Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meyrink ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mijnheer
mikroseismisk uro
Ejnar Mikkelsen. S. Mikolajczyk.
mijnheer [ma’ne:r] (holl.), herre, min
herre, hr.
Mijtens ei. Mevtens [’mæitans], familie af
holl. malere. 1) Daniel d. æ. (ca.
1590-før 1648). I Engl. Jakob l.s og Karl l.s
hofmaler. Påvirket af v. Dyck. Portræt
af Karl 1. (1624, kunstmus., Kbh.). 2)
Martin d. æ. (1648-1736), brodersøn til 1.
Fra 1677 i Stockh. Påvirket af
Ehren-strahl. Stilfulde portrætter. 3) Martin van
d. .v. (1695-1770), sv. østr. maler. Søn af
2). Fyrsteportrætter. 1759 direktør for
kunstakad. i Wien.
Mika, navn på fl. i G. T., mest kendt er
den judæiske profet fra slutn. af 8. årh.,
en af de »små« profeter.
mikado [mikado] (»ærværdig port«), den
jap. kejser. Det jap. ord m bruges
sjældent i Japan selv; kejseren betegnes
hyppigst som tennö (den himmelske kejser).
’Mika’el, da. navneform for Michael.
mika’nit (nylat. mica glimmer), elektr.
isolationsmateriale, dannet af
glimmeraffald med shellak som bindemiddel.
Mikines [’mitfines], Samuel Joensen (f.
1906),færøsk landskabs-ogfolkelivsmaler.
Mikkel, nord. mandsnavn, af Michael.
’Mikkeli, sv. Sankt Michel, 1) finsk len,
omfatter landet ml. Päijänne og
mellemste Saimaa; 23 016 km2; 235 000 indb.
(1947). 3 købstæder: M, Heinola og
Sa-vonlinna; 2) hovedstad smst. ved Saimaa;
15 000 finsktalende indb. (1947). Købstad
1838.
mikkelsdag, 29. 9., i den kat. kirke
festdag for ærkeengelen Michael.
Mikkelsen, Ejnar (f. 1880), da.
polarforsker, inspektør for Østgrønland. Deltager
i adsk. polar- og Grønlands-eksp. Leder
af Alabama-eksp. (1909-12) fra hvilken
Mylius-Erichsens beretninger hjemførtes.
Ledede Scoresbysunds kolonisering 1924.
Har skr. fl. romaner og rejseberetninger,
De Østgrønl. Eskimoers Historie (1934) og
talrige afhandlinger i da. og udenl.
tidsskrifter. (Portræt).
Mikkelsen, Hans (d. 1532), da. politiker.
Borgmester i Malmö, bl. Chr. 2.s
vigtigste rådgivere; lensmand. Bidrog til
borger- og bonde venlig lovgivn. efter 1520.
Fulgte kongen i landflygtighed som skarp
modstander af højadelen, blev lutheraner,
medvirkede til da. bibeloversættelse.
Mikkelsen, J. B. (1862-1947), da.
apoteker. Stiftede 1931 et fond til fremme af
vidensk. arb. uden for da. farmaci.
Mikkelsen, Knud (d. ca. 1488), da. biskop
og retslærd. Har forfattet en lat.
kommentar til Jyske Lov.
Mikkelsen, Åristian (1845-1924), da.
sprogforsker. Dansk Sproglære (1894),
Dansk Ordføjningslære (1911.)
Mikkelsen, Lauritz (f. 1879), da. maler;
navnlig landskaber med dyr.
Mikkelsen, Otto (f. 1895), da. kirurg.
Overkirurg v. Kommunehosp., Kbh.,
1937. Prof. v. den klin.
praktikantundervisning 1947.
’Mikkola, Jooseppi (1866-1945), fi.
slavist, har særlig behandlet
sprogberøringer ml. vestfinsk og slavisk.
’Miklagår’d ei. Myklegård (oldnord: den
store by), nordboernes betegnelse for
Konstantinopel.
’Miklas, Wilhelm (f. 1872), østr. politiker.
Tilhænger af det Kristeligt-Soc. Parti,
1928—38 præsident, tvunget bort ved
Hitlers indmarch.
Miklosich [’mikloiitj], Franz von
(1813-91), slovensk sprogforsker, fremragende
slavist.
Miko’jan [-kä-], Anastasij I. (f. 1895),
sovj. politiker. Armenier. 1926 folkekom-
6 4
3025
missær for handel, senere for forsyning,
1934-38 for fødevareindustri. Medl. af
politbureau siden 1935, 1938-49
folkekommissær for udenrigshandel. Under 2.
Verdenskrig medl. af Forsvarsrådet.
Mikolajczyk [mika’laitfik], Stanislaw (f.
1900), po. politiker. Landbruger, knyttet
t. Witos, modstander af styret før 1939;
ministerpræsident efter Sikorskis død,
juli 1943-nov. 1944, søgte forgæves
forståelse m. Sovj. Akcepterede april 1945
Jalta-konferencens beslutn., juni 1945
landbrugsmin. og vicekonseilpræsident i
min. Osöbka-Morawski, gik ind for
Oder-Neisse-grænsen. Ud af reg. febr. 1947,
skarpt angrebet af kommunisterne,
flygtede okt. 1947 til London. (Portræt).
’Mikon fra Athen, gr. maler og
billedhugger, virksom ca. 470-40 f. Kr. Billeder af
argonau terne og af grækernes kampe m.
amazoner og kentaurer. M-s værker
kendes kun fra beskrivelser og fra
afspejlinger i det samtidige vasemaleri,
’mikro- (gr. mikros lille), lille-; meget lille.
Forstavelse foran måleenheder; i
metersystemet 1 milliontedel af enheden.
Mikro = 10-«.
’mikroanalyse, kem., analyse, hvortil anv.
ganske små stofmængder, få mg af det
stof, som skal analyseres. Man benytter
såvel kvantitativ som kvalitativ m. Til
m kræves et specielt apparatur, m anv.
især til analyse af særlig kostbare
præparater, samt i mange tilf., hvor m er
hurtigere end de alm. analysemetoder
(makrometoder). Til m hører den såk.
dråbeanalyse, særlig til uorg. kvalitativ
analyse.
mi’krober (mikro- + gr. bios liv),
mikroorganismer, bakterier o. a. encellede
organismer af lign. ringe størrelse,
’mikrobiologi’, læren om
mikroorganismerne.
’mikrobølger, radiobølger med
bølgelængde under 1 m. Anvendes bl. a. ved
radar-anlæg,
mikro’cyter (mikro- + -cyt), ganske små
legemer af form og farve som røde
blodlegemer, forekommer i blodet hos
patienter med perniciøs anæmi,
mikro’fa’ger (mikro- + -fag), hvide
blodlegemer, som under betændelse optræder
som fagocyter.
’mikrofarad = 10"" farad.
’mikrofil’m, alm. anv. betegn, om
kinofilm, når den anv. til affotografering af
bøger, manuskripter, dokumenter o. 1.
’mikroflora, jordens (mikro- + flora),
fællesbetegn. for alle mikroorganismer,
baktçrier og svampe, som er medvirkende
til at fremme stofomsætningen i jorden,
mikro’fo’n (mikro- + fon), apparat der
omdanner lydsvingninger til elektr.
vekselstrømme. Til alm. telefoni benyttes
kulkornsm, hvor membranens
svingninger bevirker vekslende tryk på
kulkorn, hvorved modstanden varierer. Til
radiofoni og tonefilm benyttes m med høj
kvalitet, men samtidig ringe følsomhed,
således at brug af forstærker er
nødvendig. I svingspolem er membranen mek.
forbundet til en let trådspole, der
befinder sig i et kraftigt magnetfelt; ved
bevægelse vil der induceres strømme i
spolen. I kondensatorm udgør
membranen den ene plade i en kondensator, hvis
kapacitet ændres ved lydpåvirkning. I
krystalm overføres membranens
svingninger til et piezoelektrisk krystal, der da
frembringer elektr. spændinger,
’mikrofotografering, fotografering ved
et mikroskop i forb. med et
fotografiapparat.
mikrofoto’me’ter (mikro- + fotometer),
apparat til ved måling af sværtningen på
en fotografisk plade at bestemme
intensiteten af spektrallinier,
mikrof’talmus (mikro- + gr. ofthalmös
øje), for lille øje.
’mikrogame’t (mikro- + gamet), den
mindste partner af to ulige store
kønsceller.
mikrokefa’li’ (mikro- + kefali), medfødt
misdannelse med ringe udvikling af
kraniet og hjernen,
’mikrokinematografi’ (mikro- +
kine-mato- + -grafi), optagelse af levende
billeder af mikroskopiske organismer, idet
3026
man kombinerer et smalfilmkamera og
et mikroskop, m har haft stor bet. v.
klarlæggelse af mikroorganismernes
vækst og formeringsforhold.
mikro’kli’n, triklin kalifeldspat.
mikro ’kokker (mikro- + gr. kokkos
kerne), små, rundagtige bakterier. Ordet
anv. fortrinsvis om kokker, der træffes
ude i naturen som årsag til gærings- og
forrådnelsesprocesser, og som ikke ligger
i kæder.
’mikrokosmos (mikro- 4- kosmos), den
lille verden, d. v. s. mennesket, som i
gl. dage tænktes at være et afbillede af
makrokosmos, den store verden; nu også
betegn, for den mikroorganiske verden,
’mikrokrystalli’nsk kaldes en
krystallinsk bjergart, hvis kom er mikroskopiske,
mikro’litter (mikro- + gr. lithos sten),
1) mineral., mikroskopiske nåle- og
stavformede krystaller fra vulkansk glas. -
2) arkæol., små tilhuggede flintspåner
(anv. som pilespidser, fiskekroge o. 1.)
typiske for Mullerup- og
Gudenå-kulturerne. .
’mikrolunker (mikro- + ty. Lunk hulrum),
svampet metal i midten af støbte blokke
som følge af størkningssvind og
gasudskillelse.
mikro’me’ter (mikro- + meter), apparat
til måling af små afstande, bestående af
en måletråd, der forskydes af en skrue
med inddelt skruehoved, m anv. i forb.
med mikroskop ei. med kikkert (til
finindstilling ved måling af
himmellegemers positioner),
mikrometerskrue, måleværktøj m.
måle-skrue til
tykkelsemåling, i reglen m.
0,01 mm aflæsning,
’mikron (m) (gr.
mikros lille),
længdeenhed = Vmoo
mm-Mikro’ne’sien (mikro- + gr. nésos 0),
gruppe af småøer i SV-Stillehavet:
Marianerne, Carolinerne, Palau, Marshall og
Gilbert Øerne. Trop. klima med NØ- og
SØ-passat henh. vinter og sommer.
Plante- og dyreverden endemisk. De indfødte
mikronesiere står polynesierne nær i race
og kultur.
mikro’ne’siere, Mikronesiens indfødte
befolkning, tilhører den gl.-mongolide
race inden for den mongolide racegruppe.
Vigtigste karaktertræk er: brun hud, glat
ei. bølget hår, middelhøjde,
kortskallet-hed, br. ansigt med svag prognathi; denne
type er stedvis blandet med melanesiske
ei. polynesiske elementer, m er
agerbrugere (kokos, brødfrugt, taro, yams) med
klassedelt samfund, dygtige søfolk og
fiskere, handelsmænd, der bl. a. som
penge har brugt runde stenskiver, på øen Vap
af fantastiske dimensioner,
’mikronæringsstoffer for planter,
nødvendige grundstoffer, hvoraf en
afgrøde behøver under 1 kg pr. ha pr. år til
god vækst, m er bor, molybdæn, silicium,
jern, kobber, mangan, zink. Ved mangel
på m opstår mangelsymptomer,
’mikroorganismer,organismer af så ringe
størrelse, at de kun ersynlige i mikroskop.
Hertil henregnes bl. a. bakterier, mange
grønalger, kiselalger, visse svampe. Endv.
protozoer.
’mikropro jektion, projektion af
mikroskopbilleder på en skærm, kan foretages
med et alm. mikroskop ved tilstrækkelig
kraftig belysning, så at billedet samtidig
kan ses af en større forsamling,
mikrop’si’ (mikro- -opsi), opfattelse af
en set genstand som mindre, end den
normalt synes at være på den givne
afstand.
mikro’sei’smisk uro (mikro- + gr.
seismös rystelse), bølgebevægelse i jorden,
der ikke hidrører fra jordskælv. Fremkal-
3027
Tryk august 1949.
Mikrometerskrue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
