Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messiaen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
metropolis
México
me’tropolis (metro- 2) + gr. pd/i’s by),
moderby, hovedstad,
metropo’lit (af metropolis), opr. betegn,
for biskoppen i provinshovedstaden; i
den ortodokse kirke står m ml.
patriarken og ærkebispen; i den kat. kirke er
m nærmest d. s. s. ærkebiskop,
metropoli’ta’n- (af metropolis),
hoved-stads-,
Metropolitan Museum of Art
[mætra-’palatn mju’ziam av ’art] (eng. arr kunst)
i New York, Central Park. grl. 1870,
udvidet ved store donationer. Afd. for
Ægyptens, Grækenland-Roms,
Nærorientens, Fjernøstens, middelalderens,
Renæssancens og Den Nyere Tids kunst.
Endv. amer. samling af malerier, grafik
m. m.
Metropolitan Opera House
[mætra-’palatn ’apara ’haus], New Yorks
operascene, åbnet 1883; brændte få år
efter og blev genåbnet 1893.
Metropoli’ta’nskolen, kbh. skole, grl.
1209 af Peter Sunesen som domskole,
knyttet til Frue Kirke. Til 1918 eneste
statsgymnasium i Kbh, 1938 flyttet til
tidl. Femmers Seminarium,
metrorrhagi [-ra’gi’] (metro-3) + -rhagi),
livmoderblødning uden for
menstruationen.
’metrum, flertal metra (lat., af gr. métron
mål), d. s. s. versmål.
Metsu [mæ’tsy], Gabriel (1620-67), holl.
maler. Muligvis elev af Gerrit Dou i
Leiden. Hans elskværdigt opfattede
Gabriel Metsu: Fiskekonen og Hendes
Kunde. (Wallace Collection).
genrebilleder udmærker sig ved en
finhed og sødme i farven, der er uden
sidestykke i holl. kunst. En Kone, der Sælger
Frugt og Sild (kunstmus., Kbh.),
Æble-skrællersken (Nivågård).
Mette, da. kvindenavn, udviklet af
Margaretha.
’Metternich [-ni*], Clemens von
(1773-1859), østr. politiker. Udenrigsmin. 1809,
søgte efter Østr.s nederlag forståelse m.
Napoleon; svingede 1813 over til De
Allierede, førende på Wienerkongressen
1814-15. Stod i de flg. år som udtryk for
den fyrstepolitik, der (om fornødent med
hensynsløs magtanv.) modsatte sig
frihed og folkestyre. Styrtet 13. 3. 1848
ved revolution. (Portræt).
Me’tusalem, den af menneskenes urfædre
som blev ældst (969 år), 1. Mos. 5, 27.
me’ty’l (af metylen), kem., det organiske
radikal -CH,.
metylalkohol, CH3OH, metanol,
kar-binol, træsprit, den simplest
sammensatte alkohol. Farveløs vædske med
ejendommelig lugt, kp. 64,7°, vf. 0,81
v. 0°. Dannes sammen med andre
produkter v. trædestillation. Fremst, tekn.
af brint og kulilte, m anv. til fremst, af
det vigtige formaldehyd og som
antifryse-middel, denatureringsmiddel for alkohol
og opløsningsmiddel især i farve- og
lakindustrien. Giftigt, (lammelse af
nervesystemet, blindhed),
me’ty’lami’n CH3NH2, farveløs luftart,
kp. -=- 6°, lugter som og er nær beslægtet
med ammoniak, m er meget letopløselig
3007
C. v. Metternich. C. J. de Meza.
i vand. Opløsningen reagerer basisk, m
findes i trædestillater, sildelage m. m.
metyl-butadien, 2-m, d. s. s. isopren.
mety’le’n (gr. méthy vin), det organiske
radikal -CH2.
mety’le’nblåt, heterocyklisk org.
farvestof. Anv. som tekstilfarvestof, især til
bomuld, som indikator v. visse biokem.
reduktions- og oksydationsprocesser, bl. a.
v. undersøgelser af kød og mælk til
fødemidler, til farvning af mikrosk.
præparater, og som modgift mod blåsyre,
kan erstatte et af legemets
iltningsenzymer.
me’ty’ljodi’d, CH3J, jodmetyl, farveløs
vædske m. kp. 42,5°, som kan fremst,
af metylalkohol og jod under
tilstedeværelse af rødt fosfor. Anv. til forsk,
kem. synteser, bl. a. af farvestoffer,
metylkautsjuk, betegn, for forsk,
syntestiske kautsjuklignende stoffer som
polymerisater af dimetyl-butadien.
Utilfredsstillende brugsegenskaber,
metylkinolin, d. s. s. kinaldin.
metylklorid, CH3Cl, klormetyl, farveløs
luftart m. kp. H-23°, som kan fremst, af
metylalkohol og klorbrinte. m kan
opbevares i vædskeform under tryk.
Forhandles i trykbeholdere. Anv. som
fyldning til kølemaskiner samt til
lokalbedøvelse.
metylnitrat CH3NOs, vædske, som let
eksploderer voldsomt, m kan fremst,
af metylalkohol og salpetersyre,
metylorange ei. heliantin, azofarvestof.
Anv. under navnet m som indikator ved
syre-base-titreringer, orangegul i basisk,
orangerød i sur opløsning. Anv. som
tekstilfarvestof,
metylrødt, azofarvestof, anv. som
indikator v. titreringer af svage baser, m er
rødt i sur, gult i basisk opløsning,
metyltiouracil [-’tio-ura’si’l]
(metylthiura-„;n /" 11—ru
fremstilles
udfra tiourinstof og
aceteddikesyreætyle-ster. Modvirker dannelsen af thyreoidin,
anv. derfor til behandl, af Basedows
sygdom.
metylviolet, tjærefarvestof, i handelen
som grønglinsende amorfe stykker, der
let opløses i vand og alkohol. Bruges til
farvning af tekstiler, til kopistifter og
blæk og i med. som desinficiens.
metylaeter, (CH3)3O, farveløs luftart,
kp. -f- 23°, fremstilles af metylalkohol.
me’ty’lætyTketon (MEK), CH3COCH,
CH3, vigtigt opløsningsmiddel; anv. bl. a.
til neglelak og neglelakfjerner.
Metz [mæs], fr. by ved Mosel, 70 000 indb.
(1946); vigtig fæstning, bet. læder-,
maskin- og tekstilindustri, handel med
landbrugsprodukter. - M kom 870 til
ty. rige, bispedømme, fri rigsstad; fr.
1552; udbygget til fr. grænsefæstn. i
17-18. årh.; omringet af tyske hære aug.
1870, kapitulerede okt. s. å. Under
Tyskl. 1871-1918, afstået til Frankr.
1919. Tv. besættelse 1940-20. 11. 1944.
Metzner f’mæts-], Franz (1870-1919),
ty.-bøhmisk billedhugger. Hovedværk:
kolossalfigur til Folkeslagsmonumentet i
Leipzig. Har desuden udført et
Mozartmindesmærke i Praha,
me’tø’ker, anden stavemåde for metoiker.
Meudon [mø’da], fr. by ved Seine; 21 000
indb. (1946). Milit. lufthavn,
flyvemaskinefabrikker m. v. Slot (1695),
omgivet af parkanlæg af Lenötre.
Meulen [’mø:la(n)], Adam Frans van der
3008
(1632-90), flamsk maler, Ludvig 14.s
hofmaler. Har skildret slagscener,
belejring af byer m. m. Billedserier i
Versailles og Louvre.
Meulengracht [’moi’langrakt], Einar (f.
1887), da. læge, overlæge v. Bispebjerg
Hosp. med. afd. B 1924. Prof. v. den
kliniske praktikantundervisning 1935.
Vidensk. arb. om blodets sygdomme og
om visse fordøjelsessygdomme.
’Meum (gr.-lat.), slægt af
skjermblomst-fam. En art med findelte blade er
prydplante i haver.
Meung, Jean de, se Jean de M.
Meunier [mø’nje], Constantin
(1831-1905), belg. billedhugger og maler. Bl.
hans malerier, flertallet med rel. motiver
Constantin Meunier: Havnearbejder.
(Luxembourg-museet, Paris).
og skildringer af minearbejdere, kendes
især Frans af Assisi (1862), Tobaksfabrik
i Sevilla (1882). Fra ca. 1885 samlede M
sig om skulpturen og skildrede i store
monumenter, påvirket af Rodin, moderne
industriarbejdertyper: Drageren (mus. i
Antwerpen) og statuer og relieffer til
det ufuldendte mægtige værk Arbejdet
(dele i Luxembourg-mus., Paris).
Meurthe [mört], 175 km 1. fr. biflod til
Mosel gnm. Lorraine.
Meurthe-et-Moselle [’mört e ma’zæl],
nordøstfr. dept. (del af Lorraine); 5280
km2. 529 000 indb. (1946). Bet. industri
og minedrift. Hovedstad: Nancy.
Meuse [mø:z], 1) fr. navn på floden Maas;
2) fr. dept. omkr. M (del af Lorraine),
6 241 km2; 189 000 indb. (1946).
Agerbrug, kvægavl og jernudsmeltning.
Hovedstad: Bar-le-Duc.
meute [’mø:ta] (fr.), et kobbel hunde
(støvere) dresserede til parforcejagt.
MeV (fork. for millioner elektron-volt), en
i atomfysikken anv. energienhed, som
er den energi, en elektron får ved at
gennemløbe en spænding på 1 million voit.
Mexcala, Rio [mæ’ska-], flod i México
på ca. 18° n. b; udmunder i Stillehavet.
Mexi’ca’nske Havbugt, sp. Golfo de
México, amer. Gulf of Mexico, randhav
begrænset af USA, México og Cuba.
Gnm. Florida Strait er M i forb. med
Atlanterhavet og ved Yucatån-strædet
med Caraibiske Hav. Størst kendte
dybde 3875 m. Areal 1,5 mill. km2.
México (da. [’mægsiko], sp. [’mæhika,
-!i-]), i Spanien: Méiico, off. Estados
Unidos Mexicanos [æ’staöos u’ni^as
mæhi’kanos] (de forenede mex. stater),
1 969 000 km2, 23 219 000 indb. (1947).
(Kort se Nordamerika).
M deles i 28 stater, 1 forbundsdistrikt,
(México City) og 3 territorier. Største
byer: México City (hovedstad),
Guada-lajara, Monterrey og Puebla. M ligger
S f. USA ml. Stillehavet og Mexicanske
Havbugt. Nordgrænsen dannes af Rio
Grande del Norte til EI Paso; herfra
forløber den mod V til Stillehavet lidt N f.
Den Californiske Halvø. Mod S grænser
3009
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
