- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2947,2948,2949

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - maskeblomstfamilien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

massesuggestion

maté

deri. maler. Virksom i Louvain og
Antwerpen. Den betydeligste nederl. maler i 16.
årh.s første halvdel. Hovedværk: Kristi
Begrædelse (Antwerpen). Har også malet
portrætter og genrebilleder bl. a.
Vekselereren og hans Kone (Louvre).

Massespektre af isotoperne af cadmium
(øverst) og uran (nederst).

udmåling masserne (atomvægtene) kan
bestemmes med stor nøjagtighed, m førte
til opdagelse af isotoperne og anv. tekn.
til isotopadskillelse,
massesuggestion, suggestion, som
udgår fra en menneskemasse og forstærkes
ved indflydelse på dennes egne
medlemmer.

massevirkningslov, lov vedr.
afhængigheden ml. hastigheden af en kern.
reaktion og koncentrationerne af de deri
indgående stoffer, først fremsat af Guldberg
og Waage 1867. m anv. ofte for en kem.
ligevægtstilstand (hvor hastigheden af to
mods. processer er ens) f. eks. xA +
yB uC + vD og formuleres da:
cu • dv

K = -, hvor A, B, C og D er forsk.

ax ■ by

stoffer (ei. ioner), a, b, c, og d deres
koncentrationer og x, y, u og v de i ligningen
indgående talstørrelser. K kaldes
ligevægtskonstanten.
Massif central [ma’sif sd’tral], fr. navn

på Centralmassivet i Midtfrankrig.
Massigli [masi’gli], René (f. 1888), fr.
diplomat. 1938-40 fr. ambassadør i
Tyrkiet, hjemkaldt af Vichy-reg., afslog
samarbejde; slåp til London 1942,
uden-rigsmin. for de Gaulle til okt. 1944, derpå
fr. ambass. i London.
Mas’silia, lat. navn på Marseille.
Massine [ma’sin], Léonide (f. 1896), russ.
danser og koreograf. Klass. balletudd. i
Moskva, 1914 til Diaghileft som Nijinskys
efterfølger. Hovedværkerne fra denne
periode er Tricorne (1919, da. Den
Trekantede Hat 1930) og Boutique Fantasque
(1919, da. Legetøjsbutikken 1930). Blev i
30erne den symfoniske balletkunsts
geniale forkæmper med værker som Les
Pré-sages og Choreartium (begge 1933) til
henh. Tjajkovskijs 5. og Brahms’ 4.
symfoni, senere Seventh Symphony (1938) til
Beethovens og Symphonie Fantastique til
Berlioz’ værk. Før og under 2.
Verdenskrig i USA. (Portræt sp. 2943).
Massinger [’måsind3a], Philip
(1584-1640), eng. dramatiker. Skrev ca. 40
dramer, bl. a. The City Madam (1658),
satire over londonerindernes ødselhed, og
A New Way to Pay Old Debts (1619), hvis
hovedperson, Sir Giles Overreach, er en
klassisk skikkelse i eng. komediedigtning,
mas’si’v (fr. massif, af masse masse), geol.,
større bjergmasse af eruptiver
(batholit-ter og lakkolitter).
massivb jælkedæk, etageadskillelse af
bjælker (oftest jernbeton), der er
udformet med et særligt tværsnit, således at
bjælkerne, når de oplægges side om side,
griber ind i hverandre og således danner
etageadskillelsen.
’Massman’nske søndagsskoler, grl.
1800 af præsten Ernst Hinrich
Mass-mann (1766-1816) til fremme af
håndværkerstandens oplysning. Ophørt 1920.
Masson [ma’sä], Antoine (1636-1700), fr.
kobberstikker. Portrætstik og stik efter
Tizians »Kristus i Emmaus«..
mas(s)o’ra (hebr.), overlevering, nemlig af
den hebr. bibeltekst. Efter fastsættelsen
af G. T.s omfang blev teksten fastslået af
masso’re’terne (overlevererne) dels i
Babylon, dels i Palæstina, især i 6.-9.
årh. e. Kr. Konsonantteksten
forsynedes med vokaler, afvigende læsemåder
anbragtes i marginen, og teksten
inddeltes i afsnit.
Massys (Matsys, Messys, Metsys ei.
Mas-sijs) [’mosæis], Quinten (1466-1530), ne-

2947

Quinten Massys: Evangelisten
Johannes og den Hellige Agnes.

mas’søse (fr. masseuse fra arab. masah
gnide), mas’sø’r, den kvinde (mand), der
udøver massage, masserer. De lægeaut. m
uddannes på Teilmanns Kursus i Kbh.;
udd. varer 2 år + 4 mdr.s praktisk
kursus, hvorefter autorisation kan opnås.
Antallet af aut. m i Danm. er ca. 1600.

mast, søv., højt, rundt stykke træ, stående
lodret fra køl ei. dæk. Opr. til
anbringelse af sejl.

’mastaba (arab: bænk), ægypt.
gravhustype, anv. i Gamle Rige. En m var
forsynet med kapel, hvor ofringer til de dødes
minde fandt sted. Fra m førte en 3-30 m
dyb skakt ned til gravrummet i den faste
klippe.

master [’ma:sta] (eng.), mester; magister;
ung herre.

Master of Arts [ma:star av ’a:ts] (eng:
lærer i de frie kunster), indehaver af eng.
akad. grad under det filos. fakultet, ml.
Bachelor of Arts og Doctor.

Masters [’ma:starz], Edgar Lee (f. 1869),
amer. digter. Hovedværk The Spoon
River Anthology (1915, da. Spoon River
Antologien 1935), hvor ca. 200 personer i
form af gravskrifter fortæller om deres
forkrøblede skæbner i en typisk amer.
provinsby.

mastesignal, jernbanesignal, bestående
af en signalmast m. enten arme ei. skiver
ei. daglyssignal.

masti- (gr. mastos moderbryst), bryst-,
patte-.

mastiff [’mästif] (eng.), store, svære hunde-

racer som f. eks. grand danois,
broholmere, sankt bernhardshunde o. 1.
’mastiks (gr. mastiché, beslægtet m.
masä-sthai tygge), harpiks der udvindes af en
pistacie-art, der vokser langs S-Eur.s og
N-Afrikas kyst samt på øen Chios. Ved
indsnit i stammen flyder harpiksen ud og
størkner i løbet af 2-3 uger. Et træ kan
give 4-5 kg m. Anv. i medicinen, til
fernis, lak m. m., og især i
reproduktionsteknikken.

2948

mastikspapir, to lag papir klæbet
sammen med asfalt. Indlægges i mure som
vandstandsende lag.
ma’stitis (masti- + -itis), brystbyld.
masto- (gr. mastos moderbryst), bryst-,
patte-.

’mastodon ei. masto’don’t (masto- + od tis
tand), slægt af uddøde elefanter oftest
med stødtænder i såvel over- som
undermund. Miocæn - pliocæn i Eur., Afr. og
Indien, pliocæn og ældre kvartær i Amer.
Yngste former minder om nutidens
elefanter.

mastody’ni’ (masto- + -dyni), smerter i
brysterne.

masturbation (lat. manus hånd +
stuprare skænde), d.. s. s. onani.
Mas’üdi [-’u:di], (d. 956), arab. forfatter,
har skrevet det arab. verdensriges hist.
Masuren [ma’zu:ran], ty. navn på
landskabet Mazury i den polske del af det
tidl. Østpreussen.
ma’su’risk, anden stavemåde for
mazu-risk.

ma’surium (efter Masuren i Østpreussen),
et af de ty. kemikere W. og Ida Noddack
anv. navn for det af dem formodet
opdagede grundstof nr. 43. Kaldes nu technetium.
ma’su’rved ei. masret ved [’ma:s-] (sv.),
uregelm. (foldede) veddannelser hos birk;
anv. p. gr. af det flammede udseende som
finér i træindustrien,
ma’sut (tatarisk ord),
yorrfo/ie-destillations-rest med kp. over 350° C, der indføres til
Danm. i betydelige mængder og ved
vakuumdestillation oparbejdes til
smøreolie.

ma’t (holl. maal, egl. modfælle), 1)
underbefalingsmandselev i søværnet;
udnævnes efter 2 års tjeneste som m-elev; 2)
medhjælper ombord på et skib (især i
sammensætninger som bådsmandsm,
koksm).

mat (arab. (schäh) mat (kongen) er død),
stilling i skakspil, hvor en af kongerne er
budt skåk uden at den truende,
fjendtlige brik kan slås, ei. kongen kan flyttes
ei. dækkes, så den ikke står skåk; er
kongen m, er spillet tabt.
mata’bele, zulustamme i Matabeleland,
S-Rhodesia, et krigersk kvægavlerfolk,
med hvem englænderne førte den
blodige m-krig 1893.
Matabeleland (eng. [måta’bi:lilånd], den

sydvestl. halvdel af S-Rhodesia.
Mata’di, havneby i Belg. Congo, bane til

hovedstaden Léopoldville.
mata’do’r (sp., af lat. mactare slagte), den
tyrefægter, der dræber tyren;
dominerende person; meget rig mand; (i
l’hom-bre) trumf, honnør.
’Mata ’Hari (malajisk: dagens øje),
tilnavn for holl. danserinde Margaretha
Geertruida Zelle (1876-1917). Ty. spion i
Paris under 1. Verdenskrig, skudt af
franskmændene okt. 1917.
mata’mata (’Chelys fimbri’ata), sydamer.
ferskvandsskildpadde. Lægger hovedet
ind under siden af skjoldet,
svømmefødder, halsen m. hudfrynser.
Mata’moros (sp: maurerdræber), betegn,
for en komisk (pralende) person i den sp.
komedie.

Ma’tanzas [-sas], vigtig
sukkereksport-havn på Cubas N-kyst, 70 km 0 for
Ha-bana; 74 000 indb. (1943).
Mata’pan, Kap, gr. Tainaron, sydspidsen
af den gr. halvø Peloponnes, 36° 24’ n.
br. Kendt fra 2. Verdenskrig for
træfningen 28. 3. 1941 ml. svære ital. og eng.
sø-og luftstridskræfter, hvor de tunge ital.
krydsere Pola, Zara og Fiume og 2 jagere
sænkedes, medens 1 eng. let krydser og
jager skadedes alvorligt.
Mä’tariçvan [-Jv-], i ind. mytol.
frembringer af ilden, som M greb i vandet
eller gned frem ei. hentede ned fra himlen.
Matarö [-’re], sp. havneby 30 km NØ f.

Barcelona; 30 000 indb. (1940).
’Matavulj, Sima (1852-1908), serbokroat.
realist, prosaist med skarp
iagttagelsesevne, men uden dybere psykologi,
match [mätl] (engl.), idrætskamp ei.
-konkurrence.

maté (indiansk ord, opr: kaiebas),
Paraguay-te ei. yerba, drik, der fås af bladene
af forsk, kristtorn-arter, der især i
S-Amer. bruges til en varm drik, ligesom

2949

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free