocents
Abroad (1869), Adventures of Tom Sawyer
(1876), Life on the Mississippi (1883),
Adventures of Huckleberry Finn (1885).
Oversat til da. (Portr. sp. 2929).
’Markus (Johannes Markus), jøde fra
Jerusalem, if. kirk. overlevering forf. af
Mark. Ev.

Markusevangeliet, 2. ev. i N. T.
Indholdet er overvejende fortællinger med
kun få taler, med samme
ejendommeligheder og tilblivelsesproces somMatth. og
Luk. (synopse). En gl. overlevering vil
vide, at Markus var Peters tolk og
nedskrev fra Peters taler, hvad denne havde
fortalt om Jesus. M er skrevet i Rom for
hedningekristne læsere omkr. år 70, men
det anv. kildestof er meget ældre. Slutn.
16, 9-20 er sikkert uægte, men hvordan
den opr. har været, vides ikke.
Markuskirken, da. navn på San Marco,
mar’kø’r (fr.), 1) i billard, kegler m. m.
den, der fører regnskabet, mar’ke’rer,

2926

2927

2928

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free