- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2989,2990,2991

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - menneskerettigheder - Menneskesønnen - menneske-torpedo - menneskeæderi - mennonitter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Menneskesønnen

merchant adventurers

støtteise (således da. grundlov); i nyere
forfatninger nævnes desuden bl. a. ret
til arbejde. Især efter 2. Verdenskrig
diskussion om m i USA (arbejdsret,
race-probl.). - 10. 12. 1948 vedtog FN-s
ple-narforsaml. en erklæring om m,
indeholdende 31 artikler, hvoribl. (foruden
ovennævnte m) forbud mod slaveri og
tortur, asylret for polit, flygtninge, ret til
statsborgerskab, ret til at stifte familie,
ret til at deltage i landets styre, idet
folkets vilje skal være grundlæggende for
regeringens autoritet, lige adgang til
embeder, frit valg af beskæftigelse, ret til
fritid, sikring af moderskab og børn, ret
til udbytte af åndsarbejde, social
tryghed. Begrænsning af m bør kun ske af
hensyn til andres ret og frihed og dermed
almenvellet i et demokratisk samfund,
men forekommer meget hyppigt i større
omfang, især under krig.
Menneskesønnen, et udtryk i
senjødedommens eskatologiske
Messiasforventninger (Dan. 7,13); tillægges Jesus som
selvbetegn. If. hebr. sprogbrug bet. M
blot mennesket,
menneske-torpedo, bemandet,
styrbar torpedo, hvis
træfningssandsyn-lighed er større end den ubemandedes.
Besætningen (1 mand) tilintetgøres, når
torpedoen rammer målet (jap. opfindelse),
menneskeæderi, kannibalisme ei.
antro-pofa’gi’, en tidl. alm. og hos mange
naturfolk endnu eksisterende skik, navnlig hos
primitive agerbrugere i V-Afr., S-Amer.
og Melanesien. Bunder oftest i rel.
forestillinger om, at den spisendes livskraft
fornyes ved m, og at den døde derved
lever videre i slægten; kun i få tilf.
skyldes m ren nydelseslyst, som hos
førspanske indianere i Colombia,
menno’nitter, gendøbersamfund i
V-Eur., især i Holland (ca. 80 000 medl.) og
Amer.; opkaldt efter stifteren,
hollænderen Menno Simons (ca. 1492-1559). m
har afgivet grobund for den nyere
bap-tisme.

meno- (gr. men måned), måneds-,
’meno (ital.), mindre, m ’mosso, mus.,

mindre hurtigt,
meno’pause (meno- + gr. paüein standse),
tidspunktet, hvor menstruationen hører
op, oftest 47-48 års alderen.
Meno’poma (Crypto’branchus
alleghani-’ensis), nordamer, fiskepadde, beslægtet
m. kæmpesalamander, ca. ’/s m.
Me’norca (sp., egl: den mindre),
næststørste ø i den sp. gruppe Balearerne; 669
km2, ca. 43 000 indb. (1940). Klippeø med
kvægavl og fiskeri. Hovedby: Mahön.
menorrhagi
rö’gi’j (meno- + -rhagi), [-forstærket menstruation,
mens (lat.), sjæl, sind, fornuft, tænkeevne.
’Mensendieck [-di:k], Bess (f. 1862),
holl.-amer. læge. Skaber af gymnastiksystem
for kvinder (senere tilpasset for mænd).
Øvelserne er tilpasset de daglige
bevægelser, de udføres langsomt foran spejle for
at eleven, der er nøgen, samtidig kan se
og føie korrekt holdning og bevægelser,
der med tiden bliver reflektoriske,
’menses (lat. mensis måned), menstruation.
Mens græsset gror, dør horsemor, da.
ordsprog med bet: den hjælp, der skal
nytte noget, må komme i rette tid.
mensje’vikker (russ. mensje mindre),
moderat fløj af det russ. Soc.dem., som 1903
på en kongres i London spaltedes i
bolsjevikker og mindretallet m, der
ønskede en evolutionær socialisme, var mod
samarb. m. bønderne, men ville i første
omgang støtte sig på bourgeoisiet. 1912
ekskluderet af partiet, undertrykt efter
bolsjevikkernes sejr 1917.
Mensjikov [’menjikof], Aleksandr
Dani-lovitj, fyrste (1672-1729), russ. minister,
feltmarskal. Rådgiver for Peter d. St.,
bevarede magten under Katarina 1, sin
tidl. elskerinde. 1727 forvist til Sibirien.
Mensjikov [’meniikDf], Aleksandr
Sergeje-vitj, fyrste (1787-1869), russ. admiral og
politiker, organiserede som marinemin.
den russ. flåde; hans grove optræden i
Konstantinopel medvirkede til
Krimkrigen. Øverstkommand. på Krim til 1855.
mens ’sana in ’corpore ’sano (lat:
en sund sjæl i et sundt legeme), udtryk der
stammer fra Juvenals satirer (10, 356).

menstruation (lat. menstruus månedlig),
menses, regler, ei. månedlig renselse, en
reglm. optrædende blødning fra
livmoderhulen ca. hver 4de uge og af 4-5 dages
varighed hos den sunde kvinde fra ca.
14-47(48) år. Dens formål er at forberede
livmoderslimhinden til at modtage et evt.
befrugtet æg. Den skyldes en
vekselvirkning af de fra ovarierne stammende
hormoner (østrin og lutein). m udebliver
som regel ved indtrædelse af svangerskab.
Ofte forbundet med smerter, ubehag m. v.
menstruationsbind, bind af sugende
stof til at optage menstruationsblodet.
’menstruum [-uom], (lat. menstruus
månedlig), menstruationsblod.
men’su’r (lat. mensura mål), 1) afstanden
ml. fægtere i kamp; 2) ty. studenterduel.
mensu’ra’bel (lat. mensurabilis, af
mensura, mål), målelig,
mensu’ra’lmusik (lat. mensura mål), den
ældste rytmisk noterede flerstemmige
musik. Fremkom omkr. år 1250.
mensu’ra’lnoder (lat. mensura mål),

nodetegn, der kendes fra 13. årh., og
som adskiller sig fra tidl. tiders
koralnoder derved, at de angiver rytmiske
værdier. m er de direkte forløbere for vore
nodetegn. Semibrevis (se ill.) svarer til
vor helnode,
-ment (i lat. ord [mæn’tj, i fr. [mai)]), lat.
og fr. substantivendelse, der føjes til
verbalstammer oftest for at betegne den
handling, der udtrykkes i det pågældende
verbum.

men’ta’l (lat. mens bevidsthed), hvad der
vedr. bevidsthedslivet. I sammensætn.
= sinds-.

mentalalder, d. s. s. intelligensalder,
mentalhygiejne, bestræbelser for gnm.
studiet af betingelserne for
sindslidelsernes opståen at nå til disses forebyggelse.
Mentalhygiejne, Landsforeningen
for, da. forening til forebyggelse af
sjælelige afvigelser og til fremme af sindets
sundhed; virker desuden for udbredelse
af kendskabet til sindets sygdomme. Grl.
1938.

mentali’te’t (af mental), åndsform,
psykisk beskaffenhed i alm.
mentalreservation, lat. reser’vatio
men-’talis, stiltiende forbehold ved afgivelsen
af en viljeserklæring om ikke at ville være
bundet af erklæringen. Da forbeholdet
holdes skjult for modtageren af denne, er
det efter de fleste retsordener uden retlig
bet. m hævdedes tidl. at være en jesuitisk
lære.

Mentawei Øerne [mæn’ta:wæi], øgruppe

i Holl. Indien ved Sumatras V-kyst.
’mente (lat. in mente i sindet, d. v. s.
hukommelsen), erindring; som skal
overføres fra en position til den flg. ( = mentetal).
’Mentha (bot.), lat. navn for mynte,
men’to’l (gr.-lat. ment(h)a krusemynte),
en terpen, som udgør hovedparten af
pebermynteolie, dennes hovedaromastof.
Anv. i med. og til forsk, nydelsesmidler.
Menton [mä’tä], ital. Men’tone, fr. by ved
Rivieraen; 14 000 indb. (1946). Handel
med sydfrugter, blomster og parfume.
Turiststed.

Mentone - grotterne [mæn’tone-] ei.
Grimaldi-grotterne, i Ital., nær Menton,
har givet skeletfund dels af den negroide
Grimaldi-type, dels af cro-magnon-typen
sammen med redskaber fra
Moustérien-og Aurignacien-kulturerne.
’Mentor, gr. sagnskikkelse. I Odysseus’
fravær under den trojanske krig tager M
sig faderligt af dennes søn Telemachos.
Deraf: ung mands faderlige vejleder og
rådgiver.

Mentz [mæn’ts], Aug. (1867-1944), da.
botaniker. 1923-38 prof. i bot. ved
Landbohøjskolen. Deltager i fl. større
publikationer, bl. a. »Vilde Planter i Norden«
(1937-40). Fra 1926 formand for
foreningen »Den Personlige Friheds Værn«,
menu [-’ny] (fr., af lat. mi’nutus lille),
spiseseddel; middag.

menu’et (fr., af lat. minutus lille), p. gr. af
de små trin), opr. en fr. folkedans i ’/,
takt. I 17. årh. indført i kunstmusikken.

Menuhin [’mænjuin], Yehudi (f. 1917),
amer.-jød. violinvirtuos. Deb. 1924 i San
Francisco. Hans søster Hephzibah M
(f. 1920) deb. 1934 i New York som
pianistinde.

Menzel [’mæntssl], Adolph v. (1815-1905),
ty. maler. M var en fængslende kolorist
og fremragende tegner. Hans tidl. arb.

Adolph v. Menzel: Balkonværelset. 1845.

er friske og inspirerede med en af
Con-stable påvirket åndfuld gengivelse af luft
og lys. Hans ry knytter sig dog især til en
serie skildringer af Frederik d. St. og til
en rk. arb. med motiver fra tidens liv,
bl. a. Balepisode, Kroningen i Königsberg
og Jernvalseværket. Bl. M-s grafiske arb.
fremhæves den litografiske suite
Denk-würdigkeiten aus der
brandenburgisch-preussischen Geschichte (1836) og ill. i
træsnit til Geschichte Friedr. des Grossen
(1840) af Franz Kugler (1808-58).
Menzies [’mænziz], Robert Gordon (i. 1894),
austr. politiker. Liberal. Attorney General
f.Austr. Forb. samt industriminister under
Lyons 1934-39, førstemin. 1939-41.
Afgik efter skarp kritik fra
Arbejderpartiet; forsvarsmin. aug.-okt. 1941. Fra
1943 leder for det konserv.-nationale
United Australia Party, i opposition mod
arbejderregeringen.
Men’zjinskij [-’3inski], Vjatjeslav R.
(1874-1934), sovj. politiker, jurist. I udi.
før 1917, derefter finanskommissær, leder
af OGPü 1926-34.
-’me’r (gr. méros del), med en vis art ei.

et vist antal bestanddele,
meral’gia paræ’stetica (gr. mérös Iår +
algos smerte + par- + aisthétikös
sansende), godartet betændelse i en
nerve-gren på benet, viser sig ved stikken og
prikken, evt. følelsesløshed på udsiden
af låret.

Me’rano, ty. Me’ran, ital. kursted
(luftvejslidelser) i Alperne ved øvre Adige;
6000 indb. (1936).
Mer’cator, Gerhard (1512-94), flamsk-ty.
kartograf og matematiker. Udførte
opmålings- og kortlægningsarbejder, udgav
kort, bl. a. et verdenskort (1569) i den
efter ham opkaldte M-s projektion. (Jfr.
kortprojektion).
Mercedes-Benz [mær’tse:das ’bænts], ty.
automobilfabrik, en sammenslutning af
de tre virksomheder Daimler, Benz,
Mercedes. Før 2. Verdenskrig stor prod. af
last- og personbiler samt specialbiler,
flyvemaskinemotorer m. m.
merceri’se’ring [mærsa-], en 1844 af den
eng. kemiker John Mercer [’m3:sa]
(1791-1866) opfundet behandling af
bomulds-garn ei. -stof med kold, stærk natronlud
under strækning, hvorved opnås en
vaskeægte glans, styrkeforøgelse og særlig god
farveoptagningsevne. m af cellulose til
alkalicellulose er endv. et stadium af
viskose-silkefremstillingen,
merchant adventurers [’maUlant [-ad-’væntjsraz]-] {+ad-
’væntjsraz]+} (eng.), egl. købmænd, som
handler på eget »eventyr« (risiko, chance)
og ikke søger bestemt stabelplads. Havde

2989

2990

2991

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free