- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2971,2972,2973

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mave-tarmbetændelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mejlflak

Melbye

’Mej’lflak, sandet grund ml. Jylland og
Samsø.

Mejlgård, hovedgård NV f. Grenå, har
bl. a. tilhørt slægterne Juul, Bille, Høg
og Juel. Hovedbygn. fra 1573, ombygget
1888-91; fredet i kl. B.
mejning, høst af modent korn.
mejsel (ty.), værktøj m. kileformet æg t.
metal- og stenbearbejdning, m t. varmt
materiale er forsynet m. et skaft og slås

Mel: sammensætning af de forsk, melsorter.

Fladmejsel. Krydsmejsel. Kanalmejsel.

med en forhammer. Kold- ei. bænkm
udføres af fladt materiale; fladm har
æggen på den brede, krydsm på den
smalle led. Kanalm anv. t. hugning af
smøregange.
’mejser (’Paridae), fam. af små livlige,
kortnæbbede og kortvingede spurvefugle.
Reden i hule træer ei. frit, kugleformet,
lukket. Overvejende insektædere. Hertil
musvit, gråm, blåm, fyrrem,
hale-m m. fl.

mekani(ci)sme [-’sis-] (gr. méchané
maskin e), den opfattelse, at organismernes
livsytringer alene beror på og kan
forklares ved de samme fys.-kem. kræfter
som de uorg. naturfænomener. Mods.
vitalisme.

meka’nik (gr. méchané maskine), læren
om legemernes ligevægt og bevægelse.
Den deles i statik ei. ligevægtslære,
kinematik, den rene bevægelseslære, og
dynamik, læren om bevægelser og de kræfter,
der fremkalder dem.
me’ka’niker, ejer af ei. håndværker i
mekanisk værksted,
me’ka’nisk (gr. méehanikös
maskinmæssig), 1) fys., hvad der hører til
mekanikken; 2) psyk., uvilkårlig, automatisk,
psyk. proces, der antages at forløbe
uafhængigt af individets behov ei. hensigt.
Mods. dynamisk,
mekanisk tvang, umiddelbar anv. af
vold (f. eks. når en persons hånd tvinges
til at foretage underskrift),
meka’nisme (gr.), drivværk, maskines

indretning. Jfr. mekanicisme.
mekanistisk verdensanskuelse, den
opfattelse, at alt i verden kan forklares
ved stofpartiklernes lovmæssige
bevægelser.

mekano- (gr. méchané redskab), maskin-,
teknisk-,

mekanotera’pi’ (mekano- + terapi),
behandling v. hj. af gymnastikapparater,
men også massage ei. sygegymnastik.
’Mekka, arab. Makka [’mäkkä],
hovedstad i Hedjaz i Saudi Arabien, 80 km fra
Det Røde Hav; profetenMuhameds
fødeby og muhamedanernes helligste by. Ca.
120 000 indb., der især ernærer sig ved
besøget af den halve mill. pilgrimme, der
årl. besøger Ka’abaen, der ligger i gården
i moskeen Bait ’Allåh (Guds hus).
Pilgrimmene ankommer .via havnebyen
Djidda ved Det Røde Hav. Forbud mod
ikke-muhamedaneres besøg. I oldtiden
hovedhandelsby og rel. centrum i Arab.,
vendte sig mod Muhamed, der 622
flygtede fra M, men erobrede M 630 og
sikrede dens handel og pilgrimsfartinteresser.
Mekka-balsam, orientalsk middel mod

sår og slangebid.
Mekka-banen, misvisende navn for

Hedjaz-banen, der kun gik til Medina.
Meknéss [-’næ:s], by i Fr. Marokko 60 km
VSV f. Fez; 160 000 indb. (1946, deraf
24 000 hvide). En af sultanens
residensbyer.

Mékong (fr. [me’kä]), siames. Maenam
Khong, kin. Lan-ts’ang, 4500 km 1. flod
i det østl. Bagindien, fra Tibet til Det
Sydkin. Hav.
mel, findelte stivelsesholdige produkter af
frø og knolde. Korn formales på møller,

protein % fedtstof % stivelse 0. a.
kulhydra ter % [-mineralstoffer-] {+mineral- stoffer+} % cellulose % vand %
hvede ...... 12 2 68 2 3 13
rug......... 11 2 70 2 3 12
byg........ 11 2 65 2 5 15
havre....... 12 7 56 3 10 12
majs....... 10 6 66 2 3 13
ris......... 7 2 70 3 6 12
kartoffel 7 1 66 3 3 20

hvorved frøhviden knuses og kan sigtes
fra skaller og kim, den såk. klid. Ved
stærk formaling går større mængder klid
over i m, der derved får et gulligt skær.
m bleges ofte med persulfater o. 1.
Bestanddelene er væsentlig stivelse,
proteinstoffer - af disse er gluten af bet.
for bagning - fedtstoffer, mineralstoffer,
cellulose og vand (se skemaet);
kartof-felm fås ved sønderrivning af knoldene
og slemning, hvorved m synker til bunds.

’Mela,Pom’portiui(l.årh.),rom.geogr.forf.

mela’fy’r (gr. mélas sort + fyrein
bestænke), mørke dagbjergarter, ofte med
man-delstensstruktur, svarende til basalt, men
fra ældre geol. perioder, mest karbon og
perm.

mela’mi’n, triaminotriazin, fremst, tekn.
ud fra kalkkvælstof (over dicyandiamid);
kondensationspolymerisater af m med
formaldehyd hører til de vigtigste nyere
formstoffer.

Me’lampus (gr: den sortfodede), i gr.
sagnhist. en seer, der forstod dyretale.

’melan- (gr. mélas sort), sort-.

Melanchthon [me’lanxton] (egl.
Schwarz-erd [’lvartse:rt]),
Philipp (1497-1560),
ty. reformator,
humanistisk og
filologisk lærd, prof. i
Wittenberg 1518,
Luthers ven og
medarbejder; havde
overordentlige
evner til systematisk
at fremstille
Luthers tanker
(hovedværk Loci
commu-nes rerum theologicarum 1521; teologiske
beviskilder). Formulerede den
Augsburg-ske Konfession; udpræget
forhandlingsvenlig; efter Luthers død blev M-s
imødekommenhed mod Rom årsag til en
dybtgående splittelse i lutherdommen
(filippister og »ægte lutheranere«). I fl. hens.
nærmede han sig Calvin (nadverlæren,
kristologien),’ i andre gik han i kat. retn.
(han lærte synergisme, d. v. s. nådens
samvirken med menneskets vilje, og
benægtede prædestinationen). M-s
håndbøger fik stor indfl. overalt i
lutherdommen, ikke mindst i Norden.

Mela’ne’sien (gr. mélas sort (menneske)
+ nésos ø (de sortes ørige)), øerne i
SV-Stillehavet (se Australienskortet),
omfatter bl. a. Ny Guinea, Bismarck Øerne,
Solomon Øerne, Santa Cruz Øerne, Ny
Hebriderne, Ny Caledonien og Fiji
Øerne; i alt ca. 1 mill. km2 bjerg- og
vulkanrige rester af et gl. fastland; omgivet af
koralrev. Trop. klima, mod N
helårs-regn og trop. regnskov, mod S
sommerregn (okt.-apr.) med savanne. Dyrelivet
ligner Austr.s.

mela’ne’siere, Melanesiens indfødte
befolkning. Tilhører den negride
racegruppe, men stedvis blandet med polynesiere
og indonesiere. Fælles for m er sort hud,
krushår, langskallethed, kraftige
øjen-brynsbuer, vigende hage, svag prognathi.
Sproget er melanesisk, en gren af den
malayo-polynesiske sprogæt, en del taler
dog papuasprog. Bl. m kan i hvert fald
skelnes 2 raceelementer, et gl.-melanesisk,
som står australierne nær, og et
ung-me-lanesisk med slank og høj legemsvækst og
kraftig, krum næse. m er agerbrugere
(sago, taro), dygtige søfarere,
handelsfolk; ejendommelige skikke er
menneskeæden og kunstig hoveddeformation;
forfædred yrkeise og åndetro spiller en
hovedrolle i religionen.

mela’ne’sisk-mikro’ne’siske sprog,

gruppe af malayo-polynesiske sprog,
melange [-’larjja] (fr.), blanding,
mela’ni’n (gr. mélas sort), et mørkt
pigment, der f. eks. findes i hud og hår og i
nethinden, kan under patol. forh. optræde
i større mængde, f. eks. ved forgiftninger,
i svulstceller m. m. Kemisk formel er
endnu ikke fastlagt, men m kan fremst,
kunstigt af tyrosin (med enzym) ei.
fotosyntetisk af fenylalanin, tryptofan og
tyrosin.

mela’nisme (gr. mélas sort), mørkfarvet

varietet af lysere dyreart,
melanko’li’ (gr. mélas sort + cholé galde),
stemningssindssygdom visende sig ved
nedtrykt sindsstemning, ringheds- og
skyldforestillinger og ofte ideer om
forestående straf og pinsler;
melan’ko’-liker, tungsindig person,
melano- (gr.), sort-,

melano’kra’te (melano- + gr. kratein
herske) kaldes eruptiver, hvori mørke
mineraler er i overvægt,
mela’no’m (melan- + -om), svulst med
brunt ei. sortbrunt pigment (melanin).
m kan blive udgangspunkt for
melano-sarkom. Pletvis melanose i indre organer
forekommer hos sunde kalve,
melanosar’ko’m, meget ondartet
kræftsvulst af brunsort farve, der hidrører fra
det i svulstcellerne dannede farvestof
melanin; udv. oftest i øjets årehinde ei. i
huden, især på basis af melanomer (sorte
modermærker). Forekommer foruden hos
mennesket hos forsk, husdyr, f. eks. hos
hunden og hesten, især afblegede
skimler. Hos kvæget er de som regel ikke
ondartede (melanofibrom).
melanu’ri’ (melan-+ -uri), mørk, næsten
sort urin.

melanæ’mi’ (melan- + -æmi), ophobning
af blodets pigment i de røde blodlegemer
i form af sorte korn, især ved malaria.
Melartin [’mælartin], Erkki Gustaf (1875
-1937), fi. komponist, fra 1911 dir. f.
Hel-sinkis musikinstitut, 1919 prof. Komp.
operaen Aino (1907), symfonier,
orkestersuiter, en violinkoncert og lyriske sange,
me’lasse (sp. melaza sirup, af lat. mel
honning), brunsort, sirupagtig masse med
45-50% sukkerindhold, den rest, der
bliver tilbage af den inddampede saft
af sukkerroe ei. sukkerrør efter
udkrystallisering og centrifugering af sukkeret. Anv.
som kreaturfoder (undertiden opsuget i
klid) og til sprit- og gærfremst.
Melba [’mælba], Nellie (1861-1931),
kunstnernavn for Helen Porter Mitchell, austr.
operasangerinde (lyrisk og dram. sopran).
Deb. 1887, optrådte sidste gang på scenen
1926 i London,
melbille, d. s. s. melskrubbe.
Melbourne [’mælbsn], Victorias
hovedstad, Austr.s næststørste by, ved bugten
Port Phillip, omgivet af et rigt opland;
1 227 000 indb. (1947) ei. 59% af statens
befolkning. Mangesidig industri, eksport
af landbrugsprodukter. Austr.s
næstvigtigste havn (1938: 8,6 mill. t). Austr.s
største bibliotek, univ. Grl. 1835, størst
vækst omkr. 1850. Austr.s hovedstad
1901-27.

Melbourne [’mælbsn], William Larnb.
Viscount (1779-1848), brit. politiker (whig),
1830 indenrigsmin., 1834 og 1835-41
premiermin. De ledende kræfter var dog
Russell og Palmerston.
Melbye [’mælby’], Anton (1818-75), da.
marinemaler; internat, præget; modtog
bl. a. bestillinger af Napoleon 3. og
sultanen i Konstantinopel.
Melbye [’mælby’], Anton (1861- 1929),

2971

2972

2973

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free