Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messiaen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
metaldehyd
meteorkrater
opstår ved smeltning og forbrænding af
metaller. Afm genvindes metallerne ved
reduktion o. a. hensigtsmæssige processer,
’me’talde’hy’d (meta- + aldehyd), polymer
acetaldehyd. Fast, hvidt stof, sublimerer
v. 150°. m fremst, af acetaldehyd,
hvortil det kan genomdannes. Anv. i ringe
målestok som »tørsprit« til brændsel.
Forsk. kem. anv.
metalfarver, kaldes f. eks. bronzefarver
og malerfarver (pigmenter), der er særlig
egnet til maling (grundering) på jern,
såsom bly- og jernmønje.
metalfluer (Sargus), metalskinnende
våbenfluer, larverne i kogødning,
metalfolie-tapeter tilbagekaster
varmestråler og formindsker derved varmetabet
fra et rum. De anvendes særligt ved
strålevarme, men er endnu på forsøgsstadiet,
metalforbindelser, organiske ei.
orga-nometalforbindelser, forbindelser af
metaller med org. radikaler, m kendes af talr.
metaller. Meget anv. i den org. syntese,
metaller, sjældne jordarters, gruppe
af hinanden kem. meget nærtstående
metalliske grundstoffer med atomnumrene
57-71 incl., hvortil slutter sig nr. 21 og
39. De er vanskelige at isolere og kun et
enkelt, cerium, har nogen praktisk anv.
metalli’fe’risk (lat. metallum metal +
ferre føre), metalholdig,
metalli’se’ring, en af den schw. ingeniør
MaxSchoop (f. 1870) angiven metode til
overfladebehandling af metal ei. andet
materiale. En metaltråd, fortrinsvis af bly,
tin, zink, kobber ei. stål tilføres
efterhånden en brint-, ilt- ei.
acetylen-ilt-blæselam-pe (sprøjtepistol), hvorved metallet
forstøves og udslynges mod behandlingsfladen.
Forudsætningen er, at metallet ikke iltes;
hvis dette er tilfældet, kan benyttes en
elektrisk buelampe.
metall(o)- ’(lat. metallum metal, af gr.
metalion bjergværk), metal-,
metallogra’fi’ (metallo- + -grafi), studiet
af metallernes og legeringernes struktur
(f. eks. v. hj. af mikroskopet) og af deres
fys.-kem. forhold,
metallo’ider (metallo- 4- -id),
ikke-me-taller. Grundstofferne deles i metaller og
m, hvoraf den første gruppe er talmæssigt
størst. Grænsen ml. de to grupper er dog
ikke skarp. De fleste m er faste ei.
luftformige, kun et enkelt (brom) er flydende.
De fleste m leder elektricitet og varme
dårligt, m er i reglen i fast tilstand og
med større flader, gennemskinnelige og
med en glasagtig glans. Med undtagelse
af de ædle luftarter, som ingen kem.
forb. danner, danner m forb. med ilt, der
med få undtagelser er syreanhydrider. Der
kendes få salte af m, men de indgår i
syreresten i de fleste metalsalte, m udgør
den største del af den kendte del af
jordskorpen og atm., idet ca. 75 % af disse
består alene af de to hyppigst
forekommende m: ilt (ca. 50%) og silicium (ca.
25%).
metallur’gi’ (metallo + gr. érgon arbejde),
læren om metallernes fremstilling,
raffinering og legering. Adjektiv:
metal-’lur’gisk.
metalovertræk ti! beskyttelse ei.
forskønnelse af metaller og metalgenstande
kan påføres genstande ved neddypning
i det smeltede metal (zink, cadmium, tin,
bly, aluminium), ved elektrolytisk
udfældning, f. eks. fornikling, forkromning,
forsølvning ei. ved metallisering. Når et
ædlere (mere elektronegativt) metal
bringes til at dække over et uædlere (mere
elektropositivt) bør det påførte metallag
være særlig tæt for at undgå
elektrolytisk korrosion,
metalsyrer. Visse metaller kan optræde
som metalloider og danne syrer. Eks:
kromsyre, mangansyre.
metaltråd fremstilles ved valsning og
trækning ei. udpresning ei. sprøjtning alt
efter metallets egenskaber,
metaltrådslampe, elektr. glødelampe m.
glødetråd af et af de sjældnere metaller,
nu næsten altid wolfram,
metaltvist, net af messing- ei. andre
metaltråde,
’metamatematik, nyere betegn, for
læren om det mat. symbolsprogs regler;
bevisteori.
meta’me’rer (meta- + gr. mer os del),
hos ledormene de enkelte led.
meta’morfe kaldes dannelser, der har
undergået metamorfose. Navnlig om m
bjergarter = krystallinske skifre,
metamorfop’si’ (gr. metamörfösis
forvandling + -opsi), symptom især ved
nethindesygdomme: rette linier ses
krumme, bugtede ei. afbrudte,
metamor’fose (gr. metamörfösis
forvandling), 1) mytol., betegn for det ofte
forekommende forvandlingsmoti v (fra
menne-neske til dyr, træ, stjerne o. 1.); derfra
overgået i litt. Berømt anv. af Ovid i
»Metamorphoses«. - 2) zool., en
udvikling, hvor ungdomsstadierne er
væsens-forsk. fra de voksne. Forekommer f. eks.
hos ledorme, krebsdyr, insekter og fisk.
-3) bot., betegn, for, at et og samme organ
kan optræde under vidt forsk, skikkelse;
således er f. eks. lavblad, løvblad,
bægerblad, støvblad og frugtblad alle m af
bladet. Udtrykket m er især blevet
bekendt ved Goethes afhandling: »Versuch
die Metamorphose der Pflanzen zu
er-klären« (1790). - 4) geol., dybtgående
forandringer af bjergarter, som sker, når
de kommer under nye fys. forhold.
Kon-takt-m skyldes varmen fra
fremtrængende eruptiver, dynamo-m stærkt
ensidigt tryk; regional-m sker i dybet
og skyldes såvel temperaturstigning som
tryk. Nøjere forståelse af m fås ved
undersøgelse af de ved bestemte temp.- og
trykforhold stabile mineralkombinationer
(mineralfacies).
me’ta’n, CHt, sumpgas, grubegas, den
simplest sammensatte kulbrinte, en
far-ve- og lugtløs luftart, m findes i naturen,
f. eks. i jordgas, oftest sammen med olie
ei. kul. I kulgruber kan den forårsage
eksplosionsulykker, m dannes endv. i
moser og sumpe v. forrådnelse af org.
stoffer uden luftens adgang og ved
anae-rob biolog, spildevandsrensning, m
dannes v. tørdestillation af stenkul sammen
med brint o. a. og findes således i gassen.
Kan endv. fremst, v. indvirkning af vand
på aluminiumkarbid. m brænder let i
luften og er et værdifuldt brændsel
(brændværdi 8580 kcal/m3). Blandinger
af m og luft eksploderer ved antændelse,
m er den vigtigste bestanddel i kloakgas.
meta’na’l, d. s. s. formaldehyd,
meta’no’l, d. s. s. metylalkohol,
metapla’si’ (gr: omformning), ændring af
epithel og bindevæv. Cellerne antager en
form og funktion, der afviger fra det
normale og svarer til en anden celletype.
Ses hyppigst i svulster og ved kronisk
betændelse,
’metapsykologi’ (meta- + psykologi),
moderne betegn, for den gren af psyk., som
omhandler sådanne psyk. fænomener,
der (formentlig) ikke kan forklares ud
fra kendte psyk. love.
’metasilikat, salt af metakiselsyre,
metasoma’tose (meta- + gr. söma
legeme), kem. omdannelser med
mineralnydannelser i fast bjergart ved tilførsel af
vandopløste (hydrotermal m) ei.
damp-formige (pneumatolytisk m) stoffer, der
stammer fra et fremtrængende magma.
Mange malmlejer skyldes m.
’metasprog, nyere betegn, for et sprog,
hvori der tales om et andet sprog, f. eks.
gives regler for dette,
metasta’bi’l (meta- + lat. stabilis fast)
kaldes sådanne stationære tilstande i et
atom, hvorfra atomet ikke kan komme
tilbage til sin grundtilstand ved
strålings-udsendelse,
meta’stase (gr), omstillen, omflytning.
Med., udsæd af svulstceller ei. inficeret
væv i organismen ad blodvejen, m af
kræftceller er årsag til, at kræftsvulster
angriber organer, der ligger i afstand fra
det opr. (primært) lidende, i hvilket
svulstdannelsen er begyndt. Af de ved
m tilførte svulstceller udvikles ny
(sekundære) svulster (metastatiske
kræftsvulster). En række af de alvorligste
sygdommes farlighed skyldes m, der i det
hele spiller en uhyre rolle i patol.
Meta’stasio [-zjo], Pietro (Antonio),
(1698-1782), ital. digter. I 33 år hofdigter
ved Wienerhoffet. Har skrevet kantater,
dramer (63) og lyriske tragedier, hvoraf
flere er sat i musik af datidens bedste
komponister.
meta’tese (gr. metdthesis omsætten),
ombytning; fonet., ombytning af to lyd,
f. eks. da. kors af oldn. kross.
Me’taurus, flod i Umbrien, hvor de rom.
konsuler Livius Salinator og Claudius
Nero 207 f. Kr. slog Hasdrubal.
Metaxås [-ta’ksas], löannés (1871-1941),
gr. diktator. Generalstabschef 1915-17,
leder f. frisindede parti 1921, støttede
Georg 2.s tilbagevenden, diktator
1936-41. Søgte tilknytning til Tyskl. uden at
bryde Grækenl.s traditionelle eng.
venskab; slog ital. angreb okt. 1940 tilbage,
død jan. 1941.
metazoer [-’so’-] (meta- + gr. zöon levende
væsen), flercellede dyr i modsætn. til
protozoer.
Me’tellus, Cæcilius, fornem rom.
plebejerslægt; bedst kendt er: Lucius M, slog
Karthagos flåde v. Sicilien 251. - M
Macedonicus (d. 115 f. Kr.) erobrede
148 Makedonien. - M Numidius (d.
91 f. Kr.) slog Jugurtha 109-07. Hans
søn -M Pius (d. 63 f. Kr.), Sullas højre
hånd. - M Pius Scipio (d. 46 f. Kr.),
Pompejus svigerfader, slået af Cæsar v.
Thapsus.
metempsy’kose [-ms-] (gr.),
sjælevandring.
mete’o’r, meteo’rit ei. meteorsten (gr.
mete’-öros som er hævet i vejret), de sten- og
jernmasser, som fra himmelrummet fal-
Jern-meteorit, Kap York, Savik,
N-Grøn-land. 3400 kg. Fundet 1913. Skænket aj
Knud Rasmussen til Mineralogisk
Museum, Kbh.
der ned på jorden, m-s hastigh. er 15-70
km/sek. på grund af luftmodstanden
bliver m en glødende »ildkugle«, og m viser
en tynd sort smelteskorpe, og karakt.
Sten-meteorit, 4 kg, faldet 29. 8. 1878
ved Mern ved Præstø. Eneste meteorit fra
Danmark. (Mineralogisk Museum, Kbh.)
grubet form. Nogle m består væs. af jern
(jern-m), andre af silikater (sten-m),
mellemformer er sjældne. (Astron., jfr.
ildkugle og stjerneskud).
Me’téöra (gr: (ting) som er hævet i vejret)
kaldes nogle klostre i Thessalien på
utilgængelige klipper; de er udstyret med
kunstværker og enestående manuskripter,
meteo’risme (gr. metéöros hævet),
ud-spiling af underlivet p. gr. af tarmluft.
meteorkrater, kraterlign. fordybning
fremkaldt af meteor ved dens fald mod
jorden. Størst er det m, 150 m dyb, 1 km
300I
3002
3003
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
