- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2938,2939,2940

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marlborough ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

martialia

Marx

udgået fra diakonissestiftelsen; i Kbh.:
Marthahjemmet (stiftet 1882).

marti’a’lia (af Mars, der i alkymien
brugtes som tegn for jern), jernholdige
lægemidler.

Marti’al(is), Marcus Valerius (ca.
40-100), rom. epigrammatiker. Overleveret
er 14 bøger epigr. m. vittige satiriske
tidsbilleder. Da. overs, i udvalg 1939.

marti’a’lsk (lat. martialis vedrørende
krigsguden Mars), krigerisk.

Martin, navn på 5 paver. Martin 5.
(pave 1417-31), valgt af
Konstanz-konciliet til at gennemføre reformerne;
slog i stedet ind på en papalistisk politik.

Martin [’marti:n], Eduard (1809-75), ty.
fødselslæge. Prof. i Jena 1837. Anv. som
den første bedøvelse ved fødsel.

Martin, Elias (1739-1818), sv. maler;
bl. Sv.s største landskabsmalere; hans
kunst (også portrætter og genremalerier)
vandt stor påskønnelse i Engl., hvor han
opholdt sig 1768-80 og blev medl. af
The Royal Academy, London. III. bl. a.
til Bellmans Bacchi Tempel.

Martin, Fredrik (1868-1933), sv.
forfatter og etnograf. Samlede på sine mange
rejser orient, kunst og kunsthåndværk;
grundlægg. publikationer, bl. a. om
orientalske tæpper.

Martin, Hans (f. 1886), holl. forfatter.
Underholdningsromaner som Frigjort
(1936, da. 1940) og Tidevand (1937,
da. 1939).

Martin [mar’tæ], Henri (f. 1860), fr.
maler. Dekorationsmaler ier, bl. a. til
rådhuset og Musée des Arts décoratifs i
Paris.

Martin [mar’Ue], Robert (1706-65), fr.
maler. Opfinder af vernis Martin
(lakmaleri).

’Martin [-ti:n], Rudolf (1864-1925) schw.
antropolog; hans Lehrbuch der
Antropo-logie (1914, 2. udg. 1928) anv. over hele
jorden.

Martin af Tours [tu:r] (d. ca. 400), opr.
soldat, siden berømt missionær og
klosterstifter. Helgendag 11. 11.
(mortensdag).

Martin du Gard [mar’tÆ dy ’ga:r],
Roger (f. 1881), fr. forfatter, nobelpris
1937 for sin store romancyklus Les
Thibault (1922-36; da. Familien T. 1926
-1940), hvor han med fin sjæleanalyse
skildrer en patricierslægt op til 1914.

Martineau [’ma:tinou], Harriet
(1802–76), eng. forfatterinde. Ivrig tilhænger
af soc. reformer, søgte i fortællinger at
popularisere økon. og soc. problemer.
Deerbrook (1839), The Hour and the Man
(1841) o. a.

Martinez Ruiz [mar’tinæ/> ru’i/>], José
(f. 1874), sp. forfatter (pseud. Azorin),
har optrådt som essayist og romanforf.
Doha Ines (1926); hans originale stil er
især karakteriseret ved ganske korte
sætninger.

Martinez Sierra [mar’tinæ/*], Gregorio
(f. 1881), sp. forfatter, har skrevet skui
spil, romaner og noveller, der forener
følsomhed med fin iagttagelsesevne.

Mar’tini, kendt ital. vermouth, fremstillet
af Martini & Rossi i Torino.

Mar’tini, Ferdinando (1841-1928), ital.
forfatter og politiker. Af M-s produktion
erindres især hans talrige dramer (spec.
lystspil). Han var 1898-1906 guvernør
f. Eritrea, 1914-16 koloniminister.

Mar’tini, Simone (ca. 1283-1344), ital.
maler. Duccios kendteste efterfølger og
den sienesiske skoles betydeligste mester
i 14. årh. Virksom i Assisi og Avignon.

mi ."’tini, dry [’drai], cocktail best. af:
gin 75%, vermouth 25%.

Martinique [marti’nik], fr. ø i De Små
Antiller; 997 km2; 262 000 indb. (1946).
Højeste punkt er vulkanen Mt. Pelée
(1350 m). M ligger i det tropiske
passat-bælte, klimaet er regnrigt og øen
skovdækket. Indb. er fransktalende negre.
På de lavere skråninger mod øst holdes
kvæg og i dalene dyrkes sukkerrør. Over
havnebyen Fort-de-France udføres
sukker (55 000 t, 1941-42), rom og bananer.
Fr. kolonisation fra 1635 (under
koloni-og Napoleonskrigene eng.); 1946 fr. dept.

martinprocessen [mar’tæi;-], metode til
fremstilling af stål og smedejern af kul-

2938

H. Martensen. Harry Martinson.

stofrigt råjern, opfundet 1865 af den fr.
metallurg Pierre Martin (1824-1915).
Råjernet smeltes på åben herd i store
flammeovne, og kullet brændes bort
(iltes). For at opnå den fornødne høje
temp. og en god brændselsøkonomi
benyttes som brændsel generatorgas
(væsentligst kulilte), der blandes med luft,
begge forvarmet til ca. 1200° i
regeneratorer, d. v. s. rum med stabler af
ildfaste sten, som opvarmes v. hj. af
forbrændingsprodukterne (røgen) fra ovnen.
Denne anordning er opfundet af C. og
F. Siemens, hvorfor m også kaldes
siemens-martinprocessen. Sæd vanlig
blandes råjernet med rustent stålaffald (skrå)
ei. med jernmalm ( = jernilte), hvorved
iltindholdet i rusten og i malmen
bidrager til kullets forbrænding, m tager
længere tid end bessemerprocessen, til
gengæld kan stålets kvalitet kontrolleres
ved udtagning af prøver. Ved m kan
fosforholdigt jern behandles, da der kan
benyttes såvel sur som basisk ovnforing.

Martins anker, søv., skibsanker med
bevægelige flige.

Martinsen, Å"nud Børge (1905-49), da.
officer. Kaptajnløjtnant i da. hær,
na-tionalsoc. 1941 oberstløjtnant i Frikorps
Danmark, korpsets chef 1942-43. Fra
1943 chef f. Schalburgkorpset; okt. 1944
arresteret af tyskerne. Fængslet ved
befrielsen maj 1945; dødsdom 1947, stadf.
af højesteret 1. 4. 1949, henrettet juni
1949.

Martins Forlag, grl. 1908 af John M.
(1879-1932). Gjorde en indsats for den
billige bog bl. a. med udgivelsen af
»halvkroneserien«, omfattende skønlitt.
fra hele verden.

Martinson, Harry (f. 1904), sv. forfatter.
Tidl. sømand. Som lyriker m. saml. af
rimfri symbolistiske digte Spökskepp
(1929), Nomad (1931) og prosaist med
rejsebøger Kap Farväl (1933, da. 1936)
og selvbiogr. romaner Nässlorna blomma
(1935, da. 1937), Vägen ut (1936, da.
1941) sprogligt nyskabende, præget af
opr., frodig fantasi og smittende
livsglæde. (Portræt).

Martinson, Moa (f. 1890), sv.
forfatterinde. En tid g. m. H. Martinson. Har
bidraget t. sv. proletardigtn. med brede,
løst komponerede romaner, psyk.
pålidelige trods deres soc. patos. Delvis
selvbiogr. er Kvinnoroch äppeltrdd (1933),
Mor gifter sig (1936), Kyrkbröllop (1938),
Kungens rosor (1939); overs, til da.

martinstål [mar’tærj-], det stålprodukt,
der er fremstillet ved martinprocessen,
m er renere og tættere end stål fra
tho-mas- og bessemerprocessen, men overgås
sædvanligvis i kvalitet af elektrostål.

Martinü [-nu:], Bohuslav (f. 1890), Cech.
komponist. 1941 i New York. Har komp.
adsk. operaer, balletter, symfonier,
kammermusik m. v.

Mar’tinus de ’Dacia (da. Morten
Mogensen) (d. 1304), da. teolog, studerede
i Paris, hvor han skrev De modis
signi-ficandi (om de grammatikalske
kategorier). Kannik i Roskilde og 1288
kansler. Førte Erik Menveds proces mod
Jens Grand for paven.

’Martofte, da. stationsby på Hindsholm,
NØ-Fyn; endepunkt for Odense-M
banen.

’Martov [-tof], Julij, egl. Cederbaum (1873
-1923), russ. soc.dem. politiker, 1903
Lenins modstander på kongressen i
London og derefter mensjevikkernes fører.
Emigrant fra 1921.

marts (efter d. rom. gud Mars), 31 dage,

2939

i vor kalender årets 3. måned. Da. navn
tordmåned. Forårsjævndøgn omkr. d.
21. m. - Meteor, den 1. forårsmåned.
Middeltemp. ml. og 2Vj°, de højeste
målte temp. ml. 12’/j0 og lS’/j", de laveste
ml. 13Vt° og -r- I8V20. Frostdagenes
antal er gnstl. 13-22, middelnedbøren er
35-55 mm. Antallet af nedbørsdage er
gnstl. 10-18.
’Martsmarken (’Campus ’Martius),
frankerrigets årlige hærskue af frimændene i
marts måned (senere Majmarken).
martsministeriet 1848, da. regering
dannet 22. 3. 1848 af A. W. Moltke med
støtte af Nat.lib. (Monrad, Lehmann,
Hvidt), Tscherning og fl. kons. (Bluhme,
Zahrtmann). Ønskede Ejderpolitik og at
kue slesvigholst, rejsning; sammenkaldte
grundlovgiv. rigsforsaml. og forelagde
frisindet grundlovsudkast. Da
Ejderpolitik viste sig uigennemførlig og da.
stemn. misbilligede M-s delingsplaner,
faldt M nov. 1848.
martsrevolutionen, alm. betegnelse f.

1) den revolutionære bevæg, i Tyskl.
1848; 2) revolutionen i Rusl. marts (efter
d. russ. kalender februar) 1917, hvorved
tsardømmet styrtedes.

’marty’r (gr: vidne), blodvidne, i kirken
den, der mister livet for sin kristne tros
skyld. I den rom. liturgi går martyrer
forud for andre helgener, m-levninger
blev siden 3.-4. årh. dyrket som relikvier.
1 kunsten fremstilles m ofte med deres
pineredskab, f. eks. Laurentius med
risten, Olav med øksen. - Ordet m anv.
nu også om enhver, der lider overlast for
sin overbevisnings skyld,
’martyrakt, beretning om en martyrs

domfældelse, evt. med kort biografi,
mar’ty’rium (lat.), 1) en martyrs lidelse,

2) en martyrgrav, 3) et på martyrgraven
bygget kapel.

martyro’lo’gium (lat.), martyrfortegn.

til kirk. brug; det ældste kendte er fra 411.
’martørv (oldn. marr hav), brunkulagtig
tørv, presset af klitsand. Forekommer
ved Jyllands V-kyst, især i Vendsyssel.
’Marulic [-itj], Marko (1450-1524),
dal-matisk-kroat. renæssancedigter, antikvar,
publicist, forf. af det store rim-epos
Judith (1521) i troubadourstil.
Ma’rutter, i ind. mytol. Rudras sønner,
fremstormende og vilde, men også
lægekyndige. Syngende hjalp de Indra i
kampen mod Vritra, hvorved vandene
blev frigivet. M opfattes derfor også
som regnguddomme,
marv, 1) (medulla), anat., den indre,
afvigende byggede del af forsk, organer.
Eks: ben-m, ryg-m, binyre-m osv.
2) bol., det væv, der ligger i midten af
stænglen inden for karstrengsystemet;
består oftest af luftfyldte, døde celler.
Marveli [’ma:vl], Andrew (1621-78), eng.
digter. Ven m. Milton, skrev som
tilhænger af Cromwells parti satirer mod
hoffet og papisterne. Mest kendt for
sine naturdigte og Horatian Ode upon
CromweWs Return from Ireland (1650).
marvpletfluer (Dendro’myza), ganske
små fluer, hvis larver minerer i ved af
forsk, træer (ei, birk m. fl.) og fremkalder
langagtige pletter i veddet (marvpletter),
marvskede, fedtagtigt hylster omkring

nervetrådenes aksecylinder,
marvskåret kaldes et bræt ei. en planke,
der - for at nedsætte revnedannelsen
ved udtørring - er udskåret således af
stammen, at ingen årring passerer
tværsnittet to gange. Stammen deles først
langs et diametralplan og derefter ved
snit vinkelret på dette.
Marx, Karl (1818-83), ty. politiker og filos.
forfatter og politiker. F. i Trier af jød.
slægt. Studerede 1835-41 filosofi og
statsvidenskab. 1843-45 bosat i Paris, hvor han
s. m. sin ven Fr. Engels udarbejdede
hovedtrækkene af sin lære (jfr.
marxisme), vendt mod den hegelske filosofiske
idealisme, men byggende på dens
dialektik: Die HeiligeFamilie (1845), Die
Deutsche Ideolog ie (udg. 1926). Udvistes 1845 til
Bruxelles, hvor han s. m. Engels i beg. af
1848 skrev Manifest der kommunistischen
Partei, en programmatisk fremstilling af
deres teori og polit, ideer. Under
revolutionen 1848-49 redigerede han »Neue

294O

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free