- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2929,2930,2931

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marlborough ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marlborough

Marott

Mark Twain. J. C. Marlborough.

for spillerne; 2) redskab til afmærkning
af rækkerne på et jordstykke, hvori der
skal sås ei. plantes. F. eks. et rivelignende
redskab med den ønskede afstand ml.
tænderne; men der findes også særl.
konstruerede m til anbringelse på
radrenseren ei. til markering i kartoffelmarken.

Marlborough [’målbars, ’ma:l-], John
Churchill, hertug af (1650-1722), eng.
feltherre (»Mallebrok«). General under
Jakob 2., forrådte ham 1688 og gik m.
Vilhelm 3. 1701 øverstkommanderende i
sp. arvefølgekrig, 1702 hertug. Slog
franskmændene v. Höchstädt (Blenheim)
1704 og Malplaquet 1709. Hans stilling i
Engl. støttedes v. venskab m. finansmin.
Lord Godolphin og hustruens indflydelse
på dronningen. Bruddet ml. disse og
tory-emes sejr 1710 medførte hans fald.(Portr-).

Marling [’ma:lir/], Charles (1862-1933),
brit. diplomat. 1919-20 brit. delegeret og
form. f. d. internat,
afstemningskommis-sion i Sønderjylland.

’Marlitt (egl. John), Eugenie (1825-1877),
ty. forfatter til meget læste
underhold-ningsromaner. Overs, til da.

Marlowe [’ma:lou], Christopher (»Kit«)
(1564-93), eng. dramatiker.
Elisabethtidens første betydelige skuespilforf. M-s
produktion omf. tragedierne
Tambour-laine the Great I og II (1587) om
mongolfyrsten Timur Lenk, The Tragical History
of Dr. Faustus (1589) efter en ty.
»Faustbuch« fra 1587, The Jew of Malta (1590),
hvis hovedperson Barrabas forespejler
Shakespeare’s Shylock, Edward 2. (1593)
samt et par fragmenter. .Hans emne er
den menneskelige ærgerrigheds triumf
og fald.

’Marmarahavet, tyrk. Marmara Denizi,
oldtidens Propontis (gr.), det bredeste
parti på havforb. ml. Sortehavet og
Middelhavet, med hvilke have M er
forbundet gnm. henh. Bosporus og
Dardanel-lerne. 11 655 km2; største dybde: 1226 m.
På øen Marma’ra findes de
marmorbrud, der har givet M navn.

marme’lade (fr., af port. mermelo kvæde,
egl. kvædesyltetøj), frugt ei. frugtpulp
(d. v. s. rensede og konserverede
frugtdele) kogt med sukker til en sådan
konsistens, at prod. efter afkøling lader sig
smøre ud uden at vise nævneværdig
tilbøjelighed til at flyde. Foruden
frugternes eget indhold af geleringsmiddel
(pektin) tilsættes alt efter frugtens art
50-100 g pektin pr. kg færdigkogt m. Regler
for in-betegnelser m. m. er givet i
Handelsmin. bekendtg. af 24. 7. 1942.

mar’me’ring (holl.), gl. udtryk for et af
tjæret sejldug syet kort rør, som f. eks.
anbringes udv. på spygatterne for at
forhindre søvand udefra i at slå gnm. disse.

Marmillod [-mi1 jo], Jean (d. 1786),
schw.-fr. ingeniør, kaldtes 1764 til Danm. og
var som overinspektør indtil 1775 med
til at planlægge Kongevejsnettet.
Mindesmærke ved hovedvejskrydset i
Ru-dersdal.

Marmo’lada, højeste top i Dolomitterne;
3342 m.

Marmontel [marmä’tæl), Jean-François
(1723-99), fr. forfatter. Af hans talr.
værker i forsk, genrer har nu Mémoires
1-2 (1800-06) størst værdi.

marmor (gr. mdrmaros glinsende sten),
kornet-krystallinsk kalksten og dolomit
opstået ved omkrystallisation af alm.
kalksten v. metamorfose. I tekn.
betegner m enhver kalkbjergart, der egner sig
til bygnings- og prydsten. m med
karakteriserende indblandede mineraler er
cipolin og ophicalcit; breche betegner m-

breccier, giallo gult, rosso rødt, verde
grønt m. - Mest kendte egl. m stammer
fraCarrara i Italien (hvid og grå fra trias).
Andre forek. er Påros (gr.
oldtidsskulp-tur-m), Norge, Grønland (v.
Umanak-fjord). Tætte kalksten er belg. granit,
svensk ortoceratitkalksten o. m. a.
(Efterligninger, se kunstmarmor).

marmo’re’re, give et marmorlignende
udseende; i bogbinderi fremstilles
marmoreret papir, snit osv, enten som
bakke-marmor (papiret ei. snittet dyppes i
farver, der er bragt til at flyde i de ønskede
mønstre på et afkog af carrageen-mos) ei.
som klistermarmor (anilin- ei. jordfarver
udrørt i klister smøres over papiret,
hvorefter der i de endnu våde farver dannes
mønstre v. hj. af pensler, papkamme o. 1.)
ei. ved at blande farverne med olie.

marmo’re’ring, sygdom hos kålroer, der
skyldes bormangel; viser sig ved
gennemskæring af roen ved, at der i det matte
hvide roevæv ses mørkere farvede pletter,
og fører til tørforrådnelse, m modvirkes
ved udstrøning af boraks, 15-30 kg pr. ha.

Marmori’lik (grønl: marmorstedet),
marmorbrud inderst i en nordl. forgrening af
Umanak-fjorden, V-Grønl. Brydning
påbegyndtes 1936 og ophørte under 2.
Verdenskrig, idet materiel og arbejdere
(50-60 grønlændere) flyttedes til kulbruddet
Kutdligssat. Marmoret er hvid-grå
flammet og bl. a. anv. i overformynderiets
bygn. i Kbh.

Marmorkirken (off. Frederikskirken) i
Kbh. skulle opr. opf. til minde om det
oldenborgske kongehus’ 300 års
jubilæum. En symbolsk grundsten lagdes 1749,
men først 1756 bestemte man sig for et
projekt af Jardin; alt murværket skulle
være no. marmor. Projektet var
beundringsværdigt, materialet så dyrt, at
udgifterne mangedobledes. 1770 standsede
Struensee foretagendetog hjemsendte
Jardin. I over 100 år stod kirken som en

- pragtfuld ruin, indtil Tietgen købte den
og så godt som ene mand gjorde den
færdig. Meldahl forestod arb. gratis. I sin
endelige form indeholder M altså kun
lidet Jardin og meget Meldahl, men er
trods reducerede højdemål og simplere
materiale en i det ydre velproportioneret
og imposant monumentalbygning. M
er den største centralkirke i Nordens
den indviedes 19. august 1894.
marmormosaikfliser, færdigstøbte,
ter-razzolignende gulvfliser fremstillet ved
presning affarvet cementmørtel med
marmorskærver. Efter hærdning slibes de.
Marne [marn], 1) Seines største biflod (525
km), fra Langres-plateauet gnm.
Champagne tilovenfor Paris. 2) fr. dept. omkr.
1) i Champagne; 8205 km1; 387 000 indb.
(1946). Bet. vinavl (champagne) og
kornavl. Hovedstad: Chålons-sur-Marne.
Marne-Rhin-kanalen, 210 km 1. fr.

skibskanal ml. Rhinen og Marne.
’Marneslaget, en serie slag ved Marne
5.-12. 9. 1914, hvor franskmændene
(Joffre) standsede den ty. offensiv,
marocain [-’kæi?] (fr., egl.: marokkansk),
form for cr&pe, grovere og mere ribbet
end crépe de chine.

Marocchetti [-’ket:i], Carlo (1805-67),
ital. billedhugger. Uddannet i Frankrig,
senere bosat i Engl., hvor han bl. a.
udførte monumenter til Westminster Abbey.
Hovedværk rytterstatue af Emanuel
Phili-bert af Savoyen i Torino,
ma’rode [-öa] (fr. maraud landstryger),
afkræftet, mat, træt.
maro’de’re, plyndre, røve (især om
deserterende soldater),
maro’dø’r, (rømmet) soldat, der strejfer
om bag en hær og plyndrer (maroderer);
efternøler (p. gr. af træthed).
Ma’rokko, arab. Al Maghrab al Aqsa, det
vestligste af Atlaslandene, opdelt i Fransk
M (fr. Maroc Français), Spansk M (sp.
Marruecos Espahol) og det internat.
Tanger. Formelt under en arab. sultan. (Kort
se Afrika).

Fransk M: 400 000 km2; 8 993 000 indb.

(1946).

Spansk M: 48 000 km’; 1 184000 indb.

(1946).

Tanger: 580 km2; 100 000 indb. (1941).

Størstedelen af M opfyldes af de vestl.
Atlas-bjerge og mellemliggende plateauer.
Klimaet er subtropisk med vinterregn,
som er yderst ulige fordelt. Med
tilstrækkelig nedbør vokser lavest korkeg og
steneg, højere løvfældende ege og
Libanon-ceder. Hvor nedbøren er mindre,
træffes maki ei. græssteppe, mod Sahara
busksteppe. - */« af befolkningen er
berbere, som lever i bjergene, mens arabere
bebor de lavere, frugtbare egne. Den
stærkt blandede bybefolkning kaldes
maurer. De indfødte er
muhamedanere. Desuden findes 230 000 jøder og
420 000 europæere; de sidstnævnte
overvejende fr. landbrugskolonister. Erhverv.
Landbrug er hovednæringsvej: hvede,
byg, majs, ris, hør, bælgplanter,
grønsager, vin, oliven o. a. frugt. Skovene
leverer kork. Kvægavlen er betydelig.
1946 var mineralproduktionen for Fr.M :
2,8 mill. t fosfat, 18 300 t zink- og
blymalm og 55 000 t manganmalm. Sp. M
og Tanger producerer jernmalm.
Industrien har voksende bet. M udfører
landbrugsprodukter og mineraler.

Historie. Antikkens Mauretania blev i
2. årh. f. Kr. rom. vasal, indlemmedes 42
e. Kf. Fra 429 del af vandalerriget, efter
530erne under Østrom; i 7. årh. erobret af
araberne, blev hurtigt uafh.
(almora-viderne 1061-1147, der erobrede Span.;
almohaderne 1147-1269). Port.
erobrings-forsøg standsede med port. nederlag 1578;
Span. tog 1496 Melilla, 1580Ceuta.
Fyrsterne i M drev indbringende sørøveri,
men kom i 19. årh. i afhængighed af eur.
magter. 1904 gav Engl. Frankr. frie
hænder i M, mens samtidig Span. sikredes
indflydelse over nordl. M. Tyskl. søgte
at standse Frankr.s erobring, men måtte
anerkende fr. indflydelse i M ved
Alge-ciras-konferencen 1906 og i 1911 efter
Agadir-affæren og eng. støtte t. Frankr.
give Frankr. magten i M mod
indrømmelser i Congo. 1912 etableredes fr.
protektorat, hvor Lyautey blev den egl.
styrende; siden er M-s naturrigdomme i
stigende grad blevet udnyttet. 1 Sp.M
rejste rifkabylerne kamp under 1.
Verdenskrig, slog Span. 1921 under
Abd-el-Krim, men bukkede under i kamp mod
Frankr. 1926. Under 2. Verdenskrig
besattes M af allierede styrker nov. 1942.

maro’nitter (efter Maron, død før 423),
kristent samfund (ca. 300 000 tilhængere)
i Syrien, kendt fra 8. årh. 1182 i kontakt
med Rom (nu union). Overhoved:
Patriarken af Antiokia.

maroquin [-’kærj] (fr., egl: marokkansk),
d. s. s. saffian; m-papir, d. s. s.
saffians-papir.

Maros [’morof], ung. navn på flodenMures.

Marot [ma’ro], Clément (1496-1544), fr.
digter, har skrevet megen off.
lejligheds-poesi, men viser i sine bedste ting, som i
de talr. épitres (epistler), frisk
oprindelighed, lune og følelse. Har overs. Davids
salmer.

Ma’rott, Emil (1856-1940), da. soc.-dem.
politiker. 1896-1920 red. af »Fyns
So-cial-Demokrat«, 1903-20 medl. af
Folketinget. Agiterede 1919-20 stærkt for
Flensborgs indlemmelse i Danm. Slut-

62

2929

2930

2931

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free