- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3016,3017,3018

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meyrink ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Michelet

middelfejlen

Michelangelo: Sibylla Delphica. (Detaille
af freske i Det Sixtinske Kapel, Rom).

renze, kaldet af den nye pave (Paul 3.)
til Rom for at udsmykke altervæggen i
Det Sixtinske Kapel med et
Dommedags-billede-, dette 12 x 14 m store
freskomaleri, udført i modreformationens (og
Dantes) ånd (1536-41), blev M-s sidste
storværk som billedkunstner. - M-s arb.
som arkitekt tilhører væsentlig hans ældre
dage. Hans største og til tider plagsomste
opgave var videreførslen af Peterskirken,
ved hvilken han blev (ulønnet)
overarkitekt 1547. 1558-60 skabte han den
store træmodel (bevaret v. kirken),
hvorefter kuppelen er opført. Hans idé
var en afgørende forbedring af
Braman-tes projekt, hvis murværk han måtte
forstærke af statiske grunde, men hvis
lige-armede grundplan han forgæves
kæmpede for, af hensyn til kuppelen,
der unægtelig er mindre frit synlig fra
Peterspladsen p. gr. af det nuværende,
lange skib. Udført af andre efter M-s
død står kuppelen, vel den første, der i
sin komposition lægger lige stor vægt på
såvel ydre som indre effekt, ligefuldt som
et storværk af M. - Af andre rom.
bygninger, hvortil M-s navn er knyttet, kan
nævnes Palazzo dei Conservatori
(byrådet), der 1564-68 forandredes efter
hans tegninger, Palazzo Senatorios facade,
Porta Pia o. a. M-s arb. har haft
enestående bet. for kunstens hist.; han
frigjorde sig fra Renæssancens krav om
harmoni og enkelhed og stræbte efter
udtryk for sit lidenskabelige,
dæmoniskgeniale sind i skildringer af voldsomme
bevægelser, svulmende kraft og
overmenneskelig strenghed og pathos; både
i billedkunst og arkit. forberedte han
på afgørende måde barokken. (111. se
endv. Moses).

Michelet [mi’Jlæ], Jules (1798-1874), fr.
historiker. Prof. 1833-51, fjernet som
modstander af Napoleon 3. Skr. om
Renæssancen; Frankrigshistorie; berømt
skildr, af Den Fr. Revolution (1847-53),
hvor M med blændende
fremstillingskunst går ind for frihedsideerne.

Michelet [mija’læt], Marie Elisabeth (f.
1866), no. forfatterinde. Stifter af
Nordens Husmoderforbund, virksom
deltager i kvindesagsbevægelsen. Har udg.
talr. yndede børnebøger.

Michelin [mi’flæ], André (1853-1931) og
broderen Édouard (1859-1940), fr.
fabrikanter. De første, der anv.
luftgummi-ringe til automobiler (1895). Fabrikker i
Fr., Ital. og Engl.

micheline [mi’JIin] (efter André Michelin),
letbygget jernbanemotorvogn med
luftgummihjul.

Michelozzi [mike’lDt:si], Michelozzo di
Bartolommeo (1396-1472), ital.
billedhugger, arkitekt og medaillør. Har s. m.
Donatello udført pave Johannes den 23.s
gravmæle i baptisteriet i Firenze; men
hans hovedværk er Palazzo
Medici-Riccardi i Firenze (ca. 1444-52) og
Bartolommeo Aragazzis gravmæle i domkirken

i Montepulciano. M stod på overgangen
fra gotikken til Renæssancen.

’Michelsen [-kal-], Carl (1853-1921), da.
hofjuveler, medstifter af
Kunstindustrimuseet.

Michelsen, Carl Richard (1874-1949), da.
telefontekniker. Adm. direktør for
KT.A.S. 1934-44.

Michelsen [’mikalssn], Christian
(1857-1925), no. politiker. Skibsreder i Bergen;
venstremand, 1903-05 medl. af min.
Hagerup. Under skærpelsen af no.-sv.
modsætning om konsulatssagen
fremtvang M den forhandlingsvenlige
Hage-rups fald, dannede marts 1905
ministerium og gennemførte
unionsspræng-ningen: nægtede godkendelse af Oscar 2.s
veto mod konsulatloven og lagde, da
kongen nægtede’ at tage imod
afskedsansøgning, magten i Stortingets hånd.
Ledede reg. videre i kraft af
stortings-bemyndigelse ved Unionens sprængning,
opnåede fredelig løsning af
stridsspørgsmålene m. Sv., gennemførte valg af
Håkon 7. Ledede ministeriet til okt. 1907.
(Portræt sp. 3015).

Michelsen [’mikal-], Hans (1789-1859),
no. billedhugger; elev af Thorvaldsen;
apostelfig. (afsl. 1839, Trondheims
domkirke), buster m. m.

Michelson [’maikls(3)n], Albert Abraham
(1852-1931), arner, fysiker.
Konstruerede interferometret, hvormed han
påviste, at lyshastigheden er ens i jordens
bevægelsesretning og vinkelret derpå,
hvilket danner grundlaget for
relativitetsteorien. Udmålte ved interferometret
normalmeteren i lysbølgelængder og
konstruerede et særligt interferometer til
måling af stjernediametre. Nobelpris 1907.

Michiel [mi’fi:!], Mester, egl. Sittow,
Michel (ca. 1469-1525), nederl. maler;
vistnok elev af Memling. 1492 ved det
sp. hof. 1514 i Danm., hvor han udf. det
ypperlige portræt af Christian 2.
(kunstmus., Kbh.).

Michigan [’milagan] (fork. Mich.), ståt i
USA; 150 774 km2; 5 256 000indb. (1940;
1947 : 6 069 000), 34,7 pr. km2; 208 000
var negre; 65,7% boede i byerne.
Hovedstad: Lansing; største by: Detroit.
M består af to halvøer, en nordl. ml.
Øvre Sø og Michigan Sø, og en sydl. ml.
Michigan Sø og Huron Sø. M er et
bakket morænelandskab i 200-400 m
højde. Jorden er frugtbar, nær søerne
lagdelt ler. Arealet af løvskov er
betydeligt, især mod N. - Erhverv. Agerbruget
frembringer især majs, havre, hvede og
kartofler; 1944 producerede M 38 000 t
kobber (gedigent kobber på
Keweenaw-halvøen) og bearbejdede 80,3 mill. t.
jernmalm fra lejerne ved Øvre Sø,
d. v. s. fra Minnesota, Wisconsin og
Michigan. Af salt produceredes 1944 3,9
mill. t = 27,3 % af USAs prod.
Industrien er vigtigste erhverv: Verdens
største automobilfabrikker i Detroit,
desuden papir, kemikalier, møbler osv.
-Historie. M udforskedes 1634;- fransk
kolonisation fra 1668; engelsk 1763;
under USA efter 1796; territorium 1805;
ståt 1837. (Kort sp. 3019-21).

Michigan Søen [’mijagan], eng. Lake M.,
den næststørste af de 5 Canadiske Søer,
helt tilhørende USA; 58 014 km2,
vandspejlet 177 m o. h. Længde 517 km,
bredde 190 km, største dybde 281 m.
Gnm. Mackinac Strædet er M i
forbindelse med Huron Søen. Ved bredden
byerne Milwaukee, Chicago, Gary.

Mi’cipsa, numidisk konge 149-118 f. Kr.,
søn af Masinissa, hjalp Rom mod
Kar-thago i 3. puniske krig 149-146.

Mickey Mouse [miki ’maus], da. Mikkel
Mus, amer.
tegne-filmfigur skabt 1926
af Walt Disney.

Mickiewicz [-[mits-■kjævitj],-] {+[mits-
■kjævitj],+} Adam (1798
-1855), po. lyriker
og epiker,
romantiker, Polens
nationaldigter. Boede først
tvangsforflyttet i
Rusl., Krim-sonetterf
(1826), drog senere^
til Fr. Skrev sit store Mickey Mouse.

epos PanTadeusz(l834). Prof. i slav. sprog
ved College de France 1840-44. Forsøgte
under Krimkrigen at danne en po. legion
i Konstantinopel, men døde.
Micklers keton
(p.p’-tetrametyldiamino-benzofenon) er et vigtigt udgangsstof
for difenylmetanfarvestoffer (auraminer);
fremstilles af fosgen og dimetylanilin.
Mi’crosporum (gr. mikros lille + spore),
slægt af de til
knopcelleskimmelsvam-pene hørende hudsvampe, der angriber
hudsække og hår hos pattedyr (deriblandt
mennesker), hvorved hårene falder af,
så der opstår hårløse partier (ringorm).
’Midas, frygisk sagnkonge; fik af Dionysos
evnen til at forvandle alt, han rørte ved.
til guld; da han i en musikkamp ml. Pan
og Apollon havde tilkendt Pan sejren,
fik han æseløren af Apollon,
middag, det tidspunkt, da klokken er 12
efter henh. sand soltid, middelsoltid ei.
zonetid (sand m, middelmiddag,
borgerlig middag),
middagsblomst (Mesembry’anthemum),
slægt nær salturtfam.
Urter ei. halvbuske
med mods., kødfulde
blade. Blomster
femtallige med mange,
lange, smalle, ofte
stærkt farvede
kronblade. 800, mest
syd-afr. arter; nogle
vokser skjult i sandet,
så kun bladspidser og
blomster, hvilke
sidste især udfolder sig i middagstimerne,
rager op; andre ligner af form og farve
sten. Mange dyrkes som prydplanter, f.
eks. isplanten og hottentotfigen,
middagsbredde, søv., skibs geogr. bredde
kl. 12.00.

middagshøjde, solens højde, når den ved
middag er størst. Måling af m benyttes •
i astron. navigation som et simpelt
middel til at finde den geogr. bredde,
middagslinie, astron., nord-syd-linie,
middel-, se også mellem-,
middelafvigelse ei. standardafvigelse,
udtryk for et individmateriales spredning
omkr. middelværdien. Betegnes ved S ei.
ç og beregnes som kvadratroden af
summen af individernes afvigelser i 2.
potens divid. m. individantallet,
middelalderen, tiden ml. oldtiden og
den nyere tid. m-s beg. sættes forsk,
ml. år 200 og 800, dens afslutning til
opdagelserne ei. Reformationen,
middelalderlatin, det latin, der i
middelalderen anv. som litt.sprog og
off. og internat, sprog, m var en
fortsættelse af senlatin, ordforrådet prægedes
af lån fra de nat. sprog, der også tit har
påvirket syntaksen, m-s uklassiske præg
skaffede det senere tiders foragt
(»munke-latin«),

Middelboe [’miö’slbo’], Bernhard
(1850-1931), da. portræt- og genremaler; efter at
have lært zinkætsningens teknik i Paris
oprettede M 1891 en
reproduktionsanstalt i Kbh.
Middelboe [’miö’slbo’], Niels (f. 1887), da.
fodboldspiller; 15 landskampe. I en
årrække som amatør anfører på den eng.
klub Chelseas professionelle hold.
Middelburg [’midalbsri], by på øen
Walcheren, SV-Holl., hovedstad i prov.
Zeeland; 20 000 indb. (1947). Halvdelen
af byen med talrige gl. bygn. blev
ødelagt 1944, bl. a. det gotiske rådhus fra
1506, som var en af Holl.s smukkeste
verdslige bygn. (vil blive restaureret).
Middelfart, da. købstad på NV-Fyn;
8460 (1945 m. forstæder 8896),
indb. (1948). Gl. kirke, sinds-\
sygehospital (945 senge),
enkelte bindingsværkshuse, bl. a.
Henner Frisers Hus (museum),
slottet Hindsgavl. Kabel- og
trådfabrik, jernstøberi. Havn. Station
på fynske tværbane og
Odense-Brende-rup-M banen. Lille-Bæltsbroen beg. V f.
M. Opr. fiskerleje og færgested. Ældste
privilegier fra 1496.
middelfejlen, M, er et skøn for
gennemsnitstallenes spredning i et givet
materiale af ensartet natur. Den beregnes ved
hj. a. spredningen, m, af de enkelte

30l6

3017

3018

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free