Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mennonitter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mercia
Merodak-Baladan
fra 15. årh. til 1689 som organiseret
køb-mandsgilde monopol på handel m.
Nordsøegnene og Nederlandene. Fandtes
endnu i beg. af 19. årh.
Mercia [’ma:Jia], angelsaksisk kongerige i
Ml.-Engl. 0 f. Wales indtil 829. Ledende
angelsaksisk magt under Offa (757-796).
Mercié [mær’sje], Antonin (1845-1916),
fr. billedhugger. Udførte til minde om
den fr.-ty. krig 1870-71 monumenterne
Gloria Victis (ære være de besejrede,
1874) og Quand Méme (trods alt, 1882);
afstøbninger af begge i glyptoteket.
Mercier [mær’sje], Désiré (1851-1926),
belg. kardinal (1907). Banebryder for
nyskolastikken, ærkebisp af Mechelen og
Belgiens primas 1906-26. Belgiernes
åndelige leder og talsmand mod tyskerne
under 1. Verdenskrig.
Mercure de France [mær’ky:r da ’frä:s]
(fr., egl: den fr. Merkur), 1) fr. tidsskrift
1672-1825; spillede en stor rolle i 18.
årh.; bl. medarb. Corneille, Voltaire og
Chateaubriand; 2) fr. litterært tidsskrift,
grundlagt 1890.
Mer de Glace [mæ:r da ’glas] (fr: ishav),
Mont Blanc-massivets største gletscher;
når ned i Chamonix-dalen.
Meredith [’mæradi^], Burgess (f. 1909),
arner, (film)skuespiller. Kendt navn i
arner, teater, da han 1936 brød igennem
på film i Maxwell Andersons
»Vintersolhverv«. Siden bl. a. i »Mus og Mænd«
(1940) og »Story of G.I. Joe« (1944). 1948
til Engl. s.m.sin hustru, PauletteGoddard.
Meredith [’mæradi/i], George (1828-1909),
eng. digter og romanforfatter. Skrev en
række psyk. problemromaner, bl. a. The
Ordeal of Richard Feverel (1859) om
op-dragelsesproblemer, Vittoria (1866) med
baggrund i den ital. frihedskamp 1848,
Rhoda Fleming (1865) m. landligt milieu,
Diana of the Crossways (1885) med polit,
baggrund og hovedværket The Egoist
(1879), satire mod selviskhed og hykleri.
M skildrer især kærligheden ml. mand og
kvinde gnm. subtil analyse af sjælelivet.
Betydeligste digte er Poems (1851) og
Modern Love (1862).
Meredith, Owen, Pseud. f. Lytton, E.
Bulwer.
Meretskov [-’kof], Kir il A. (f. 1889), sovj.
marskal. Deltog i revolut. 1917, blev
medl. af Leningrads sovjet. Deltog i
kampene i Det Fjerne Østen. 1939 chef
f. Leningrads militærdistrikt, indledede
nov. 1939 sovj. angreb på Fini. Apr. 1940
vice-krigskommissær. 1940-41
generalstabschef, chef f. rekrutuddannelsen.
1941-42 havde M kommando på
NV-fronten, 1943-44 på Volhov-fronten,
1944 ved Leningrad, hvor han jan.-febr.
s. å. hævede den ty. belejring v. offensiv.
Deltog s. å. på karelske front, 1945 i
slutkampen mod Japan.
Merezjkovskij [merej’kafski], Dmitrij
(1866-1937), russ. litt.kritiker og
romanforfatter, symbolist, mystiker; særlig
kendt for sin bog Tolstoj og Dostojevskij
(1901).
mergel (mlat. margila), ler indeholdende
kulsur kalk, ler-m med mindre, kalk-m
med større mængder; indholdet kan
variere fra nogle få op til 70%. Anv. til
jordforbedring. I Danm. anv. især
kalkholdig diluvialler, tertiært m og
moræ-ne-m.
mergling, anv. af mergel til jordforbedring.
Mergui (eng. [ma:’gwi:]), brit. øgruppe Vf.
Malacca-halvøens nordl. del.
-me’ri’ (gr. méros del), delvis; -del.
’me’rian (O’riganum), slægt af
læbeblomst-fam. Urter med hoved- ei. aksformede
blomsterstande. 25 arter, i Danm. 1
vildtvoksende; havem (O. majorana)
kan dyrkes som krydderplante; anv. i
leverpostej, pølser, sylte m. m.
’Merian, Matthäus d. aldre (1593-1650),
schw. raderer og forlægger. Udgav
Thea-trum Europaum (1635-1723) og
Topo-graphia (byprospekter) (1642-88). Efter
M-s død blev forlaget videreført af
sønnen Matthäus M d. yngre (1621-87).
Mérida [’mæriöa], sp. by og
jernbaneknudepunkt ved Guadiana, 60 km fra
den portug. grænse; 26 000 indb. (1940).
1 romertiden hovedstad i Lusitania;
prægtige rom. ruiner.
Mérida [’mæriöa], hovedstad i den
mexi-kanske forbundsstat Yucatån; 115 000
indb. (1940). Centrum for dyrkning af
sisalhamp, der eksporteres over
havnebyen Progreso. M er den første sp. by i
Yucatån, grl. 1542 på mayabyen Tihos
plads. M er berømt for sine mange
smukke sp. paladser,
meridi’a’n (lat. meridianus middags-), 1)
astron., den storcirkel, der går gnm.
himlens poler og iagttagelsesstedets zenit og
nadir; 2) geogr., den storcirkel på
jordkuglen, der er bestemt ved skæringen ml.
jordkuglen og en plan gnm. jordaksen
og iagttagelsesstedet.
meridiancirkel, d. s. s. meridiankreds,
meridianhøjde, et himmellegemes højde
i det øjeblik, det passerer meridianen
(kulminerer),
meridiankreds, astron. instrument, der
tjener til måling af himmellegemernes
positioner, m består af en sigtekikkert,
der kan drejes omkr. en vandret
0-V-rettet akse. Ved drejning om den nævnte
akse følger kikkertens sigtelinie
meridianen. Størrelsen af drejningsvinklen kan
måles v. hj. af en lodret inddelt kreds
der følger kikkertens drejning. V. hj. af
m måles et himmellegemes rektascension
ud fra tidspunktet for meridianpassagen,
dets deklination ud fra aflæsningen af den
lodrette kreds, m er et af astrometriens
hovedinstrumenter, m-s princip er først
angivet af Ole Rømer, og den første m
konstfueredes af ham. (lll.se tavle
Astronomiske Instrumenter).
’Merikanto, Oskar (1868-1924), fi.
komponist til operaer, kantater, sange m. v.
Mérimée [meri’me], Prosper (1803-70),
fr. forfatter, berømt for noveller som
Colomba (1841; da. 1881) og Carmen
(1846; da. 1887), der ved emnevalg (ital.
og sp. forhold, voldsomme lidenskaber)
gør ham til romantiker, men ved kølig
objektivitet og klar og præcis stil
forbereder realismen,
merindkomstskat, skat af indk.stign. i
forh. t. en fastlagt sammenligningsperiode.
Stærkt anv. under de to verdenskrige som
tilnærmet form for konjunkturskat. I
Danm. opkrævedes senest m
1937/38-1945/46. På lign. måde har
merformue-skatter været opkrævet i nogle lande,
således den da. formuestign.afgift
(een-gangsskat) 1947/48.
’me’rino (af merinofår), glinsende, blød,
meget kruset, fin uld; m-garn er oftest
kamgarn, til trikotage dog ofte blandet
med bomuld,
’me’rinofår (sp. me’rino inspektør for
fåregræsgangene), opr. et sp. landfår med fin
kruset uld; har haft bet. for dannelsen
af adsk. nyere racer.
Merionethshire [mæri’åni/>Iia], grevskab
i V-Wales; 1709 km2; 39 000 indb. (1948).
me’riter (fr.), fortjenstfulde handlinger
(ofte ironisk),
’meritum (lat: fortjeneste), i kat. teol.
betegn, for den fortjenstlighed, et
menneske kan erhverve over for Gud.
mer kan’ti’1 (lat. mercari købe),
handelsmæssig, købmandsmæssig.
merkanti’lisme ei. merkantilsystemet (lat.
mercari købe), den økon. politik i de eur.
hovedlande i overgangstiden fra
feudalsamfund til kapitalisme, ca. 1500-1800.
m udvikledes i forb. med markedernes
udvidelse efter de store opdagelser og
dannelsen af nationale økon. samfund med
centraliseret statsmagt (enevælde),
støttet til den fremvoksende handelskapital.
m bestod i statslig støtte til industri
(manufakturer) og eksporthandel - på
be-kostn. af landbrug og indeni, handel
-gnm. tilskud, privilegier, toldbeskyttelse
og talr. andre restriktioner, idet man
søgte at tilføre landet mest mulig
ædelmetal (penge), især v. hj. af
eksportoverskud (»gunstig handelsbalance«).
Foretagendernes konkurrenceevne søgtes øget
v. lav arbejdsløn, billige råstoffer og
tilskud ei. rigelig kreditgivn.
Udenrigshandelen, som søgtes forbeholdt landets egne
købmænd og skibe, dreves fra beg. af
17. årh. især af store handelskompagnier,
oftest med monopol, og førte til
erhvervelse af kolonier, m, som bl. a.
karakteriserer Cromwells Engl., Ludvig 14.S
Frankr. (især under Colbert) og Fred. 2.s
Preussen, i Danm. beg. især m. Chr. 4.,
er ikke udformet som et egl. teoretisk
system.
merkap’ta’ler (merkaptan + aldehyd),
kondensationsprodukter af merkaptaner
med aldehyder,
merkap’ta’n (lat. mercurium captans som
griber kviksølv), tioalkohol, alifatisk forb.
indeholdende atomgruppen -SH analogt
alkoholernes -OH. Flygtige m lugter
råddent. m benyttes undertiden som betegn,
spec. for ætyl-m C2H6SH, en ildelugtende
farveløs vædske, m opstår bl. a. ved
sulfatcellulosefremst. mellemprod. v.
sul-fonalfremst. og fremst, af
vulkanisations-befordrere; benyttes som røbestof i (det
giftige) vandgas.
mer kap1 to’ ler, kondensa tionsproduk ter
af merkaptaner med ketoner.
Mer’ku’r (lat. Mer’curius), 1) mytol., den
rom. betegn, for guddommen Hermes,
indført fra Grækenl. gnm. købmændene.
Den rom. M var i endnu højere grad end
den gr. Hermes købmændenes spec.
lavs-gud. M afbildes som en yngling med sko,
hat og stav med vinger; 2) astron. (astron.
tegn♀i, den inderste af planeterne. M-s
diameter er 0,37 gange Jordens, ei. ca.
4700 km. Massen er sandsynligvis ca. 0,03
gange jordmassens, svarende til en gnstl.
vf. lig ca. 3,5 gange vands vf. M bevæger
sig omkr. Solen i en gennemsnitsafstand
af ca. 58 mill. km, ei. ca. 0,39 gange
Jordens gennemsnitsafstand fra Solen med
en omløbstid af 88,0 middel sol døgn. M
har en fast overflade, der lyser omtrent
jævnt, uden udprægede pletdannelser. M
er ikke omgivet af nogen kendelig
atmosfære; viser i fl. henseender lighed med
Månen. Overfladetemp. er på den af Solen
belyste side ca. 400° C. M-s rotationstid
har ikke kunnet bestemmes med
sikkerhed.
merkuri- (af Merkurius), kviksølv-;
m-forb. er kviksølvforbindelser med
valensen 2.
merkuri’a’lia (mlat. mercurius kviksølv),
kviksølvholdige lægemidler,
merkuria’lisme (af merkurius), kronisk
k viksøl vforgif tning.
mer’kurifulmina’t (merkuri- + fulminat)
ei. knaldkviksølv, knaldsyrens
kviksølvsalt. Fremst, v. opløsning af kviksølv i
salpetersyre under tilsætning af alkohol.
Meget leteksploderende og brisant
sprængstof. Finder udstrakt anv. som tændsats
til antænding af andre sprængstoffer,
mer’kuriklori’d (merkuri- + klorid),
HgClz. sublimat, hvidt krystallinsk stof.
m-sublimerer v. ophedning, deraf navnet.
Anv. som desinfektionsmiddel
(sublimatvand). Giftigt,
mer’kurioksy’d (merkuri- + oksyd), HgO,
kviksølvoksyd, kviksølvilte kendes i en
gul og en rød form. Anv. bl. a. i med.
mer’kurisulß’d (merkuri- + sulfid), HgS,
findes i naturen som det røde cinnober,
m kendes også i en sort modifikation.
Mer’kurius (lat. Mercurius), 1) Merkur;
2) kviksølv; 3) hos alkymisterne den ved
et stofs opvarmning forflygtigede, men
uforandrede del.
merkuro- (af Merkurius), kviksølv-;
m-forb. er kviksølvforbindelser med
valensen 1.
mer’kuroklori’d (merkuro- + klorid),
Hg2CI2, kalomel, hvidt uopløseligt pulver.
Anv. i med. og i kalomelelektroden m. m.
Giftig.
mer’kurokro’m (merkuro- + krom), rød
org. kviksølvforb. Anv. i med. som
anti-septikum ligesom jod. Er ikke særlig
giftigt, men også lidet effektivt,
merle, d. s. s. mærle.
Merlin [’ma:lin], walisisk troldmand;
levede if. ældste hist. kilder (9. årh.), hvori
han allerede har sagnkarakter, samtidig
med angelsaksernes indvandring; M er
især kendt fra Arthur-sagnene.
Mern, stationsby (Næstved-Præstø) i S-
Sjæll., 8 km S f. Præstø,
mero-, 1) (gr. méros del), del-; 2) (gr.
mérös Iår), Iår-.
’Merodak, hebr. form for det babyl.
gudenavn Marduk.
’Merodak-Bala’dan(Marrf«fc gav en søn),
2992
2993
2994
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
