Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messiaen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
México
Meyn
M til Guatemala og Br. Honduras.
Krebsens vendekreds går midt gnm. M.
Stillehavskysten er en havnefattig
længdekyst med Den Californiske Halvø og
Den Californiske Bugt, Golfkysten er
en havnefattig klit- og strandsøkyst med
koralrev om Yucatån Halvøen. Lavland
findes kun i form af smalle kystsletter
samt på Yucatån Halvøen, det øvr. M
er højland opfyldt af Cordillererne, der
danner en fortsættelse af det vestlige
USAs bjergkæder og højsletter. Det
indre af M danner et 1000-2000 m h.
ud-fyldningsplateau begrænset mod V af
Sierra Madre Occidental (vestl. S. M.)
opbygget af tertiært andesit, og mod 0
af Sierra Madre Oriental (østl. S. M.)
bestående af sedimenter fra kridt. Mod
syd afgrænses det mex. plateau ved 19°
n. br. af en øst-vest løbende brudrand,
nord for hvilken der findes talrige
vulkankegler: Colima, Jorullo, Iztaccihuatl,
Popocatépetl og Pico de Orizaba, der er
M-s højeste punkt (5653 m). Her opstod
1943 vulkanen Paricutin. S f. brudranden
findes Sierra Madre del Sur (sydl. S. M.)
med vest-østlig retning afbrudt af en
lavning tværs over Tehuantepec-tangen.
Klima og plantebælter. M ligger i det
nordl. passatbælte. Klimaet er tropisk,
men mod NV og på højsletten subtrop.
Der skelnes ml. tierra caliente, det hede
lavland (0-700 m), uden frost; t.
tempiada, det temp. land (700-2000 m),
uden frost; t. fria, det kolde land
(2000-3500 m), frost kan forekomme; t. helada,
frostlandet (over 3500 m), uden kornavl.
Eksempler på klimaforhold: Veracruz
(15 m): januar: 21,9°; juli: 27,6°;
nedbør 172,5 cm. México (2278 m): dec.:
11.9°; maj: 18,3°; nedbør 58,8 cm.
NØ-passaten afløses om sommeren af
monsuner. Nedbøren falder fortrinsvis om
sommeren, mod NV dog om vinteren.
Nedbøren er størst mod S og på den østl.
Sierra Madre. Største delen af lavlandet
er tropisk savanne med acacier, agaver,
kaktus, en del palmer og smålunde af
blåtræ. Mod N nær grænsen til Texas
afløses savannen af subtrop, krat
(cha-parral). S f. Veracruz er den østl. S. M.
dækket af en artsrig tropisk regnskov
med ceder, mahogni, ibenholt, blåtræ,
kakao og bananer. N f. Veracruz findes
subtropisk regnskov med mange
stedsegrønne ege og træagtige bregner. På
højsletten og ved Den Californiske Bugt
findes subtropisk busksteppe med kaktus
og agaver. - Befolkning. 1946:
Fødselshyppighed: 42,5°/00; dødelighed: 18,70/«,;
tilvækst: 23,8°/00. Mestitser og indianere
udgør 7/8, resten er kreoler; der er kun
få negre, mod NV en del kinesere og
japanere, en del af de storet
forretningsfolk og af ingeniørerne er "udlændinge.
- Over halvdelen af befolkn. bor på
centralplateauet i den øvre del af tierra
tempiada og den nedre del af tierra fria
på 1/7 af landets areal, hvor den
frugtbare vulkanske jord og det gunstigste
klima findes. - Sproget er spansk. Det
vigtigste af de gl. indianersprog var
nahua, der har efterladt sig en del ord
(som cacao, chocolade). Inden for litt. kan
især nævnes digterne Gutiérrez Nåjera
(1859-95) og Amado Nervo (1870-1919).
Mønt. 1 peso = 100 centavos. Må!og vægt.
Metersystemet og gl. sp. enheder. -
Erhverv. Vigtigst er landbrug. De indianske
pueblosamfund har naturalhusholdning,
på smålodder dyrker de hovedsagelig
majs og bønner samt lidt byg og alfalfa.
México City. Domkirken.
De store godser, haciendas, har fået en
stor del af deres jord eksproprieret, men
har stadig det bedste land og
størsteparten af det kunstvandede. På store
marker dyrkes her pulgue-agaven og
sisalagaven, majs, hvede, alfalfa og bomuld
osv. Andre haciendas har kvægavl,
navnlig på plateauets nordl. del. Kaffehøsten
og bananavlen er bet. Minedriften er
overordentlig vigtig og leverer næsten
hele eksporten. År Produktion
Sølv.............. 1947 1830 t
Guld............. 1945 15,5 t
Kviksølv.......... 1945 567 t
Antimon.......... 1945 8 753 t
Zinkmalm......... 1947 195 600 t
Blymalm......... 1947 223 200 t
Kobber .......... 1947 63 480 t
Råolie ........... 1947 8,1 mill. t
Produktionen af sølv var (1943) 38,6%
af verdensproduktionen, af antimon
(1939) 21,7 %, af blymalm (1938) 15,8%.
Industrien omfatter især
bomuldsspinderi og væveri, tobaksfabrikker og
sukkerfabrikker. Den gamle indianske
vævekunst står stadig højt. USA behersker
ca. 3/4 af handelen. -
Forfatning. M-s forfatn. af 1917, siden
hypp. ændret, har skabt en
forbundsrepublik, hvor de enkelte stater og
territorier har et vist selvstyre. Det fælles
parlament består af et senat (2 medl. for
hver ståt, i alt 58 medl.) og et
deputeretkammer m. 147 medl. Valgret for alle
mænd, der kan klare sig selv på hæderlig
vis. Præsidenten vælges affolket på 6 år.
- Katolicismen er den fremherskende
religion, men under skarpe konflikter
ml. kirke og ståt er præsternes indflydelse
stærkt begrænset. Trods lov om tvungen
og gratis børneundervisning og et bet.
arbejde på at oprette skoler er der et
stort antal analfabeter. -
Historie. Bl. indianerne i M var i det
sydl. mayakulturen fremherskende i hvert
fald fra tidl. middelalder, mens det øvr.
M i middelalderen beherskedes af
tol-tekerne, fra 14.-15. årh. af aztekerne,
der skabte omfattende rige m. centrum
i nuværende By México (Tenochtitlån).
1521 angreb Cortés M og lagde det under
Spanien. M blev vicekongedømme, gav
Span. store mængder ædelmetal, mange
hvide indvandrede. Efter den sp.
revolution 1820 rejste M sig og blev efter
lange indbyrdes kampe republik. Efter
kort krig m. USA måtte M 1848 afstå
Texas og alt område indtil Rio Grande
samt Californien og Ny México. Efter
konflikt ml. klerikale og liberale sejrede
kirkens modstandere med Juårez 1861,
og de klerikales forsøg på at styrte ham
ved fr. hjælp og ærkehertug Maximilian
af Østr. som kejser førte til nederlag og
Maximilians henrettelse 1867. 1884-1911
styredes M diktatorisk af Porfirio Diaz,
der trods al hårdhed opnåede bet.
materielle fremskridt; efter hans fald fulgte
langvarige kampe og konflikt med USA.
Efter 1920 søgte M at føre arbejdervenlig
politik, vendte sig mod fremmed kapital
og (1934) mod den kat. kirke. Konflikten
m. udenlandske oliekoncessionshavere
førte t. skarpe sammenstød, da M 1938
nationaliserede olieudvindingen. 1940
overlod M flådestøttepunkter til USA,
efter Japans angreb på USA erklærede
det Aksemagterne krig maj 1942.
México [’mæhiko, -fi-] (la Ciudad de
[sju’öa öæ-] México), i daglig tale ofte
México City, republikken M-s hovedstad,
1 652 000 indb. (1946), i
forbundsdi-striktet M i den sydl. del af
centralplateauet V f. Texcoco Søen i 2255 m
højde i en stor dalsænkning omgivet af
høje vulkantoppe. M er bygget på
aztek-hovedstaden Tenochtitlåns ruiner og er
kulturelt, erhvervsmæssigt og trafikalt
landets centrum. Ved Plaza Zocalo ügger
den smukke domkirke, det fhv. rådhus
og regeringsbygningen, herfra fører M-s
strøggade Avenida Madero gnm. den
gamle bydel til Teatro Nacional, videre
gnm. Avenida Juårez med luksushoteller
og skyskrabere til den 4 km lange,
pragtfulde boulevard, Paseo de la Reforma,
der fører ud til Chapultepec-parken med
præsidentens sommerresidens.
Meyer, Adolph CAarles (1858-1938), da.
soc.dem. Opr. maskinarbejder;
journalist, folketingsm. 1895-1932. Ivrig for
arbejderidræt; afholdsagitator; skrev
digte og erindr.
Meyer [’maiar], Conrad Ferdinand (1825
-98), schw. forfatter. Dyrkede især
Re-naissancenovellen i en lidt maniereret
stil og med hang til det dekorative,
Die Hochzeit des Mönchs (1884).
Meyer [’maiar], Ettoa/tf(1855-1930), schw.
historiker. Hovedværker: Geschichte des
Altertums 1-5 (1884-1902) og Caesars
Monarchie (1918).
Meyer, Ernst (1797-1861), da. maler, især
ital. folkelivsmotiver.
Meyer fmaiar], Hannes (f. 1889),
schw.-ty. arkitekt. Hovedværk: den
funktionalistiske arbejderhøjskole i Bernau ved
Berlin. Leder af Bauhaus Dessau
1928-30. Udvandrede til Rusl. i beg. af
1930-erne og rejste senere til Amer.
Meyer l’maisr], Heinrich (1760-1832),schw.
maler og kunstforf. Venskab med Goethe,
hvis medarbejder han blev. Dir. for akad.
i Weimar.
Meyer, Henning (f. 1885), da. psykolog
og pædagog. Indførte standardiserede
standpunktprøver i Danm. (1926). Første
da. skolepsykolog (Frbg.). Leder af
skolepsyk. udvalgs arbejder fra 1939.
Meyer, Johannes (f. 1884), da. skuespiller.
Deb. 1905, 1905-07 v. Dagmarteatret,
1907-16 og 1935-41 v. Folketeatret,
1916-35 v. andre kbh. scener, 1941 til
Det Kgl. Teater. M har udført et
omfattende repertoire, fra klass., komiske
roller til alvorlige og betydningsfulde
skikkelser i det mod. drama samt fra
1910 medvirket i fl. film.
Meyer, Karl (1862-1935), da. kemiker.
Har udgivet Meyers Vareleksikon (1902
-04, fl. senere udg.) og Meyers
Konversationsleksikon (1919-21).
Meyer, Kirstine (f. Bjerrum) (1861-1941),
da. fysiker og pædagog. Belyste gnm.
omfattende historisk-fysiske
undersøgelser Ole Rømers og H. C. Ørsteds
opdagelser.
Meyer, Leopold (1852-1918), da.
fødselslæge og gynækolog. Prof. ved Kbh.s
Univ. 1897. Bet. pædagog.
Meyer [’maiar], Lothar (1830-95), ty.
kemiker. Har udført grundlæggende
fys.-kem. arbejder, således over katalyse,
fordampning og smeltning og over
grundstoffernes periodiske system.
Meyer, Ludvig B. (1780-1854), da.
leksikograf. Udgav 1837 en lille
fremmedordbog, hvis senere (større) udgaver
stadig bærer hans navn (sidste udg. 1924).
Meyer [’maiar], Markus (d. 1536), lybsk
general. Kæmpede undçr Wullenwever,
fanget ved Hälsingborg 1535 og anbragt
på Varberg slot, som han med borgernes
hjælp blev herre over. Overgav sig 1536,
henrettet efter tortur.
Meyer, Tove (f. 1913), da. forfatterinde.
Hendes debut, digtsaml. Guds Palet
(1935) er påvirket af Helge Rode; siden
mere selvstændig udvikling som lyriker,
navnlig i Skygger på Jorden (1943).
Meyer, Wilhelm (1824-95), da. ørelæge;
den første, der erkendte og beskrev de
adenoide vegetationer.
Meyerbeer [’maiarbeir], Giacomo (egl.
Jacob Liebmann Beer) (1791-1864), ty.
operakomponist. Jøde. 1826 til Paris,
1842 generalmusikdirektør i Berlin.
Kendtest bl. hans værker er Robert le
diable (1831, Kbh. 1833), Les Huguenots
(1836, Kbh. 1844), Le prophéte (1849) og
Vafricaine (1865).
Meyerhof [’maiarho:f], Otto (f. 1884),
ty. fysiolog (jøde). Undersøgelser over de
kemiske omsætninger i muskterne. 1922
nobelpris i med. (s. m. A. V. Hill); fra
1935 i USA.
Meyer-’Lübke [maisr-], Wilhelm
(1861-1936), schw. romanist, førende inden for
sin videnskab. Grammatik der romanischen
Sprachen 1-3 (1890-1902), Romanisches
Etymologisches Wörterbuch (3. udg. 1935).
Meyerson [mæiær’sä], Émile (1859- 1933),
fr. filosof. Skr. bl. a. Identité et réalité
(1908), De l’explication dans les sciences
(1920), Lecheminement de la pensée (1931).
Meyn [mai’n], Peter (1749-1808), da. em-
3010
3011
3012
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
