Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marlborough ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marx
Maskeballet
Rheinische Zeitung« i Köin. Efter
revolutionens skibbrud flyttede M til
London, hvor han siden levede, ofte økon.
støttet af Engels. Resultatet af sine økon.
studier udgav han i Zur Kritik der
po-litischen Oekonomie (1859) og i
hovedværket Das Kapital (1. bd. 1867, 2. og
3. bd. udg. af Engels 1885 og 94). - 1864
stiftede M den 1. socialistiske
Internationale og ledede den til 1872. M-s
værker (beregnet på ca. 80 bd.) udgives
fra 1927 af Marx-Engels-Lenin
Instituttet i Moskva. Da. udvalg 1937-38.
(Portræt).
Marx, Wilhelm (1863-1946), ty. politiker.
Bl. lederne for Katolske Centrum efter
1918, rigskansler 1923-25 og 1926-28,
støttet af mellempartierne, fra 1926 i
samarb. m. Tysknationale.
Marx Brothers [’marks ’bräöarz], amer.
filmkomiker-team, der består af G ro u c ho
(f. 1895), Harpo (f. 1893) og Chico (f.
1891), har vundet verdensberømmelse på
deres surrealistisk farvede komik. På film
siden beg. af 1930erne, bl.a. i »En Dag på
Galopbanen« (1936) og »En Nat i
Casablanca« (1945).
Marx-Engels-Lenin Instituttet, grl.
1921 i Moskva, udgiver M.s, E.s og L.s
værker.
mar’xisme, verdensanskuelse, hvis
grundtræk er udviklet af Marx og Engels i
midten af 19. årh. Den filos. basis er den
af Hegels idealistiske og de fr.
oplysningsfilosofiers materialistiske filosofi
inspirerede dialektiske materialisme. Den
hævder, at den ydre verden eksisterer
uden for vor bevidsthed og kan erkendes
af mennesket. Alle fænomener i naturen,
menneskesamfundet og tænkningen
indeholder hinanden modvirkende
bestanddele, hvis årsagsbundne vekselvirkninger
indbyrdes og med andre fænomener
bevirker en stadig udvikling, så at
gradvise, kvantitative ændringer hober sig
op og ved pludselige »spring« gør sig
gældende som kvalitative ændringer,
m lægger derfor mere vægt på det
dynamiske: foranderligheden og
forandringernes retning og hastighed, end på den
i et givet øjeblik gældende
tilstandsbe-skrivelse (Lenin: »sandheden er en
proces«). For religiøse
virkelighedsforkla-ringer levner m ingen plads. Anvendt på
samfundsudviklingen fører m-s
betragtningsmåde til den materialistiske
historieopfattelse. Den tager sit udgangspunkt i,
at mennesket må spise, drikke og bo,
før det kan udfolde åndelig virksomhed.
Derfor understreges »ideernes« udspring
af og sammenhæng med
interessekampen ml. befolkningsmasserne i ethvert
klassesamf. (klassekampen).
Fænomenerne betragtes i deres historiske
sammenhæng, og begivenheder og anskuelser
bedømmes ud fra deres hist. virkn. i
retn. af at tilpasse forholdene ml.
be-folkningsklasserne (især ejendomsforh.)
til produktivkræfternes udvikl, (viden,
teknik, produktionsorganisation m. m.).
m-s økon. teori er udviklet på grl. af
den klassiske eng. nationaløkonomi gnm.
Marx’ arbejdsværdilære med det formål
at finde udvikl.linierne i den kapitalist,
produktions- og omsætn.proces. Arbejde
betragtes som eneste værdiskabende
produktionsfaktor og produktionsudbytte
ud over arbejdsløn derfor som en
»merværdi«, der er skabt ved arbejde, men i
form af arbejdsfri indtægter tilfalder
kapitalister (driftsherrer, grundejere,
rentiers m. m.). Produktionens vækst og
stig. kapitalkrav bevirker koncentration
af den økon. magt og forøgelse af
arbejderklassen. Samtidig fører modsætn.
ml. produceret varemængde og
befolkningens købekraft dels til tilbagevendende
kriser med arbejdsløshed m. v.
(konjunkturbølgen), dels til en voksende
kamp om afsætningsmarkeder,
periodevis tilspidset i krige, m-s politiske
indhold er en udbygn. på materialistisk
basis af den mere følelsesbetonede
socialisme (kommunisme), som især var
udviklet i Frankr. Arbejderklassens
klassekamp i forb. m. kapitalismens indre
modsætninger ventes at føre udvikl, til
et socialist, samf., hvor klasseskellene
2941
Karl Marx. Jan Masaryk.
vil ophæves. De kommunist, og delvis de
soc.dem. partier (jfr. dog revisionismen)
bygger på m. Marx’ og Engels’ udformn.
af m inden for samfundsvidenskaberne
videreførtes bl. a. af Plehanov, Kautsky,
Rosa Luxemburg og især Lenin. Af sovj.
politikere har særlig Stalin og Zjdanov
uddybet m.
’Mary [-ri] (tidl. Merv), oaseby i
S-Turkmenistan, Sovj., ved Turksib-banen; ca.
30 000 indb. Kendt fra oldtiden (bl. a.
erobret af Alexander d. St.). Russ. 1884.
Mary (eng. [’mæari]), eng. navn svarende
til Marie.
Mary [’mæari], Victoria (f. 1867), dronning
af Engl., prinsesse af Teck. 1893 g. m.
Georg, hertug af York (1910 Georg 5.).
Strengt konservativ.
Maryborough [’mæaribara], eksporthavn
forWide-Bay landbrugsområdet,
Queensland, Ø-Austr.; 14 500 indb. (1947).
Maryland [’mærsland] (fork. Md.), ståt
ved USAs Atlanterhavskyst, omkr.
Chesapeake Bay; 27 393 km2; 1 821 000
indb. (1940; 1947: 2 139 000), 67,4 pr.
km1; 302 000 var negre (16,6%); 59,3%
boede i byerne. (Kort se Virginia).
Hovedstad: Annapolis; største by:
Baltimore. Mod 0 er M en del af Den
Atlantiske Kystslette med lerblandet sand,
der er ret frugtbart. Derefter følger
Piedmont Plateauet med frugtbart ler,
og herfra strækker sig en smal zone mod
V ind i Appalacherne. - Erhverv.
Lavlandet er veldyrket med korn, kartofler
osv. og med mejeribrug. Mod V brydes
kul; i Chesapeake Bay fiskes østers.
Industrien er alsidig: jernindustri (især
skibsbygning), kemisk industri. -
Historie. Den katolske lord Baltimore fik
1632 højhedsretten over M;
kolonisationen beg. 1634. En af de opr. 13 amer.
stater under Nordamer. Frihedskrig.
Som slavestat på grænsen ml. Nord- og
Sydstaterne vaklede M ved
borgerkrigsudbruddet 1861, men sluttede sig derpå
til Nordstaterne.
Marylebone [’måralsban, ’märaban], d. s.
s. Saint M, bydel i London.
Maryüt-søen [mä’rju:t], strandsø i
Nildeltaet S f. Alexandria.
Marzabotto [-tsa’bot:o], ital. landsby S f.
Bologna m. ruiner af etruskisk by og
nekropol. Anlagt i beg. af 5. årh. f. Kr.
marziale [martsi’ale] (ital., af krigsguden
Mars), mus., krigersk.
ma’ræne, zool., d. s. s. helt.
Masaccio [ma’zat:Io], egl. Tommaso di
Ser Giovanni di Simone Guidi (1401-28),
ital. maler. Hovedværk: fresker i
Bran-cacci-kapellet i Santa Maria del Carmine
i Firenze, et værk der førte den ital.
kunst ind på nye baner.
ma’sai’, niloto-hamitisk folk iØ-Afr. Opr.
udpræget krigerfolk med klassedelt
samfund, hvor ugifte mænd dannede
krigerklassen, og kvinder varetog kvægavlen.
Dygtige våbensmede udgjorde en frygtet
klasse med særlige landsbyer. I vore
dage er m-s flertal bofaste agerbrugere.
Masanderan, anden stavemåde for
Må-zanderån.
Masani’ello [-aza-] (egl. Tommaso Aniello)
(1622-47), fisker fra Amalfi, ledede 1647
oprør mod sp. styre i Napoli.Oprøret
lykkedes, menM styrede tyrannisk og blev få
dage efter myrdet. Hovedperson i Auber-
Scribes opera »Den Stumme i Portici«.
’Masaryk [-rik], Jan Garrigue
(1886-1948), Cech. politiker. Søn af T. G. M.
Gesandt i London 1925-38; udenrigsmin.
i Cech. eksilreg. fra 1940, fortsatte efter
hjemvenden 1945. Partiløs; søgte at gøre
2942
Tomas G. Masaryk. Léonide Massine.
Cechoslov. til »bro« for en forståelse ml.
Sovj. og Vestmagterne. Fortsatte som
udenrigsmin. under Gottwald efter 25. 2.
1948; selvmord 10. 3. s. å. (Portræt).
’Masaryk [-rik], Tomas Garrigue
(1850-1937), Cech. politiker, filosof, sociolog.
Fra 1900 leder for det Cech. Folkeparti,
virkede efter 1914 for at vinde
ententemagterne og særlig USA for Cechernes
frigørelse; dec. 1918-dec. 1935 præsident
for Cechoslovakiet, som M i høj grad
bidrog til at skabe og styrke. Af hans
positivistisk og humanistisk prægede
forfatterskab nævnes: Der Selbstmord als
soziale Massenerscheinung der modemen
Ziv il isat ion (1881), Marxismens
Filosofiske og Sociologiske Grundlag (1899, Cech.;
mod den hist. materialisme), Russiand
und Europa 1-2 (1913; panslavistisk),
Verdensrevolutionen (1925, Cech.;
erindringer og betragtninger 1914-18).
(Portræt).
Mascagni [ma’skanji], Pietro (1863-1945),
ital. operakomponist. Sejrede 1890 i en
konkurrence med operaen Cavalleria
rusticana (Kbh. 1891), som gnm. sin
virkelighedsskildring banede nye veje.
Masca’ra, by i Algier, 70 km ØSØ f.
Oran; 32 000 indb. (1936) (15 OOOeurop.).
Masca’re’nerne (efter opdageren (1513)
Pedro de Mascarenhas), eng. Mascarene
Islands, fr. Mascareignes, øgruppe i Det
Ind. Ocean 0 f. Madagascar, omfattende
de eng. øer Mauritius og Rodrigues og den
fr. 0 Reunion.
Masde’vallia (efter sp. botaniker I.
Mas-deval), slægt af orkideer med enlige
blomster. Trop. amer. prydplanter.
Masefield [’mæisfi :ld], John (f. 1875),
eng. digter. Poet Laureate 1930. Talr.
digte og lange versfortællinger som The
Everlasting Mercy (1911) om en
forbryders omvendelse, Reynard the Fox (1919)
o. a. realistiske skildringer, skrevet i en
kraftig dagligsprog-stil. Desuden
produktiv skuespil- og romanforf.
Masereel [’massre:!], Frans (f. 1889),
belg. grafiker og maler. Hovedværk:
Mon livre d’heures (1919), en roman i
træsnit.
Mashonaland [ma’Jounaländ], den
nord-østl. del af Syd-Rhodesia.
Masi’nissa (d. 149 f. Kr.), numiderkonge,
213 f. Kr. fordrevet af Syfax, vendte
tilbage m. Scipio 205 og fik v. freden
201 hele Numidien og en del af Karthago.
Ved sin af Rom støttede ekspansion mod
Karthago gav han anledn. til 3. pun. krig.
mask, affald fra ølfremstillingen, når den
ved mæskningen dannede urt er fraskilt;
bruges som husdyrfoder både i våd og i
tørret tilstand (tør-m).
maskaron [-’rorç] {fr., af ital. mascherone
en stor maske), arkit., et maskeformet,
karikeret ei. forvrænget hoved af
menneske ei. dyr; anv. som dekorativt led, f.
eks. i midten af cartouche, som slutsten
i bue ei. lign.
maske (fr., fra ital.), ansigts- ei.
hoveddække, oftest kunstnerisk ei.
bemærkelsesværdigt udstyret, m spiller en stor
rolle i naturfolkenes mimiske
danse-dramaer, dens enkeltheder har her rel.
symbolsk ei. mytisk bet. I det gr, drama
anvendtes m, ligeledes i den ital.
commedia dell’arte. Nu kun anv. i pantomimen
(Harlekin) og ved forlystelser og optog.
I de Ø-asiat, kulturer eksisterer fra gl.
tid en højtstående m-kunst.
maske, tekstil, trådløkke i strikkede,
hæklede, filerede, knyttede o. 1. arbejder.
Maskeballet, opera af G. Verdi. Tekst
efter Scribe. (Rom 1859, Kbh. 1935).
2943
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
