Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Melbye ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Melbye
mellemkødet
da. forfatter. Af hans talr. revyer og
viser er mange skrevet i nært samarbejde
med Axel Henriques. Specialitet i den
polit.-aktuelle vise.
Melbye [’mælby’], Vilhelm (1824-82), da.
marinemaler; var fl. år bosat i London,
hvor han malede nogle af sine
betydeligste billeder.
melbærris (navnet p. gr. af frugtens
melede kød) (Arcto’staphylos), slægt af
lyngfam.; låve,
stedsegrønne buske ei.
halvbuske. Blomster, med
krukkeformet krone, i i
klaser. Stenfrugt. 18
arter, i Danm. stedse
grøn m (A. uvaursi)
med røde frugter; alm. h
på heder. En anden art med sorte frugter
er for nylig uddød i Danm.
’Melchior [-ki-], mandshavn, fra hebr.
En af de hellige tre konger.
■Melchior [-kior], Lauritz (f. 1890), da.
operasanger (heltetenor). Deb. 1913 på
Det Kgl. Teater som baryton. 1921-23 i
London. 1925 i Bayreuth, ved
Metropolitan siden 1926, kammersanger 1930.
Medvirket i fl. film. 1947 amer. statsborger.
’Melchior [-Jior], Marcus (f. 1897), da.
rabbiner. Dr. phil. 1921 på en afh.
inden for hebraisk sprogvidenskab.
Rabbiner i Bytom (Beuthen) 1925-33; derefter
i Danm. 1947 overrabbiner ved Det
Mosaiske Troessamfund i Kbh.
’Melchior [-Jior], Moritz Gerson
(1816-84), kbh. grosserer. Drev s. m. broderen
Moses M (1825-1912) storhandel på
Vestindien, formand for
Grosserersocietetets komité 1873-84. Medstifter af
Privatbanken 1857. Støttede H.C.Andersen.
Meldahl [’mælda’l], Axel (f. 1899), da.
ingeniør. 1922-30 i Sv., 1930-48 i Schweiz,
1948 prof. i maskinisere ved Polyteknisk
Meldahl [’mælda’l], Ferdinand
(1827-1908), da. arkitekt, prof. v. kunstakad.
1864-1905, dets direktør 1873-90 og
1899-1902. Hovedværker:
restaureringer af Frederiksborg Slot efter branden
1859, fuldførelsen af Marmorkirken, støtten
på Skamlingsbanken (1863),
byplanlægning (udnyttelse af det gl. voldterræn og
glacis i Kbh.).
melde (’Atriplex), slægt af salturtfam.,
urter ei. buske med spredte blade, hvis
overflade ofte er beklædt med
blæreformede hår (»melet«). Enkønnede blomster,
særbo ei. sambo. 120 arter; i Danm. 6,
især på strandbredder; svine-m (A.
patula) også alm. på dyrket jord;
have-m (A. hortensis) dyrkes, anv. som spinat.
melding, i kortspil de bud, som afgives
for at afgøre, hvem der skal være spillere
og modspillere, og, i visse spil, hvad der
skal være trumf.
Meldorf [’mæl-], ty. by i S-Ditmarsken;
50Ö0 indb. (1939).
meldrøjersvamp (egl: svamp, der
forøger melmængden) (’Claviceps pur’purea),
art af kødkernes vampe; snylter i
blomsterstandene af kornarter og andre
græsser. På kernernes plads dannes i
sommerens løb meldrøjer (»rugdrenge«), som
er sklerotier af en langstrakt, lidt
krummet förm og af farve mørkviolet til sort.
Disse overvintrer på jorden, spirer næste
forsommer, og de herved fremkomne
sporer føres af vinden op på
græsblomstens støvfang, hvor de spirer og danner
knopceller, disse føres over på andre
græsblomster, derpå fremkommer igen
sklerotier. Størst økon. bet. har
angrebet på rug. Meldrøjerne indeholder en
for mennesker og husdyr stærk gift
(er-gotin), der anv. i med. De da.
meldrøjer-racer er dog lidet virksomme.
meldugsvampe (Erysi’phaceae), fam. af
kernesvampe, hvis arter alle er
udvendige snyltere på blade og unge plantedele,
som overtrækkes med hvidlige,
dugag-tig-melede belægninger, kaldet meldug.
Denne producerer knopceller, der med
vinden spredes til andre planter og spirer.
Sygdommen får herved karakter af
epidemi, især i tørre, varme somre, m har stor
økon. bet., idet de fremkalder
sygdomme hos landbrugets, skovbrugets og
havebrugets planter.
Meleda f’mæleda], ital. navn på d. jugosl.
ø Mljet.
me’le’re (fr.), blande; me’le’ret, af
blandet farve,
-me’li’ (gr. mélos lem, led), betegnende
en særlig tilstand af lemmerne.
Meli [’mæli], Giovanni (1740-1815), ital.
(siciliansk) dialektdigter; læge. Episke
digte og meget yndede idyller.
’Melikov [-kof], Mihail T. Loris-, greve
(1826-88), russ. general og statsmand,
sejrede i Armenien mod Tyrk. 1877.
Inden-rigsmin. 1880, bekæmpede nihilisterne;
udarb. fri forfatn. Fjernet efter
Alexander 2.s mord 1881.
Melin [-’li:n], Karl Alfred (1849-1919), sv.
forfatter og litt.historiker.
Naturbeskrivende og fortællende digte og dramer;
anv. ofte folkelivsmotiver.
meli’lit (gr. méli honning + -lit), silikat
af Al, Ca, Mg og Na; tetragonalt, gult
mineral; forek. i m-basalt.
melilitbasalt, feldspatfri basalt, væs.
bestående af olivin, melilit og augit.
Me lilla [-’lilja], havneby i Sp. Marokkos
østl. del ved Middelhavet; 83 000 indb.
(1945). Eksporterer jernmalm.
Méline [-’lin], Felix Jules (1838-1925), fr.
politiker, moderat republikaner, søgte
at forsone kirke og republik efter 1890,
gennemførte 1892 øget toldbeskyttelse;
ministerpræsident 1896-98, mod
Dreyfus.
melioration (lat. melior bedre),
grundforbedring,
melio’risme (lat. melior bedre), anskuelse,
at verden kan forbedres,
’melis (ty. fra mlat. sacharum melitense
sukker fra Malta), betegn, for raffineret
stødt ei. hel topsukker.
’me’lisk poesi (gr. mélos sang, lyrisk
digt), gr. litt.genre, opstået 7.-6. årh. f.
Kr. hos æolerne. I m fremstillede
digteren sine personlige følelser og tanker,
i letbevægelige metra, til ledsagende
strengemusik (Alkaios, Sapfo).
me’lisme (gr. mélisma sang, vise), mus.
udsmykning ved hjælp af fl. toner på een
tekststavelse,
me’lissa (gr: honning), bot., d. s. s.
hjertensfryd.
melito- (gr. méli, gen. méiitos honning),
honning-, sukker-.
Meli’topol, by i S-Ukraine, NØ f. Krim;
76 000 indb. (1939). Landbrugsindustri.
Ved M led Sovj. svære tab okt. 1941;
efter heftige, ødelæggende kampe mod
ty.-rumænske styrker generobret 23. 10.
1943.
Melk, østr. by v. Donau; ca. 5000 indb.
Benediktinerkloster (grl. 1089).
melkalk, kalk i pulverform fremstillet ved
læskning.
’Melkart (fønikisk: byens konge), navn
på byen Tyrus’ gud.
Melki’sedek, konge og præst i Salem
(Jerusalem), som velsignede Abraham
(1. Mos. 14), opfattes i Hebr.brevet 5-7
som forbillede på Kristus,
mel’kitter, et syr.-armensk, opr.
mono-fysitisk, kirkesamfund (100-150 000
tilhængere), under patriarken af Damaskus;
for største delen i union med Rom.
melkrudt, fint pulveriseret sortkrudt.
Melian [mæ’ld], Claude (1598-1688), fr.
kobberstikker. Har udført portrætstik og
figurkompositioner med en så
fuldkommen teknik, at den tillod ham at udføre
en gengivelse af den heil. Veronikas
svededug med en eneste spirallinie
udgående fra billedets midte,
mellemafgørelse, afgørelse af enk.
søgsmålsgrunde, indsigelser, modfordringer
under sagen, inden endelig dom afsiges.
Mellemamerika omfatter den smalle
landforb. ml. Nord- og Sydamer. fra
Méxicos sydgrænse til Colombias
nordgrænse, adskillende Stillehavet fra Det
Caraibiske Hav. Politisk er M delt i
republikkerne Guatemala, Honduras,
Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama,
Panama Kanalzonen og d. brit. koloni
British Honduras, i alt 592 000 km’; 9,2
mill. indb. (1943) (15,5 pr. km8).
-Kysten mod Det Caraibiske Hav er lav
og sandet med koralrev. Pacifickysten er
overvejende en stejl klippekyst med flere
dybe gode ankerpladser: Fonseca, Ni-
coya, Dulce og Panama-bugten. - Terræn:
M er overvejende bjergland, større
lavsletter findes dog i Br. Honduras og
langs Nicaraguas østkyst. Bjerglandet
deles i flere afsnit af to dybe sænkninger,
den ene i Nicaragua (pashøjde 46,4 m),
den anden i Panama (pashøjde 83 m).
-Klimaet er tropisk med små
temperatursvingninger. På den caraibiske side
blæser NØ-passaten hele året; her findes
tropisk og subtropisk regnskov. På
Stillehavssiden er vinteren med NØ-passat
regnfattig, sommeren med monsuner
regnrig. - Befolkning. De fleste
indbyggere er spansktalende mestitser; på
sletterne ved Det Caraibiske Hav findes en
del engelsktalende negre. Det indianske
element er mest talstærkt i Guatemala,
det hvide i Costa Rica. - Erhverv.
Vigtigste erhverv er landbrug. Til
verdensmarkedet dyrkes bananer (1938/39 29,2%
af verdensprod.) på de caraibiske
kystsletter i plantager tilhørende United
Fruit Company, og kaffe (1941/42 9,3%
af verdensprod.) på de pacifiske
bjergskråninger i 600-1200 m højde. - Historie.
Før den sp. erobring var M beboet af
indianske stammer; nordpå havde
mayaerne udviklet høj kultur, og efter
sp. erobring i 1520erne ydedes lang tid
modstand. M styredes af Span. til 1821,
da det løsrev sig. 1823 oprettedes en
mellemamer. føderation, der sprængtes
fra 1839, hvorpå Guatemala, Honduras,
Nicaragua, Salvador og Costa Rica
blev selvst. republikker, hyppigt i
indbyrdes krig. Panama løsreves efter USA.s
ønske fra Colombia 1903 (kanalplaner).
Økon. og polit, har USA hævdet
hovedindflydelsen i nyere tid. (Hertil kort).
Mellem-Atlas, kæde bl. Atlas-bjergene i
Marokko.
mellembegreb, det begreb, der er ens i
en syllogismes to præmisser,
mellembenyttelse kaldes i skovbruget
den vedmængde, som udtages af en
bevoksning ved udhugning (tynding) (mods.
hovedbenyttelse),
mellembrudt-fjerdelt kaldes et
fjerdelt blad, hvor store og små afsnit
veksler, f. eks. hos kartoffelplanten,
mellembryst, den midterste brystring
hos insekterne,
mellembølger, radiobølger med
bølgelængde 100-1000 m.
mellemdæk, dækkene under et skibs
hoveddæk.
Mellemeuropa, landene ml. Østersøen
og Alperne, fra Nordsøen til Sovj., nemlig
Holl., Belg., Luxemburg, Schw., Tyskl.,
Østr., Cechoslov., Polen, Ung. og Rum.;
undertiden medregnes også Fr. og Danm.
mellemeuropæisk tid, middelsoltid for
standardmeridianen 15° 0 f. Greenwich,
borgerlig tid i en række lande, deribl.
Danm.
mellemfod (meta’tarsus), zool., den del
af baglemmet, som ligger ml. fodroden
og tæerne.
Mellemfolkelige Domstol, Den, Haag,
FN-s vigtigste dømmende organ, afløste
den af Folkeforbundet i 1920 oprettede
Faste Domstol for Mellemfolkelig
Retspleje. M-s statut er aftrykt sp. 1372-81.
mellemfrekvens, en i radiomodtagere
frembragt frekvens, der er lavere end
signalfrekvensen,
mellemgulvsmusklen (diaphragma)
danner adskillelsen ml. bryst- og bughulen.
Den har form som en opad hvælvet
kuppel, hvorpå lunger og hjerte hviler,
medens lever og mavesæk ligger under
den. Ved sin sammentrækning afflades
m, hvorved brystkassen udvides, og
luften suges ind i lungerne,
mellemkommunal beskatning,
indført i Danm. ved den kommunale
skattelov 1903; reglerne er gentagne gange
ændret, sidst ved lov om personl. skat
til komm. af 18. 2. 1937. Herefter skal
der som hovedregel, når den saml.
indkomst overstiger 3000 kr., og en del er
indtjent i en anden end opholdskomm.,
erlægges skat til denne som
erhvervs-komm.
mellemkødet (perineum), det bløde parti,
som findes ml. kønsorganerne fortil og
endetårmsåbningen bagtil.
2974
2975
2976
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
