Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - maskeblomstfamilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Matejko
maternitetsprincip
te. m har svagere koffeinindhold end alm.
te. Prod. er begrænset til Sydbras.,
Paraguay og nordl. Argentina og androg 1938
168 000 t, henh. 105 000 t, 12 000 t og
51 000 t. Bras. har betydelig eksport til
Argentina og Chile.
Matejko [-’tæi-], Jan (1838-93), po.
historiemaler.
matelassé [matla’se] (fr., af matelas
madras, p. gr. af mønstret), dobbeltvævet
stof med reliefagtigt mønster, der ligner
cloqué, fremhævet ved et særligt, tykt og
blødt fyldskud. Overvaren er som regel
silke, undervaren og fyldskud bomuld
(kimono-, kjole-, møbelstof).
matema’tik (gr. mdthéma hvad man har
lært), if. sædvanlig, men ikke helt
korrekt opfattelse videnskaben om
størrelser, især tal og rumlige figurer og deres
relationer. Det for m karakteristiske er
imidlertid den logiske udledning af
konsekvenserne af eksakt formulerede
forudsætninger. En sådan konsekvens kaldes
en mat. sætning og dens udledelse et
bevis for sætningen. Forudsætningerne er
enten allerede beviste sætninger ei.
sådanne, som lægges til grund uden bevis,
aksiomer, og som udgør en mat. teoris
grundlag. Det anskuelige indhold ei. den
praktiske betydning af de begreber, som
aksiomerne handler om, er fra rent mat.
synspunkt uvæsentlig, men spiller en
afgørende rolle som kilde til inspirationer
ved opstillingen af mat. teorier og for
anv. i andre videnskaber og i praksis.
Beviserne er i reglen lange og komplicerede
kæder af logiske slutninger, som ville
være uoverskuelige ei. uigennemførlige
uden m-s tegnsprog, som består i
erstatningen af de forsk, begreber, operationer
og slutninger med bogstaver o. a. simple
tegn. - m kan ikke i sig udsige noget om
»virkeligheden«. Dens fundamentale
betydning for erfaringsvidenskaberne beror
på, at den tillader at drage sådanne
slutninger af lovene, som naturvidenskaberne
opstiller på grundlag af iagttagelser, som
kan tjene dels til at kontrollere disse
loves gyldighed, dels til at forudsige
naturforeteelsers ei. eksperimenters forløb,
m er uundværlig i fysik, astronomi,
geodæsi, kemi, teknik og
forsikringsvidenskab og finder i stadig voksende grad
anvendelse i de biologiske videnskaber,
økonomien m. m.
Inddeling. Efter de undersøgte
begreber, de anv. metoder ei. også de praktiske
formål inddeles m i fl. grene og disse igen
i et stort antal specialområder.
Grænserne ml. disse er imidlertid ikke skarpe,
inddelingerne overskærer hinanden og
m-s udvikling medfører ændringer heri.
Til den rene m regnes de områder, der
udvikler sig efter deres egne impulser
uden hensyn til deres betydning uden for
selve m, til den anvendte m de områder,
hvis begrebsdannelser og resultater er
tilpasset et naturvidenskabeligt, tekn. ei.
andet praktisk formål. Den del af den
rene m, der bygger på talbegrebet i dets
forsk, udformninger og generaliseringer,
inddeles i aritmetik, algebra og analyse.
Til aritmetikken hører bl. a. talteorien.
Algebraen, oprindelig læren om ligninger,
har udviklet sig til en alm. lære om
regnelovene; den ældste og vigtigste gren af
denne abstrakte algebra er gruppeteorien.
Analysen, hvis kerne udgøres af
differential" og integralregningen, omfatter bl. a.
funktionsteorien og fl. især for
naturvidenskaberne vigtige områder som
differential- og integralligningernes teori,
variationsregning m. m. De dele af m,
hvis genstand er de rumlige figurer og
størrelser samt deraf abstraherede
almindeligere begreber, regnes til geometrien.
Denne inddeles i elementær geometri med
trigonometri, projektivgeometri,
analytisk geometri, algebraisk geom. og
diffe-rentialgeom. alt efter de anvendte
hjælpemidler. Hertil kommer mere abstrakte
områder som ikke-euklidisk geometri,
geometri i flerdimensionale rum m. m.
samt topologien. En særstilling indtager
mængdelæren, hvis generelle
begrebsdannelser og metoder griber ind i alle m-s
grene. Til den anv. m regnes dele af
analysen, som har særlig bet. for fysikken, og
som ofte sammenfattes under navnet
mat. fysik, rationel mekanik,
sandsynlighedsregning og dens
anvendelsesområder mat. statistik,
forsikringsmatematik, fejlteori, den såk. praktiske analyse,
som omhandler metoder til den
talmæssige gennemførelse af mat. operationer,
f. eks. v. hj. af tabeller ei. instrumenter,
samt deskriptivgeometrien.
Historie. Beskæftigelse med mat.
spørgsmål af ret højt niveau og oftest
uden praktiske formål har fundet sted i
Ægypten og især Babylonien
(trestalsy-stemet, løsning af andengradsligninger
m. m.) i hvert fald i tiden 2000-200 f. Kr.
Til en omfattende systematisk videnskab
udvikledes m, spec. geometrien, i den gr.
kulturkreds, navnlig i tiden 400-100 f.
Kr. (Eudoxos, Platons skole, Euklid,
Arkimedes, Apollonius). Tiden 400-1200
var en blomstringsperiode for m i Indien,
(titalsystemet, algebra, trigonometri). Af
stor bet. var også arabernes indsats
(algebra, trigonometri) 800-1300, ikke
mindst fordi gr. værker og indernes
resultater ved deres mellemkomst blev kendt
i V-Eur. omkr. 1200, hvilket gav stødet
til m-s enorme udvikling i Den Nyere
Tid. Denne udviklings hovedtrin er:
algebraens fremskridt (3. og 4. grads
ligninger) i 16. årh., logaritmernes
(Ne-per), den analytiske geometris
(Descartes, Fermat), sandsynlighedsregningens
(Fermat, Pascal) og differential- og
integralregningens (Newton, Leibniz)
opfindelse i 17. årh., udbyggelse og anv. af
disse områder (familien Bernoulli, Euler,
Lagrange, Laplace o. a.) i 18. arh.,
analysens kritiske grundlæggelse (Cauchy,
Abel, Weierstrass), funktionsteoriens
skabelse (Cauchy, Riemann, Weierstrass),
den moderne algebras (Gauss, Abel,
Galois) og talteoris (Gauss, Dirichlet)
grundlæggelse, deskriptiv- og
projektivgeometriens udvikling, skabelsen af
ikke-euklidiske geometrier af forsk, art (Gauss,
Bolyai, Lobatjevskij, Riemann) i 19.
årh., mængdelærens grundlæggelse
(Can-tor), topologiens (Riemann, Poincaré) og
den abstrakte algebras udvikl, samt
klarlæggelsen af den aksiomatiske metode
(Hilbert) omkr. 1900. I den seneste tid
fremmes især de sidstnævnte, men
også mange af de ældre grene. Det stadig
voksende behov for mat. uddannede har
medført en stærk stigning af den
videnskab. produktion på alle m-s områder,
ikke mindst i USA.
mate’ma’tiske tegn bruges som afkortede
betegnelser for størrelser og figurer og for
forbindelser mellem dem. Foruden
bekendte tegn som -|–x : = 0 anv.
ligedannet med, çkongruent med, j_
vinkelret på; i’ sum, J integral, —>
nærmer sig til, ^^tilnærmelsesvis lig, ]> større
end, mindre end, m. fl. Visse
bogstaver har vundet hævd på en bestemt bet:
a, b, c . . konstanter, x, y, z. . variable,
■n forholdet ml. en cirkels omkreds og
diameter, e grundtallet for de naturlige
logaritmer,
i = V — 1 den imaginære enhed,
matematisk geografi, den gren af
geografien, der behandler Jordens form,
størrelse, bevægelse, stedbestemmelse og
grafisk fremstilling (kartografi),
’mater (lat.), moder.
Ma’tera, ital. by i Lucania, 50 km NV f.
Taranto; 22 000 indb. (1936). Bet.
stenalderfund.
’Mater dolo’rosa (lat: smertens moder),
betegn, for kunstnerisk fremstilling af
Madonna, sørgende over sin døde søn.
materi’ale (lat. materia stof), stof, hvoraf
noget fremstilles; råstof; ubearbejdet
(litf. ei. vidensk.) stof.
materi’a’lhandel omfatter farvestoffer,
kemikalier o. lign., mens medicinalvarer
væsentl. er forbeholdt apotekerne,
materialisation (lat. materia stof), i
spiritismen en ånds fremtræden som legemlig
genstand, f. eks. lysende tågemasse ei.
teleplasma ei. menneskelegeme,
materia’lisme (lat. materia stof), 1)
populær betegn, for fore trækken af
sanselige nydelser; 2) i filos. den opfattelse, at
alt er ei. kan reduceres til stof (og dertil
knyttede kræfter),
materialistiske historieopfattelse, den
af Marx og Engels udformede teori om,
at materielle faktorer bestemmer
historiens gang (jfr. marxisme),
materi’a’llære, læren om materialernes
tekn. egenskaber og prøvning,
materialprøveanstalter, laboratorier,
der foretager materialprøvning, m kan
ejes af staten (Statsprøveanstalten,
hærens, statsbanernes laboratorier o. a.) ei.
private (handelslaboratorier ei.
laboratorier knyttet til industr. virksomheder),
materialprøvemaskiner bruges til
materialprøvning, de fleste til bestemmelse
af træk-, tryk- ei. bøjningsstyrke; de
svageste yder kræfter på få kg, de
stærkeste flere tusind tons. Andre m bruges
til bestemmelse af hårdhed, slidfasthed,
tæthed m. m.
Materialprøveråd, Statens, oprettet
1935 som rådgiver for ministerierne i
spørgsmål vedr. Statsprøveanstalten og
andre materialprøveanstalter. Af rådets
9 medl., der vælges af handelsmin. for
3 år, indstilles 7 af
Fællesrepræsentationen for Da. Håndværk og Ind., Da.
Ingeniørforening o. a. interesserede
organisationer.
materialprøvning udføres enten for at
kontrollere om materialers kvalitet er i
overensstemmelse med
leveringsbestem-melser ei. for at udforske materialers evt.
ukendte egenskaber, m kan foretages
ved mek. materialprøvemask., kem.
analyser, mikroskop, undersøgelser, div.
optiske metoder, spektroskopiske og
røntgenunders. etc. For mange unders,
foreligger der standardiserede apparater og
forskrifter. For tekstilvarer fipder en
spec. m sted til bestemmelse af
træk-styrke og brudforlængelse, varens
krympning ved vask m. m. Også slidstyrken
bestemmes, dog er det vanskeligt at
etablere de samme forh. som under anv.
Materialprøvningsforbund,
Internationalt, oprettet 1895 for at opnå
ensartede undersøgelsesmåder for samme
materiale, opløst
1937.-materialvandring, geol., transport af
løse bjergartsbestanddele; ved vinden i
vandreklitter, ved strømmende vand i
floder og havet. Strømmende vand
transporterer materiale af forsk, kornstørrelse,
jo stærkere strøm, des større korn kan
transporteres. Ved aftagende strømstyrke
aflejres først de større bestanddele (i
deltaer og nær kysterne), det fineste
slam først i roligt vand. I havet foregår
m langs kysten ved kyststrømme under
dannelse af tanger o. a., hvorved
kystlinien udlignes. Denne m kan være til
stor gene ved havne, der kan tilsandes,
men kan hemmes ved bygning af høfder,
ma’te’rie (lat. materia stof), l) filos., a) stof,
materiale, grundelement i tilværelsen.
Mods. ånd; b) det formede i mods. til
formen, spec. udsagns indhold, mening
i mods. til det sproglige udtryk. 2)
med., populær betegn, for den vædske
(pus), som afsondres fra betændte sår,
f. eks. fra en byld. m kan være gullig,
tyktflydende ei. vandig, m består af
hvide blodlegemer, pusserum,
henfaldende celler og bakterier. 3) i bogtryk
trykte ark, der endnu ikke er hæftet ei.
indbundet.
materiebølger ei. de Broglie-bølger må
tilskrives .enhver bevæget materiel
partikel for at forklare, at partikler kan
danne interferens, m-s bølgelængde er
—, hvor h er Plancks konstant og m og
mv
v partiklens masse og hastighed, m
spiller navnlig en rolle for atomare partikler
og især elektroner, p. gr. af deres ringe
masse, og danner grundlaget for
bølgemekanikken,
materi’el’ (fr., af lat. materia stof), stoflig,
håndgribelig, indholdsmæssig,
mater’nel’ nedarvning (fr. maternel
moder-), arvegang fra moder til datter,
materni’te’tsprincip (fr. maternité
moderskab), grundsætningen om, at
moderen har forsørgelsespligten over for det
uden for ægteskabet fødte barn. Ikke
anerkendt i da. ret.
2950
2951
2952
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
