- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3022,3023,3024

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meyrink ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

middelsoltid

mihråb

gnstl. rektascensionstilvækst for den
sande sol.

middelsoltid ei. middellid, middelsolens
timevinkel + 12h. Vokser i modsætning
til sand soltid jævnt, således at et
middel-soldøgn (24h efter middelsoltid) har
konstant længde,
middelspant, et skibs midtskibs spant,
middelspantkoefficienten, søv.,
forholdet ml. middelspantets areal og produktet
af bredde X dybgang.
middeltal, oftest d. s. s. aritmetisk m.
Andre anvendte m er det geometriske og
det harmoniske.
Middelthun [’midaltüm], Julius
(1820-86), no. billedhugger; statue af A. M.
Schweigaard, buste af Welhaven m. fl.
middeltid, klokkeslet regnet efter
middelsolen.

middelvej længde, den strækning, et
luftmolekyle gnstl. tilbagelægger ml. to
på hinanden følgende sammenstød med
andre molekyler.
Middlesbrough [’midlzbra], by i
NØ-Engl. ved Tees munding; 143 000 indb.
(1948). Vigtig havneby; Engl.s største
indførsel af jern- og manganmalm; bet.
indførsel af råjern og stål. Centrum for
jernudsmeltningsområdet ved Tees’
munding. Der udføres jern og stål samt kul
fra Yorkshirefeltet. Skibsbygning.
Middlesex [’midisæks], eng. grevskab V
f. London. Ligger inden for Stor-Londons
område. 602 km2; 2 263 000 indb. (1948).
Middleton [’midltan], by i NV-Engl. N f.
Manchester; 32 000 indb. (1948).
Tekstilindustri (bomuld, silke).
Middleton [’miditan], Thomas (ca.
1570-1627), eng. dramatiker. Skrev livfulde
sædeskildr. komedier: Michaelmas Term
(1604), A Chaste Maid in Cheapside
(1612) og s. m. Rowley bet. tragedier som
The Changeling (1621) og The Spanish
Gipsy (1623).
Middle West, the [öa ’midi ’wæst], den
nordl. del af det centrale USA, d. v. s.
staterne S og V f. De Store Søer.
Mi’dea, mykensk borg i Ø-Argolis. Svær
kyklopisk bymur. M forfaldt i gr. tid.
Sparsomme rester af paladset udgravet
af sv. ekspedition 1939.
Midelfart [’midal-], Willy (f. 1904), no.
maler; elev bl. a. af Jean Heiberg.
Værker: Krig (1930), Bombekælder (Madrid
1938).

’mider (Aca’rinae), orden af spindlere,
oftest ganske små, æg- ei. kugleformede,
uleddede dyr, ofte stærkt farvede,
beklædt med kraftige børster. Undertiden er
m ved en tværfure delt i en for- og en
bagkrop, i enkelte tilf. forekommer en vis
leddeling. 2 par munddele, der ofte er
sugende, som regel 4 par lemmer,
nervesystemet reduceret til een nerveknude,
ånderør mangler hos adsk. Æglæggende,
ungerne, der kun har 3 benpar,
gennemløber en forvandling, m findes i stor
mængde i jordbunden, i mos, ferskvand
o. 1., en enkelt fam. i tang på
strandbredder. Adsk. m er snyltere på dyr ei.
planter. Hertil blodm, jordm, vandm,
fnatm, hårsækm, galm m. fl.
’midfaste(søndag) [-fa:-], lat. Lætare, 4.

søndag i fasten.
Midgård, i nord. rel. menneskenes hjem
i verdens midte, dagen og den nyttige
jord, i modsætning t. Udgård.
Midgardsormen, i nord. rel. en dæmon i
drageskikkelse, som besejres af Thor.
Myten er en spec. udformning af det fælles
ariske rel. hovedmotiv: gudens (o: de
gode kræfters) kamp med og sejr over de
onde kræfter i en slanges lignelse (smlg.
Apollon og Python, Indra og Vritra).
Kampen og sejren var det oplevede
indhold i kultens hovedritual,
mi’di (fr.), middag, kl. 12; sydlig, Syden,

spec. S-Frankr.
midinette [-’næt] (fr., af midi middag),
ung arbejderske (især sypige), der spiser
til middag uden for arbejdsstedet,
midja’nitter, arab. beduinstamme, som
hørte hjemme 0 f. Aqaba-bugten,
overfaldt ofte Israel, blev slået af Gideon.
Midland Bank Ltd. [’midland ’bäi)k
’limitid], største eng. storbank, grl. 1923.
Midlands, the [9a ’midlandz], eng.
betegn. for et lavlandsområde iMidt-Engl.;

det begrænses mod N afDe Penninske Bj.,
mod V af Wales’ højland og mod SØ af
en række bakkedrag (Cotswold Hills m.
fl.). Hovedbyen er Birmingham,
midlertidig bevillingslov. En m skal
ifl. grundloven udstedes, når
behandlingen af finansloven ikke kan
tilendebringes før finansårets beg. Grundloven
fastsætter snævre grænser for dens indhold;
m forelægges først i Folketinget, m
indførtes ved forliget 1894, der afsluttede
provisorietidens strid om de provisoriske
finanslove, der var udstedt af regeringen
på egen hånd.
midlertidig lov, lov, der kun skal gælde
i et kortere tidsrum. Tidl. betegnedes m
undertiden som foreløbig lov, medens
dette udtryk nu betegner love, som er
udstedt af kongen i et tidsrum, hvor
rigsdagen ikke er samlet, og som straks
efter dennes sammentræden skal
forelægges den til godkendelse.
Midlothian [mid’louöian], skotsk
grevskab omkr. Edinburgh; 948 km2; 582 000
indb. (1947). 1879 begyndte Gladstone i
M en hæftig og virkningsfuld kampagne
mod Beaconsfield (M-talerne).
midnat, det tidspunkt, da klokken er 0
efter henh. sand soltid, middelsoltid ei.
zonetid (sand m, middelm, borgerlig m).
midnatssol, det fænomen, at solen
forbliver over horisonten hele døgnet.
Indtræffer i en del af sommerhalvåret N f.
den nordl. og S f. den sydl. polarkreds.
Varigheden af m-perioden vokser med
den geogr. bredde,
’midräsh (hebr: forskning), jød.
opbyggelige (haggadiske) fortolkninger. De
ældste stammer fra de første årh. e. Kr.
midterskjold, heraldisk betegn, for et
skjold anbragt på hovedskjoldet under et
hjerteskjold,
midtkorridorskole, skolebygning, hvor
klasseværelserne er orienteret til 2
modsatte verdenshjørner,
midtkæber, det midterste par munddele

hos leddyr,
midtmoræne, en stribe af
morænemateriale midt på en gletschers overflade på
langs af gletscheren; dannet ved forening
af to sidemoræner ved sammenløbet af 2
gletschere.

Midtsjællandske Jernbane, den
1924-28 ibrugtagne jernbane
Næstved-Ring-sted-Hvalsø-Frederikssund, som egl.
skulle videreføres til Hillerød, samt indgå
i forb. fra No./Sv. til Kontinentet. Strækn.
Ringsted-Frederikssund blev nedlagt
1936.

midtstrømslinien, den linie, der angiver
den stærkeste strøm i en sejlbar flod; er
normalt grænselinie, hvor floden danner
grænse ml. to stater.
Miövågur [’mivåavur], da. Midvåg,
bygd på Vågar, Færøerne; 707 indb.
(1945).

Midway Øerne [’midwæ:], amer. øgruppe
midt i N-Stillehav; 73 km2.
Telegrafstation. Jap. fremstød mod M hindredes af
amer. i stort søslag juni 1942.
Midvåg, da. navn på Miövågur.
Miegel [’mi:gel], Agnes (f. 1879), ty.
forfatterinde fra Østpreussen. Skrev mytiske
ballader, gl. preuss, historier samt digte
til Hitler. Efter kapitulationen længere tid
i Oksbøl-lejren.
Mielche [’milka], Hakon (f. 1904), da.
forfatter og journalist. En rk. rejsebøger,
bl. a. Monsunens Sidste Rejse (1935) og
Pd Krydstogt gnm. Sv. 1941, har vundet
stort publikum.
Mieres [’mjæ-], nordsp. mineby i De
Cantabriske Bjerge; 53 000 indb. (1947).
Brydn. af jern-og kobbermalm samt kul.
Mierevelt [’mi:rsvælt], Michiel Janszoon
van (1567-1641), holl. maler. Virksom i
Delft og Haag som portrætmaler. Har
malet de holl. statholdere. Lærer bl. a.
for P. Moreelse og J. v. Ravesteijn.
Portræt af digteren P. C. Hooft (1638
kunstmus. Kbh.).
Mieris [’mi:-], Frans van, d. ældre (1635
81), holl. maler. Elev afGerrit Dou. Har
malt genrebilleder og portrætter.
Kunstmus., Kbh. ejer Portræt af Ulrik Frederik
Gyldenløve (1662) og Drengen Skal Hente
Øl. Også hans sønner Jan vanM. (1660-90)
og Willem van M (1662-1747) samt

dennes søn Frans vanM d. yngre
(1689-1763) var malere.
Mieroslawski [mjæra’slafski], Ludwik
(1814-78), po. revolutionær. Tog del i det
po. oprør 1830-31 og var en ledende
skikkelse i oprørsbevægelserne 1846, 48 og 63.
Mieszko [’mjæjko] i., hertug af Polen
962-92, grl. piasternes dynasti, indførte
kristendommen i Polen og grl. 968 et
bispedømme i Poznan,
miglio [’miljo], ældre ital. mil (fra 1000

til 2466,1 m).
migma’tit (gr. migma blanding), bjergart,
der er opstået ved blanding af en allerede
bestående bjergart med injiceret
magmamateriale. m er hyppige i grundfjeldet,
hertil f. eks. forsk, gnejser.
Mignard [mi’nja:r], Pierre (1612-95), fr.
maler. Efter studieophold i Rom kaldtes
M til Paris af Ludvig 14., hvis portræt

Pierre Mignard:
La Marquise de Maintenon.

han udførte. Kolossalt loftsmaleri
Paradiset til kirken Val-de-Gråce. Kendt for
en række madonnabilleder, de såk.
»Mignardes«, bl. a. Madonna med
Drueklasen (Louvre).
Mignon [mi’njä], (fr: lille, sød, yndling),
1) navn på en gådefuld, ganske ung pige
i Goethes roman Wilhelm Meisters
Lehr-jahre; 2) opera af A. Thomas. Tekst
efter Goethes roman (Paris 1866, Kbh.
1880).

mignon [mi’njä] (fr: lille, sød) ei. colonel,

i bogtryk skriftstørrelse på 7 punkt,
migration (lat.), (folke)vandring.
migrationsteorien, en af den ty.
opdagelsesrejsende Moritz Wagner (1813-87)
1868 fremsat lære om nye arters opståen
gnm. individgruppers naturlige
udvandring og geogr. isolation og en dermed
flg. omprægning forårsaget af de nye
vilkår ved direkte indflydelse (ikke, som nu
antages, ved selektion),
mi’græne (fr., af gr. hémikrania (smerte i)
halvdelen af hovedet), meget hyppig, ofte
arvelig, anfalds vis optrædende hovedpine,
undertiden halvsidig, uden påviselig anat.
grundlag, undertiden ledsaget af
opkastninger og flimren for øjnene.
Migræ’ni’n, coffein-antipyrincitrat mod
hovedpine.

Miguel [mi’gæl] (1802-66), portug.
tronprætendent. 1827 formynder for sin niece
Maria 2., tilrev sig magten og
gennemførte reaktionært despoti, styrtet af Engl.
og Frankr. 1834.
Mihai [mi’fa:i], rum. form for Michael.
Mi’hajlovic [-vitj], Draza (1894-1946),
jugosl. general. Organiserede efter
sammenbruddet april 1941 modstand mod
tyskerne, 1942 krigsmin.; førte krig mod
Titos kommunistiske partisaner; synes
at have søgt forståelse m. tyskerne,
afskediget maj 1944. Anklaget for at
modarbejde dannelsen af demokratisk
Jugoslavien; henrettet 17. 7. 1946.
mihräb [mih’ra:b], niche i muhamed.
moské, som angiver retningen mod
Mekka. Oftest rigt udsmykket.

3022

3023

3024

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free