Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mellemlange bølger ... - menneske - menneskeaber - menneskealder - menneskeofring - menneskeracer - mennesker ere ikke så gode, som de burde være, Erfaring viser at - menneskerettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mendés
menneskeretti gheder
Det Græske Øhav S f. Izmir (udmunder
v. det gl. Milet).
Mendés [mÆ’dæ:s], Caiulle (1841 -1909), fr.
digter, tilhørte parnassismen; har
skrevet romaner, skuespil og virtuose digte.
’m end es an ti lope (’ Addax
nasomacu’la-tus), sabelantilope. Snoede horn. Ø-Afr.,
Arabien.
mendle, verbum, der udtrykker, at en
egenskab nedarves efter Mendel’ske love.
At m frit betyder (om en given
egenskab): nedarves ukoblet ei. uafh. af andre.
Mendoza
’dosaj, by i Argentina, i 2000
km2 stort kunstvandet område ved [-Andes’ fod, 300 km 0 f. Valparaiso.
Argentinas vigtigste vinegn. 110 000 indb.
(1945).
Mendoza [mæn’dj/ia], Diego Hurtado de
(1503-75), sp. digter og statsmand,
støttede de humanistiske studier og skrev
digte i ital. versemål.
mened, falsk ed; straffes, når den falske
ed er aflagt for retten ei. anden
myndighed, for hvilken aflæggelse af ed er
lovhjemlet, med fængsel fra 3 måneder til
8 år.
Me’nefta, ægypt. konge (1225-15 f. Kr.)
af 19. dyn., Ramses 2.s søn og efterfølger;
fordum anset for den farao, under
hvilken israelitterne udvandrede af Ægypten.
Mene’laos (gr. Me’néluos), gr. sagnhelt,
konge af Sparta, g. m. Helena. Hans
bedrifter i toget mod Troja er skildret i
»Iliaden«.
Mene’laos (græciseret form af Menahem),
jøde, som 171 f. Kr. ved betaling
opnåede stillingen som ypperstepræst af
syrerkongen Antiochos Epifanes, skønt
han ikke var af Arons slægt.
Menelik 2. [’msnalhk] (1844-1913),
abessinsk kejser 1889-1913. Hævdede Abess.s
uafhængighed ved at slå Ital. 1895-96.
Menemencioglu [mænæmænd3i3(v)’lu],
Numan (f. 1892), tyrk. diplomat. Aug.
1942-juni 1944 udenrigsmin., deltog i
Cairo-konferencen nov. 1943; fra 1944
ambass. i Frankr.
’mene, ’mene, ’tekel, ’öfarsin, ord, som
blev skrevet på væggen under Belsazzars
gæstebud (Dan. 5, 25). De er aramæiske
og flertydige, enten: talt, talt, vejet og
stykker (evt: perserne) ei: en mine, en
mine, en sekel og en halvmine. Daniel
udlagde ordene som: Gud har talt dit
riges dage, du er vejet og fundet for let,
dit rige er delt og givet til Medien og
Persien.
Menéndez Pidal [mæ’nændæ/> pi’öol],
Ramon (d. 1869), førende sp. romanist,
har skrevet vægtige bøger om sp.
sprog-hist. og vigtige udg. af heltedigtet om
»Cid«.
’Menes (ca. 3200 f. Kr.), ægypt. konge,
samlede ifl. overleveringen Ægypt. til eet
rige; grundlagde Memfis.
ménestrel [menæs’træl] (fr., af vulgærlat.
ministerialis den som gør tjeneste),
middelalderlig farende sanger og spillemand.
Meng-Ch’iang [måritfiav], jap. vasalstat
i Indre Mongoli 1937-45.
menge (af ty. Gemenge), blandingen af
materialer til glasfremstilling.
’Mengelberg [-rf], Willem (f. 1871), holl.
kapelmester. Ledede 1895-1945
Concert-gebouw-orkestret i Amsterdam. Siden
1945 udelukket på grund af unational
holdning.
’Menger, Anton (1841-1906), østr.
retslærd. Har navnlig behandlet de sociale
problemer i forh. ti! retsordenen.
Hovedværk: Das bürgerliche Recht und die
besitzlosen Volksklassen (1890).
’Menger, Karl (1840-1921), østr.
nationaløkonom, en af grænseværdilærens
grundlæggere. Broder til A. M.
Mengs, Anton Raphael (1728-79), østr.
maler. Elev af faderen, den da. fødte
miniaturemaler Ismael M (1688-1764).
Som ganske ung hofmaler i Dresden,
senere i Sp. Har i Rom skrevet om kunst i
tilknytning til Winckelmanns ideer samt
malet figurbilleder og portrætter, bl. a.
af Karl 3 af Spanien (kunstmus., Kbh.).
Meng-tse [mäjj dza] (Mencius) (4. årh. f.
Kr.), kin. filosof. Hævdede, at fclket
skaber staten, og at menneskets
grundegenskaber er velvilje, retskaffenhed,
dygtighed og viden om det gode.
2986
menhaden [mæn’hæ:dn] (Brevo’ortia
ty-’rannus), lille, olierig sildefisk. Af stor
økon. bet., idet der presses olie af den.
N-Amer.s Østkyst,
menhir (fr. [mæ’ni:r], eng. [’mænhia])
(bretonsk men sten + hir lang), en i Engl.
og Fr. anv. betegn, for bautasten; findes
ofte opstillet i stGre grupper, bl. a. i
Carnac.
Méniére’s sygdom [me’njæ:r] (efter d.
fr. ørelæge Prosper Méniére (1799-1862)),
lidelse i det indre øre. M viser sig ved
tunghørhed, øresusen og anfald af
svimmelhed, kvalme og opkastninger,
menig, almindelig soldat uden befalings-
mandsgrad.
Menighedsfakultet, Det Teologiske,
no. præsteskole, oprettet 1908
(eksamensret 1913) under kampen mod den liberale
teol. Uddanner 75% af de no. teologer,
menighedsmøde, forsamling af beboere
i en menighedsrådskreds; stemmeret
tilkommer dog kun de personer, som er
optaget på de kirk. valglister. If. loven
skal visse spørgsmål forelægges på m,
f. eks. indførelse af ny salmebog og
ansættelse af lægmand som præst,
menighedspleje, organisation inden for
en sognemenighed til pleje af sognets syge
og fattige, i sin moderne form fremgået
af den kirk. filantropi i 19. årh. I Kbh.
stiftedes 1902 De Samvirkende
Me-nighedsplejer, som samarbejder med
social kontorerne,
menighedsråd, organ for en
sognemenigheds admin. selvstyre, oprettet som
frivillig institution 1856, obligatorisk 1903.
m, der tæller fra 6-15 medl. indstiller ved
præsteansættelse 3 ansøgere, hvoraf 1
udnævnes (er nr. 1 enstemmigt indstillet, da
han). Ved m-valgene 1945 valgtes 3557
fra Indre Mission, 3025 grundtv., 1560
soc.dem. og 5166 uden for partierne,
menighedssamfund, frivillige
sammenslutninger i en sognemenighed, som
virker for kirk. praktiske og opbyggelige
formål. Første m stiftet 1890.
menin’gismus, meningitislignende
sygdomstilfælde, irritation af hjernehinderne,
uden at der er betændelse i disse,
menin’gitis (gr. méningks hjernehinde
+ -i’tis), betændelse i hjernens og
rygmarvens hinder. Betændelse i den hårde
hjernehinde kaldes pachy-m, betændelse
i de bløde hinder lepto-m ei. arachnitis. I
populær bet. menes med m sædv. de
akutte tilf., først og fremmest den
epidemiske cerebrospinal-m og den
tuberkuløse m. I lægevidensk. forstand har m en
langt mere udstrakt bet. De akutte tilf. af
m viser sig ved feber, hovedpine,
nakkestivhed. dobbeltsyn, skelen,
synssvæk-kelse og overfølsomhed af huden,
undertiden kramper og i fremskredne tilf.
lammelser og uklarhed. Af forsk, former af
m skal nævnes: 1) cerebrospinal-m (s. d.);
2) pneumokok-m skyldes infektion med
pneumokokker; 3) den tuberkuløse m,
»tuberkler på hjernen«, har sædv. et mere
langstrakt forløb; 4) ved mange
infektionssygdomme: fåresyge, influenza o. a.
kan der optræde m, med oftest godartet
forløb; 5) den otogene m udvikler sig fra
en ørebetændelse med de ovennævnte
symptomer; 6) direkte læsioner af hjernen
ei. kraniet kan frembringe m ved, at
bakterier gnm. såret trænger ind i
hjernehinderne. Forløbet er meget varierende; 7)
ved syfilis forekommer i sene stadier
undertiden en m. Denne har et udpræget
kronisk forløb," uden de omtalte
m-symp-tomer, viser sig især ved skelen,
ansigts-skævhed, lammelser og følelsesløshed på
arme og ben. Mange tidligere
uhelbredelige tilf. af m helbredes nu med penicillin,
streptomycin og andre bakteriedræbende
midler.
meningo- (gr. méningks hjernehinde),
hjerne-, rygmarvshinde-,
meningocele [-’se:1a] (meningo- + gr. kélé
svulst, brok), udposning af hjernehinder
gnm. en medfødt defekt i kraniet ei.
rygradens hvirvelbuer.
meningoencefa’litis [-ænse-], samtidig
betændelse af hjernen og dens hinder,
meningo’kok (meningo- + gr. kokkos
kærne), kaffebønneformet bakterie, som
fremkalder den epidemiske meningitis.
2987
Dyrkes på blod-og serumholdige
substrater.
meningomye’litis, samtidig betændelse
af rygmarven og dens hinder.
Me’ninski, François (1623-98), fr.-po.
orientalist. Udgiver af den første omfattende
tyrkiske ordbog (1680).
’meninx (gr.), flertal meninges,
hjernehinde.
me’nisk(us) (gr. méniskos halvmåne), 1)
en konkavkonveks linse; 2) krummede
vædskeoverflader i et kapillarrør; 3)
halvmåneformet bruskskive, der er indskudt
i visse led, f. eks. i knæleddet, hvor der
findes to.
Menjou [ma’3u], Adolphe (f. 1890), amer.
filmskuespiller. Hovedsagelig optrådt i
lystspilroller.
menneske. Begreberne orden, familie,
slægt, art, race, som anv. i den zool.
klassifikation, lader sig tvangfrit overføre
på menneskene i deres forsk,
fremtrædelsesformer fra fortid til nutid. Da m har
nået den højeste udviklinginden for
pattedyrene henregnes det til disses første
orden, primaterne, sammen med de
antro-poide aber. Samtlige menneskelige arter
inden for denne orden falder i to slægter,
hominidæ og antropomorphæ. Inden for
antropomorphæ finder man de to forhist.
arter javamennesket og pekingmennesket,
repræsenterende de laveste
udviklingstrin med en blanding af abe- og
menneskelignende træk, uden at der dog kan
være tvivl om, at de menneskelige er
fremherskende. Til hominidæ hører tre
arter, nemlig dels to fossile, uddøde,
heidelbergm og neandertalm, og dels
arten Homo sapiens, som fra slutn. af
sidste istid viser sig med racerne
cro-magnon og aurignac, hvorfra nutidsm
direkte nedstammer.
menneskeaber (Anthropo’morphae),
gruppe af østaber, haleløse m. delvis oprejst
gang, menneskelign. Hertil chimpanse,
gorilla og orang-utan. Adsk. uddøde, der
har stået menneskets forfædre nær.
menneskealder, tidsafstanden ml. faders
og søns fødsel udtrykt i år, i Danm. ca. 33
år. Undertiden anv. i stedet for m ordet
generation.
menneskeofring, kultisk offerbringelse
af mennesker, er et civilisationsfænomen
fra forfinede og dekadente kulturer, f.
eks. de gl. mexicanere, aztekerne,
fønikerne o. a. I de egl. primitiv-antikke
kulturer forekommer m ikke.
menneskeracer. Fra fund af skeletdele,
der stammer fra den sidste istid, har man
fået kendskab til de første repr. for den
nulevende menneskeart, Homo sapiens.
Allerede på dette tidlige tidspunkt kan
man skelne to ml. ret skarpt adskilte
racer; aurignac og cro-magnon, og følger
man mennesket videre frem gnm. tiden,
vil man se en større og større opspaltning
i nye grupper, indtil man i vore dage når
en langt større nuancering i racer og
underracer end tidligere. Årsagen til denne
udvikling kender man ikke, men man
formoder, at det i analogi med forholdene i
dyreverdenen drejer sig om et
»tamheds-fænomen«. Der skelnes i vore dage ml. tre
store racegrupper: den europide, den
mongolide og den negride. Under disse
grupper hører igen talr. underracer.
Udredningen af disse, tit meget indviklede
forhold, er en af den mod. antropologis
største opgaver. (Hertil tavle).
mennesker ere ikke så gode, som de
burde være, Erfaring viser, at,
citat fra biskop Balles Lærebog i Rel. (1791).
menneskerettigheder, umistelige
rettigheder, der anses at tilkomme hvert
menneske, og som bør sikres mod overgreb fra
staten ei. andre individer. Opstillet i
16.-17. årh. af filosoffer (Spinoza, Locke) med
kritik af enevældens opfattelse af
forholdet ml. ståt og individ. USA-s
uafhængighedserklæring 1776 erklærer liv, frihed og
stræben efter lykke for umistelige
rettigheder. 26. 8. 1789 vedtog den fr.
national-forsaml. en erklæring om m, hvis
principper om polit, ligeret for alle dog ikke
fulgtes i forfatn. af 1791. De frie forfatninger
i 19.-20. årh. tilsikrer varierende m, i
alm. religions-, menings- og ytringsfrihed,
ejendomsret, ret til undervisn. og under -
2988
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
