- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2956,2957,2958

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - maskeblomstfamilien ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mau

mavesår

Isaer fra 1880erne ledende i arb. på at
skabe stærk partiorganisation, en af
Højres bedste folkelige talere, gik ind for
skarp holdning i forfatningskampen.

Mau’, Fdvard (1808-85), da. præst og
ord-sprogssamler; Da. Ordsprogs-Skal (1879).

Maubeuge [mo’bø:.!], befæstet fr. by ved
Sambre; 21 000 indb. (1946). Bet.
jernindustri m. v.

Maud [må :d], no. [mäud] (1869-1938), no.
dronning. Datter af Edvard 7. af Engl.,
1896 g. m. prins Carl af Danm., der 1905
blev no. konge som Håkon 7.

Maud-ekspeditionen, no. ekspedition
til Ishavet med den tremastede skonnert
Maud (vrag i Nordvestpassagen),
1918-22 ledet af Roald Amundsen, 1922-25 af
H. U. Sverdrup.

Maugham [må:m], William Somerset (f.
1874), eng. forfatter. Vittige
konversations-skuespil, romaner, bl. a. den
selv-biogr. Of Human Bondage (1916, da.
Livets Lænker 1942), The Moon and
Sixpence (1919, da. Drømmen 1928) om
Gauguin og talr. tekn. fuldendte noveller
Ashenden (1928) o. a. Selvbiogr. The
Summing Up (1938, da. Mit Livs Mosaik
1947).

Maui [’ma:ui:, ’maui], den næststørste af
Hawaii øerne; vulkansk. 1893 km2;
45 000 indb. (1947).

Mauna Kea, Mauna Loa [’mauns’kæ:?,
-’lo:3; må:na’ki:a], vulkaner på Hawaii,
henh. 4217 og 4171 m.

maund [må:nd], män ei. min, stærkt
varierende handelsvægt i Afghanistan og
Indien (bl. a. Bazar-m, Madras-m); i
Tyrkiet og Iran = 1 batman.

Maupassant [mopc/’sä], Guy de
(1850-93), fr. naturalistisk forfatter. Skrev vers
og romaner som Bel Arni (1885, da.
Smukke Ven 1898), Pierre et Jean (1888,
da. 1898) o. a., men har især i noveller
Soirées de Médan med Boule de Suif( 1880,
da. Bollen 1898), La maison Tellier (1881)
o. m. a. vist mesterskab i iagttagelse og
præcis virkelighedsskildring. Da. overs,
af Samlede Værker 1-28 (1903-12). (Portr.).

Maupertuis [mopær’tqi],
Pierre-Louis-Moreau de (1698-1759), fr. astronom,
deltog i gradmålinger, der førte til
bestemmelse af Jordens fladtrykning.

Maura [’maura] y Monta’ner,Antonio(l853
-1925), sp. politiker. Fra 1902-03 kons.
leder, førstemin. 1903-04, 1907-09,
håndfast og autoritær, kuede generalstrejke i
Barcelona 1909. Ledede korte ministerier
ml. 1918 og 1922.

Mau’randia (efter den sp. botaniker dr.
Maurandy), slægt af maskeblomstfam.
Urter, der klatrer v. hj. af bladstilke;
store, smukt farvede blomster. Fl. arter
er prydplanter.

’mau’rer, 1) i oldtiden Mauretaniens
indbyggere; 2) muhamedanerne i
Atlaslandene og Spanien.

’Maurer, Konrad von (1823-1902), ty.
retshistoriker. Hovedværk: Vorlesungen
iiber altnordische Rechtsgeschichte 1-5
(1907-10).

Maures, Montagnes des [ms’tanj de
’mo:r], fr. bjergdrag ved Rivieraen.

mau’reske (fr: maurisk), moreske ei.
arabeske, ornament af
ara-bisk-muham. oprindelse.

Maure’ta’nien, 1) rom.
navn på et kongerige i
Marokko og V-Algier,
som 42 blev rom.
provins; 2) (fr. Mauritanie),
koloni i Fr. V-Afr. ml.
Sénégal og Rio de Oro;
ca. 835 000 km2, 497000
indb. (1945),
overvejende maurer, der driver
landbrug og kvægavl.
-Fr. protektorat 1903, koloni 1920.

Mauriac [mD’rjak], François (f. 1885), fr.
forfatter, har i en række romaner som
Le noeud de vipéres (1932; da. Øglereden
1946) og Therese Desqueyroux (1927; da.
1933) med stor kunst skildret
lidenskabernes hærgen i menneskesjælen, set fra
et kat. synspunkt. Flere andre romaner
overs, til da. Biogr. af Proust (1927),

Racine (1928) o. a. (Portræt).

Maurice [’måris], Frederick Denison
(1805-72), eng. teolog, prof. i London

2956

Guy de Maupassant. François Mauriac.

1840-53, fra 1866 i Cambridge; en af den
bredkirkelige retn.s betydeligste mænd.
Som teolog tænker af dyb originalitet,
noget påvirket af Luther; har fået
betyd. økumenisk indfl. Medstifter af den
kristelig-sociale bevægelse.
Mauriceau [mori’so], François
(1637-1709), sin tids berømteste fr.
fødselshjælper. Forf. til en lærebog i
fødselshjælp (1668), der blev oversat til fl.
sprog. Har angivet M-s håndgreb til
fremhjælpning af sidstkommende hoved,
mau’ri’ner (efter helgenen Maurus, død
ca. 580), benediktinerkongregation (grl.
1618), berømt for sine kildekritiske
præstationer (især Mabillon); opløst 1790.
’mau’risk kunst, den af maurerne i
Spanien og N-Afrika udformede type af
islamitisk kunst. Typisk er moskeen i
Cordoba og Alhambra ved Granada.
Mau’ritia (nlat. efter (Moritz Mauritius) af
Oranien), slægt af palmer m.
vifteformede blade, 10 arter i trop. Sydamerika.
Af saften af M flexuosa og M vinifera
fås den såk. palmevin.
Mauritius [ma’riljas], brit. ø og koloni
bl. Mascarenerne i Det Ind. Ocean 800
km 0 f. Madagascar; 1865 km2, 428 000
indb. (1946). Hovedstad: Port Louis.
-Af vulkansk oprindelse; når 826 m i Piton
de la Riviére-Noire. Langs kysten
koralrev. Klimaet er tropisk, orkaner hyppige.
Befolkn. er overvejende efterkommere
af indvandrede indere; landbrug det
bærende erhverv. Der eksporteres bl. a.
sukker, kopra og aloefibre, mens
næringsmidler, industrivarer og brændstoffer
importeres. Opdaget af portugiserne efter
1507, besat af hollænderne 1598, forladt
1710, fransk fra 1715 under navnet
Ile-de-France, erobret af englænderne 1810.
Til M er knyttet Rodrigues 500 km mod
0.

Mauritius-hamp, taverne af Fourchroya
gigantea (nær i slægt med agave), der er
hjemmehørende i México; dyrkes nu i
mange tropeegne; anv. til sejl og sække,
Mau’ritius- og ’Lazarus-orden, ital.

orden stiftet 1434; bortfaldet 1947.
Mauritius-orkaner (efter øen
Mauritius), orkanagtige stprme, der hjemsøger
den sydl. del af Det Indiske Ocean.
’Mauritshuis [-höys], palæ i Haag, opført
1633^44 som bolig for Brasiliens
guvernør grev Johan Moritz af Nassau. Siden
1679 i den holl. stats eje. Fra 1820
hjemsted for den kgl. malerisamling, en af
verdens fineste samlinger af nederl.
malerkunst fra 17. årh.
Maurois [mo’rwa], André (f. 1885)
(pseud. for É. Herzog), fr. forfatter, har
i romaner som Les silences du colonel
Bramble (1918, da. Oberst Brambles
Messe 1919) vist forståelse af eng. humor.
Har også haft bet. ved den fine psyk.
roman Climats (1928, da. Kærlighedens
Sfærer 1929) og ved »biogr. romaner«
som La vie de Shelley (1923) og Disraeli
(1927; da. 1929).
Maurras [mo’ra:s], Charles (f. 1868), fr.
forfatter, politiker og kritiker. Leder af
det protyske »Action française«. Efter
krigen dømt til livsvarigt strafarbejde,
mausel, anden stavemåde for mousel.
Mauser-gevær [’mauzar-J ty.
fodfolksge-vær af model 1871, kaliber 11 mm, konstr.
af den ty. ing. Wilh. M. (1834-82).
Mauso’leion (gr;), kong Mausolos af
Kariens kolossale gravmæle i
Halikar-nassos. Påbeg. før hans død i 353 f. Kr.,

fortsat af hans dronning Artemisia og
fuldført efter hendes død. Søjlebygning
på højt podium og m. pyramidetag.

2957

Ansås f. et af verdens syv underværker.
Rester af skulpturerne nu i British
Museum.

mauso’leum (lat. af gr. Mausoleion), alm.
betegnelse f. kostbar, monumental grav,
især gravbygning.
’Mausolos, fyrste i Karien 377-353 f. Kr.,
støttede Athens fjender i
Forbundsfællekrigen 357-55, lod græske kunstnere
påbegynde sit pragtfulde gravmæle
(Mausoleion).

’Mauthausen [-hauzan], ty.
koncentrationslejr 0 f. Linz i Østrig.
Tilintetgørelseslejr. Af 335 000 fanger i lejren var
122 767 blevet dræbt 1938-45. 58
fangevogtere fra M dødsdømt 1946. Indrettet
som østr. nationalt mindesmærke 1949.
mauvais sujet [movæ sy’3æ] (fr.), slet
person.

mauve [mo:v] (fr., af lat. malva katost),
lyslilla.

Mauve [’mouva], Anton (1838-88), holl.
maler. Har malet landskaber med en
rolig, let melankolsk farveholdning,
mauvein [move’i’n], kromviolet, det
første syntetiske tjærefarvestof, fremstillet
1856 af W. H. Perkins (1838-1907).
mave (ventrikel), den udvidede del af
fordøjelseskanalen, som hos mange dyr,
navnlig hvirveldyr, leddyr og bløddyr,
følger efter svælg og spiserør, og hvori
føden dels opbevares, dels udsættes for
forsk. mek. og kem. påvirkning. Hos
mennesket ligger m under
mellemgulvsmusk-len i venstre side af underlivshulen. m
er fortsættelsen af spiserøret, der munder
ind opadtil ved mavemunden (cardia),
mens den til højre og nedadtil går over i
tolvfingertarmen (duodenum) ved
maveporten (pylorus). m-slimhinden er
udstyret med talrige kirtler, der producerer
saltsyre og et enzym (pepsin),
maveblødning, symptom ved mavesår

og mavekræft,
mavebremser, bremser, hvis larver, som
hestebremsens, lever i maven hos
hvirveldyr.

mavefistel, kunstigt anlagt forb. ind til
mavesækken, oftest p. gr. af forsnævring
i spiserøret,
mavekatarr (gastritis), 1) akut form s. flg.
af forgiftninger ei. infektioner, ofte i forb.
med tarmkatarr; 2) kronisk ei. subkronisk
form, som kan være ledsaget enten af
forøget ei. ophævet saltsyreproduktion.
Den sure m er ofte forløber for mavesår
og kan give fuldstændig samme
symptomer som dette (halsbrænden, sultsmerter
og opkastninger). Behandles med diæt.
mavekræft (ventrikelcarcinom)
forekommer i forsk, former. Kan forløbe ret
symptomløst, men hvis kræftsvulsten
findes i mavemunden ei. i maveporten og
hindrer fødens passage, bliver den
ulce-reret og patienten afmagres,
maveneurose, nervesvækkelse, ved
hvilken der er fremtrædende symptomer fra
mavens ei. tarmens side, uden at der er
nogen org. sygdom i disse,
maveresektion ei. ventrikelresektion,
operation, hvorved en større ei. mindre del
af mavesækken fjernes, oftest p. gr. af
sår ei. kræft,
mavesaft dannes i tilslutning til
måltiderne af mavesækkens kirtler, m består af
99 %vand, ca.0,5 % klorbrinte, der gør den
stærkt sur, og indeholder enzymet pepsin,
der delvis spalter æggehvidestofferne, m
indeholder desuden den såk. »intrinsic
factor«, der modvirker perniciøs anæmi,
mavesonde ei. maveslange, gummirør af
henved 1 m’s længde. Anvendes til
udpumpning af maven,
mavesyre, den saltsyre, der findes i

mavesaften (ca. 0,14 n).
mavesår (ulcus ventriculi) findes hyppigst
på mavesækkens lille krumning og ved
overgangen til tolvfingertarmen. Årsagen
er ikke sikkert klarlagt. Symptomerne
ved m er smerter i maven ofte i form af
sultsmerter, der lindres, når man spistr,
sure opstød, halsbrænden og i svære tilf.
store opkastninger evt. blodopkastninger
og blod i afføringen, m bliver ofte en
kronisk sygdom med skiftevis gode og

dårlige perioder, m behandles med
sengeleje og diæt. Hvis fl. diætbehandlinger
ikke hjælper, anv. operativ behandlling.

2958

Maureske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free