- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3013,3014,3015

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meyrink ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Meyrink

Michelangelo

bedsarkitekt. Hovedværker: Kirurgisk
Akademi i Bredgade (1785-87), gitter,
bu-tikspavilloner og porte omkr. Kongens Have
(1803-05).

Meyrink [’mairiryk] (egl. Meyer), Gustav
(1868-1932), østr. forfatter. Dyrkede det
mystisk-fantastiske og okkultistiske.
Hovedværk: Der Golem (1915, da. 1919).
Meysenbug [’maizanbu :k], Malwida von
(1816-1903), ty. forfatterinde. Skrev
Memoiren einer Idealistin (1876).
Omgikkes Wagner, Nietzsche, Liszt og
Rolland.

Meza [d3’me:sa], Christian Julius de (1792
-1865), da. officer. Deltog med
berømmelse i krigen 1848-50; nytår 1864
overgeneral, tog 4. 2. beslutning om
rømning af Danne virke-stillingen. M-s
handlemåde angrebes voldsomt i Kbh. af
pressen, og 28. 2. gennemførte Monrad M-s
fjernelse, tildels fremkaldt ved den
eks-centriske M-s selvhævdelse. I eftertiden
har de fleste anset Dannevirkes rømning
f. militært nødv. (Portræt sp. 3008).
Mézenc, Mont [mä me’zæ:k], Cevenner?
nes højeste bjergtop (1754 m); består
af trakyt.

Méziéres [me’zjæ:r], fr.
jernbaneknudepunkt ved Meuse; ca. 11 000 indb.
mezza’ni’n (da. [mæsa-], ital. [mæd:za-])
(ital. mezzo halv), lav, indskudt etage,
oftest ml. stue og 1. sal.
mezza voce [’mæd:za ’votjej (ital: halv

stemme), med dæmpet stemme,
mezzo [’mæd:zo] (ital.), middel, mellem-;
mus., m-forte, halvstærkt, m-piano,
halvsvagt.

Mezzo ’punto [’mæd’:zo] (ital: halvt
knipling), en sammenblanding af syet og
kniplet knipling,
mezzo sopran, fr. bas-dessus,
kvindestemme, hvis omfang ligger iml. sopran
og alt.

mezzo’tinto [mæd:zo-] (ital. mezzo halv
+ tintofarvet), 1) i malerkunst
overgangs-tone ml. lys og skygge; 2) sortekunst,
mezzo’tintotryk, i kobberstik den såk.
skrabemanér. Anv. nu næsten
udelukkende ved stålstik.
Mezötür [’mæzø:’tu:r], ung. by SØ f.

Budapest; 28 000 indb. (1941).
M/F, foik. f. eng. motorferry, motorfærge,
mf, mus., fork. f. mezzoforte, se mezzo.
M. F., fork. f. ’medlem af Folketinget,
m. f. p., fork. f. lat. misce, fiat pulvis

bland og gør ei pulver.
Mg, kem. tegn for magnium,
mg, fork. f. milligram,
m. g., fork. f. fr. main gauche [mÆ’go:i],

venstre hånd.
Mgr., fork. f. fr. Monseigneur.
mi, i de romanske sprog betegn, for tonen e.
mi-, fr. forstavelse: halv.
Miaja [’mja o], José (C. 1877), sp. general,
ledede Madrids forsvar mod Franco 1936.
Efter Negrins fald marts 1939 formand
for forsvarsrådet, gennemførte
kapitulationen. Undkom til Algier, senere i
México.

miami [mai’äma, -mi], N-amer.
indianerstamme med algonkinsprog, opr. omkr.
mellemste Ohio River, nu i Oklahoma.
Miami [mai’äms], vinterkursted, badested
i S-Florida, USA med stærkt stigende
indbyggertal, 172 000 indb. (1940), deraf
37 000 negre.
Miami-Eriekanalen [mai’äma ’iri-L
440 km 1. kanal i Ohio, USA; forbinder
Ohio River (v. Cincinnati) med Erie
Søen (v. Toledo). Bygget 1820-35.
miaotse [’mjaudza], primitivt
agerbrugsfolk med tibeto-burmansk sprog i
SV-Kina, rest af Kinas urbefolkning,
mi’asme (gr. miäsma besudling), forældet
betegn, f. smitte, som overføres uden
direkte berøring med den syge ei. hans
ting.

Micawber [mi’kå:b3], person i Dickens’
roman »David Copperfield«. En
forhutlet, men ukuelig optimist, hvis
slagord er »noget vil vise sig«. Modellen var

Dickens’ far.

Mich., off. fork. f. staten Michigan, USA.
Michael [-ka’al] (hebr: hvem er som Gud),
den øverste af de 7 ærkeengle og Israels
skytsengel i senjødedommen. Hans dag,
Mikkels dag (29. sept.), blev festdag i
kristenheden, især hos germanerne.

Michael af Rumænien. Karin Michaelis.

Michael, kaldet Hr. M (ca. 1500), da.
præst og digter. Af hans 3 rel. rimværker,
der alle viser poet. evne, er i hvert fald
passionsdigtet Jomfru Mariæ
Rosenkrans afhængigt af eur. Maria-litt. M
virkede i Odense.

’Michael, otte byzantinske kejsere-.
Michael 2., reg. 820-29, grl. det frygiske
dynasti (820-67). - Michael 8., reg.
1259-82, grl. dynastiet Palæclogos ved
at afsætte huset Låskaris. Genvandt
Konstantinopel 1261.

’Micha’el, rum. Mihai fmi’fa:i] (f. 1921),
konge af Rumænien 1927-30, 1940-47.
Søn af Carol (Karl) 2. og Helene af
Grækenland, besteg tronen som umyndig
1927, fratrådte 1930, da faderen trods
sin arveretsfrasigelse tog magten. Atter
konge ved Carlos abdikation sept. 1940,
bøjede sig tor Antonescus tyskvenl.
diktatur til aug. 1944, da M styrtede
Anto-nescu og sluttede våbenstilstand. Efter
gentagne konflikter m. Groza og rum.
kommunister abdicerede M 30. 12. 1947
og forlod landet jan. 1948. Maj 1948
frataget formue og statsborgerret i Rumæn.
Juni 1948 g. m. prinsesse Anne af
Bour-bon-Parma. (Portræt).

Michael, iuss. Mihail [mifa’il]
(1596-1645), russ. tsar 1613-45, første Romanov.
Støttet af sin fader, Fjodor R. (Filaret),
standsede M borgerkrigen i Rusl.; måtte
1617 i Stolbova afstå Ingermanland og
Keksholm len til Sv.; afstod Smolénsk
til Polen.

Michael, russ. Mihail [mifa’il], russ.
storfyrster. Mihail Niko’laje vitj (1832
— 1909), søn af Nikolaj 1., ledede krigen
i Armenien 1877-78. - Mihail
Ale-’ksandrovitj (1878-1918), broder til
Nikolaj 2, afslog kronen efter dennes
abdikation 1917.

Michaelis [mixa’e:lis], Georg (1857-1936),
ty. rigskansler 1917 efter
Bethmann-Holl-weg, skulle dække militærreg. mod
rigsdagens kritik; savnede kraft, faldt v.
konfl. m. soc.dem.

Michaelis [mika’e:lis], Johann David
(1717-91), ty. orientalist og teolog. Teol.
værker, samt en hebr. og en arab. gramm.

Michaelis [mika-1, Karin (f. 1872),
da.forfatterinde. 1895 g. m. SophusM. Hendes
internat, berømmelse skyldes især
romanen Den Farlige Alder (1910) og
Bibi-serien (for børn) i 1930erne. Kunstnerisk
højest når hun i 5-bd.-romanen Træet på
Godt og Ondt (1924-30) og Mor (1935).
Sikker kvindepsyk., uhemmet
associa-tionsløb i fortællemåden (med rig anv.
af »indre monolog«), en suveræn og
bizar fantasi og rig menneskelig varme.
(Portræt).

Micha’élis [mika-], Sophus (1865-1932),
da. forfatter. Af hans digtsaml., hvori
retorik og intimitet veksler, fremhæves
Solblomster (1893), Livets Fest (1900) og
Blåregn (1913). Af hans skuespil blev
det ret udvendige Revolutionsbryllup
(1906) en verdenssukces. Som prosaist
påvirket af Flaubert og J. P. Jacobsen;
romanerne Æbelø (1895), Den Evige Søvn
(1912) (om Napoleon) og Hellener og
Barbar (1914) såvel som hans digte røber
en nyromantiker, der har gennemgået
naturalismens skole. Dygtig leder af Da.
Forf.forening gnm. 17 år. (Portræt).

Micha’élis de Vasconcellos [-[väjkö-’sælul],-] {+[väjkö-
’sælul],+} Carolina (1851-1925), ty.
romanist, portug. gift; har især
beskæftiget sig med portug. filologi.

Michael Kohlhaas [’ko:lha:s], novelle
af Heinrich v. Kleist, udg. 1808. Jfr.
Kohlhase. H.

Sophus Michaelis. Chr. Michelsen.

Michaelsen
’ka’l-J, Joseph (1826-1908),
da. postmand, foreslog 1859 bl. a. den
internat, transitportos afskaffelse, men
forslaget blev først 1868 kendt i [-udlandet, og M opnåede ikke internat,
anerkendelse som første forslagsstiller for
denne tanke, hvorpå
Verdenspostfor-eningen hviler.

Michel, Claude, se Clodion.

Michelangelo [mikel’and3elo], egl.
Mi-chelagniolo Buonarroti (1475-1564), ital.
billedhugger, maler og arkitekt;
embeds-mandssøn, opvokset i Firenze. Kunstn
udd. hos Ghirlandajo (1488) og
Dona-tellos elev Bertoldo (1489). Inden sit
20. år fuldførte M reliefferne: Madonna
ved Trappen og Kentaursla^et og en
statue af Den Heil. Prokulus-, fra de flg.
år, hvor den for M-s manddomsværk
karakteristiske brydning ml. hedensk
skønhedsglæde og stræben efter udtryk
for kristent sjæleliv allerede spores, og
hvor den række af store, ikke fuldt
udførte bestillinger, der sku’.le komme til
at præge M-s ydre skæbne, begynder,
er bl. a. en Pietå (1498, St. Peterskirken)
og en kolossalstatue af David (1501-04).
1505 kaldtes M af pave Julius 2. til Rom
for dér at udføre hans mausoleum; det
afbestiltes 1506 til M-s forbitrelse efter
at store forarb. var gjort, bestiltes igen
1513 (efter pavens død af hans arvinger),
plagede M i årevis og fuldførtes først
1545 (kæmpestatuen af Moses dog
allerede 1513) i en i forh. til udkastene
stærkt reduceret og utilfredsstillende
skikkelse (S. Pietro in Vincoli, Rom).
Efter forsoning m. Julius 2. (1506)
udførte M 1508-12 loftsmalerierne i Det
Sixtinske Kapel, omfattende 13 billeder
m. motiv fra G. T., portrætter af 7
profeter, 5 sibyller og som ornament et
mylder af nøgne menneskelegemer. Efter
Leo 10.s tronbestigelse overdroges det
M at udføre facaden til Mediceerkirken
S. Lorenzo i Firenze; 1520 ophævedes
kontrakten inden forarbejdernes
afslutning; nærmere fuldførelsen nåede han
med Mediceernes Kapel (bestilt af
kardinal Giulio, fra 1523 pave Clemens 3.),
hvoraf to gravmæler (af opr. 4 planlagte)
og 7 figurer blev udført (først opstillet
1563). 1534 forlod M for bestandigt Fi-

Michelangelo: David. (Firenze).

3013

3014

30I5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free