- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2944,2945,2946

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - maskeblomstfamilien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maskeblomstfamilien

massespektrograf

maskeblomstfamilien
(Scrophulari’a-ceae), tokimbladede, helkronede planter,
de fleste urteagtige. Blomsterne 5-tallige,
oftest læbe- ei. maskeformede. Ca. 2600
arter; i Danm. over 50. Vigtige da.
slægter: kongelys, ærenpris, løvemund,
torskemund. Nogle slægter er halv- ei.
helsnyltere (øjentrøst, skælrod),
maskeformet, bot., kaldes en sambladet,
læbedannet krone, som ved grunden af
underlæben har en indposning, der lukker
for indg. til kronrøret. Eks. torskemund,
maskekrabber (Corystes), m. maskelign.
tegning på skjoldet. Nedgravet i bunden.
1 art i Nordsøen og Kattegat,
maskemåler ei. skælde, konisk
metal-stykke til måling af maskevidde i fiskenet,
maske’pi’ (holl. maatschappij selskab),

sammenrotning, lyssky samkvem,
maske’rade (ital. maschera maske), 1)
fest, bal, hvortil deltagerne møder
maskerede og kostumerede; afholdes i alm.
i tiden omkr. fastelavn og har sin opr.
i gl. folkelege; 2) komedie af Ludvig
Holberg; 3) (Mase ara de) komisk opera af
Carl Nielsen, tekst af Vilh. Andersen
(efter Holberg) (1906).
maskine (gr. mechané redskab),
sammensat redskab til opnåelse af bestemte
virkninger.

maskingevær, et selvladende og
selv-affyrende skydevåben til alm.
fodfolks-ammunition, hvormed der autom. kan

skydes lange rækker på hinanden følg.
skud. Skudhastigheden er nu indtil 1200
skud pr. minut. De fleste m kan m. h. t.
mekanismens funktionering henføres til
en af flg. grupper: 1) m med piberekyle,
2) m med gasafledning, 3) m med
bund-stykkerekyle. Der skelnes ml. lette og
tunge m efter affuteringen; de lette m
er affuteret som svære fodfolksgeværer,
de tunge i en svær trefod,
maskiningeniør, ingeniør, især
uddannet v. en teknisk høiskole, f. eks.
Polyteknisk Læreanstalt, og m. vægt på de
maskintekniske fag. Ved P. L. er
studietiden 4’/s år -f 1 års praktisk uddannelse
på et maskinværksted, og m kan ud over
studiet af almene fag specialisere sig i
f. eks. kraftmaskiner, kraftanlæg,
automobilteknik, skibsbygning, opvarmning
og ventilation, projektering af
maskinfabrikker, værktøj og værktøjsmaskiner,
støbe-, smede-, presse- og svejseteknik
m. m.

maskinist, person der har at gøre m.
pasning af maskiner. Af m til søs kræves
en mindst 3-årig uddannelse som
maskinarbejder samt den alm. ei. den udvidede
m-eksamen.
maskinmester, maskinist til søs, der har
sejlet en vis tid og aflagt en særlig
hånd-værksprøve.
maskin- og traktor-stationer (fork.
MTS), statslige centrer i Sovj.
(organiseret fra 1933), som betjener
kollektivbrugene m. traktorer, mejetærskere osv.
maskinolie, mineralolie med en efter en
fastlagt skala bestemt viscositet til
smøring af maskiner og lejer med ringe ei.
middelsvær belastning,
maskinpistol, let maskingevær, der

skyder med 9 mm pistolammunition.

Våbnet er et udpræget nærkampvåben

og var under 2. Verdenskrig indført i
næsten ålle lande. En særlig anv. havde
det som sabotørvåben.

maskinskyts, tidl. navn på det skyts af
mindre kaliber, 37-47 mm, der formåede
at præstere en hurtig, kontinuerlig
skydning (indtil 150 skud pr. min.),
maskinsyn. Efter fabriksloven af 1913
fører kommunale maskinsynsmænd
tilsyn m. maskiner under 16 HK inden for
landbrug, og uden for landbrug i tilfælde,
hvor maskinerne skønnes at frembyde
ringe fare. Alle andre tilf. falder ind
under Arbejds- og Fabriktilsynet,
maskintelegraf, søv., mekanisk ei. elektr.
meddelelsesmiddel ml. skibs
kommandobro og maskinrum for ordrer om
maskinens manøvrering,
maskintømmer, trævarer, mest af eg,
til underlag for og opbygning af maskiner,
ma’skot (fr. af provençalsk masco heks),

lykkedyr, -dukke,
’maskuli’n (lat.), mandlig, han-; mandig,
maskuli’nismus (lat. masculinus
mandlig), mandligt præg hos kvinde,
’maskulinum (lat: mandlig), gramm.,

hankøn, et af de tre gramm. genera.
Masned’sun’d, 1) farvandet ml.
Sjælland og Masnedø; 2) bydel i
Vordingborg, hvorfra bro til Masnedø.
Masned’ø’, da. ø, ml. Masnedsund og
Storstrøm; l’/a km2; 181 indb. (1945).
Forb. m. Sjæll. v. Masnedsundbroen,
med Falster v. Storstrømsbroen.
Masnedøværket, elektr. kraftværk på
Masnedø, ejes af Sydøstsjællands
Elektricitets A/S (SEAS). Værket kom i
drift i 1940 og har (1949) 2
turbogeneratorer hver på 25 000 kW.
masochisme [-’ki-] (efter den østr.
roman-forf. Leopold von Sacher-MasocH),
abnormitet kendetegnet ved, at kønslig
tilfredsstillelse kun opnås, hvis partneren tilføjer
den påg. legemlige ei. psykiske smerter.
Mason [mæ:sn], Daniel Gregory (f. 1873),
amer. komponist til 3 symfonier,
klaverværker, sange og kammermusik.
Mason [mæisn], James (f. 1909), eng.
filmskuespiller. Ved filmen siden 1935; har
vundet en overordentlig, men lidt billig
popularitet, særlig i det »dæmoniske«
rollefag f. eks. i »Manden i Gråt« (1943)
og »Det Syvende Slør« (1945). Bedste
film: »Natten uden Nåde« (1947).
Masonite [-’nit] (efter den amer. ingeniør
W. H. Mason (f. 1877)), træfiberplade
bløde 1. hård efter det ved fremstillingen
anvendte tryk. Træet sprænges til fibre
ved dampbehandling ved højt tryk og
pludselig ophævelse af dette.
Ma’so’vien po. Mazowsze [ma’zafjæ],
landskab i Polen omkr. og N f. Warszawa
og Lublin.

Maspero [maspe’ro], Gaston (1846-1916),
fr. ægyptolog, sit slægtleds mest alsidige
ægyptol. forsker; især kendt for
tydningen af de rel. indskrifter fra 5.-6. dyn.s
pyramider, og sine hist. arbejder.
Masqat [’mäskrät], arabisk navn på byen

Muscat i Arabien,
masque [mask] (fr: maske), en dram.
form, der forener musik, digtekunst, dans,
dekorationer og dragter- Kulminerede i
slutn. af 17. årh.
Masr [mäsr] ei. [misr], det arabiske navn

på 1) Cairo og 2) Ægypten.
Masreliez [mara’lje], Louis (1748-1810),
sv. maler; vægdekorationer bl. a. i Sthlm.s
slot (1792-95).
masret (ty.) kaldes ved med slynget
tegning, ofte af stor værdi til møbelbrug.
Mass., off. fork. for Massachusetts i USA.
’massa (forvansket af eng. master herre),
herre, tidl. brugt i negres tiltale til hvid
mand.

Massachusetts [mäsa’tlu:sits, -u:z-] (fork.
Mass.), ståt i det nordøstl. USA. 21 385
km2; 4 317 000 indb. (1940; 1947:
4 635 000), 205,1 pr. km2; 55 000 var
negre; 89,4 % boede i byerne. (Kort se
New England). Hovedstad: Boston. M
består af frugtbar moræne; V f.
Connecticut River når Appalacherne (Green
Mountains) 1068 m iMt. Greylock. -
Erhverv. Industri og handel er
hovederhverv. M er centrum for USAs
bomulds-industri og læder- og skotøjsindustri.

Desuden fremstilles uld og klæde, papir

og bøger. Bet. fiskeri og hvalfangst, især
fra Gloucester. Mange læreanstalter,
berømtest Harvard Univ. - Historie. I 1620

landede pilgrimsfædrene med skibet
May-flower ved Plymouth S f. Boston. Den
nordamer, frihedskrig beg. iM m.
uroligheder i Boston 1773-74 og kampene ved
Lexington og Bunker Hill 1775.
’Massa e Car’rara, tidl. navn på d. ital.

prov. Apuania.
massage [ma’sa:J(3)] (fr.), mekanisk
bearbejdning af legemets væv v. hj. af
systematiske håndgreb, til behandling af visse
sygelige tilstande i muskler og
ledomgivelser. Håndgrebene kaldes effleurage
(strygning), friktion (gniden), betrissage
(æltning), tapotement (hakning),
vibration (rystning), m gives på afslappet
muskulatur og i reglen på indfedtet hud.
Virkningen er afspændende,
smertestillende, blødgørende, befordrende for
blod-circulationen. Anv. også inden for sporten,
idet trætte muskler restitueres hurtigere
ved m.

Massai, anden stavemåde for Masai.
mas’sakre (fr.), nedsabling, blodbad,
massaran’duba (tupi-sprog), hård,
nordbrasiliansk træsort (Mimusops elata ei.
huberi).

Mas’saua, arab. Musawa’, vigtigste
havneby i Eritrea; 17 000 indb. (1939), deraf
6000 ital. Jernbane til hovedstaden
As-mara. 9. 4. 1941 erobr, af engl.
masse. Et legemes m er det konstante
forhold ml. den kraft, der påvirker legemet,
og den acceleration, legemet derved får,
så at kraft = m x acceleration
(Newtons 2. lov), m udtrykker legemets
træghed imod bevægelsesforandringer. Da
tyngdeaccelerationen g er ens for alle
legemer, bliver m lig med legemets vægt
divideret med g. I egs-systemet er enhed
form 1 g; i det tekn. system håret legeme
m 1, når det vejer 9,81 kg. Ml. to
legemer virker den alm. m-tiltrækning
(gravitationen), der er proportional med
legemernes m og omv. proportional med
afstandens kvadrat.
Massé [ma’se], Victor (1822-84), fr.
komponist til bl. a. operaen Paul et Virginie
(1876).

mas’seba (hebr.), sten ei. stenstøtte, hos

semit, folk ofte helligt symbol,
massebestyrelse, forvaltning af fl.
formuer under eet, f. eks. ved
Overformynderibestyrelsen; mods. særbestyrelse,
massedefekt består i, at en atomkerne
har lidt mindre masse end dens
bestanddele tilsammen, hvilket kan påvises ved
massespektrograf, m beror på, at
atomkernen har mindre energi end de adskilte
enkeltpartikler, hvilket ifølge Einsteins
lov om ækvivalens af masse og energi må
vise sig som m.
massefylde, i egs-systemet massen i g af

1 cm* af legemet,
massegældsbreve, gældsbreve, der
fremtræder som led i en sammenhørende
udgivelse af et større antal gældsbreve med
fælles tekst, f. eks.
kreditforeningsobliga-tioner..

massekerne, magnetisk materiale for
spoler til høje frekvenser. Består af
jernpulver sammenpresset med et isolerende
bindemiddel,
massekreditorer, kreditorer, der står i
1. klasse i konkursordenen og således
først skal dækkes. Herunder indgår bl. a.
krav i henh. t. aftaler med boets
bestyrelse.

Massenet [mas’næ], Jules (1842-1912), fr.
operakomponist. Delvis under indflydelse
af Wagner og den ital. verisme. Kendtest
bl. hans operaer er Hérodiade (1881),
Manon (1884), Werther (1892, Kbh. 1907),
Thais (1894) og Don Quichotte (1910).
massepsykologi, den gren af psyk. der
omhandler de psyk. ejendommeligheder
hos mennesker som led i masser,
massepsykose, unormal sindstilstand

hos en menneskemasse,
mas’se’re (fr.), udføre de til massage
hørende håndgreb,
massespektrograf, apparat til
bestemmelse af atomernes relative masser,
konstrueret 1919 af F. W. Aston, m beror på,
at afbøjning af positive ioner i elektr. og

magnet, felter er omv. proportional med

ionens masse, så at ioner med forsk, masse
rammer forsk, steder på en fot. plade og
danner et massespektrum, hvoraf ved

2944

2945

2946

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free