- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2932,2933,2934

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marlborough ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marquand

Marshall-planen

tede sig marts 1920 til oppositionens
krav om udskrivning af folketingsvalg
og ekskluderedes derfor af
soc.-demokra-tiet. Erindringer Tidsbilleder (1930).

Marquand [mar’kwand], /ohn Phillips
(f. 1893), amer. romanforfatter,
satiriserer over Bostons fornemme verden.
Hovedværker: The Late George Apley (1937)
og Wickford Point (1939, da. Opbrud fra
Ungdommen 1939). Også forf. til
kriminalserien om Mr. Moto.

Marquesas Øerne t-’ke:-], fr. Iles
Mar-quises, fr. vulkanøer i Stillehavet, 10°
s. br., 140° v. lgd.; 1274 km2; 3000
poly-nesiske indb. (1946) (1838: 20 000).
Ua Pou når 1219 m, Hiva Oa er størst,
400 km2, Nukuhiva med god havn er
regeringssæde. På passatsiden trop.
regnskov, på læsiden stepper. Der dyrkes
kokos, sukkerrør, vanille, appelsiner, m. m.

marquess [’ma:kwis] (fr. marquis) (eng.),
markis, næstfornemste klasse af den eng.
adel. Overhovederne fører titlen The Most
Honourable. Hustru: marchioness
[’majsnis].

Marqueste [mar’kæst], Laurent Honoré
(1848-1920), fr. billedhugger. Repr. i
glyptoteket med nogle af sine
betydeligste værker: Eva, Perseus Dræber Medusa
og en buste af Falguiére, hans lærer.

Marquet [mar’kæ], Adrien (f. 1884), fr.
politiker. Opr. socialist, gik 1933 m. Déat
ind i »néosocialistiske« gruppe, m.
na-tionalistisk-fasc.ideer; borgm. i Bordeaux,
støttede 1940 Lavals samarb. m. tyskerne.
1948 dømt til 10 års »national
degradation«.

Marquet [mar’kæ], Albert (1875-1947),
fr. maler. Elev af Moreau. Knyttet til
Matisse. Har bl. a. malet havnebilleder;
repr. på kunstmus., Kbh.

Marquette [mar’kæt], jernmalmleje i
Michigan, USA, ved Øvre Sø. Malmen
udskibes over havnebyen M (1940:
16 000 indb.) og føres gnm. Soo til
Chicago og byer ved Erie Søen.

marquisette [marki’sæt], tyndt,
gennemsigtigt, drejervævet gardinstof.

Marrakech [-’kæj], by i Fr. Marokko; en
af sultanens residensbyer; 238 000 indb.
(1946), deraf 13 000 eur. Sydl.
endestation for Marokkos jernbanenet.

Marriskjold (efter omkvædet: så
vorder jo Marri vor skjold...),
middelalderlig da. Mariavise, brugt som brudesalme.

Marruecos [-’r:wæk3s], sp. navn på (Sp.)
Marokko.

Marryat [’märiat], Frederick (1792-1849),
eng. romanforfatter, »KaptajnM«. Skrev
talr. sømandsromaner, der blev meget
populære p. gr. af deres eventyrlige
hændelser og morsomme typer, f. eks. Peter
Simple (1834, da. 1835), Jacob Faithful
(1834, da. Jakob Ærlig 1836).

Mar’s, 1) i rom. rel. en gud efter hvilken
der er fundet spor over store dele af Ital.
Den ældste M var beskytter af agerbrug
og kvægavl, en opfattelse der holdt sig
på landet, medens M i Rom blev
krigsgud. M-s kult var her knyttet til en
strækning N f. byen, den såkaldte Campus
Martius, Marsmarken. M-s ældste sym-

Planeten Mars. Optagelser taget med korte
mellemrum for at udnytte de kortvarige
perioder med rolig luft, der giver de bedste
billeder.

bol var et kastespyd. Senere blev M
identificeret med den gr. gud Ares og
overtog helt dennes træk og mytekreds.

2) astron. (astron. tegn ♂), en af
planeterne. M-s diameter er 0,55 gange
Jordens, ei. ca. 7000 km. Massen er 0,11
gange Jordens, den gnstl. vf. ca. 4,0
gange vands vf. M bevæger sig omkr.
Solen i en gennemsnitsafstand af ca. 230
mill. km, ei. ca. 1,5 gange Jordens
gennemsnitsafstand fra Solen, med en omløbstid
af 1,88 år. Når M er nærmest Jorden, er
den indbyrdes afstand ca. 55 mill. km.
M har en fast overflade omgivet af en
atmosfære med vekslende skydannelser.
Man har ikke med sikkerhed kunnet
påvise vanddamp ei. ilt i atm. Den
forekommende mængde af disse stoffer må
være meget ringe. M roterer om en akse
som hælder ca. 25° mod M-banens plan.
Rotationstiden er 24 h 37 m. På M-s
ækvator har man målt temp. ml. -f45°
C og +18° C, nær polerne ml. -^70° og
+ 6°. De hvide pletter, der iagttages nær
polerne, polkalotterne, er sandsynligvis
iskrystaller i M-atmosfæren. De talr.
mindre pletområder fremkommer ved
forskelligheder i overfladens
beskaffenhed. Visse forandringer på M-overfladen
har man tydet som tegn på vegetation,
men endnu kan intet siges herom med
sikkerhed. M har to ganske små måner
(diametrene er sandsynligvis under 10
km), Fobos og Deimos.

Mars [mars], Anne Boutel-Monvel
(1779-1847), fr. skuespillerinde. 1798-1841
Théåtre Français’ kvindelige
hovedskuespillerinde i det yndefulde, lette rollefag.

Mar’sala (af arab. Marsa AU Alis havn),
lat. Lily’bceum, ital. havneby på Siciliens
V-spids; 62 000 indb. (1936). Eksport af
M-vin. Opr. kartagisk.

Mar’sala-vin, madeiralignende hedvin
fra Marsala på Sicilien.

Marsa Matrüh [’marsä ma’tru:h], by
ved Middelhavet i V-Ægypten, erobredes
29. 6. 1942 af aksestyrker, generobredes
8. 11. 1942 af den brit. 8. armé.

Marschner [’marl-], Heinrich August
(1795-1861), ty. operakomponist til bl. a.
Hans Heiling (1833, Kbh. 1836),
Tempelherren og Jødinden (1829, Kbh. 1834).

Marsdiep [-z’di:p], strædet ml. N-Holl.
og øen Tessel.

Marseillaise, La [la marsæ’jæ:z], den fr.
nationalsang, digtet og komponeret 1792
i Strasbourg af ingeniør-officeren Rouget
de Lisle (1760-1836), opr. bestemt til
Rhinhæren, men gjort bekendt af en
bataillon fra Marseille, der sang den ved
sin indmarch i Paris, deraf navnet.

Marseille [mar’sæ:j], fr. havneby ved
Middelhavet; 636 000 indb. (1946; 1936:
914 000). Fr.s næststørste by. Vigtig
importhavn, hjemsted for talrige oversøiske
ruter, stærkt ødelagt af tyskerne under 2.
Verdenskrig. Opr. fønikisk, fra ca. 600gr.
koloni (Massilia) med stor søfart, rom.
fra 49 f. Kr. I middelalderen halvt uafh.
republik, 1481 til Frankrig m. øvr.
Provence, hovedstøttepunkt for
Middelhavs-handelen, gik stærkt frem i 19. årh. Ty.
besættelse nov. 1942-23. 8. 1944.

Marseille-Rhöne-kanalen [mar’sæ:j-

. ’ro:n-]. 81 km 1. skibskanal ml. Arles og
Marseille; passerer gnm. en 7,2 km 1.
tunnel.

marseillesæbe, 1) ægte m, fremst, af
olivenolie ei. grøn sulfurolivenolie; 2)
betegn. for faste stykker af ren kernesæbe.

Mar’selis, Gabriel (1609-73), holl.
købmand. Leverandør til da. regering efter
1628, da. faktor i Amsterdam. Fik især
efter 1660 udlagt store krongodsområder
for sine krav (Århusgård
(Havreballe-gård), omdøbt til M-borg). Uundværlig
for den nødstedte da. regering, grisk og
hårdhændet storgodsejer. Brødrene
Se-lio M (1600-63) og Leonhard M (f. 1611)
overtog på lign. måde store godser og
indtægter i No. og Danm. (Portræt).

Marselisborg, tidl. hovedgård, nu kgl.
slot S f. Århus, opr. Havreballegård, i
middelalderen under Århus bispestol,
1661 af kronen overdraget Gabriel
Mar-selis, hvis søn Constantin 1680 fik gården
ophøjet til baroni. 1896 købt af Århus

Gabriel Marselis. George Marshall.

kommune. Navnet overtaget af det slot,
der 1898 som en gave fra folket
skænkedes det nygifte prinsepar Christian (10.)
og Alexandrine, opført 1899-1902 af
Hack Kampmann.

Marselisborgmonumentet,
minde-gård i Marselisborg Mindepark (indviet
5. 7. 1925) ved Århus, rejst til minde om

Hjemkomsten. Detaille af
Marselisborgmonumentet.

ca. 4125 danske, der faldt i 1.
Verdenskrig. 4 relieffer, udført af Axel Poulsen,
arkit. opbygning af Axel Ekberg
(1882-1925), inskription I. C. Christensen.
Indviet 1934.

’mar’ser, oldital. stamme i
Sabinerbjergene, rom. forbundsfæller ca. 326 f. Kr.
Hovedrolle i forbundsfællekrigen.

Mars Gebirge, ty. navn for Chriby,
Cechoslov.

Marshall [’ma:*sl], Alfred (1842-1924),
fremtræd, eng., nyklassisk nationaløkon.
Hovedværk: Principles of Economics
(1890).

Marshall [’maris!], George Catlett (f.
1880), USA-general, politiker.
Generalstabschef f. USAs hær 1939-45,
gennemførte oprustn. før krigsudbr. dec. 1941;
dec. 1945-jan. 1947 særl. udsending m.
ambassadørrang til Kina, afløste derpå
Byrnes som USA-udenrigsmin.
Opfordrede 5. 6. 1947 (tale i Harvard Univ.)
de eur. nationer til økon. samarb. under
tilsagn om USA-hjælp. Vendte sig skarpt
mod Sovj., særlig på FNs generalforsaml.
sept. 1947, hvor M foreslog begrænsn. af
vetoretten; afviste maj 1948 sovj.
forslag om sovj.-amer. forhandl. Indledede
forhandlinger om Atlanterhavspagt ml.
USA, Canada og Vestunionen. Afgik jan.
1949. (Portræt).

Marshall [’ma:l3l], Herbert (i. 1890), eng.
amer. filmskuespiller. Kom til
Hollywood 1929, siden bl. a. i adsk. Lubitsch
lystspil.

Marshall-planen [’marjal-], plan for et
økon. samarb. ml. eur. stater til
genrejsning af eur. prod. og købekraft på basis
af amer. hjælp gnm. gaver og lån frem
til 30. 6. 1952. Fremsat af USAs da vær.
udenrigsmin. George Marshall i tale i
Harvard 5. 6. 1947, hvor Marshall stillede
i udsigt, at et planmæssigt samvirke i
Eur. ville få fuld dollarhjælp fra USA.
Tilbudet gjaldt også Sovj., men
forhandl. i Paris (Molotov, Bevin, Bidault)
endte 2. 7. med, at Sovj. trak sig ud,
hvorefter de til Sovj. knyttede stater,
også Cechoslovakiet og Fini., opgav
deltagelse, idet de kritiserede M som udtryk
for amer. ønsker om politisk og
økonomisk kontrol med modtagerlandene.
Under efterflg. forhandl, i Paris ml. 16
vest-eur. lande opstilledes en ønskeseddel om
dollarhjælp, der fra amer. side blev
kritiseret og en del reduceret. Efter
vanskeligheder for den amer. reg. med
at få Kongressen til at bevilge
tilstrækkelig store beløb opnåedes under vok-

2932

2933

2934

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free